Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn - 24 år i dag

Gave fra min kæreste – what to choose?


TAAAK for alle jeres ønsker om en god dag i går – det var OVERVÆLDENDE! Både her og på Facebook og på Instagram. Jeg har fået så vidunderligt mange ønsker både på sms, opkald, Facebook fra familie, bekendte og venner. Så i dag skal bruges på sende “takkekort” ud – og så lige en hulens masse arbejde.
Det var lidt en skør dag i går, for det føltes ikke som min fødselsdag. Min kæreste har de sidste mange år proklameret, at det overhovedet ikke er noget særligt for ham at have fødselsdag (han er også snart 30!). “Det jo bare endnu en dag” – i øvrigt burde man sige til lykke til forældrene – det var jo deres “hårde arbejde”, der gør, at vi sidder her, ja ja.
Jeg derimod har alle årene proklameret, at det ER en særlig dag. Helt særlig. Og det skal den blive ved med at være. Ellers er alle dage i året jo ens. Men i går? Det føltes faktisk bare som endnu en onsdag. En våd onsdag.
Jeg havde ingen problemer med at falde i søvn tirsdag aften – usædvanligt aftenen inden min fødselsdag, til gengæld blev jeg vækket med det fineste morgenbord – DER kunne jeg mærke barneglæden. Men så skulle jeg jo ud af døren, ud i regnvejret, på arbejde. Og så var det jo bare endnu en dag.
Jeg sluttede til gengæld dagen på Scarpetta på Nørrebro. Med flag på bordet. Det er VIRKELIG god mad og god vin og godt selskab. Men igen – det føltes ikke som min dag. Men det er jo nok den følelse af at blive voksen og ikke længere have behovet for, at alt handler om mig. Næste år bliver jeg dog 25 år, og det er jo lidt stort, så der skal barneglæden nok indfinde sig igen! Det skal den.

Og så til det vigtige! Ha! Jeg havde sagt til min kæreste, at jeg ønskede mig hjælp til tre ret dyre ting. Og når man ønsker sig det, så får man det. Ikke så romantisk. Men det var jo det jeg ønskede mig. Jeg har fået en lille håndfuld mønter, og de skal nok lægges i en smuk sag. Men hvilken?
Jeg har længe kigget på Phillip Lims Mini Pashli – den er bare så smuk! Men måske også lidt overeksponeret? Og nu har jeg jo lige fået min lille Gucci-ven. Men jeg har drømt om denne sag i halvandet års tid. Den kan vist nok holde mit kamera, og det savner jeg en taske, der kan!
Ringen! Jeg ELSKER rødguld, knuselsker rødguld, og denne her ring vil være perfekt til mit Michael Kors. Jeg har set på den LÆNGE, og den er blevet udsolgt i min størrelse, men den er der stadig i størrelsen større, og så kan jeg jo bare få lavet den mindre. Den er klassisk, smuk og meget muligt perfekt på fingeren. MEN. Min kæreste har engang sagt, at han ikke vil købe ringe til mig før det er DEN ring. Jeg spurgte ham i morges – han havde glemt at have sagt det. Så nu er det nok bare mig…
Skoene! De sko! Det er de smukkeste sorte stilletter, jeg LÆNGE har set! Og de er klassiske! Sidder godt på foden. De er ikke for høje, men til at gå i. De kan gå til alt, og jeg kan virkelig godt se dem for mig til nogle af årets bryllupper. I øvrigt har jeg kun to par stilletter – KRITISK! For det ene par kan jeg ikke holde ud at gå i. Minusset ved disse stiletter er prisen. De er vanvittigt dyre, selv efter jeg har fået en smule hjælp fra min kæreste. Men de vil jo holde resten af mit liv.
Så hvad siger I? Hvad skal jeg lægge hjerteblod og penge i?

[poll id=”4″]

   

25 kommentarer

  • Du er mer’ end velkommen til at købe den 😉 Den er til salg lige her: http://www.trendsales.dk/listings/chanel-vintage-255-taske/32245958?forum=140&road=my_items

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Jeg holder med Amalie..
    Synes sgu det er svært at retfærdiggøre at bruge SÅ mange penge på noget 🙂
    Køb de seje sko fra ZARA og denne taske som alternativ til din Philip Lim: http://decadentcopenhagen.dk/shop/decadent-468-x-small-452p.html
    Og vent så på at manden falder på knæ med en ring og en formål, der vil få denne til at blegne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Sikke et dilemma – alle tre ting er jo så smukke! Personligt ville jeg dog vælge tasken fra Phillip; en klassiker og et kunststykke. Jeg ville dog være yderst fristet af de lækre sko, men det danske vejr er sjældent stilet-venligt og derfor ville et par sko i et andet prisleje være et alternativ som jeg ville overveje 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • WHAT? Køber en 2.55 og sælger den?! Jeg vil skære mine arme og ben af med en sløv kniv, for at få fingrene i den lækre satan!
    (de fingre jeg ikke har, når armene er afskåret!) -_-

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • PHILLIP PHILLIP PHILLIP! Den er bare så lækker, og vil passe til ethvert outfit. Jeg forstår din frustration med hensyn til at ejer 2 par stiletter.. Men…………. Der er altid lækre stiletter hos Nelly.com, til et par hundrede kroner. Såååå… TASKEN!!!! : )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sko sko sko skooooo!!!! Endnu en gang tillykke og ens fødselsdag er noget specielt!! Også selvom man runder 30 næste gang 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • heidi

    Jeg syntes tasken, umiddelbart.

    Jeg syntes det ærgerligt at købe en ring i en forkert størrelse, for så at lægge den ind. Skoene – hvis du ‘kun’ har to par stilletter i skabet, så er dig og stilletter måske ikke et match, så holder de heller ikke hele livet, som en god lædertaske ville.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sophie

    Forsinket tillykke og tak for en god blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Roesgaard

    Hej Cathrine,

    er vild med din blog – læser tit, men har indtil nu ikke kommenteret (there’s a first time for everything).
    Ville lige dele info om ringe:
    Du kan risikere at få problemer med at få ringe med sten gjort mindre, da guldsmeden i processen med at varme ringen op (for at få metallet til at arbejde) kan risikere at springe stenene – det er derfor ikke alle guldsmede der er villige til at løbe den risiko. Dermed ikke være sagt, at det slet ikke kan lade sig gøre.

    Jeg ville klart vælge tasken; har selv haft problemer med at finde smukke tasker med plads til kamera und alles.

    Fortsat god dag, og forsinket tillykke med fødselsdagen!
    Bedste hilsner fra Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Choo!! Jeg hapsede mine første rigtige Choos i vinter, og jeg tager stadig mig selv i at tage dem ud af æsken og bare sidde og stirre på dem. (http://miriamshoeinshoes.blogspot.dk/2013/03/new-love-jimmy-choo-slingbacks.html)

    Desuden SKAL man have et par designersko… MINDST ét par! Og to par stiletter er skammeligt! Men vent evt. til udsalget. Selv hvis du slår til med det samme, får du dem i hvert fald 30 procent billigere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er enig med Emmas kommentar længere nede. En rejse.
    Ikke en taske – du har lige fået en ny taske.
    Stiletter kan fås billigere.
    En ring fra ens kæreste, skal han selv vælge 🙂 ikke at det behøver at være RINGen som det første, men en ring er en kærlighedserklæring, og den skal han selv vælge, synes jeg 🙂

    Så en rejse er et rigtig godt bud, synes jeg. Men hvis du skulle købe et eller andet, så synes jeg, at en pæn vinterfrakke er essentiel. Man går med den i flere måneder, og man har den på hver dag. Åh, jeg bliver næsten dårlig ved tanken om vinter, haha.

    Jeg håber, at du finder ud af, hvad du skal bruge pengene på 🙂

    Kh Emma
    http://ohmygown.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Marie

    Gu’ hvor er du sød! Hvordan kan du være så positiv og glad hele tiden? Også selvom tingene ikke går, som de skal? Det er misundelsesværdigt. Har du aldrig lyst til at lave et indlæg, der hedder “Sur røv, lort og pis!” og fortælle om, at du f.eks. er smadret, udkørt, sur på din kæreste, hader skolen eller lignende? Du lader virkelig til at være en person fyldt med energi, som er rar at arbejde sammen med, være i gruppe med, være veninder med, have som datter, søster, kæreste… Gid jeg kunne være mere sådan. AV! Og tillykke med dagen i går fra en, der netop har ramt de 25! Scary shit! : )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jamen dog! Seriøst. Fik jo aldrig skrevet tillykke til dig, på trods af at jeg følger dig overalt. Det må du undskylde! Stort tillykke med i går søde Cathrine 🙂 Elsker at læse med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Forsinket tillykke. Det er altså også rart at få hjælp til at opfylde et stort, dyrt ønske.
    Jeg fyldte 29. d. 16. og jeg bliver altså aldrig træt af at have fødselsdag 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Et forsinket tillykke med fødselsdagen! 🙂

    Jeg vil bare lige spørge dig om noget fordi igår hørte jeg ”Aftenvagten på P3” og tilslut sagde radioværten ”Cathrine Nissen” var det dig? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Tasken 🙂 den er mere langtidsholdbar og brugbar end skoene, og så synes jeg det med ringen er lidt sødt, at han ikke vil give dig ringe før den dersens ring (også selvom han ikke kan huske det, men det kan du)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sad selv og vejede argumenterne for og i mod for det er jo et virkelig svært valg. Jeg selv er også en hyper materialist, som stadig går og drømmer om en Chanel 2.55 og louboutin-sko. Men så slog det mig: Jeg købte en 2.55 i efteråret (brugt og vintage model), men er allerede ved at sælge den. Og min Louboutins? Aldrig har jeg følt mig mere sexet, men stiletter er nu engang stiletter og de røg af efter tre timer som alle mine andre stiletter. Så dem solgte jeg også.

    Jeg fik en smuk halskæde er mine forældre i konfirmationsgave, men har aldrig haft den på. Min mor var overbevist om, at jeg ville gå med den hele livet, men så igen – jeg er jo bare ikke en smykkepige.

    Så da jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville stemme tænkte jeg, at stilletterne nu engang er stilletter og ømme fødder nu engang er ømme fødder. Så tænkte jeg ringen er smuk, men en ring er speciel og selvom den er roseguld og passer til uret, tænkte jeg alligevel, at en ring er noget, som skal være på fingeren hver dag og ikke kun med Michael Kors uret.

    Tasken er så fantastisk smuk, men så tænkte jeg på din nye lækre Gucci-fætter – og den er godt nok flot. Der bliver man jo lykkelig bare af farven.

    Så Cathrine, jeg synes, at du skal bruge pengene på en rejse. Det er den eneste gave, som man ikke kan sælge videre eller fortryde senere. Rejsens farve og størrelse er lige meget og man kan ikke blive træt af den. Så selvom jeg endte med at smide en stemme på tasken, så håber jeg alligevel, at din kæreste og dig tager på kærlighedstur og bær hinanden flot i stedet for 🙂

    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Jeg siger Mini Pashli 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    SKOENE!
    Altså stiletter som sidder godt på foden, er til at gå i, som er vantvittig smukke og samtidig i så god kvalitet at, hvis man holder dem nogenlunde ved lige, så holder de evigt. Dem er man da nødt til at eje. Jaja, de er dyre, men min erfaring siger mig, at finder man et smukt par man kan gå i, så bliver de noget af ens kæreste eje, for selvom det er sjældent man har brug for dem, så er de simpelthen så vigtige for ens festlige humør og outfit når det så endelig er at lejligheden byder sig. Køb dem! Jeg er sikker på at din kæreste også sætter gevaldig stor pris på at se dig i dem til en af årets kommende fester 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Ringen. Skoene/stiletterne kan du kun bruge meget kort tid – eftersom vejrforholdene er som de er i DK 🙂 Tasken ville du ikke nyde nær så meget, da du jo har en i forvejen som du har kastet din kærlighed på. Jeg tænker dog om den mon kommer til at gnave dig i fingeren (hvis spidsen er lidt skarp)? Eller ville jeg vælge tasken, i en klassisk farve – så kan du velksle mellem den og Guccien 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • amalie

    Lige et tip til skoene! Ved ikke om du har set dem, men Zara har lavet nogle stiletter, som minder virkelig meget om og de er virkelig smukke.. se her http://www.zara.com/webapp/wcs/stores/servlet/product/us/en/zara-nam-S2013/358009/1193707/STRAPPY+HIGH-HEEL+SANDALS

    Og så koster de kun 5-600 kr. Så kunne du evt købe både disse her sko og en af de andre ting 😉 win

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    RINGEN!! Den er vanvittig flot!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Jeg ville have valgt ringen, men jeg synes, der er noget fint ved tanken om, at når du får din første ring fra kæreste, er det ringEN 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tasken! Jeg synes ikke sko er lige så langtidsholdbare som en taske – de er ligesom mere udsat under brug, så selvom jeg foretrækker kvalitetssko ville jeg ikke bruge den slags summer – og slet ikke på stiletter som man trods alt sjældent får på.

    Alternativt skal det være ringen, men der er nu ikke noget som en god taske. Særligt ikke når du mangler én i den størrelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hvad laver din kæreste?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn - 24 år i dag