BEDSTE madoplevelser på USAs vestkyst del 2

Fravær og et farvel

I er et par stykker, der har spurgt ind til, hvor jeg bliver af. Jeg har heller aldrig været så længe væk fra bloggen. Det er faktisk lidt en befrielse. Det liv man kan have, når man ikke sætter sig bag en skærm hver aften. Det føles tillokkende. Men grunden er helt sin egen. Jeg har desværre sagt farvel til min svigerfar i weekenden. Min kæreste til sin far.

Det har været et par intense uger, og vi har brugt megen af vores tid ved sygesengen, de første på hospitalet. Sådan et sted er rum for mange store tanker. Sikkert nogle af de største indfinder sig lige dér, på anonyme hospitalsstuer på en taburet ved siden af en stræklagen beklædt elevationsseng. Pårørende og patienter kommer ind og ud, men vi gør det samme; holder i holder og tænker. Jeg nåede meget igennem. Livet. Hvordan vil jeg selv herfra. Hvor vigtigt det er at få børn – af mange grunde, men også så der er nogen lige dér, rundt om mig, når det er min tur. På min egen farfar jeg mistede i 2007, og som jeg stadig savner helt ind i knoglerne. Hvordan han kom herfra med sine sønner og kone ved sin side. Hvad der mon sker på den anden side?

Jeg tror ikke på, at Gud sidder og vælger, hvem der må komme ind. Jeg er ikke sikker på, jeg tror på Gud i det hele taget. Ikke som en mandsperson, der havde en søn, der tog alverdens synder på sig. Men mere på en energi, et sted. Et gigantisk forsamlingshus. Og jeg er ret sikker på, at der er plads til os alle. Min farfar spiser bridgeblanding og spiller kort; Whist – med 25-ører på spil. Det går ikke så hurtigt deroppe. Jeg kan i hvert fald godt lide tanken om, at vi mødes igen. Det er en kæmpe trøst. Vi mødes, et eller andet sted. Og der er sol og godt vejr.

Og så har jeg tænkt meget over ægteskabet. Hvad det egentlig reelt betyder, når alle risene har lagt sig og regningerne er betalt. Det burde være meget væsentligt – at være helt sikker på hvilken kontrakt man skriver under på. Hvad vil det egentlig sige, når vi giver vores ja?

Jeg lander ved denne her sætning; “… til Døden jer skiller”. Som skilsmissebarn er jeg frygtelig realistisk og bliver næsten ængstelig ved ordet – vi har faktisk talt om, eller jeg har, mon ikke vi kunne få præsten til at vige fra den del? Måske gå over i en moderne version; “… til der ikke er mere kærlighed at give af (og der ikke er flere pileflet-, fransk-, madlavningskurser på aftenskolen til at holde os beskæftigede)”. Men det er sgu lidt slapsvanset. Og ægteskab er ikke for slapsvanser.

“… Til døden jer skiller”. En tidsperiode, der summer vores hele og fulde liv op. Det vi må have tilbage af det. Vi siger ja til at tage det dyrebareste, vi overhovedet har, nemlig vores tid på jorden, og så dele den med ét andet menneske.

Som jeg har siddet der ved min kærestes side, holdt ham i hånden, så er ansvarsfølelsen vokset. Min kæreste vælger mig til at følge ham i livet. Jeg skal være hans soldat. Han skal være min. Jeg vidste nok godt, at han snart skulle en svær og måske ubærlig sorg igennem – at miste en forældre, alt alt for tidligt, og det er mig, han har valgt til at passe på ham, til at bære ansvaret og sorgen, når han ikke kan.

Hvis vi bliver sammen til døden os skiller, så kommer vi til at miste, men vi gør det sammen. Ligesom vi også kommer til at glædes, sammen. Vi kommer hver især til at skulle bære egen sorg, men også den andens. Samtidigt. Det er vanvittigt hårdt, men det gør man.

Vi deler vores eget liv og tid på jorden med hinanden. Det må være et af de få øjeblikke i matematikken, hvor vi deler én ting, men alligevel får dobbelt tilbage. Glæden vil føles dobbelt stor, og sorgen forhåbentligt mindre. Vi skal være. Hver for sig, sammen.

Den der gave at få – det dyrebareste min kæreste har, sin tid på jorden, det har givet mig en kæmpe følelse af ansvar, som jeg ikke har mærket før. Ikke på samme måde som nu. Noget af det sidste min svigerfar sagde, det var, at han troede på os. Vi var sådan nogle, han ville sætte sin hat på. Og han var typen, der gik med hat. En mand man kunne stole på.

haender

   

53 kommentarer

  • […] må være i toppen af listen. Fridagen er nu ikke tilfældig. Vi skal til urnenedsættelse, tænk der er allerede gået mere end en måned. Jeg fatter det ikke helt. Det går i det hele taget ret flot, min kæreste er verdens sejeste og […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Først og fremmest, kondolerer jeg. Min dybeste medfølelse går til jer.
    Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle kommentere, men alligevel er det lidt en befrielse, at der er én, der sætter ord på netop dette. Min kærestes mor fik i efteråret en hjerneblødning, hvor vi var usikre på, hvorvidt vi nogensinde ville få hende rigtigt tilbage. Heldigvis har hun kæmpet og er nået langt i processen – men der er stadig lang vej tilbage. Da det skete, følte jeg det som et enormt ansvar at være der for min kæreste. Jeg var den, der skulle få ham videre, og den skulder, der altid skulle være klar, når tårerne tog over. Og det var rigtig svært, fordi min kæreste og jeg håndterer sådanne nogle situationer meget forskelligt. Men som du skriver det her, er det jo også et privilegium, at det lige nøjagtig er mig, han deler sine dybeste følelser med, og med mig hvor han giver helt slip og ikke tænker over, om det er okay at græde.
    Så tak fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina Berg Holm Andersen

    kondolerer…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanker til jer. Og du har så evigt ret – tid er måske det mest værdifulde vi kan give hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jeg ked af at høre.. Men godt at I har hinanden når tiderne er både gode som hårde, netop som du skriver det. Varme tanker til Jer og nyd tiden I har med hinanden <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så smukt skrevet i så svær en stund. Varme tanker til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg kondolerer.
    Og tak for et super velskrevent, meget rørende indlæg! Wauw

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Kondolere i en svær tid. Dit indlæg får mig til at sidde og nynne dette inde i mig selv:

    Det er så yndigt at følges ad
    for to, som gerne vil sammen være;
    da er med glæden man dobbelt glad
    og halvt om sorgen så tung at bære;
    ja, det er gammen
    at rejse sammen,
    når fjederhammen
    er kærlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbet

    Tak for din fine forklaring på hvorfor vi har måttet savne dig, dine ord her sætter nogle gode tanker i gang. Massevis af virtuelle knus til dig og din kæreste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Da jeg læste det her indlæg i går, kom jeg straks til at tænke tilbage på en blogpost du skrev i slut juni, om at du lige havde fået en niece, samme dag som jeg havde været ude og sige et sidste farvel til min far. Jeg havde lyst til at skrive til dig da, om hvor glad jeg var på din families vegne, trods jeg selv lige havde mistet en af mine kære. Min fars stue på hospitalet lå lige over for ‘fødegangen’ (som er 2-3 stuer) og mine søskende, min mor og jeg talte flere gange i løbet af de sidste dage om, at det var beroligende og godt for vores sorg at opleve at der også kom nyt liv, samtidigt med at liv ebbede ud.
    Dengang endte jeg med at holde mig tilbage fra at kommentere, dels fordi jeg per definition aldrig kommenterer på nogen af de blogs jeg læser og dels fordi en kommentar om døden måske ville syntes malplaceret. Jeg syntes selv, dengang som nu, at det var et fantastisk billede på livet, det nye liv og det sluttede liv.
    Det jeg nok egentlig ville med denne smøre var at sige, jeg kender fornemmelsen af at skulle tage afsked, at vide at det slutter lige om lidt og at man ikke kan gøre andet end at sørge, snakke og acceptere. Og så huske at elske hverdagen, men det gør du jo i forvejen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie Christensen

    Fantastisk godt indlæg! Tak!! Blev så rørt, og er virkelig enig med dig i de ting, du skriver. Det giver virkelig stof til eftertanke, og er sådan et indlæg, man vil læse igen og igen og blive inspireret af. Alle mine tanker går til jer og din kærestes familie! Godt, at din kæreste har dig, som er der så meget for ham. Mange knus og tanker herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Kære Cathrine,

    Det er jeg virkelig ked af at høre.

    Din kærestes far og din svigerfar lyder som en skøn mand.

    Alle de bedste tanker til din kæreste og dig og jeres familie.

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • wichmand

    Smukkere kan det ikke gøres 🙂
    Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Stegmann Jakobsen

    Jeg har den største medfølelse for din kæreste, dig og familien!
    Jeg Mistede min elskede far meget pludseligt for to år siden, og min kæreste og snart kommende husbond trådte til, tog sig af mig, af min mor, og ikke mindst af vores dreng, der engang kun var 8 mdr gammel… Han støtter mig, accepterer at jeg stadig bryder tudende sammen uden varsel, og holder min hånd når ordene forsvinder fra mine læber…
    Kærlighed og ægteskab betyder at man vælger hinanden – med alt hvad det indebærer – og den støtte man får fra sin elskede i livets største kriser, viser om man har valgt den rette…
    Pas på hinanden <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Louise

    Det må være en hård tid, ikke mindst for din kæreste. Mange tanker til jer. Du skriver det hele så fint.

    Mht. vielsesritualet og “til døden jer skiller”, så hørte jeg engang en præst, der tolkede det lidt mere frit – hun sagde, at det jo også kunne betyde til kærligheden er død, helt væk – borte og begravet måske efter længere tids “sygdom” – men indtil medicinen holdt op med at virke, da var man sammen og kæmpede for kærlighedens overlevelse!
    Men skulle det vise sig, at kærligheden bare ikke KUNNE overleve, så skulle man holde en smuk begravelse, hanke op i sig selv og hinanden, efterhånden forsøge at mindes alt det gode og så langsomt lære at leve igen. Præcis som man gør, når et menneske dør.
    Jeg synes, det var sådan en god, konstruktiv (og mere moderne) måde at tolke den del af løftet på; den tager måske det “guddommelige”, over-menneskelige pres lidt af, men stiller samtidig krav til dem, der bærer kærligheden gennem livet om at de skal passe på den og hinanden. Og jeg tror, din svigerfar havde helt ret. Tænk på det, den dag I siger ja.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • GG

    Kondolerer. Min højtelskede dejlige fantastiske far døde den 24. februar i år af et hjertestop. En time forinden havde ham og min mor snakket sammen for sidste gang. Alt åndede fred og idyl. Han sagde – som altid – “Vi ses. Jeg elsker dig”. Jeg er lammet af sorg og et ubærligt savn. Der er ingen smerte, der kan sammenlignes med at miste en forældre. Ingen. Det er så umenneskeligt hårdt, og jeg har stadig ikke fattet, at han er væk. For altid. At det er uigenkendeligt. Vi og vores elskede er her kun på lånt tid. Det får virkelig en til at filosofere over livet. Det er skrækkeligt. Det er forpinende og en altædende sorg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • GG

      Han blev 62, jeg er 26. Min mor på 54 er sønderknust. De to elskede virkelig hinanden:(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg mistede selv min farfar i 2014, det var forfærdeligt. Jeg er selv dødsensangst for at miste min familie, de er det bedste jeg har. Man skal huske at sætte pris på dem man har kær – tak for den reminder. Jeg kondolerer. God påske <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh for pokker Cathrine. Havde godt studset over fraværet, men slog det hen med travlhed på jobbet fremfor sygdom og afsked. Det siger lidt om, hvor nære vi som læsere føler os med dig, at vi alle sammen sidder og ville ønske, at vi kunne fjerne bare en lille bitte bid af jeres sorg lige nu. Jeg er uendeligt ked af det på både dine og især Adams vegne, og håber virkelig I kan finde trøst i hinanden. Ord er virkelig tomme i de her situationer, så jeg vil bare nøjes med at takke dig for at dele, og håbe, at I sammen kan klare jer igennem sorgen.

    Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fik helt gåsehud da jeg læste dette. Du er så velformuleret, og hele tankegangen bag er så pokkers smuk!
    Hvor er det ærgerligt at sygdommen ramte og førte med sig, hvad den gjorde. Jeg håber under alle omstændighederne, at I finder lykken i de ord han har sagt, og tager dem med jeg forevigt!
    Jeg kondolerer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Mit hjerte græder med jer. Det er så hårdt, det ved jeg. Verden står stille, når en elsket dør. Sender jer varme tanker i denne svære tid!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg tror, det er det smukkeste og mest rørerende, jeg nogensinde har læst. At miste er det værste her i livet. Jeg kondolerer, både til dig, din kæreste, og jeres samlede familie <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Puha, sikke en klump jeg fik i maven.. Jeg kondolerer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Bech

    Fik den der fornemmelse af at halsen snørrer sig sammen, kuldegysninger og prikken ved øjnene… Det er virkelig fint skrevet! Det gør mig ondt – det er en hård tid I og i særdeleshed, Adam, skal igennem. Godt han har dig ved sin side! Og du bliver der, selvfølgelig gør du det! Pas på hinanden !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    Tak <3 hvor var det bare fint skrevet. Jeg mistede min far for 3,5 år siden, dengang min mand var min kæreste, og jeg var helt nede og ramme bunden. Men ja, man deler sorger og glæder, og det er vigtigt at huske at sætte pris på den dyrbare tid, man har sammen. Vi blev gift 2 år efter, og selvom min far manglede på vores store dag, var han alligevel med. Jeg sender dig og Adam de bedste tanker, I er heldige at have hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana Sophie

    Kram til både du og Adam – det er så svært at begribe, når et menneske man holder af, bliver revet væk fra en. Man står tilbage og mærker kun det kæmpe tomrum, der er til stede. Det føles så uretfærdigt. Puha, det gør ondt. Jeg synes, du har beskrevet det så fint og smukt, og jeg sender mange tanker til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette H.

    Jeg fældede lige en tåre. Min mor er lige blevet 50 år og mistede begge sine forældre i alt for ung en alder. Og på netop den dag var fraværet af min mors forældre ekstra tydeligt – men blev netop gjort op for ved tilstedeværet af min far, hans forældre, søskende og gode veninder. De kunne alle hjælpe med at mindes de to, som min mor savner så frygteligt, og de kunne grine og fejre! Hun inspirerer mig til kun at fylde mit liv med mennesker, som kan være der i sorg og i glæde.
    Tak for at dele så store nogle tanker med os. Varme tanker til dig og ikke mindst din (sviger)familie <3 – Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    “Vi deler vores eget liv og tid på jorden med hinanden. Det må være et af de få øjeblikke i matematikken, hvor vi deler én ting, men alligevel får dobbelt tilbage. Glæden vil føles dobbelt stor, og sorgen forhåbentligt mindre. Vi skal være. Hver for sig, sammen.” Det er så uendeligt smukt beskrevet! Vi lever livet på de vilkår, at der findes både gode og dårlige dage. At vi skal elske – og miste. Sådan er det. Men kendsgerningen er nu engang den, at alting bliver lidt lettere, hvis man har én at dele det med. Jeg kondolerer for tabet af din svigerfar, og din kærestes far. Det er aldrig retfærdigt at miste, og jeg ønsker det bedste for jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    Du skriver som ingen anden. TAK for alt det du gør for os herude på den anden side.
    Har selv været det samme igennem med min kærestes mor, og du beskriver det hele så rigtigt! Kondolerer mange gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Pyh, der blev mine øjne helt blanke. Jeg kondolerer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du sætter ord på noget jeg ikke var klar over, jeg selv manglede at beskrive. Min kæreste mistede sin far i 2008. Vi havde været sammen i tre år dengang. Og vi er her stadig. Sammen. Det er det sværeste jeg nogensinde har prøvet, og det er stadig svært den dag i dag. Jeg sender masser af tanker afsted til jer og håber I klarer jer igennem det sammen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Jeg vil stemme i. Jeg tror alle læsere bliver berørte af dine flotte ord og refleksioner. Alt det bedste til jer, lad dette styrke jer og lad det knytte jer om muligt tættere sammen. Sorgen er uden tvivl altoverskyggende i disse dage, men når solen skinner, så tænk på alle de gode minder – det har hjulpet mig i store tab! Jeg har grint med tårerne trillende, fordi selvom jeg savner dem jeg har mistet, så har jeg så mange gode minder, som kan få mig til at smile og grine. Jeg håber I vil få det sådan også!
    Du er sej, når du deler de tunge ting og du har altid en god vinkel på det. Det er stort at dele sine tanker i disse sager, og du gør det på en virkelig god måde. Husk at være i virkeligheden, selvom vi alle savner dig på bloggen. Tag dig din tid!
    De bedste hilsner og varmeste tanker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Kære Cathrine. Du skrev jo for ikke så længe siden, at der var alvorlig sygdom i din nære familie. Så hver gang jeg har klikket mig ind på bloggen, og der ikke var noget nyt indlæg, har jeg tænkt at det nok desværre var derfor. Hvor er det synd, for både jer og ham, at han ikke kommer til at opleve jeres bryllup. Men I vil sikkert mindes ham på en eller anden fin måde på dagen alligevel. Så må I sørge for at fejre kærligheden ekstra meget <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofia

    jeg havde også lidt på fornemmelse, at det var nogle ærgerlige omstændigheder, der holdt dig fra bloggen… sender jer en masse varme tanker! og en meget smuk tekst, som jeg vil gemme og læse igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Caroline

    Du er sej, Cathrine. Så har du siddet i radio i påsken, været tapper og smilet til os med din stemme. Alle gode tanker til jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kondolerer og føler med jer i sorgen og processen.
    Meget smukke tanker du har gjort dig, smukt beskrevet.
    Jeg har selv været døden nær ofte pga. mit kræft og jeg har mistet næsten al familie pga. kræft og sygdom – så har også gjort mig mange tanker i sygehusregi.
    I er i mine tanker…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Puha, der trillede en tåre eller mange. Tak for dine fine tanker. Jeg mistede selv min far sidste sommer, han blev 65 år og jeg var 24 år. Sorgen deler jeg også med min kæreste (som nåede at kende min far i 7 år) og det hjælper. At mindes, at sørge og glædes sammen! Min far sagde under hele sit sygdomsforløb at “vi ses igen”. Og det vælger jeg at tro på. Jeg er ikke medlem af folkekirken og tror ikke på nogen Gud, men jeg synes det er rart at tro på at vi ses igen. Så det gør jeg 🙂
    En kæmpe virtuel krammer til jer begge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kondolerer til dig, din forlovede og jeres familie.
    Så fint du har beskrevet tankerne man gør sig når man mister nogen tæt på. Jeg “glemmer” nogle gange at begge mine bedstemødre er gået bort hvilket det korte sekund giver glæde at tænke på dem, indtil virkeligheden rammer og man husker de er borte.
    Sender varme tanker jeres vej i denne her svære tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Først og fremmest, så kondolerer jeg. Afsked er så hårdt, og det gør mig så ondt at I har været igennem et tab som dette. Jeg bliver virkelig rørt over dine ord. Dine refleksioner er virkelig smukke, Cathrine. Jeg elsker, hvordan du får beskrevet hvordan du har tænkt og hvad du har tænkt. At ægteskabet med Adam har fået nye tanker koblet på sig.
    At en afsked kan skabe nyt tankerum. Smukt, og rørende – og vigtigt. Tak for at du får sat nye tankespirer igang hos mig også. Og mange varme knus og tanker herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Kondolerer til dig og din forlovede. Jeg er heller ikke specielt religiøs, men min morfar plejede at sige, at han ville leve videre gennem sine børn og børnebørn – at det er det, der er det evige liv. Og det tror (og håber) jeg virkelig på, at han har ret i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hvor er det så fint skrevet <3 Jeg kondolerer og sender mine kærligste tanker til din kæreste, hans familie, dig og alle omkring jer, der uden tvivl også er påvirket af dette. Nogle gange er livet virkelig unfair.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Skønne, smukke Cathrine.

    Jeg må indrømme du rammer mig lige i hjertet – og det gør mig så ondt på jeres begges vegne.

    Jeg har selv for et par år siden mistet én utrolig tæt på mig (også til cancer) og ved derfor hvor ondt det kan gøre. Mit sår efter at have mistet er nok aldrig rigtig helet. Men jeg priser mig dog stadig lykkelig over, at have haft en fantastisk kæreste, en vidundelig familie og de bedste venner, at kunne læne mig op af, når smerten blev for stor til at bære selv.

    Jeg sender jer begge to de kærligste tanker i den her svære tid!

    <3 Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du gav mig kuldegysninger og noget at tænke over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Schiøtt

    Cathrine, for pokker. Der fik jeg lige tudet lidt ned i min kaffe ganske offentligt. De bedste tanker til dig og din kæreste; det er godt, I har hinanden. Jeg håber, din svigerfar er et rart sted nu. Tak for et smukt indlæg og for eftertanke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Meget meget smukt skrevet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kram til jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg kondolerer. Mistede selv min far til kræften for mange år tilbage og lige nu kæmper min svigerfar. Det gør modbydeligt ondt i hjertet at skulle tage afsted og ikke mindst skulle se min kæreste tage afsked.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Ingen ord virker rigtige, men min dybeste medfølelse til din kæreste og dig. Han er heldig at have dig ved sin side.
    Mistede selv min far for 5 år siden og kunne virkelig godt have brugt en kæreste til at dele sorgen med dengang. Og glæderne og nogle minder med.

    Meget smukke ord din svigerfar fik sagt til slut.
    Kram, Karoline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg kondolerer og sender de allerkærligste hilsner til dig, din kommende mand og hele jeres familie.
    Meget meget smuk tekst, som efterlod mig med tårer i øjnene.

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris B

    Det gør mig så ondt at høre! Jeg tjekker dagligt din blog og havde godt fået en indskydelse om at der var sket noget hårdt i den virkelige verden. Jeg sender masser af varme tanker.

    Jeg kunne heller ikke lade være med at tænke at det er sjovt hvor forskelligt syn man har på ægteskab, afhængig af ens bagland. Jeg kommer fra en familie hvor mine forældre har været gift over 30 år, og alle på min fars og mors side stadig er sammen. Jeg ville aldrig skære ‘til døden jer skiller fra’, fordi hvis jeg ikke siger ja til resten af mit liv med det her skønne menneske, så vil jeg slet ikke giftes. For mig er det alt eller intet. Jeg håber dig og din soldat får en happy ever after! 😉

    Kærlige tanker, Chris B

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kære du

    Tusind tak for din tid til at skrive det her til os alle.
    Jeg mistede selv min far for knap 2 år siden, han var 59, og jeg var 28… Og det føles så urimeligt, hvilket det stadig gør, savner ham jo hver dag….

    Sender alle mine tanker til jer alle. Det er så hårdt; og fik tårer i øjnene over din tekst…

    Ikke mindst: tusind tak for at beskrive det dyrebareste man kan give og få, nemlig “sin tid på jorden”! Det gav mig stof til eftertanke.

    De kærligste hilsner
    Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Lige da jeg læste overskiften, troede jeg det var fordi du lukkede bloggen. Jeg nåede at tænke, ej, det er synd, og synd for mig også. Som læser. Hvor egoistisk kan det blive. Men det er bare fordi jeg virkelig nyder at følge med, fordi det lille univers du har skabt, er noget helt særligt. Netop på grund af tekster som den her. Og sikke en fin tekst du begået, Cathrine. Igen. Og sikke en sorg. Jeg føler virkelig med din kæreste, med dig og jer. Jeg bliver meget rørt, særligt med tanke på den store dag der venter forude for jer. Han er heldig med sådan en soldat som dig. Jeg håber forårssolen vil skinne lidt ekstra over jer og jeres lille hus i den kommende tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Jeg havde godt tænkt, at fraværet skyldtes noget kedeligt. Min far er (næsten) lige blevet diagnosticeret med C-ordet. Meget stor krammer til dig og din forlovede. Det der voksenliv har sgu også sine ærgerlige sider.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BEDSTE madoplevelser på USAs vestkyst del 2