OOTD: Are you the Bride?

Film for nyligt

Søndagsregn er PERFEKT til en lille film på langs, og her er mine seneste sete <3
 photo ffn_aug3_zpsa7639b79.jpg
Mrs. Doubtfire (1993)

Ugens mest tragiske nyhed har uden tvivl været tabet af Robin Williams (og Lauren Bacall!); på mange måeder en fast karakter i min barndom. Som den voksne udgave af den lille dreng Allan, der blev fanget i Jumanji. Som Genie i Aladdin. Som Peter Pan i Hook. Alle film jeg har set på repeat på VHS. Så i denne uge har vi genset Mrs. Doubtfire. Og især holder jeg meget af scenen, hvor han danser rundt til “Dude looks like a lady” af Aerosmith, mens han gør rent. Eller da han laver alle stemmerne hos hende den skrappe socialarbejder; “I do a great impression of a hotdog!”. Fantastisk talent, og glædeligt, barnligt gensyn.

 photo ffn_aug5_zpse0437328.jpg
Moonrise Kingdom (2012)

Et par meget unge elskende stikker af fra alt og alle for at begynde livet rigtigt; det voksne liv. Han er spejder og lærer hende om overlevelse. Hun elsker musik og lærer ham at kysse. Deres eventyr er dog på lånt tid, for hele byen sætter ind i jagten på dem, og det ender i en klapjagt tværs over ø og land. Filmen er fyldt med de smukkeste billeder, skrappeste farver. 100 % rent eventyr, som en god gammel fortælling over Romeo og Julie.

 photo ffn_aug6_zps6bf6543f.jpg
Hvidsten Gruppen (2012)

I 1943 har tyskerne så meget magt i Danmark, og den danske regering træder af. I Jylland, nær Mariager, har kroejer Marius Fiil sagt ja til at samle gode folk omkring sig, som kan hjælpe med at modtage containere fra engelske bombefly. Containerne er fyldt med sprængstoffer og andet vigtigt materiel til fortsættelsen af modstandsarbejdet. Alt foregår i ly af mørket, hastigt. Men en dag får tyskerne nys om modstandsarbejdet, og de brave modstandsfolks dage er talte. En frygtelig men modig historie fra en mørk, mørk tid af Danmarks historie.

Se den hvis du kunne lide Flammen og Citronen photo ffn_aug1_zpsaabfb2ae.jpg
Blue Jasmine (2013)

Cate Blanchett i lidt af en glansrolle, som Jasmine, der har levet et liv i sus og dus og giftet sig til det hele. Perler, penge, og ‘pagne i glasset. Men en dag er det hele slut, hun skal skilles, og hurtigt er alle broer brændt. Ingen rige venner, og den søster hun for længst har droppet for at være for kikset og en bonderøv er nu den eneste, hun kan vende sig imod. Kan man flygte fra en gennemsnitlig opvækst, og genopfinde sig selv som rig og smart? Og hvad så når det bryder sammen og man er 35 og fraskilt, uden en krone på lommen? Kan nogen nogensinde elske sådan en igen? Og hvor hører man så hjemme?

Se den hvis du som mig har et blødende hjerte for Woody Allens film! photo ffn_aug4_zps2650dc04.jpg
Lucy (2014)

Hvad ville du gøre, hvis du pludselig kunne benytte 100 % af din hjernekapacitet i stedet for bare 10 %? Lucy bliver taget til fange og udsat for ustabile stoffer, der gør hende super modtagelig over for indtryk og lærdom. Hun bliver klogere end sin fangevagt og slipper ud af fængslet men kun for at være på flugt fra onde bagmænd, der vil have fat i hende og hendes intelligens.

Se den hvis du er til sci-fi-film og Luc Besson-værker som The Fifth Element.

 photo ffn_aug2_zps24102ed6.jpg
Despicable Me 2 (2013)

Minions! Oh how I love them! Gru har for længst langt skurkelivet på hylden og holder nu af at være en familie på tre. Men da en superskurk er på spil, bliver han rekrutteret til at hjælpe med at fange den ham. Han må sætte alt på spil for at redde verdensfreden, men heldigvis har han hjælp at hente i sin gule venner.

Se den hvis du kunne lide Despicable Me 1 (mais bien sûr)

   

8 kommentarer

  • […] gang har jeg listet en film, som måske var lidt for ringe til, at den skulle have været med, Lucy, men altså. Generelt – jeg står inde for alle filmene, og det håber jeg også fremgår af […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] jeg tippede om Moonrise Kingdom, som en filmperle værd at få set, så blev jeg tippet om Grand Budapest Hotel – begge film […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Fischer

    Fine anbefalinger, men jeg kan ikke helt dy mig og er simpelthen nødt til lige at give mit besyv med.

    Lucy er simpelthen ikke ulejligheden værd 🙂
    Jeg var i søndags inde og se den med min kæreste. Vi havde set reklamer for den i tv’et og tænkte, at det da kunne være en rigtig hyggelig lille søndags-date.
    Men lige nu sidder jeg med samme følelse, som jeg havde, da rulleteksterne flimrede hen over lærredet efter filmens ende. Mest af alt, har man bare lyst til at slå en opgivende latter op og smile overbærende. Filmen er rodet, den mangler handling og selvom den muligvis tager et samfundsrelevant emne op, mangler den for mig i aller højeste grad mening.
    Og med en skuespiller som Morgan Freeman var mine forventninger altså et helt andet sted. Jeg forventede sej action og fede features. Både min kæreste og jeg var svært skuffede, og kiggede bare dumt på hinanden som to åndssvage aber med det der “var det det?”-udtryk i ansigtet. [Lav evt. lige en dum grimasse mens du løfter det ene øjenbryn – så har du nogenlunde fornemmelsen ;-)] Jeg tror man skal have et bestemt ‘mind-set’ for at se den slags film, og hvis man vil have en idé om den, inden man sætter sig ind i den store sal, skal man i hvert fald holde sig fra traileren. Den er ligesom mere vildledende end repræsentativ

    Håber ikke, det virker om et surt opstød. Kommentaren skal læses med et glimt i øjet :-))
    Men tak for alle dine dejlige indlæg Cathrine – de skuffer i hvert fald aldrig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S

    Hvis du kunne lide Moonrise Kingdom, bliver du NØDT til at se Grand Budapest Hotel (hvis du da ikke allerede har set den :)) Endnu en genial Wes Anderson film! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Vibe

    Det klarede du dælme godt! Fedt at du har fanget så mange forskellige genrer! Thumbs up!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, Mrs. Doubtfire! En af grundstenene i min barndom. Jeg havde egentlig planlagt at skulle køre noget Robin Williams-maraton i hans ære, men det viser sig, at jeg stadig er for grådlabil til at kunne håndtere det. Utroligt så meget man kan føle sig påvirket ved en i princippet vildt fremmeds død.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha åååhhh hvor skønt! Jeg har netop set Mrs. Doubtfire på denne regnfulde søndag! Det er simpelthen en verdensklasse film 🙂 Tragisk at Robin Williams ikke er her mere til at lave sjove film. Jeg eeeeelsker også Jumanji!

    Så Lucy igår. God med også tonser underlig. Det bliver alt for science fiction-mærkeligt til min smag! Hehe..

    God søndag! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gode anbefalinger! Jeg kan klart også anbefale Lego The Movie, som er hylende grinagtig og virkelig intelligent. Derudover er The Grand Budapest Hotel og Guardians of the Galaxy anbefalelsesværdige 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Are you the Bride?