Inspiration: Korte/midi kjoler til bryllup og galla

Gæsteliste til bryllup – hvor skærer man lige?

Noget af det allersværeste i hele planlægningsprocessen indtil videre har været gæstelisten. Og nu har jeg efterhånden ret mange veninder og bekendte, der skal giftes – de sidder med de nøjagtig samme diskussioner hjemme. Hvem skal man skære fra? Og hvor skal man lægge til?

Vi havde ikke været forlovet meget mere end ti dages tid, før vi på en terrasse i Glen Ellen, Sonoma, nord for San Francisco, sad med et glas kold hvidvin i hånden og nød solen og prøvede at lave den allerførste liste. Bare for at få en fornemmelse af hvor mange vi kunne samle.

Udgangspunktet blev til 110 personer, hvis vi ikke skar fra overhovedet. Vi var slet ikke begyndt at lede efter festlokaler eller tale budget, så vi lod listen være, indtil vi kom hjem. I september/oktober begyndte vi så småt lede efter et lokale. Dét sted, vi allerhelst ville være, havde plads til firs personer, og så gik vi lidt mere seriøst til listen.

Alle de vigtigste kom på først. Forældre, søskende + ægtefæller, bedsteforældre, nærmeste venner – dem vi i udgangspunktet taler med ugentligt.

Vi besluttede os for nogle dogmer, der kunne overholdes sådan nogenlunde:

  1. Ingen kusiner/fætre (på nær min kusine, som jeg har været meget nær med i barndommen – yes, der er hele tiden undtagelser)
  2. Ingen børn under atten år – vi ønsker os en voksenfest.
  3. Ingen mennesker hinanden ikke har mødt – vi skal ikke stå på bryllupsdagen og introducere os selv og give hånd (undtagen én kæreste til en veninde, men der gør vi en indsats for at introducere inden)
  4. Flere venner end fjern familie – det er trods alt dem, der er en del af vores liv og ikke fjern familie, vi sjældent ser. Det er også typisk dem, der fylder dansegulvet, og det er den slags fest, vi gerne vil have.
  5. Ingen kolleger – det er lettere at sige ingen end at vælge få.

Ved at gennemgå hver og en på listen sammen, så endte vi faktisk på firs – nogenlunde 50/50 fordelt mellem min og min kærestes side. Vi var enige hele vejen igennem.

MEN. Vi sad også og talte om bryllupsrejse – hvor fedt det kunne være være, hvis vi kunne komme af sted relativt tæt på brylluppet. Var der stadig folk på listen, som var “burde”-inviteret? Det er altså bare rigtig mange penge, hånden på hjertet, og hvis vi kunne skære ti mere fra, så havde vi faktisk en god portion penge til at rejse for. Det lyder måske kynisk, vi valgte at skære endnu mere ind til benet, så vi kan komme på bryllupsrejse kort efter brylluppet.

Vi er endt på halvfjers inviterede. Det var ikke nemt, men vi sidder virkelig med en liste, hvor alle, hver og en, er højst ønsket på dagen. Det var virkelig svært at sidde og vurdere alle – på en eller anden måde kommer man ligesom til at tage et standpunkt i nogle venskaber. Skal vi ses fremadrettet? Eller er vores forhold mest historie? Det var ikke sjovt, og vi har uden tvivl også en enkelt eller to, der er skuffede over manglende invitation. Jeg har selv siddet dér og ikke været inviteret, selv om jeg troede, jeg skulle være det. Men det respekterer man, og så rykker man videre. Det har jeg i hvert fald gjort. Især når jeg nu selv sidder med listen og økonomien og pladsen at få til at hænge sammen – det er altså ikke små beslutninger, og alt er nøje overvejet.

Hvis vi havde plads og råd, så ville jeg gerne have haft min studievenindegruppes kærester med – jeg ved selv, hvor fed en fest det, at være en del af som kærestepar. Men det ville være ti ekstra – og det er mange penge og meget nær familie, der skal skæres fra.

Der er mange ting, der skal gå op. Festlokale, kuvertpriser, budget. Nogen vælger at skrue ned for mad og lokale for at have alle ønskede gæster med. Vi har valgt at holde det bryllup, vi drømmer om – på drømmestedet og med en høj kuvertpris, og så må vi prioritere lidt i gæsterne. Det er hammersvært alt sammen, og jeg skal love for, at tankerne går igen hos alle veninder, der også skal giftes. Jeg har faktisk ikke rigtig haft succes med at finde gode råd hos Emma Gad. Der står bare ikke rigtig så meget nogen steder. Det er kun godt, for så kan man få lov til at bestemme helt selv.

gæsteliste_til_bryllup
BILLEDE LÅNT FRA PLANT BASED BRIDE

Den gør det meget godt, den lille oversigt fra Plant based bride. Og jeg vil gerne tilføje nogle tanker, for vi har diskuteret meget mellem veninder – det er så svært. Især hvis man er en pleaser-type som mig. Uij, der er altså nogen, jeg har haft lyst til at tage med, bare fordi det da var meget hyggeligt at dele en kaffe en eftermiddag. Men altså. Et bryllup er en stor ting. Hvem, der skal med, betyder noget. SÅ her er nogle overvejelser at tage med, som forhåbentligt kan hjælpe jer lidt, når listen skal laves.

  1. Start hele planlægningen med en snak – hvad er vigtigst? Er det det rigtige sted, med den rigtige menu og dertil hørende vinmenu? Eller er det vigtigst at samle alle? Det sætter barren for kuvertprisen og derved også antal – med mindre pengepungen ingen bund kender.
  2. Det kan være en idé at lave hver jeres gæsteliste først. Men vi valgte at fra start at lave én sammen – det er vores fest. Et bryllup er ikke som at invitere til fødselsdag. Det her er jeres fest og jeres gæster – I skal være enige om, hvem der kommer. Jeg inviterer ikke alle piger med, der var med til min sidste fødselsdag. Det er vores fest, så de der skal med, skal have betydet noget for vores forhold og samliv.
  3. Hvor meget må forældre bestemme gæsteliste? Betaler jeres forældre større eller mindre dele? Jeg er af den mening, at ens forældre kun har noget at sige til gæstelisten, hvis de økonomisk bidrager. Og selv dér synes jeg, det er lidt en balance. Igen, når man er lidt klemt på antal, så er der to-fire-seks ekstra altså mange. Det kan man godt forklare på en respektfuld måde til sine forældre.
  4. Leg Djævelens advokat for hinanden – nogen gange kan det være svært selv at se, hvem der er vigtige. Lad hinanden stille spørgsmålstegn ved hinandens inviterede, så I kommer den endelige liste nærmere.
  5. Når hele listen er lavet, så lad den ligge nogle dage. Måske en uge eller to. Det kan være så svært at skille dårlig samvittighed og “burde” fra det, man faktisk føler for. Skulle vi have gjort noget om, så havde vi ladet den ligge og renset luften.
  6. Når selve listen er endelig og godkendt, og I kan mærke det helt rigtigt i maven, så begynd at sende save-the-dates ud. Tommelfingerreglen er at sende dem ud seks-otte måneder før dagen, afhængigt af om det er et destinationsbryllup eller midt i travle perioder som helligdage og ferier. Så snart de er ude, så undgår I misforståede invitationer og “uhhh jeg glæder mig!” fra folk, I ikke havde planlagt at invitere.

Men men men – at nå den endelige liste kan være så svært. Man bliver nødt til at sidde og vende og dreje alle på listen. Og hvordan skiller man så “fårene fra bukkene”, om man vil? Her er nogle af de tanker, vi har gjort os, tanker der er kommet ud af at snakke med veninder, har har været igennem møllen eller veninder der sidder med det nu.

  1. Overvej hvem der er “den gode fest” – helt seriøst. Hvem vil glædes over dagen og gøre sit for, at give jer en dejlig dag? Er der en ven i flokken, der altid er upassende fuld? En onkel der smider tøjet? En tante der brokker sig over manglende champagne ved synet af spumante? Det er okay at sortere fra. Nogen gange kan det godt være folk som måske synes perifære, der skal på listen i stedet, hvis mavefornemmelsen siger det. I sidste ende drømmer vi alle om en fest til langt ud på natten med en masse folk, der er lige i stødet. Måske skal der sorteres ud i de rådne æbler.
  2. Og så er der de der “Plus-ones”. Skal man tage kærester med? Nogen siger “no ring, don’t bring” – altså er folk gift, skal partneren med. Vi har ikke skilt gifte par fra hinanden. Men vi har valgt ikke at invitere alle kærester med. Vi inviterer kun folk som par, som vi ser sammen – hvis hverken vi selv eller det andet par har gjort en indsats over tid for, at vi skulle lære hinanden at kende, så behøver partnerne ikke komme med. Det er altså ikke ens bryllupsdag, der skal bruges til at bonde med fremmede kærester man aldrig har mødt. MEN. Hvis man er inviteret uden at høre til i en gruppe, fx studieveninder eller barndomsveninder, så overvej lige kæresterne. Man er bare bedre gæst, hvis man er tryg og føler, man hører til – enten sammen med sin kæreste eller veninder/venner.
  3. Skal man invitere bare fordi, man har været med til deres bryllup? Nej. Tiderne ændrer sig, og venskaber løber ud i sandet. Til gengæld – hvis I er to vennepar, der skal giftes samme år, og I måske ikke lige regnede med at invitere dem til jeres, men nu har I fået en invitation til deres bryllup, så skal man altså være moden nok til at sige nej tak til invitationen.
  4. Hvad med kolleger? Ville du se kollegerne uden for arbejde? Altså, hvis I stoppede med at arbejde sammen i morgen, ville I så ses? OG har din kæreste mødt vedkommende? Jeg synes, det var nemmest ikke at invitere kolleger – igen, som et dogme, så ingen blev skuffede.
  5. Er der stadig nogen, I er i tvivl om? Overvej barnedåb. Hvis I skal holde barnedåb to, tre eller fire år fra nu, er der så allerede nogen, du tænker “de skal ikke med!”? Det er ikke helt det samme at invitere til, men det siger alligevel noget om, hvor kort-/langsigtet jeres forhold er.
  6. Hvis I stadig vakler, så overvej scenariet: Du skal op i baren i løbet af natten, er der nogen på listen, du ikke orker eller gider at støde på? Er der nogen, du ikke gider at være “fanget” alene med? Det er altså et tegn på, at de ikke skal med.

Og så de sidste to tanker:

  1. Overvej at udvide antallet til vielse og reception, hvis det giver mening. Især hvis I virkelig har skullet skære ind til benet. Jeg har noget familie, jeg gerne ville have haft med, havde vi plads og økonomi, men de bliver inviteret til vielse og reception, så jeg stadig får mulighed for at dele lidt af dagen med dem.
  2. Det allervigtigste: Det er JERES dag. Punktum. For første gang, typisk, i jeres liv skal I invitere til stor fest – for de fleste af os var sidste stort anlagt fest konfirmationen, og der stod vores forældre for det hele. Også betaling. Det er jeres økonomi, der skal holde til, så I skal selv være glade og tilfredse. Men det er også jer, der skal håndtere konsekvenserne, hvis I vælger ikke at invitere udvalgte. Det kan resultere i brudte venskaber. Og det er måske, måske ikke i orden.
   

34 kommentarer

  • […] Jeg har fået grå hår af gæstelisten til brylluppet, især fordi der ikke er plads til alle dem, jeg gerne vil have med – men så skulle vi vist have lejet en idrætshal i stedet for et lokale i Kødbyen. Og dét tror jeg kræver lidt mere pynt end et par vimpler og lidt glimmer. Cathrine har iøvrigt lavet en alletiders guide til gæsteliste her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bruden der ønsker råd :-)

    Super artikel og tanker!

    Min kæreste og jeg sidder med nøjagtig dette dilemma lige nu, da vi skal giftes efter sommer. Vi ønsker egentlig begge et intimt bryllup, som i min verden er omkring 45 af den allernærmeste familie og venner og de allernærmeste er også informeret om datoen. Til gengæld vil vi gerne invitere alle andre til vielse/reception for at signalere at de altså er tænkt på og at vi ønsker dem i vores liv på en eller anden måde.
    MEN min kæreste har det svært med at sætte grænsen og vi havner hele tiden omkring de 60 fordi han får det skidt med at udelukke nogen, som han føler han “skylder” den ære at invitere til selve festen. Det er både mennesker, som har gjort rigtig meget for ham/os igennem tilværelsen, men det er bestemt ikke nogen, som nogen af har lyst til at snakke med sådan en aften. Og så er der dem, som er en del af en gruppe, men som vi ikke ser privat men alligevel er bange for vil give et skidt eftermæle i en gruppe at udlade.

    What to do!? 🙂 Det er alligevel mindst 20 ekstra personer og som i min verden gør hele forskellen for en rigtig intim og personlig fest. Til vielsen/receptionen er vi oppe på 120 personer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] ♥ “Gæsteliste til bryllup – hvor skærer man lige?” […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Det er sjovt, jeg har det slet ikke sådan… Vi skal giftes til næste år og vores tanker er hellere end stor fest end fin mad.. Så vi inviterer alle dem vi har lyst til og så sparer vi andre steder.. Lige nu er listen på 120 mand og den bliver formentlig ikke mindre:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agurkens svigersøs

    Det er virkelig sjovt at læse alle dine overvejelser, når man som jeg fejrede 10 års bryllupsdag for nogle måneder siden. Dit indlæg fik mig til mentalt at gennemgå vores gæsteliste fra dengang – 65 til selve festen og kan konstatere, der er seks jeg ikke ser mere. Min savnede mormor, to venner på min side der er gledet ud og tre forliste forhold (heraf to skilsmisser), hvor vi nu kun ser den ene part. Til gengæld kan jeg også huske at have skåret nogle fra, hvor vi selv havde været med til deres bryllup – og dem ser vi ikke, men det var ikke sjovt dengang.

    Nu nærmer gæstelisten for kobberbrylluppet sig jo snart, og så kan jeg jo give dit indlæg frem igen hehe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Uh nogle gode overvejelser. Det er hvertfald så spændende læsning og følge med på side linjen 🙂
    Men må jeg høre om dine bloggerveninder/kollegaer heller ikke skal med? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jo, to af de tætteste, som jeg ser privat – også med kærester skal med 🙂 Ellers fatisk ikke. Det er igen det her med, at det ikke er min fest – det er vores fest 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Spændende læsning! Min kæreste og jeg har dog præcis det modsatte problem. Vi har begge ret små familier, i særdeleshed min kæreste – og vores venner er ca. en håndfuld for os begge to. Hvad gør man så, når man er i tvivl om, om man er “nok” til at kunne få en ordentlig fest ud af det? Selvfølgelig kan det godt være en god fest med 30 inviterede, men det bliver uden tvivl noget andet, hvis man gerne vil have en fest med gang i. Måske lyder det som et mærkeligt problem, men man vil jo netop gerne have, at alle hygger sig og har det godt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Min kæreste og jeg har også haft denne snak af flere omgange (vi skal egentlig ikke giftes lige forløbig, men vi hygger os begge lidt med at fantasere om vores kommende bryllup, haha), og er kom faktisk frem til, at vi kun vil have de absolut nærmeste med til selve bryllupsfesten. Det vil sige alle dem vi ville lade passe vores barn (fiktivt barn godt nok, men you get the point), denne udelukkelse metode viste sig super effektiv, for pludselig var der ingen tvivl om, hvem skulle med til festen. En måned forinden festen planlægger vi så at holde en stor reception hvor vi inviterer vitterligt alle vi kender med sådan åben hus agtigt men med cocktails og gourmet hotdogs. Hverken min kæreste eller jeg har store familier ej heller mange tætte venner, så derfor vil vi få en meget lille fest, men vi synes det er vigtigt, at kunne snakke med alle under festen, og så er vi begge mere til små intime forsamlinger end store. Vi har dog begge vildt mange bekendte, folk der kender os godt, og er en del af vores liv, men som vi ikke nødvendigvis ser privat og vil dele vores inderste hemmeligheder med, så her ville en reception kunne imødekomme dette. Især fordi det er mennesker, vi gerne vil dele festlighederne med, men så var det netop, at det ville blive vanskeligt hvor vi skulle skære på listen. Så var det lettere med fest for de absolut tætteste, og så en stor reception til alle de andre dejlige mennesker i vores liv

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det var dog også en genial måde at sortere ud. Det er jo i virkeligheden de mennesker, der betyder allermest. Jeg har i øvrigt hørt at alt over firs personer er for mange til den personlige relation. Man kan simpelthen ikke nå at tale med flere. Det lyder som en helt vildt hyggelig snak og fantasi – en eller anden dag står man der jo, og så er det fint at være afklarede 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Vi blev gift for snart tre år siden, og jeg kan STADIG døje med dårlig samvittighed over de fætre, jeg ikke inviterede – også selvom jeg ikke har set dem siden brylluppet. Aj altså.
    Jeg tror, mit nag går på, at jeg inviterede min kusine, deres søster, men ikke dem, fordi jeg reelt ikke har noget at gøre med dem. Og der kan jeg godt tænke, om det var “dårlig stil” at lave en skillelinje mellem søskende på den måde.
    Nogen gange tænker jeg på, om jeg dengang invitationer blev sendt ud skulle have sendt dem et kort og kort forklaret, hvorfor de ikke var inviteret. Hvad tænker du om det?

    Har du gjort dig nogle tanker om at “breake” det for nogen i jeres omgangskreds, at de ikke er inviteret? Altså lige sende dem en sms og sige, I er desværre ikke inviteret? Eller kommer de til at opdage det på den naturlige måde, når de ikke får en invitation?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Min kæreste har måtte tage snakken med en. Jeg har selv en jeg overvejer lige at snakke med. Men altså man kan ikke please alle, og jeg synes ikke man nødvendigvis skal tage snakken. Jo, hvis man selv har kæmpet meget med beslutningen, og der måske sidder nogen i den anden ende og ærgrer sig. Men helt ærligt – man kommer altså over ikke at inviteret. Jeg er i hvert fald. Hvis det er gode venner, men som måske ikke er bedste venner, så må man respektere og holde af alligevel. Der er som oftest en milliard gode grunde. Man kan ikke forvente at få en invitation – slet ikke hvis man ikke selv har gjort en indsats for at være en del af andres liv. Jeg synes ikke, at en invitation til en bryllup skal fungere som en udstrakt arm. En invitation er måske mere eb status på, hvor man står. Og hvis der er nogen man vælger fra, som man godt kan se man kan få et smukt forhold til i fremtiden, så er det måske en god ide at tage en snak. Ellers synes jeg ikke, man behøver. Altså større skal det ikke gøres… Men det er en smagssag. Tror du virkelig dine fætre stadig tænker på det? Selvfølgelig kan man tænke i dogmer – altså ingen eller alle kusiner/fætre. Men altså igen – hvis folk ikke selv har gjort en indsats, hvorfor skulle man så stå med åbne arme invitere? Det er jo ikke pølser på grillen vi taler om, men en kuvertpris til rigtig mange penge. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie K

    Vi endte med at finde på en helt vild god regel for os – som jeg ved flere andre har snuppet.

    Vi spurgte os selv, om vi ville komme spontant forbi til en kop kaffe, hvis vi stod i nærheden og lige havde lidt tid til overs.
    Det hjalp!

    Men du har helt ret, det er skide hårdt at skulle tage stilling til nogle venskaber, som man egentlig har det fint med bare “er”. Det er dog også rart at få skåret ind til benet og få lavet en streg i sandet over alle de mennesker, som man har fået samlet op. Hvem er mine venner og hvem kender man bare? Det er rart, når man opdager hvor mange ægte venner, man så også har. For det er jo netop de nære og vigtigste der er tilbage.

    Ps. Vi havde også brug for at overveje hvem af et kærestepar, der skulle med, hvis de gik fra hinanden. Men det er der selvfølgelig ikke grund til, hvis man ikke lige ved, at der er ugler i mosen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Den er også så god! Den har jeg også set som hjælpespørgsmål på nogle sider – hvis du besøger byen vedkommende bor i, ville du så lige kigge forbi?
      Det er nemlig rigtig rart at få taget stilling til venskaber og også mærke, hvor mange der til gengæld glæder sig helt vildt til dagen. Det er jo det, man drømmer om. At folk ser frem til dagen og glæder sig, ligesom vi gør 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fanny

    Hej søde Cathrine!

    Jeg har et lidt off topic spørgsmål men tænkte du ville se det måske her;
    Er der en løbeklub i Kbh du ville anbefale? Jeg kan ikke rigtig huske hvis du løber i en klub eller hvis du bare deltager i de marathon tests om søndagen. Jeg løber selv 5-8km nogle gange om ugen, men mangler motivation og selskab!

    Jeg håber du har tid at svare 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg bruger ikke selv en løbeklub men jeg har hørt godt om Nbro runners og Sparta, så prøv at tjekke dem ud på Facebook! De kan måske bruges. Ellers bruger jeg selv en løbeapp til at motivere mig selv 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Synes det er så fin måde at kunne få flere til at være en del af ens store dag, at man vælger nogle som kun skal med til vielse og reception.

    Jeg blev selv i sommers netop inviteret til dette, og var bare helt beæret over at brudeparret gerne ville have jeg skulle være en del af deres store dag! Til gengæld kendte jeg kun bruden godt og havde kun mødt gommen få gange, og ville derfor have følt mig lidt malplaceret hvis jeg var inviteret med til hele festen (:

    Det lyder til I har fundet en rigtig god måde at få alle de personer med, som er vigtige for jer begge, men også hver især (:
    Glæder mig til meget mere bryllups inspiration! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er også min erfaring, at man bliver glad og taknemmelig for at være en lille del af dagen 🙂 Så fint du var med med de præmisser. Det er altid svært, hvis det ligesom kun er den ene del, man kender som gæst. Sådan noget har jeg også oplevet – så er forventningerne i hvert fald ikke de store, så at komme med er bare flot 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melisa

    Da vi blev gift for tre år siden snart, havde vi faktisk nogen af de samme tanker. Jeg har en kæmpe familie, min mand en semi stor.. Jeg er utrolig tæt med kusiner og fætre på min mors side, så de kom med. To af dem var 17, og vi havde samme 18års regel, men den ene var 11 dage fra 18 og den anden 2 mdr. Så vi lavede en undtagelse.
    Vi havde ubegrænsede midler, men et ønske om at det ikke skulle være alle der blev inviteret. Vores fest blev holdt på frb til en ok hamper kuvertpris, så budget fik lov til at spille ind til en hvis grænse.
    Vi endte på 59 eller 60, men en meldte fra.
    Min mand holdt på at gamlie folkeskole venner skulle med og jeg valgte at se gennem fingre med det, så længe jeg mødte dem før brylluppet. Netop for at undgå det der “nå Hej, jeg er bruden, og du er?!?”
    Vi endte vel med 60 % venner, kolleger (4 hver, utrolig tætte kolleger som vi ser nogle gange om året) og 40 % familie.
    Jeg havde også en kammerat som havde haft en kæreste, han kunne se en fremtid med, så jeg valgte at han naturligvis skulle have hende med. Vi mødte hende dagen før vores bryllup og de er et af vores bedste vennepar idag, så den beslutning er jeg meget glad for jeg tog dengang.

    Med alt det vrøvl, vil jeg også sige at uden tvivl er gæstelisten ultimativt det sværeste ved et bryllup.. Jeg havde andre kolleger som var mega skuffede over ikke at være inviterede, men jeg ser dem ikke længere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det lyder som om I er endt med en rigtig god løsning for jer. Vi er også gået for at have flere venner end familie med. De mennesker der betyder noget for os. Det er også så svært det der med at fornemme hvem der kan blive rigtig gode vennepar, og hvem man måske i virkeligheden er vokset fra. På en måde synes jeg også, et er lidt frækt at blive sur over invitation. Jeg forstår godt følelsen, men jeg ville til enhver tid holde det for mig selv. Enhver der har holdt en større fest ved, at det er så svært, at der har været mange overvejelser og man altså bare må prioritere. Sådan er det. Desværre. Så bliver man da i hvert fald også klogere på, hvem der reelt er gode venner. Dem der respekterer og forstår og de der reagerer. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Cathrine!

    Tak for en altid dejlig blog!

    – Jeg har nu i meget lang tid cravet dine Fendi Heels!! – Har du nogen idé om hvor man måske kan købe dem? Eller nogen der ligner?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Uhhij det er også et par GODE sko. Jeg elsker dem, man går så godt i dem. Desværre købte jeg dem selv på udsalg på Mytheresa for fire år siden, så jeg er ikke heeeelt sikker på, hvor de kan støves op. Desværre! Asos kunne godt have noget der ligner – i hvert fald nogen med fine og markante hæle 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, bryd i hovedet med det Cathrine. Så længe, jeg får en bid bryllupskage og en flaske rødvin ovre i hjørnet, skal jeg nok lade være med at optage bordplads – jeg tager bare en sækkestol med 😉

    – Anne

    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      😛 Se nu der, sådan nogle gæster er gode! De der bare siger okey-dokey! <3 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Super spændende læsning, jeg sad lidt og tænkte over, hvad jeg og min kæreste ville gøre i den situation. Vi har en super adskilt vennegruppe, jeg har mine og han har hans venner. Jeg tror virkelig det bliver lidt af en kabale og få til, at gå op når (hvis) den tid engang kommer.

    Men hvordan inviterer i så dem, som ‘kun’ skal med til vielse og reception? har i lavet særskilte invitationer til dem? (de invitionationer, du lige har delt, fik jeg fornemmelsen af, at de var til festen?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Ja vi laver en helt simpel postkortsversion af vores invitation, som vi sender til de, der er inviterede til vielse og reception. I vores situation er det sådan, at vi har set min kærestes venner helt vildt meget – også fordi de altid har haft kæreste. Det har givet sig selv. Til gengæld har de fleste af mine veninder ikke et nært forhold til min kæreste, fordi vi ikke har set dem så meget, da de har haft mere udskiftende. På den led kan man godt fornemme en fem-seks års forskel på vores venner og hvor de er i livet. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Måske et lidt dumt spørgsmål, men hvordan inviterer man folk til receptionen uden det kommer til at lyde alt for “vi-vil-gerne-se-dig-lidt-men-så-alligevel-ikke-helt? Hvis du forstår?

    Det er nok fordi jeg ligesom dig, lider lidt for meget under pleaser genet, og er så bange for at gøre folk kede af det/skuffede. Wah!

    God dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Se dét er så en anden sag! Hehe… Ej vi får lavet små invitationer, som vi sender med posten, der så bare går på det; vielse/reception. Så virker det måske mere ønsket og planlagt end bare “hey kom forbi, hvis det er”. Jeg har også sagt til mine studieveninder, at deres kærester er velkomne til reception. En reception er altså også en stor og dyr ting. I gamle dage kom folk bare til globryllup, så at man trakterer med champagne og bryllupskage og et par timers samvær, det synes jeg også, har en værdi… Men man kan ikke undgå at føle sig lidt som en lort – jeg kunne i hvert fald ikke. MEN det er en lykkelig dag, og det er jeres lykkelige dag. I må invitere som det passer jer, og hvis folk må være en del af bare en bid af dagen, så er man som gæst ofte glad. Det har jeg i hvert fald været. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annemette

      Jeg blev gift i sommers, hvor vi også havde inviteret nogle personer kun til reception. Jeg havde også været nervøs for om folk blev skuffede over ikke at komme til den “rigtige” fest, men jeg erfarede faktisk bare, at folk var utrolig glade og taknemmelige for, at de var blevet inviteret til vielse og reception! Så jeg havde slet ingen grund til at bekymre mig, tværtimod!

      Derudover lavede vi også stadig invitationener til receptionen, så gæsterne kunne se, at vi faktisk havde tænkt over hvem der skulle med til den del, og bare random havde inviteret hvem vi nu lige kom i tanke om (Som Cathrine også nævner). Vores reception var forholdsvis lang (viet kl. 13 og så blev middags-gæsterne hentet med bus kl. 17), hvilket også betød at vi faktisk havde en lille fest til receptionen. Men egentlig tror jeg ikke tiden betyder så meget. Min erfaring var i hvert fald, at om det så var til en times reception eller til hele festen, så bliver folk bare rigtig glade for at blive inviteret med! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er også min tanke! Tak for dit besyv Annemette! Jeg har også kun været glad for at inviteret – også selv om det “bare” var til vielse og reception 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget flotte tanker bag jeres liste og fint stillet op og valgt.
    Det må være svært at skulle vælge, jeg ved slet ikke hvordan jeg selv vil gøre den dag, det bliver aktuelt.
    Men nu kan jeg jo følge jer blogger-kolleger som skal giftes og se jeres valg 🙂

    Så skønt at I har fundet det rette lokale, så er den del på plads.
    Det er et stort arbejde med så stor en fest, men bagefter er det en god fornemmelse.

    Held og lykke videre frem med planlægning osv. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er sååå svært – man skal forene to familier, to vennegrupper i en fest. Men det har sine naturlige begrænsninger også økonomisk, og det forstår folk som oftest også godt. Og tak Maria <3 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg kan godt forestille mig at det må være virkelig svært! Specielt at skære kollegaer fra, da det er dem man ser størstedelen af tiden.
    Det virker som om I har fået lavet en god liste, sammensat en god gruppe på trods 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det er jo det. Det er jo også ofte ens kolleger man ser tit, som hører lidt på ens bryllupsplapren. Men altså, man skal jo skære fra, og så må man være ærlig med sig selv – hvem ser jeg pga. de rammer, der bliver sat – kolleger, vennners venner, og hvem ser jeg, fordi jeg holder af dem. Hm… Jeg håber, det er en god liste. Det tror jeg på 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration: Korte/midi kjoler til bryllup og galla