Fotoshoot - The One

Endelig! Eurovision, jeg er klar!

Hvor har det været FEDT at vise jer de pressebilleder, der er blevet taget. Totalt 100 % overvældende og fedt og trygt og ahhh! Jeg er så glad. I går aftes besluttede min kæreste og jeg os for at gå ud at spise for at slippe for det nylige rod i hulen hjemme, og jeg var bare helt flyvende hele aftenen. Måske også fordi vi delte en hel flaske vin, hehe… Så mødte jeg Lisbeth, som bare lige ville sige tak for god blog, og jeg var vist lidt overvældende, haha! Det beklager jeg Lisbeth; høj på roser fra jer og vin og kærestetid. Det var alligevel for meget af det gode. Jeg har stadig dog store issues med at svare – det fungerer bedst pr. telefon men tasterne er så fandens små 🙂 Til gengæld er vi så småt ved at være klar til at komme på WordPress, og så vil jeg føle mig noget tættere på jer. Hurra!

Nu til dét det handler om i dag; Melodi Grand Prix! Eurovision Song Contest. Allerede om ca. 4 timer skal min søster og jeg så småt bevæge os mod Eurovision Island – man skal indfinde sig på øen ca. to timer inden dørene lukker – det er tre timer inden showstart. Åhr, det er længe! Men der skulle være madboder og sådan lidt, så vi må hygge os. Jeg planlægger et rødt/hvidt-antræk hvis ellers jeg har noget rent tøj – damn you weekendtøjvaskning, jeg har jo ikke nået dig endnu!

Tænk sig at det er et helt år siden, at jeg stod uden foran en bøssebar i det lune forårsvejr i midten af København med bigmacsovs på min skammeligt korte kjole og dårlig spritånde og en irriteret kæreste, der bare gerne ville hjem fra en polterabend og mig, der liiige skulle ind forbi McD for anden gang inden for 1 times tid. Nu skal frugterne af Emmelie DeForests OG mine anstrengelser høstes. Jeg brugte barberblade på albuerne på billetnet for at købe mig to styks SYGT dyre billetter til finaleshowet – jeg havde lovet mig selv sidste år, at HVIS (når) vi vandt, så skulle jeg se det i København. Og nu er det nu! 

Faktisk har jeg ikke fulgt Grand Prixet så vildt i år som fx sidste år. Jeg ved ikke… Jeg har måske haft lidt meget andet om ørerne. Og så synes jeg egentlig, at det er sådan lidt… I don’t know, for meget i år? Jeg elskede det smagfulde og mere simple show sidste år i Sverige. I år – it’s just a tad too much. Og så er jeg heller ikke overbevist om Basim, han er faktisk lidt irriterende i min bog, hehe… Men for helvede – jeg glæder mig da! Og jeg skal nok tage et lille flag at kippe med mig. Det her er altså en fest, der rammer os så sjældent, så I må ikke snyde jer for den! Jeg glemmer aldrig magien fra 18. maj 2013.

Hvem vinder så, 2014? Det er dælme svært, hvad der lige tænder Europa, synes jeg. Men mine favoritter, min Top 5, den får I her. Ikke dem jeg nødvendigvis tror vinder, men dem jeg bedst kan lide. Feltet er faktisk overraskende godt i år, sådan I ved, radiohit-egnede. Men til gengæld ligner det sgu også mere og mere hinanden. Europowerpop går igen, tjek bare Svensken!

 

Conchita Wurst – Østrig

Super hypet og tippes til at kunne vinde. Han er altså ganske charmerende og ydmyg! Han græd, da han havde sunget den sidste tone. Og så har det lidt en James Bond-klang, som jeg meget godt kan lide. “Be the best version of yourself rather than a bad copy of someone else!”, præker han! Holla!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Molly – UK

England har jo klaret sig SKAMFULDT de senere år, selv om de er hamrende dygtige til popmusik og før i tiden har vundet en del. Molly synger fabelagtigt, og så har nummeret noget messende over sig. Det er lidt en nyfortolkning af de der earth-child-vindere, der har været et par år med Loreen og DeForest. Og så er nummeret faktisk skrevet med en svensker ombord – det er klart. De er jo the master minds of Eurovision.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sanna Nielsen – Sverige

For sivans det ville være VILDT hvis Svensken vinder, som også hun tippes til! SÅ tager vi sejren næste år – det er jo tradition efterhånden. Vi vandt i år 2000 i Sverige og blev nummer to året efter i Kbh, så vandt vi sidste år i Sverige – måske vi kan tage en anden plads igen i år? Der er altså POWER her! Og så kan jeg godt lide, at hun er en moden kvinde, der ikke hopper og springer og er for meget. Svenskerne er dælme dygtige til pop!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

The Common Linnets – Holland

Åh det er bare så rart, når nogen tør noget andet. Umiddelbart SLET ikke Grand Prix-agtigt. Akustisk guitar er sgu så usexet i den sammenhæng. Men jeg kan lide det! Det er sådan lidt LeAnn Rimes møder Tina Dickow-agtigt. I like! Men jeg tror ikke, at resten af Europa hopper på. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ruth Lorenzo – Spanien

Ahmen kan I lige høre rytmen – det er jo den traditionelle stadion-klap-med-rytme! Den er ikke vildt nytænkende, men jeg kan sgu lide den! Især omkring breaket – ca. 2 minutter inde. Og så kan jeg godt lide, at hun har blandet det spanske ind i nummeret. Gid flere ville holde fast i deres eget sprog – det er altså noget mere særligt, selv om jeg forstår en paphat af det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvem tror I på? Og hvor skal I egentlig se med fra? Jeg antager, at I selvfølgelig skal se med, haha!

 

Hvad kommer der til at ske?

Klokken 19.00 begynder mine kolleger at sende forfest på DR1, og selve showet begynder kl. 21. Når festen er slut på DR1, så bliver der sendt efterfest på DR3 fra kl. 00.30. Husk at al DR-tv kan streames HER. Så er der i øvrigt lavet stemmesedler at printe HER OG i år er der også lavet sådan bingo-halløj, så der er leg til opvarmningen. Jeg laver enten selv stemmesedler normalt eller printer DR’s. Det er skidehyggeligt at sidde og konkurrere lidt om spåevnerne i sofaen. I år bliver jo nok en del anderledes, nu vi sidder der fysisk 🙂

Hvis du vil gøre lidt særligt ud af festen, så kan det ses på storskærm en hel del steder i landet. I københavn er der stort show i Imperial og Den Glade Gris bl.a. Se flere steder HER. Hvis ikke jeg skulle ud til Øen, så havde jeg deltaget i byen. Seriøst, om du kan lide showet eller ej. Det er en FEST! Og hele byen er på den anden ende. Når nu vi ikke vinder noget med fodbold og håndbold, så er det sgu da fedt, at vi kan vinde i sang! Alle er glade og på gaden.

Bookmakerne tror på Sverige, Holland og Østrig. Men vi har en ret fænomenal fordel – vi skal på som nummer 23 ud af 26, og det er en historisk god placering – så er man frisk i folks hukommelse, når der skal stemmes. Lad os nu se – måske Basim tager røven på os! Brødrene Olsen var absolut heller ikke tippet som vinder i sin tid.

Nårh – nu må jeg få skrevet lidt eksamensopgave inden, jeg skal af sted. Jeg kommer helt hundrede til at instagramme derfra (@rockpaperdresses) – men uden at spamme jer, skal nok lægge mig i selen 🙂

 

HAV EN FANTASTISK FEST!

 

   

8 kommentarer

  • Lisbet

    Haha, jeg syntes slet ikke du var overvældende, kun sød 🙂 Var hyggeligt lige at hilse på jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Håber virkelig, at Ifår en fed(!) aften.
    Vil også bare lige sige tak for en super fed blog!
    Du skriver jo himmelsk godt 🙂
    Derudover spottede jeg dig på Lélé i går 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah S

    ELSKER Eurovision, det er så hyggeligt! Jeg skal bare se med hjemme fra sofaen og håber på Basim, Armenien eller Grækenland. Rigtig god fest og fornøjelse 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris B

    Åh jeg glæder mig også så meget til melodigrandprix, selvom jeg dog må se det i tv!
    I min familie har vi en lille tradition med at spille lidt på hvem der vinder hvad og sådan, det gør også det hele lidt mere spændende! Jeg tror på Østrig og så tror jeg på Danmark får bedste plads i Norden.
    Derudover kan jeg altså også godt lide både Norge og Grækenland. Jeg synes også Estland gjorde det godt i 1. Semifinale, men desværre gik de ikke videre.

    God fornøjelse med showet – forhåbentligt får vi lidt billeder med på vejen!

    -Chris B

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Ihh hvor er du heldig, ville ønske at jeg også kunne være der! Må desværre se det derhjemme fra sofaen, men det skal nok også blive hyggeligt! <3

    http://www.nelliescloset.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hmm jeg hepper på Basim. Og Finland. Og Holland. Og Schweiz – den minder mig om Norges vinder-sang fra for et par år siden. Omend jeg IKKE brød mig om Alexander dengang (hed han ikk det?). Og Finland minder mig om en blanding af One Direction og Coldplay haha. Ellers er jeg enig med dig i Englands formåen. Det var også en skam at Irland røg ud.Men ellers… jamen altså… jeg syns det lyder så ens! Kunstige danserytmer og nogen der synger om loooove eller kiiiiiss eller noget deslige sukkersødt. Vi får se 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lauragraens@gmail.com

    Yay for Eurovision! Min kæreste er ikke så stor fan, så jeg må se hvordan jeg lige får tillusket mig lidt mgp-tid i tv 😉 Jeg har en god mavefornemmelse med Basim og har allerede skamhørt den! God fest, Cathrine 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Hej Cathrine
    Jeg kan hilse fra glimmerøen og sige at showet i aften bliver SÅ fedt! Jeg har arbejdet her ude hele ugen og det bliver en kæmpe fest i aften, så glæd dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fotoshoot - The One