Hverdagsglimt

Det sønderjyske kaffebords succes

sonderjyskkaffebord15

sodnerjyskkaffebord13 sonderjyskkaffebord1 sonderjyskkaffebord2

Godmorgen venner,

så er der billeder fra en festlig dag! Dengang solen stod højt, det var 25 grader, og det var uundgåeligt med kyssende, lune lår. Min fødselsdagsfejring i fredags – det er Chris, der har hjulpet med alle billederne. En kæmpe hjælp, for det havde jeg i hvert fald ikke selv overskud til.

Det var den skøreste dag. Jeg havde bagt kager i flere dage. Der lå sønderjyske, ternede småkager på frys sammen med en hvid brownie med rabarber. Vi havde gjort indhug i fælleskøleskabet i kælderen – et vi har stående til festlige lejligheder. Der var kage og piskefløde og smør alle vegne i flere dage op til. Tre søde veninder kom med kager, min mor havde bagt syv kager, og resten stod jeg for. Det var også rigeligt.

Onsdag fik jeg en lægetid ind i kalenderen om fredagen, plus en akupunktur-tid. Og de skulle begge ligge fredag, få timer inden huset skulle være fuld af gæster. Sindssygt presset, men min tid er ikke helt min egen, så længe vi er i behandling, og så må man møde op. Med god hjælp fra min mor og Charlotte, min veninde, så fik jeg alligevel gjort kager og kaffe klar. Hvad skulle man gøre uden gode mennesker, klar til at løfte?

Det lykkedes! Alt lykkedes. Enogtyve kager (listen finder I her). Inklusiv boller med smør, kaffe, infuseret vand. Og det tog lidt røven på flere – jeg mente det, sgu. Ægte sønderjysk kaffebord. Det var SÅ fedt. Og folk hang og hyggede. Snakkede på kryds og tværs, hele gården summede, mens kagerne svandt ind. Der var musik og gaver og solskinssløvhed. Jeg elsker altså vores gård, tænk at vi kan have så mange mennesker hjemme uden problemer.

A Table Story havde lånt mig stel, de var simpelthen så søde. En af pigerne bor lige rundt om hjørnet fra mig, og vi har holdt kontakten, siden vi lejede stel til brylluppet. Vi har jo en kæmpe, fælles kærlighed til ting i porcelæn, haha. De mente ikke, at paptallerkner duede til så fin en fest. Det var ret sødt.

I løbet af dagen var mit hoved lidt for mange steder, forstyrret af lægetid og akupunktur. Det var lige i overkanten, og jeg kunne ikke være hundrede procent til stede. Men jeg kunne mærke, at alle hyggede sig. Det var så dejligt.

En håndfuld par blev hængende, hentede grillpølser, og så sad vi under parasollen, til myggene gik i skinkerne, og jeg måtte kapitulere.

En helt igennem magisk dag. Selv om jeg var rundt på gulvet, var jeg glad helt ned i maven.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal finde på næste år, men det kan jeg jo så bokse rundt med et helt år, haha!

Pssst… Rabatten til Asos gælder en halv time endnu, indtil kl. 10.00.sonderjyskkaffebord3 sonderjyskkaffebord4  sonderjyskkaffebord7

sonderjyskkaffebord6 sonderjyskkaffebord8 sonderjyskkaffebord9

sonderjyskkaffebord16 sonderjyskkaffebord10

sonderjyskkaffebord5 sonderjyskkaffebord11  sonderjyskkaffebord14

sonderjyskkaffebord12

   

6 kommentarer

  • Sara

    Er så vild med at alle gæsterne er i farverigt tøj! Måske er det årstiderne, men min ikke det er til ære for fødselaren!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvilke kager blev de bedste? 🙂 Som man bør gøre kunsten efter:-)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold op, hvor er det fint – porcelænet er simpelthen lige i øjet, det er jeg helt og aldeles tosset med 🙂
    Ser simpelthen så hyggeligt, festligt og uformelt ud.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    EJ hvor ser det altså lækkert ud! Må jeg spørge hvad det er for nogle boller? De ser mega gode ud og jeg synes du nævnte noget om en brødblanding? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgit

    Bliver jo helt sulten af at se de billeder. Lige noget for mig og min søde tand 😋
    Og så gik det vist for alvor op for mig, at der jo er mega mange blomsterprint denne sommer. Det er da vildt lækkert og lige til at blive glad i låget af 🌸
    Ang. dit spørgsmål i går: JA det kunne være fedt at vide lidt mere bag-om-bloggen ting og sager ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shiiiit det ser godt ud! Sukkerafhængige og yderst kageglade Emilie her kunne da godt have spist nogle rester : D
    Mmmmm <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagsglimt