Musik: At sidde fast i starten af 00'erne

Film for nyligt

The Descendants

George Clooney i sin glansrolle som enkemanden Matt, der burde have indbragt ham en Oscar! Det er fint skuespil. Og herligt at se Clooney i andet end “handsome guy”-roller. Vi lejede The Descendants på Apple-fjerneren for nogle uger siden. Jeg havde våde øjne, jeg lo og så åd jeg en masse chokolade, mens jeg så den. Var så fint underholdt, karaktererne, maleriske omgivelser, skuespillet, historien. Jeg blev på ingen måde skuffet, det tror jeg heller ikke, du bliver. Se den hvis du godt kunne tænke dig at komme på ferie – masser af strand og turkis hav og hvis er til små skæve familiedramaer.

The Hunger Games

Twilight-publikummet får film med MEGET mere på hjerte, når de ser The Hunger Games. Katniss ender som gladiator i en kamp for sit eget liv. Jeg talte en del om filmen med nogle veninder, og vi diskuterede livligt dens kommentar til vores reality/gameshow-kultur, hvor går grænsen? Det eneste minus er, at den er filmen med spejlrefleks (det er efterhånden meget brugt både i tv og film) og det gør, at de konstant leger med fokus – det kan man godt blive ret søsyg af. Se den hvis du er vild med slåskampe! Eller film som Twillight og The Gladiator – i skøn symfoni.

En Kongelig Affære

Årets danske storfilm. En Kongelig Affære. Jeg forestiller mig, at flere af jer kender historien om Struensee – Christian den 7.’s livlæge, der forelsker sig i Dronning Caroline Mathilde. Hvis I er til sindssyge kostumer og langhårede mænd, så er I in for a treat! Især må jeg altså lige slå et slag for Mikkel Bo Følsgaard – han gør det FREMRAGENDE som sindssyg konge! Se den hvis du er til historiske film som Flammen og Citronen eller Jean d’Arc. Men sats ikke på popcorn – det er ikke en popcorn-film.

50/50

ÅH! Den er så fin! 50/50. En rigtig lille perle. Jeg er ret glad for Joseph Gordon-Lewitt, og han gør det glimrende som cancerpatient. Den er baseret på en rigtig historie om to gode venner, som går igennem cancer sammen, om at tro på livet og håbet. Desuden er Seth Rogen også med; he cracks me up! Forvent at græde og grine og krydse fingre hele vejen igennem. Se den hvis du også er til 500 days of Summer.

… I øvrigt er der lige nu Lucky Number Slevin på DR1 – film i verdensklasse!

   

3 kommentarer

  • […] lide 500 Days of Summer. Og hvis I kan lide Gordon-Levitt, så skulle I også tage et kig på 50/50. Share this:TwitterFacebookPrintEmailLike this:LikeBe the first to like this post. Emneord 500 […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hæhæ, du har ret, de er hurtigt overståede – og det er sindssygt svært at se, hvad der sker, men det er også det der skide kamera, det er optaget med. Mine øjne kan simpelthen ikke følge med 🙂 Der er jo mega mange regler de skal overholde, hvis de skal ramme rigtigt i de der PG-ratings… Jeg må ind og læse om “lortefilmen” på din blog 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Slet ikke enig i det med Hunger Games. Slåskampene er ikke andet end hurtig klipning og ingen idé om, hvem fa’en det er der er ved at blive slået ihjel. Jeg havde troet (håbet), at der var meget mere splat og psykologisk drama (indtil jeg efterfølgende fandt ud af, at den var til Twillight-segmentet som jeg ikke er med i :D). Men jeg er også skidesvær at gøre tilfreds når jeg ser film 😀 Har brokket mig over den på min egen blog – http://yesthankyou.dk/the-hunger-game-er-en-lortefilm/ (der er ingen spoilers)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musik: At sidde fast i starten af 00'erne