Ugen der gik (6)

Det er skønt at være nøgen

Mit indlæg NØGNE MÆND har fået overordentlig meget opmærksomhed, siden jeg postede det, både positiv og negativ. Og det er jo fantastisk! Sikke en diskussion.

Jeg er blevet kaldt nypuritansk, irrationel og kropsforskrækket. Men ophidselsen over mine ord hos nogen af jer, har måske fjernet fokus fra det egentlige synspunkt: “Hvad kalder man en herres kønsdele?” og “Hvorfor skal Femina vise de nøgne herre?”. Det lader til, at de fleste af jer der har læst med har kunnet fornemme og grine over indlægget og mine formuleringer, og det er jeg glad for!

For at opsummere første punkt: Kært barn har mange navne; nillernas, anakonda, pik, tissemand, lem, diller, penis. Jeg har grint og læst hver en kommentar! Tak for dem!

Den anden snak om, hvor vidt det er nødvendigt at se på de nøgne mænd udviklede sig dog stormfuldt. I stedet for at diskutere Feminas, i mine øjne, “nøgen-hud-sælger-det-er-det-vi-gør”, så blev det en snak om, hvorvidt vi – og især mænd – skal skamme sig over vores kroppe. Og intet kan være længere fra sandheden. Vi skal droppe skammen.

Først: Jeg synes, det er så ærgerligt, at vi lever i en tid, hvor man er nødt til at afklæde for at få opmærksomhed eller sælge. Som jeg nævnte er Paradise, Big Brother, M! (og jo også lidt Femina) glimrende eksempler på dette i min bog.

Jo, der har altid været fokus på kroppens skønhed – siden tidernes morgen. Mennesket er æstetiker, vi vil hellere se på det smukke end grimme – rent autonomt. Men i en tidsalder hvor “de smukke unge faste” promoveres som det eneste rigtige, er det vigtigt, at nogen viser diversiteten; gamle og unge, runkne og glatte, tykke og tynde osv. osv. Det må man sige, Femina gjorde. Hvis fokus lægges her; at der skal være en ligevægt mellem glansbillederne og den ægte vare i medierne, så er det en fin artikel. Men for mig, som jeg afkoder artiklen (og det kommer jo an på den enkelte modtager/læser), så virker det som om Femina vil sælge flere blade. Det er blot min opfattelse.

Dernæst: Det lyder knaldhamrende fjollet at skrive “min krop er mit tempel” – men det er i og for sig min opfattelse. Min nøgne krop er privat – og det har ikke noget med snerpethed at gøre. Min krop er til glæde for mig og min kæreste. Jeg har ikke behov for at dele den med andre. Generelt tror jeg, det kunne være sundt, hvis vi så på vores kroppe som en lille hemmelig skat, en gud og hver mand ikke behøver at se, for at vi er noget. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er noget i kraft af os selv, ikke noget i kraft af vores krop.

Jeg gik igennem min tidlige teenageår (13-14 år) og havde et ekstremt behov for at vise min krop frem. Lidt bar mave. Lidt nedringet. Lidt g-streng. Lidt for meget af det hele. Og det gjorde jeg af dårlig selvtillid. Jeg følte ikke, jeg var lige så meget indeni som uden på. Det var dér jeg kunne score selvtillidspoint. Jeg havde behov for at vise min krop frem for at få selvtilliden boostet, og det tror jeg mange kender til eller har kendt til.

Medierne er med til at skubbe på denne kropslige selviscenesættelse både Femina og alle de andre. Plastikbryster og proteinpulver kan være trættende. Bloggere der viser det ene bikinibillede efter det andet. Paradise hvis åbningssekvens består af en masse unge mennesker i det mindste badetøj, der kan findes frem. Side 9-piger der for et par tusinde kroner viser alt. Midaldrende herrer der viser pikken frem. Vores nøgne krop er noget af det eneste, vi kan have og nyde lidt for os selv. Noget vi kan dele med de helt særlige.

Vi er alle forskellige, nogen dyrker nøgenhed som naturister, andre dækker sig fra top til tå i burka. Der skal være plads til alle – og til alles grænser for “nøgenhed” i det offentlige rum.

Min krop er min og min kærestes, jeg vil ikke dele den med nogen. Jeg elsker den, som den er; oppustet, slank, slap, tonet, fyldt med slik – den er min lille skat.

Der har generelt været meget fokus på kroppen i blogland på det seneste, læs HER, HER eller HER. Rigtig fine indlæg som på en eller anden måde er lidt i tråd med dette…

…. I øvrigt er billedet mig som 2-årig i min farmors og farfars stue, ikke nogen random nøgne børn. Bare mig og mit tempel 😉

Med frygt for endnu en omgang misforståelser, så poster jeg det her indlæg. Der er altid rum til misforståelser, når det drejer sig om skrevne ord. En masse nuancer, der glipper i vores egne forståelser af det vi læser. Se på Femina-artiklen; vi opfatter den alle forskelligt.

   

19 kommentarer

  • Det er så fint formuleret Christina! Et “fornuftigt” hylster fyldt med stærke værdier og masser af følelser, det kan jeg godt lide! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Vejsgaard

    Hvis vi endelig skal have et ideal, så må det da være at man har det godt med sin krop. Selvtillid og en lille smule lige-glad-hed. Selvfølgelig ikke på den måde at det bliver sundhedsskadeligt. Hvis vi virkelig skal stræbe efter noget (som vi jo tilsyneladende har brug for!) så burde det virkelig være værdier og følelser istedet for en bestemt krop!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jeg glad for du fik ud af det, det var lige i øjet skrevet, tusinde tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så enig med det ifht. snakken i blogland. Du sætter virkelig fine ord på det samme jeg går og tænker. Først synes jeg egentlig det er skørt at vi alle er helt oppe at ringe over at helt naturlige og almindelige piger i en str. 38 skal hyldes som “modige” – det burde ikke være nødvendigt!
    Jeg har altid ligget i underkanten af “normalvægten” og kan godt føle mig en smule “truffet”, når folk i hele kropsvægt-debatten siger, at piger i en str. 34-36 er ikke-kvinder. Ligesom den første “Dove”-reklame, der dukkede op for nogle år siden, det var vist noget i stil med “rigtige kvinder har former”. Det er, som om vi kvinder har behov for et eller andet ideal. Der skal være noget at sammenligne os op imod; om det er en størrelse 32 eller 42. Som du skriver, der er jo aldrig nogen der bliver tilfredse! I stedet for alle de fjollede idealer skal der være plads til det unikke, det vidunderligeved alle kvinder. Skønhedspletter, håndtag, ar, strækmærker. Jeg har alle fire dele, hurra!

    Jeg har det på samme måde med min krop, jeg er hverken snerpet eller blufærdig, Bedste Ven B og jeg var de eneste der ALTID badede efter idræt. Men min krop – mine grænser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak søde søs, du må kende billedet fra farmor og farfar!
    Det er skønt at få flere varierede kommentarer, og endnu mere skønt at få flere nuancer på snakken. Tusinde tak for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M og lille O

    Aj men jeg synes først og fremmest det er et fedt indlæg! Både dette og det forleden!! Altså jeg synes også det er SÅÅÅÅ for meget at A-L-L-E skal eksponere sig selv ved hjælp af tv-programmer, som alle sammen er ‘hør mig/se mig’-princip! Er liiige ved at kaste op over det!
    Nøgenhed er da fuldstændig naturligt og der er da ikke noget så nuttet som en nøgen, tyk baby eller en lækker nøgen mand/kvinde – MEN derfor synes jeg også stadig at det er noget privat!!
    Folk må da selv om hvad de vil med deres krop, men jeg tror bare at med mindre man virkelig dyrker nøgenhed fx naturisme, så er less is less- fænomenet mest et tegn på usikkerhed – som begge disse indlæg også beskriver! Det er i hvert fald det jeg får ud af dem… 🙂
    Måske bringer dette indlæg harme eller himmelvendte øjne, men jeg synes ikke der er noget naturligt over at udstille sin krop på den vulgære måde, som det gøres i ugeblade/reality-serier osv…. overhovedet!
    Der er vel nok nogle, som er så overmåde glad for deres egen krop at de synes alle andre også liiige skal have en bid, meeeen det er ikke noget jeg kan vænne mig til. Dog er det vel på en måde lige som dem, der vælger at gå i burka?? For whatever reason dækker man sin krop overmåde til eller viser den overmåde frem. Begge dele kan være usikkerhed, formaninger, fordi man ikke ved bedre eller fordi man tror at det er sådan der bør være??

    Hmmm… btw meeeget nuttet billede! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Vejsgaard

    Den der ‘min-krop-er-et-tempel’-tanke kan jeg godt følge! I mit hovede har den bare altid heddet ‘jeg-bestemmer-selv-hvem-der-skal-og-ikke-mindst-ikke-skal-se-mig-nøgen’.. Er tit blevet spurgt hvorfor jeg er så blufærdig, og SÅ bliver jeg sur. Det er ikke fordi jeg er utilfreds med min krop, som alle tror, jeg synes bare jeg burde have lov til selv at bestemme. Og så er jeg forresten slet ikke blufærdig, NÅ! Jeg tisser foran mine veninder, jeg går i bad med dem (når der er mangel på varmt vand) – bare fordi jeg ikke har lyst til at stå nøgen i et omklædningsrum længere end nødvendigt, gør det mig ikke til en ekstremt blufærdig person med verdens dårligste selvværd!…. NÅ!
    Desuden (!!!!) har det heller ikke noget med blufærdighed at gøre at jeg ikke har lyst til at se på familiefædres tissemænd på stranden, eller fremmede kvinders bryster i omklædningsrummet. Jeg har bare ikke lyst til at se på det.

    En helt anden snak er den om kropsidealer som har gået på runde i Blogland. På en eller anden måde synes jeg at det ’sunde’ drukner i ’størrelse-42-er-altid-bedre-end-størrelse-32′. Ligesom jeg hørte en designer, under modeugen sige at hun designede til ‘rigtige danske kvinder, som jo ikke er en størrelse 34 eller 36, men istedet 40 eller 42’. Jeg blev SÅ sur! For det ville ikke hjælpe os en skid hvis idealet skiftede fra 32 til 42 – så bliver det lige pludselig dem der er tynde der bliver skældt ud på, og så skal de til at have det dårligt. Det hele handler vel om at vi skal være glade for vores kroppe som de er, så længe vi er sunde og raske. Og så længe der er en eller anden holdning om at man på en eller anden måde bare aldrig må være glad for sin krop, fordi man hverken må være tyk eller tynd, så er der jo aldrig nogen der bliver tilfredse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A-B

    Jeg kunne ikke være mere enig! Har også selv været en af “de” piger der troede man blev mere populær hvis nederdelen bare var lidt kortere. Synes modsat mange af de andre, at indlægget ligger op til at vi skal elske vores krop som den er og vi ikke behøver at vise den i blade tv-shows eller i byen for at være lækker og blive accepteret.
    Godt indlæg og super sødt billed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • True, true! Så kan man så spørge sig om på hvor “ærlig” vis man sælger sit produkt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alt i medieverdenen er vel i bund og grund skrevet for at sælge! Ellers er det sgu tarveligt at de tager penge for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan forstå at flere af jer har klikket ind fra nudebook.dk, naturisters mødested, jeg ved ikke, hvad der linket og skrevet derinde. Men jeg vil gerne lige slå en FED streg under, at mit indlæg ikke handler om, hvorvidt man må være nøgen eller endnu længere ude; om naturisme!!

    Det her handler om det offentlige rum; mediernes fremstilling og overeksponering af nøgen hud. Typisk med henblik på at sælge.

    Læs indlægget igen; jeg synes, kroppen “udstilles” alt for meget i det offentlige rum. Enig i flere af jeres kommentarer, om at synet på menneskekroppen alt for ofte er alt for poleret i medierne. Det er usundt. På den led skal vi vise diversitet. Men der er masser af unge piger, jeg har været en af dem, der viser alt frem og er til fals for letkøbt opmærksomhed. Det, synes jeg, er ærgerligt. Jeg holder på, at jeg ikke behøver at vise hele herligheden for at “være elsket” –> Og lad nu være med at læse dette som en kommentar til naturisme/eller ej men nærmere til de piger (og for den sags skyld drenge), der eksponerer sig selv som side 9-piger, Cult-piger (jeg har været en af dem), i Paradise, M! osv.osv.

    …og lad os så være enige om at være uenige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg vil lige tilføje at når jeg er nøgen sammen med andre ligesindede ser hverken de eller jeg det som seksuelt eller fremvisende… Det er bare en krop,og det bliver først fremvisende og seksuelt når man selv tænker over at man er nøgen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære blogger….

    Nøgenhed betyder noget forskelligt for den enkelte… For dig er det noget mellem dig og din kæreste,… For mig er det en afslappethed, jeg føler mig ikke afslappet med tøj på og den nøgne krop er mere fri…. Denne nøgenhed som jeg dyrker i mit eget hjem er ikke seksuel eller et behov for fremvisning, det er naturligt…
    Og jeg tror virkelig lige du skal læse artiklen et par gange mere 🙂 det handler ikke om sex!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    du har helt ret i at alles grænser skal accepteres! Jeg forstår bare ikke hvorfor du mener at kroppen skal skjules og gemmes. kroppen er vel hvad man gør det til. På det punkt er jeg fuldstændig enig med Lasse.

    I forhold til den krops-debat der er igang på diverse blogs i øjeblikket, så synes jeg det er skræmmende, at så mange har et – for at sige det mildt – lidt forskruet syn på kroppen. Derfor mener jeg, at alle vi “normalt” byggede mennesker burde vise vores kroppe lidt mere frem. Hvis man kun ser de unge i Paradise, som er rimeligt perfekte, og alle vi andre gemmer vores kroppe væk, fordi de er “private”, så tror jeg, at der er lang vej til et mere naturligt syn på kroppen. I bund og grund tror jeg bare, at jeg er fuldstændig uenig med dig. Hvis man er glad og tilfreds med sin krop, hvorfor så ikke vise den frem?

    Derfor synes jeg heller ikke der er noget som helst underligt i feminas artikel. Jeg har selv læst den – også før du bloggede om den – og jeg tænkte ikke en eneste gang, at de har bragt den for at få flere læsere. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Genialt billede! 😀
    Og godt med en opsummering, jeg var helt forvirret efter sidste indlæg + kommentarer. Tror endda kun jeg fik de første med. Ikke fordi jeg er nøgen forskrækket – overhovedet. Men da er da alligevel nyt at dameblade som femina bringer så nøgne mænd! Men det rykkede da ved noget, også udover bare at sælge blade. Se bare debatten her på bloggen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hatten af for at du springer ud i endnu et indlæg om samme emne, som jeg kan forstå, du har fået nok at høre fra. x)
    Jeg er dog enig med dig; kroppen er noget personligt, men såmænd da også noget smukt og naturligt, men det kan man vist ikke påstå at diverse reality-programmer og deslige udstiller den som.
    Fedt at du skriver så åbent og uforbeholdent – og ikke mindst humoristisk. 😛 Jeg kunne ikke undgå at trække lidt på smilebåndet. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lasse

    Jeg er slet ikke uenig. Alle har ret til deres grænser og meninger. Jeg kommenterede bare dit indlæg, efter at have læst det et par gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Lasse,
    Nu “fremvises” mændene jo sådan set ved at være fysisk i bladet, det er jo ikke til diskussion. Og de er nøgne.

    Vi har det alle forskelligt med det at være nøgen, jeg proklamerer ikke, at nøgenhed partout er seksuelt. Men for mig er det privat. Og dér kan grænserne være forskellige hos os alle. “Nøgne mænd” var en blanding af en skør oplevelse i radioen og min uforståelse for Feminas valg. Skrevet i et humoristisk sprog.
    Lad os være enige om at være uenige, og læs så det her indlæg en gang til 🙂
    BH C

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lasse

    Men du sætter igen lighedstegn mellem nøgenhed og fremvisning? Nøgenheden kan jo også være noget fuldstændigt afslappende og aseksuelt. Når jeg bruser i mændenes omklædningsrum i svømmehallen, eller går i sauna, føler jeg i al fald ikke på nogen måde at det a) seksuelt, b) ekshibitionistisk c) selviscenesættelse. Faktisk tænker jeg ikke så meget over det. Det er faktisk bare c) afslappende. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik (6)