#onwednesdayswewearpink

Hvad med at vi skider hul i Trinny & Susannah-syndromet?

Der er altså noget med os kvinder. Ikke alle os kvinder, men nogen af os kvinder. Vi har en tendens til at frarøve os selv en lille bitte smule lykke. En lille bitte smule tøjlykke. Vi har en lidt for lemfældig omgang med sætningen “det klæder mig ikke”. Et lille udpluk af jeres ord, bare den seneste tid:

“GID jeg kunne gå i lyserød, men det går bare ikke som rødhåret”

“Jeg ville ønske, jeg også kunne bære de farver der…”

“Hvis bare jeg var ligeså slank som dig…”

Så sent som forleden. Jeg havde fundet den fineste kjole, som jeg mente kunne bæres af alle. Den har et hul til hovedet, to huller til armene og et til kroppen. I princippet er det nok til at kunne bæres af alle. Den strammede ikke nogen steder. Gravide kan bære den, de langbende, de kortbenede.

Men det blev kraftigt afvist i kommentarfeltet:

Den kjole vil få mig til at se 10 kg tykkere ud, fordi man ikke kan se overarme eller talje.

Det kan godt være at jeg har mega lange stænger (er 1.82 høj), men til gengæld har jeg også en stor barm, som altid lige en forvokset pølse på tværs i kjoler/bluser i det her snit. 

Jeg ville ligne, at to flodheste slogedes under den kjole…..

Damer, jeg elsker jeres maleriske beskrivelser (og jer), og jeg er helt med på, at det vi iklæder os kan se ud som om, det ændrer ved vores udseende. Men jeg synes også, der ligger en eller anden tone af, at det har nogen dikteret, engang… Der er nogen, der har lavet regler for, hvordan vi skal klæde os (jeg har selv lavet det her indlæg om brudekjoler og kropstyper).

Kan I huske Trinny & Susannah? De her to hæslige spektakler fra England, der var fashion gurus på What not to wear i 00’erne Så det troligt på Kanal 4, da jeg boede hjemme. De var hæslige, fordi de er et af mange eksempler på reality-tv, der går ud på at shame og nedbryde deltagere, fortælle dem at de ikke dur, at de er kiksede, grimme, tykke, tynde, “da da daaaam! GODT VI KOM FOR AT REDDE DIG!”. For så at bygge dem op igen, så værterne selv fremstår som helte, guruer. Der er talrige eksempler på de programmer; The Biggest Loser, The Swan, What not to wear.

Og jo, de har da nogle pointer (som jeg ikke nødvendigvis godtager). At et bælte i taljen giver form, at striber på langs slanker. Men; det er alt sammen optisk bedrag. Vi bliver ikke tyndere eller tykkere, højere eller lavere ved at spænde os ind, gå i stiletter, ved at contoure hele ansigtet til. Vi er, som vi er, og det er godt nok. Det burde det være. Jeg ved godt, vi ikke alle er der, men i en drømmeverden.

Måske vi skulle øve os i at klæde os i det, vi kan lide, det vi drømmer om og så skide hul i reglerne? Ikke at forbyde os selv en kjole, fordi den vil få os til at se tykkere ud. Lavere ud. Ikke afskrive lyserød fordi vi er rødhårede?Og hvad så? Det ændrer jo ikke ved vores størrelse, hudfarve, hårfarve. Du bliver jo ikke ti kilo tykkere – og hvis øjet snyder os, og du gør, who cares? Er det forbudt? Måske giver det til gengæld et smil på læben, når du trækker den lårkorte, lyserøde tylkjole ud af skabet, og er det ikke mere værd en slankende striber?

Kommer vi til vurdere os selv set fra andres øjne, når vi trækker i stiletter og stramme jeans? I stedet for at vurdere os selv på glæde og store smil? Nogen vil måske mene at smilet kommer, når andre synes, vi ser tynde, høje, blonde, whatever, ud. Men den chance er for tynd – lad os da selv sørge for, at det lander hvor det skal, lige der midt i krydderen.

Er det for let for mig at skrive, fordi jeg er mellemblond, 174 og har vejet det samme i femten år? Måske. Men så må I lige lade mig det vide i kommentarfeltet.

Jeg kender udmærket følelsen af, at jeg har fået noget på, der måske ikke er så heldigt, og så sælger jeg det måske eller giver det til min søster. Men det skal være, fordi jeg ikke kan lide tøjet. Ikke fordi regler dikterer, at jeg skal undgå rullekraver, røde toner og gud forbyde det have langt hår, når jeg er 30+. Det skal være sjovt at klæde os på, vi har mulighed for at lege, en lille drøm i opfyldelse bare i ny og næ. Jeg syntes sgu, det var friskt af Ghita Nørby at troppe op i, hvad der senere er blevet kaldt, moderkagen. Helt sikkert forkert på hundrede punkter ifølge Trinny & Susannah. Men det var dét, hun havde lyst til.

Jeg kan komme på masser af seje, lækre kvinder i mange forskellige størrelser, der inspirerer mig. Nogen af dem, som jeg er sikker på, overtræder de “regler” modepolitiet må have dikteret i tidernes morgen. Lotte Freddie. Iris Apfel. Ilona Royce Smithkin. Christina Hendricks. Måske endda Audrey Hepburn. Min fornemmelse er, at de klæder sig efter, hvad de synes, de selv ser godt ud i, det tøj der gør dem glade. Får dem til at trække på smilebåndet, når de hiver det ud af skabet. Også selv om det har striber på tværs eller andet “forbudt”.

Læs i øvrigt Lotte Freddies interview hos Femina; “Nogle af mine veninder driller mig med mine strutnederdele, jeg tror, de synes, jeg simpelthen er for gammel til det, jeg er fuldstændig ligeglad, for jeg véd, de klæder mig. Så hvorfor fanden skulle jeg ikke have dem på? Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad andre siger. Det har jeg i øvrigt altid været”. Bum!

stilikon_col

   

76 kommentarer

  • Tine

    KÆMPE inspiration!! Tak for et fantastisk indspark, hvor du virkelig udfordrer mit blå-/grønne klædeskab 🙂
    Masser af tanker fra en rødhåret, der vil suse ud og købe en trøje med lyserødt/rødt print!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk indlæg! Jeg har selv i mange år været farveforskrækket, men synes jeg er kommet efter det med fine prints og farver til garderoben. Jeg har købt en lang rød kjole fra Envii som jeg hoppede i i går, og der er da ikke noget farver ikke kan gøre ved humøret. Og sket ikke med en god portion sol oveni. Det lækkert!! Du inspirerer mig meget og har helt sikkert hjulpet mig med at blive modig til farve og nye sammensætninger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Lundholm

    Det var lige sådan en peptalk, jeg havde brug for. Jeg tog mig sammen og tog min vildt flotte turkise nederdel på i dag og følte mig så flot 😀
    Det er så fedt at se dine outfits – så fedt at du altid har fuld skrue på farver. Herlig inspiration 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Enig, jeg tager tøj på fordi jeg synes det er fedt, ikke ud fra devisen at jeg skal se tynder ud. Det synes jeg ikke jeg er et succeskriterie i sig selv 🙂 jeg er så også ret tyk, så jeg narre nok ikke nogen anyways 🙂 masser af striber på tværs til mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Apropos:
    Hvis ikke du kender Baddie Winkle, skal du SÅ meget se hendes instagramprofil! Sejeste bedste ever på delt førsteplads med Iris Apfel 😀

    https://www.instagram.com/baddiewinkle/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Jeg har meget store bryster, som også hænger, så jeg kan ikke gå uden bh og have det behageligt samtidigt. Det gør at jeg udelukker tøj der ville vise bh’en, som feks. helt tynde stropper. Jeg har til gengæld en meget tynd mave, så jeg har lidt svært ved at finde tøj der sidder pænt ved maven uden at mase mine bryster. Men det er “bare” at finde noget inden for de krav. Mht til farver går jeg i alt, men synes det er kedeligt med kun sort, så det sker meget sjældent. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Amen 🙏🙏 Jeg har tænkt nøjagtigt det samme igennem en længere periode. De er endnu slemmere til det på TLC. Jeg kan ikke helt huske programmets navn, men eksperterne bodyshamer så vanvittigt, at jeg ikke forstår, hvordan kvinderne kan stå oprejst bagefter. Selvfølgelig er der nogle ting, der ikke passer til bestemte former og figurer. Vi er alle forskellige! Men det skal da være vores egen beslutning – ikke andres. Og så skal vi kvinder da bare heppe hinanden frem. Jeg er så velsignet at være i en venindegruppe, hvor vi altid har løftet hinanden. Det er det, der skal til 👏👏 Kærlighed til alle. Røg måske lidt af sporet her!

    I øvrigt tusind krydsede fingre til dig, Cathrine ❤ Hilsen pigen, der forsøger at flette flere og flere farver ind i hverdagen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For mig handler det både om, hvad der klæder min krop bedst og hvad jeg føler mig bedst tilpas i, hvilket som regel hænger sammen. Og da jeg har former (som jeg er glad for), ser det bare pænest ud til mig med noget, der går lidt ind i taljen. Vintagetøj og de mere klassiske snit fungerer oftest bedst på min krop, og heldigvis elsker jeg at gå i kjoler.
    Tøj, der ikke går ind i taljen, kan godt få mig til at se lidt konet og firkantet ud, fordi mine bryster og hofter breder tøjet ud.

    På den måde, ja – det er nemmere for høje og slanke kvinder som dig at finde tøj, der passer – fordi der er mere, man kan gå i, uden man fx ser helt firkantet ud.
    Som andre også skriver, kan der være helt fysiske ting, der gør, at standard-tøjmål bare ikke lige passer den krop, man selv bor i.

    Til gengæld er jeg rørende enig i, at regler også er til for at brydes, og allermest enig i, at vi skal lære at tale pænere om vores kroppe.
    Selvom man måske ikke tager sig allerbedst ud i en meget bred kjole, behøver man jo ikke kalde sig flodhest. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Caroline

    Ja, det er nemt for dig, at sige. Jeg er rigtig glad for min meget normale str. 38-krop. Jeg følger ikke alle de der regler, men der er bare meget tøj som ikke passer min krop. Altså sådan fysisk. Første gang jeg skulle købe jeans (miss60-dagene) prøvede jeg samtlige jeans fra alle mærker i Magasin uden at finde et eneste par, som jeg kunne få på og samtidig ikke var for store. Sådan er det stadig i dag. Acne, Wood Wood, Won Hundred, Mads Nørgaard, Levis 501 og alle de andre seje bukser kan jeg ikke passe. Det samme gælder mom jeans. De er alle for stramme om lårene/numsen og for løse i taljen. Derudover kan jeg heller ikke prøve tøj alene, fordi jeg tit sidder fast om skuldrene i alt andet en jersey. Det er simpelthen så pinligt, når ekspedienten må trække tøjet af dig. Så ja, jeg kan da gå i det tøj jeg har lyst til, der er bare ikke altid det største udvalg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    HØRT! Tror måske ikke alle forstår meningen, at de selvfølgelig ikke skal tage noget på de ikke har det godt i, men da i hvertfald heller ikke bør undgå noget de er vilde med! Jeg tror mange af os fx. har kærester der ikke helt forstår at det hele ikke skal være stramme kjoler eller pæne skjorter. Her bliver der tit til familie fester skævet til store flæser, og vilde farver, løse ting eller prints. OG ALLE har altid en holdning til hvad der ville klæde mine lange ben, men jeg er ligeglad! Jeg har det får fedt når jeg føler mig trendy og unik 🙂 Tak for et fint indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kære, søde Cathrine,
    Jeg har lige siden i går, da jeg læste indlægget overvejet, om jeg skulle skrive en kommentar, og hvad jeg så egentligt skulle skrive. Men nu fatter jeg pennen og kommer med mit besyv.

    Jeg er så vild med idéen om, at alle mennesker bare ser ud, som de gerne vil og går i det tøj, vi hver især har lyst til. Jeg er selv korthåret og går i farvet tøj, og det bryder på begge punkter med, hvad danskerne ellers har gang i. Jeg gør det, fordi jeg føler mig som den bedste, pæneste og gladeste version af mig selv, når jeg tager pænt tøj på, som skiller sig ud fra andres. Det kommer vel også meget an på, hvordan man gerne vil ses af andre, hvad man tager på. Det er et faktum, at vi klæder os på for andre, om vi vil det eller ej.

    Jeg tror generelt, man har nogle præferencer, nogle safe-shots, som man bare ved virker, og derfor kan kjolen, du viste forleden måske virke overvældende på mange.
    Jeg har selv næsten 20 kilo mere, end jeg gør nu, og dengang var jeg meget mere bekymret for, om tøjet mon passede til mig, og om jeg så tyk ud. Mine proportioner er meget ala dine nu, og jeg tager også mig selv i at tænke “Come on – behøver I være så kedeligt klædt altid?”, men når man selv har været i en krop, som man ikke nødvendigvis gerne ville vise frem, forstår man alligevel inderst inde folks usikkerheder ift. deres kroppe. Så ja, jeg tror, det har noget med det faktum at gøre, at du har vejet det samme de sidste 15 år, at du synes det er underligt 😀

    Og forresten faldt jeg lige over en kommentar, du engang selv har skrevet, som lød således: “Jeg har faktisk overvejet maveblusen, men jeg kan ikke helt få mig til det. Er bange for at være for gammel til det pjat?” – enough said 😆😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har aldrig rigtig fulgt nogle regler, da alle kroppe er forskellige og derfor vil forskellige ting fungere! Jeg har dog selvfølgelig gennem tiden fundet mine egne ‘regler’, selvom de jo nok mere er kendsgerninger fra alle de mange timer i prøverummet 😃 Jeg kan godt sidde med følelsen af, at det er lidt nemt at sige, at alle bare skal gå med lige hvad de vil, når de netop er slanke og høje, som du selv beskriver. Hvis jeg skal føle mig godt tilpas så er der simpelthen bare snit, som ikke går til en lille skid på 1.58 med en størrelse 70G i bh, hvepsetajle og hvor ALT fedtet sætter sig på numsen, hofter og lår 😒 Proportionerne mellem mine ben og torso er egentlig okay, men fordi jeg er så lav med en relativt stor barm forsvinder min højde lynhurtigt, hvis jeg ikke tænker mig om! Og det er lidt det samme kjoler og nederdele; pga. min beskedne højde forsvinder jeg fuldstændigt, hvis tingene går til under knæet, hvorimod at hvis man lige kan se knæ så er alting bedre 😃 Jeg er derfor ret styret af ‘regler’ i mit tøjvalg, da jeg ikke vil fremstå fra min værste side, men derimod den bedste! Og der er altså bare snit, farver og mønstre, som i den sammenhæng intet positivt vil bidrage med – et eksempel kunne være den kjole fra den anden dag, som med min barm ville ligne et telt 😉 Men kjolen er smuk og vil klæde nogle andre fantastisk! Jeg holder mig derimod til slå-om kjoler, kjoler, der skærer lige under barmen eller en mere tætsiddende model 😊 Jeg har endnu ikke lært 100 % at elske min krop, da der altså lige skal ryge 12 kg, som jeg har taget på af diverse personlige grunde, men når de er væk igen er jeg stadig ikke tynd, men det er der jeg er tilfreds og det stadie, hvor jeg har lært at elske mig selv og min krops til tider irriterende proportioner 😂 Gider alligevel ikke drømme om lange smækre ben, når de alligevel aldrig kan blive længere, til gengæld kan jeg få det vildeste lange hår og øjenvipper så jeg tager længden, der hvor jeg kan få den 😁 Det var mit lille indspark i debatten! Ha’ en fantastisk dag derude ladies – Jeg vil fejre solskinnet med en meget grøn bluse og blå negle 👍❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg tror, at vi alle vælger tøj ud fra helt forskellige principper. Nogen helt sikkert, som du Cathrine skriver, efter hvad andre siger der er pænt og klædeligt.

    Jeg er slank, har en lidt lang overkrop og har rødbrunt hår. Når jeg vælger tøj er det ud fra de erfaringer jeg har fået i prøverummene de sidste mange år. Jeg bliver altid draget af rødt tøj, men jeg køber det aldrig, og det er ikke fordi familie/venner, en uskreven regel, Trinny og Susanna osv. har sagt at den farve ikke klæder mig. En f.eks. røde kjole kan være nok så smuk på bøjlen, og have det rette snit, men så snart jeg får den på, så får mit ansigt den helt forkerte kulør og mit hår mister den røde tone jeg ellers elsker. Hvis et stykke tøj ikke bliver ligeså fint og fortryllende når jeg får det på, men i stedet mister sin glans og jeg ditto – så køber jeg det ikke.
    Tøj skal give mig en følelse af, at jeg bliver den bedste udgave af mig selv, udenpå og indeni.

    Samtidig er jeg så træt af moden. I perioder er det f.eks. ikke til at finde én eneste kjole der går ind i taljen. Og det er ellers det snit der klæder mig aller bedst. Og det er så træls at jeg i den periode kan finde nok så mange kjoler med smukke mønstre og farver, men med det helt forkerte snit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Amen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Cathrine 🙂
    Har du mon stadig din Ganni Sequin nederdel? Du ved, den super populære i mintgrøn og guld. Håber du har tid til at svare 🙂 på forhånd tak. VH Julie
    Lige en tilføjelse, hvis det ikke er klart: jeg spørger selvfølgelig med henblik på at ville købe, hvis du vil sælge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Cathrine 🙂
    Har du mon stadig din Ganni Sequin nederdel? Du ved, den super populære i mintgrøn og guld. Håber du har tid til at svare 🙂 på forhånd tak. VH Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clara

    Så godt indlæg! Jeg bliver så inspireret af alle dine farver og mønstre som i den grad spreder glæde. Jeg opfatter egentlig mig selv som en der går udenom det sorte og blå tøj, men når jeg ser o mit skab, ser det anderledes ud. Og i morgen tager jeg sgu min hot-orange skjorte på! Og prøver at øve mig i at få lidt i mere spræld i tøjet. PS elsker også Lotte Freddie! Kan så godt se linket til din modige tilgang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg vil bare sige tak. Tak fordi du giver os andre mod til at tage hvad vi har lyst til på. Og jeg vil også bare nævne, at jeg synes det er forkert at sige at tynde piger ikke kender til at have det dårligt med deres krop. Det er psykisk og har ikke altid noget at gøre med hvordan man ser ud og hvad man vejer. Jeg kan godt lide budskabet, hvor vi skal gå efter glæden i stedet for reglerne. Vores egen glæde og ikke andres. At man får smil på læben. Den tøjstil kan jeg godt lide

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Blot et lille kompliment: skide godt skrevet – om et ellers (semi-)farligt emne! Sejt med sådan en holdning, som jeg i øvrigt deler til fulde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Forestil dig at være godt oppe i trediverne og bo i en lille flække i Nordjylland og samtidig elske mønstre, farver, stiletter, små hatte, store hatte, tyl….Jeg kan engang imellem godt fornemme at folk kigger, men vælger at tænke, at de tænker, at det da ser smart ud😄 Måske tænker de i virkeligheden, hvem tror hun, hun er 😂 Men har simpelthen gjort op med mig selv, at jeg eeeelsker farver ( og alt det andet)for meget, det er en del af min personlighed og så må jeg lige tage en ekstra indånding og smile stort til dem der kigger. PS. Jeg se altså helt almindeligt ud – der skal bare ikke så meget til her i Nordjylland 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette H.

    Fedt indlæg, Cathrine! Hvorfor må man ikke sige “Fuck kropsidealer”, fordi man selv er slank?? I don’t get it…. Hvem må så sige det?
    Tak for at sparke gang i debatten, og tak for evig inspiration til at klæde sig lidt mere i farver, tyl og palietter – og hvad der ellers gør en (selv) glad! Jeg fik et kompliment den anden dag: “Dit outfit er meget Rockpaperdresses-agtigt” og jeg slugte det råt!
    Kh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Whaaaat er jeg blevet et begreb Mette?? Det er fanme et kompliment – og jeg er sikker på, du har set skidesmart ud 😂
      Jeg tror heller ikke, på at jeg som slank ikke må tage fat i debatten, ikke må udtale mig. Der er sgu også mange fordomme og dumme kommentarer den vej. Men det vigtigste er vel, at der kommer en debat. At alle får lyst til at sige noget, dele deres tanker. Også selv om jeg så sætter ting på spidsen for at få det frem. Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og bare som kommentar til kommentaren: Selvfølgelig må du udtale dig, selvom du er slank og nok passer i de fleste “standard-tøjmål”. 🙂
      Tak for at starte en spændende debat. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg er VILD med din tankegang!!! Tænk engang. Min absolutte YNDLINGS farve er lyserød. Ikke pink, men lyserød. Og den farve fylder STORT i mit klædeskab denne sæson. Og hvorfor så kun denne sæson? Fordi det er hot lige pt. Det ærger mig hudløst, at jeg, når lyserødt ikke lige er farvEN, føler mig barnlig og useriøs i lyserødt tøj. Pisse irriterende faktisk.

    Det ville være noget andet, hvis det var fordi min smag ændrede sig. Men jeg synes aldrig at lyserødt bliver grimt. Gid man så bare var ligeglad. Sådan rigtig ligeglad. Og gik i lyserød hele tiden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har fuldt dig en hel del år efterhånden og du har inspireret mig sindsyg meget med tøjvalg. Jeg har altid været glad for glimmer og tyl men aldrig gået med det. Glimmer er blevet mit varemærke blandt mine veninder. Er der glimmer er der Mette :D. Jeg har store bryster og stor numse samt lille talje men det forhindre mig ikke i nogen gange at tage tøj på som nogle helt sikker vil mene er uklædeligt til mig. Men jeg føler mig sjov og flot i det! Så det gør jeg!
    Jo ældre jeg bliver (24) jo mere modug bliver jeg med mit tøj og jeg elsker det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil så gerne komme kunne sige noget klogt og konstruktivt, men det kan jeg ikke, fordi det er et virkelig ømt punkt for mig. Jeg brækker mig nemlig snart over unge, tynde, velformede kvinder, som prædiker selvkærlighed og – accept, for det er nemt, når man ikke har de store vægtproblemer. Ligeledes bliver jeg lidt ked af dit indlæg, for det er også nemt for dig at sige, at vi skal skide hul i reglerne. Det er nemmere at tage chancer, at være ligeglad, når vægten er på ens side, når man ikke buler ud til alle sider. Det ved jeg, for jeg har selv været tynd. Det er jeg ikke mere. Jeg har grundet sundhedsmæssige problemer taget 10 kg på siden juli. Jeg kan ikke længere være i min krop, den føles ikke som min egen, og jeg ser meget gravid ud! Og det værste er, at jeg ikke er rigtig tyk. Det kunne være værre.
    Jeg klæder mig ikke, som jeg har lyst. Jeg klæder mig for at skjule mig. Jeg skjuler de ting, som jeg er særligt ked af. Og så hjælper de dumme regler faktisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Og hvis de regler hjælper dig – så har de en god effekt for dig. Jeg er ked af at høre, at du bokser med sygdom og en vægt, der ikke føles som din egen. Det her indlæg handler om, at vi skal gå mere efter smilet og glæden, hvis vi har overskudet, end føle os tvangsindlagt til en bestemt stil. Nu kommer alt til at handle enormt meget om tyk/tynd, men der var så pokkers meget fokus på Helle Thorning da hun var statsminister. Sgu ikke på, hvad hun fik igennem, men på hendes udseende. “Hun burde ikke gå med sådan en dyr taske” etc. Det er det samme med Ghitas kjole – men herregud da. Hvis hun føler sig smart, helt uden form eller bælte eller noget i taljen – hun bryder tusinde uskrevne regler, men hun bærer det med selvtillid. Og det er da et mål – at vi klæder os efter, hvad vi har lyst til. Også når du har lyst til striber på langs osv.
      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      (ja, undskyld, Cathrine, at jeg sådan kommenterer alle steder, men jeg synes også, det er så vigtigt)
      Kære, Baysens. Jeg fik en periode noget rigtig dum medicin, som gjorde, at jeg tog på. I den periode følte jeg mig meget fremmed i min krop, og jeg skulle lige pludselig identificere mig med at se ud på en anden måde, og det var simpelthen så hårdt og svært. Især når jeg var så magtesløs.
      Det var som om, at der var en tærskel, for hvornår jeg kunne lade være med at tænke over hvordan jeg så ud, fordi det så jeg dengang ikke grund til – til så lige pludselig at føle jeg var nået en grænse, hvor hvordan jeg så ud pga. min vægtøgning var et problem.
      Det er nu nogle år siden, og jeg er aldrig kommet ned på den samme vægt som før, og desuden har jeg fået strækmærker, tydelige blodsprængninger, appelsinhud, tynd og gennemsigtig hud osv.
      Min pointe er, at jeg her i bagklogskabens lys ville ønske, at jeg havde brugt alle de kræfter, jeg brugte på at problematisere, hvordan jeg så ud, på at være lade det fylde så lidt som muligt – fordi det ikke burde være så vigtigt. Simpelthen. Og at gå den vej ved jeg, bare kræver sindssygt mange kræfter, fordi det handler om at skifte tendens i måden vi tænker omkring os selv. Jeg kan stadig ikke altid finde ud af det, men når jeg lige husker at få overvejet, hvor vigtigt det egentlig er eller simpelthen helt konkret får tænkt at jeg altså sgu nok ser ret dejlig ud alligevel (MINUS tærskel eller rammer for, hvordan man gør det), så bruger jeg nogle kræfter (godt nok) men på at få det bedre. Og det virker altså. Og derfor synes jeg også Cathrine kan have ret i, at det handler om at (bruge kræfter på at) ligegyldiggøre alle de fejl vi siger, så der er mere plads til at have det godt 🙂 Fordi det er altså godt at opfordre til at fremhæve alt det gode og sjove og det, der gør godt, og så ligegyldiggøre alt det, som vi lige nu ser som begrænsninger – for det behøver de ikke være. Jeg håber det er ok, at jeg deler mine overvejelser, for det er selv lige så meget noget jeg selv er i, men når det lykkes så er det altså bare så mega fedt. KRAM.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg er simpelthen uenig.

    Kan vi ikke blive enige om, at det er okay at mene, at ens egen krop ser bedst ud, når visse ting bliver fremhævet og andre gemt lidt væk?

    Og at en smuk kjole derfor bliver mindre smuk, hvis den modarbejder disse ting, når man har den på?

    Selvfølgelig skal vi ikke lade andre mennesker diktere, hvad vi kan og ikke kan tage på. Men derfor kan man da sagtens have en holdning til hvilke snit, der gør det bedst for ens egen krop.

    Du fortæller det, som om ALLE følger et sæt regler. Men måske handler det bare om, hvad man har erfaret om sig selv?
    Jeg læser de citerede kommentarer som sidstnævnte. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      JO! Jeg siger jo ikke, at vi alle skal gå ud og købe en stor plastiksæk uden form. Vi skal bare gå i det, VI har lyst til. Ikke føle, vi skal holde os tilbage, fordi der er nogen der har dikteret, at sort slanker. Hvis nu man ikke kan lide sort. Jeg drømmer bare om, at vi giver plads til, at vi går i det tøj vi lyster – ikke som andre synes vi bør.
      Btw skriver jeg som de første ord, at “nogen af os” er lidt slemme… Ikke alle 😉 Og mig selv inklusive. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg tror jeg er lige dele enig som uenig i dette indlæg (kadeu for at tage emnet op forresten!) Der ER bare nogle ting, der ikke klæder mig, men sagtens kan være drøn flotte som den hænger der på bøjlen eller tager sig ud på modellen. Der føler jeg mig ikke tilpas i den, til trods for at jeg elsker det givne item visuelt. Men samtidig vælger jeg aldrig fittet af tøjet ud fra hvad “mode eksperter” siger. Jeg er derimod kæmpe fortaler for at prøve de “forbudte ting” af! Elsker du kjolen? Prøv den på! Også selvom du har stor barm og normalt ikke iklæder dig kjoler med dette snit… 😉 Jeg tror desværre at mange klæder sig på i, hvad de er vant til. Dårlige vaner simpelthen. Spændende indlæg! Ved egentlig ikke rigtig, hvor denne kommentar skulle ende henne, men nu kom den ud i åbent forum. 😅
    Jeg vil gerne slutte med at sige TAK for din dejlige sammensætning af tøj og inspiration. Jeg har for første gang i 15 år købt et par blå bukser, selvom jeg er 162 cm og udstyret med gode lår. Er hermed fløjtende ligeglad med om sort slanker. 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Se du kommer så elegant rundt om min pointe, Mie, tak 🙂 Jeg sætter selvfølgelig alt på spidsen. Jeg gad godt en “tøjverden”, hvor vi, som du, gik for det tøj VI SELV kunne lide, følte os lækre i. Ikke hvad eksperter siger. Adam hader alle mine kassebukser, og jeg har snart ikke andet end dem. For jeg føler mig smart, og de er rare. Selv om de ikke viser hverken mås eller lår. Det essensen – at vi selv vælger og ikke holder os tilbage. Vi kender jo selv vores kroppe. kH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hmmm jeg forstår din pointe er alligevel ikke enig. For jeg studsede også over den kommentar igår (at den passede til alle kropstype) – jeg tænker umiddelbart ikke at noget passer alle typer fordi det kan skrues ned i det?
    Jeg har selv store bryster (65J) og hvepsetalje (sågar “vurderet” af en rygkirurg 😉 ), og den kjole ville intet godt gøre for mig, og så ville alverdens palietter altså ikke gøre op for det. Jeg vil et eller andet sted gerne være hende som kommer med kjolen, og ikke kjolen som kommer med pigen, hvis du forstår? Jeg tænker du også almindeligvis vælger tøj som du! synes klæder dig og som gør dig glad og tilpas? At man vælger noget fra fordi man kan se at snittet ikke vil klæde en og gøre man føler sig tilpas er vel en fair sag og ikke nødvendigvis udtryk for negativ tankegange? Du undgår sort fordi du ikke føler dig tilpas i det – same same but Different. Jeg synes ærlig talt dette indlæg lidt siger “arh men hvis du ikke mente min drømmekjole ville passe til dig, så har du nok et negativt selvbillede og redigere dig selv tøj-muligheds-mæssigt, og det synes jeg ikke er fair. Jeg synes jeg har en flot krop, men jeg vil altså gerne have lov at vælge tøj jeg føler mig tilpas i uden at skulle have trukket mindreværdskomplekser ned over hovedet 😉
    Så vidt jeg husker undgik du ballroom brudekjoler fordi du ikke følte dig tilpas? Men syntes selv at kjolen var smuk smuk? Jeg tænker det er fordi du satte din egen skønhed (indre/ydre) over en kjoles?

    Jeg glæder mig til at se dig rocke den smukke kjole 🙂 så vil jeg finde den kjole jeg kan rocke 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Nu bad du jo selv om, at få det at vide i kommentarfeltet, så here goes 🙂 Jeg synes, at du skal læse lidt om thin privilege! Jeg er selv en størrelse 36, og er helt enig i, at vi skal, skal, skal arbejde hen imod den utopi, du beskriver, hvor alle kan gå i det de vil, fordi de har lyst, uanset hvordan de ser ud. Imidlertid er det jo desværre ikke den verden vi er i lige nu, og når slanke kvinder som dig (og mig selv) bare siger ‘den vil være flot til alle’ eller ‘ej du skal da gå i lige det DU har lyst til’, så tror jeg at mange føler, at vi underkender deres livslange oplevelse af det eksakt modsatte. Det tænker jeg er vigtigt at huske på, når man udtaler sig om den slags – at ens egne ellers gode idealer omkring fx tøj og kropsstørrelser ikke nødvendigvis afspejler alles virkelighed. Og at man derfor som tynd person måske særligt bør prøve at undgå at fortælle andre mennesker, hvordan de skal have det med deres kroppe – selvom man siger til dem, at de skal have det godt – fordi man aldrig selv har været udsat for et lignende pres. Ellers risikerer man at være endnu en stemme, der stresser dem over ikke bare at have det godt med sig selv.

    Det er dog vigtigt for mig at understrege, at alt det her ikke skal betyde, at man skal skamme sig over sin egen størrelse, hvis man er tynd. Heller ikke, at man ikke har lov til at prøve at udbrede kropspositivitet eller hjælpe folk med at få det bedre med sig selv! Det er jo en super kamp at tage, og jeg synes at indlæg som det her er virkeligt vigtige og gode, særligt fordi du selv lægger op til, at man kan skrive i kommentarfeltet, hvis man er uenig. Det er netop en af de ting, der gør din blog god 🙂 Men måske os tynde kan bruge vores viden om vores eget privilegium til at tænke over vores formuleringer, så ‘Den kan bæres af alle’ i stedet fx kan blive til ‘Jeg tænker, at den vil være fin til rigtig mange forskellige typer’. Personligt synes jeg fx det er irriterende, når folk formoder, at jeg bare kan gå i alt tøj, fordi jeg er tynd – så derfor prøver jeg at undgå at formode eller udtale noget om, hvad andre kan gå i, samt hvordan de bør have det med dem selv.

    Håber det var til at forstå, selvom det blev lidt langt 🙂 Tak for et fint oplæg til diskussion!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sikke et fantastisk og konstruktivt indspark Maria 🙌🏻✨✨

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Maria! Jeg får næsten tårer i øjnene over, hvor godt dine ord rammer. Du formår at formulere nogle af de ting, jeg ikke har kunnet sætte ord på. For det rammer mig, når tynde piger udtaler sig om selvaccept og -kærlighed. Og jeg får det endnu mere dårligt med mig selv over, at jeg ikke er i stand til det.
      Så mange tak for dine kloge og indsigtsfulde ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Mega fin kommentar, Maria.

      Nu blev det hele enormt kropsfiksere, fordi jeg også selv tog eksempler fra forledens indlæg. Det var bare det, der fik mig til at tænke – som er det vigtige i det her. Tænke, tage stilling, diskutere – se bare det fine kommentarfelt.
      Jeg prøver ikke at fortælle andre “hvordan de skal have det med deres kroppe”. Det her handler ikke om tyk versus tynd.
      Essensen af det er, at jeg får så mange kommentarer og har gjort det i bloggens seks år, fra kvinder, der drømmer om den lyserøde bluse “men det kan man jo ikke med rødt hår”. Kvinder der drømmer om et par skøre sko, men ens veninde synes, de er grimme. Dem vil jeg gerne give et klap på skulderen. Den der “nogen”, der sniger sig ind og dikterer – hvem er det? Og hvorfor er dennes mening vigtigere end det lille smil, der kommer frem på dine læber, når du står med de skøre selvlysende sneakers i hånden?
      Den der glæde ved tøj – om det er stort, småt, lyserødt, uden form, stramt. Hvis det glæder dig at gå i sort fra top til tå – gør det. Hvis du drømmer om piercinger i hele krydderen. Gør det. Hvis Helle Thorning har lyst til en skidedyr designertaske, så skal hun stadig dømmes for sine præstationer og målsætninger og ikke den taske. Ghita Nørby er stadig mega smuk og pissedygtige – også i en anderledes kjole.
      Tøj kan dække over buler, vise kurver frem, få bryster til at synes større eller mindre – hurra for at vi har vores tricks. Men du skal klæde dig for din egen skyld, fordi det gør dig gladere. Ikke fordi andre skal synes, du er bedst sådan. Du er bedst, som du er. Og det ved jeg godt alle ikke føler. Men jo mere vi kan diskutere, få vist mange forskellige kvinder frem – også de gamle og gråhårede, jo bedre. Og det kommer jo kun frem, hvis nogen af os taler højt. Også selv om stemmen er normalvægtig. Se bare diskussionen her, hvor meget vi lærer. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      … og så er der dem, der altid har kæmpet med at være “for tynd”, problemer med at tage på uden nogensinde at have haft nogen form for spiseforstyrrelse. Jeg er enig i mange af de ting, der bliver skrevet – både af Cathrine og jer med et kritisk blik – men når man tilhører den netop beskrevne gruppe, kan man godt savne dén vinkel i debatten. På et generelt plan. At stå i prøverummet og gang på gang konstatere, at man ikke kan fylde tøjet ud og få smidt i nakken, at man jo bare kan spise en burger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er lige dele enig og uenig, tror jeg! 😀 Jeg var heller ikke pjattet med Trinny og Susannah, fordi de promoverede ét ideal og stylede alle kvinder derefter. Men når det så er sagt, så ville jeg bestemt også ligne en slags cirkusklovn i den kjole, selvom jeg VED, du ville få den til at ligne en million. Og det har sgu nok noget med kropstype at gøre, som måske er lidt svært at sætte sig ind i, hvis man ikke selv har brugt de sidste ti år (i mit tilfælde, og som flere andre nævner) på at lære, hvordan man klæder sig mest klædeligt, når man har kæmpekasser. Eller korte ben. Eller masser af junk in the trunk. Hvad det nu kan være. Men det er eddermame også drønsvært at “tage hensyn” til ting, man aldrig selv har skullet tage hensyn til, fordi man jo af gode grunde kun har prøvet forskellige silhuetter på egen krop.
    Eddergodt indlæg under alle omstændigheder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det synes jeg nemlig også de gjorde – alt handlede om at trylle timeglasfigurer ud af alt. Men vi kommer som vi kommer – dermed ikke sagt, at vi alle kan vores tricks. Tricks til at føle os ekstra lækre.
      Det vigtigste pointe synes jeg er, at vi skal klæde os i det gør OS SELV glade. Ikke afholde fra os pink, eller lårkort eller hvad vi drømmer om. Det er bare tøj, og hvis der er noget vi gerne vil have på, så skal vi gå for den og skidehul i de typerne, der ryster på hovedet 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pisseenig. Og nu følger du sikkert ikke en million plus size modeblogs, men der er faktisk startet en trend med at give pokker i netop Trinny og Susannah-agtige regler og også gå med ting, der ikke nødvendigvis er klædelige i den traditionelle forstand, bare fordi man synes, de er fede. Jeg er selv en sucker for en timeglasfigur, så jeg vil altid vælge noget, der fremhæver min talje, men derfor er det stadig en tendens, jeg bakker totalt op om!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg må desværre også melde mig uenig. Jeg elsker det overordnede budskab. Selvfølgelig skal man tage det på man har lyst til. Men jeg har aller mest lyst til at have tøj på, som jeg selv synes, at jeg ser godt ud i.
    Jeg elsker min krop, og synes helt ærligt at min krop gør det ret godt. Jeg er relativt slank, men i høj grad med time-glas form…som jeg er tosset med. Sådan en timeglas-figur fremhæves altså bedst i tøj med talje, og forsvinder fuldstændig i poset eller ‘ikke-figursyet’ tøj, og det er synd. Så nej, det er ikke fordi jeg synes, at jeg er grim i en kjole, som den du viste den anden dag, men jeg synes blot ikke, at den klæder mig lige så godt som den kunne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Men det er pointen Amalie – Du skal tage det tøj på DU føler for. Whatever it may be. Lårkort, rullekrave, pink, sort. Du skal gå i det du kan lide, som du har det godt i. Men du skal ikke lade dig begrænse af, hvad andre synes og mener. Det er det jeg ikke kan lide ved Trinny & Susannah, for i deres iver i at fikse damer, så shamer de også det der engang var. Jeg drømmer bare om, at vi alle tager det på, vi drømmer om ikke. Og ikke føler vi skal begrænse os fordi nogen siger rødhåret + lyserød ikke er en god kombi… Det bestemmer du selv 😉 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie

      I så fald er jeg helt enig. Tak for en ekstra udredning af din pointe, det var åbenbart nødvendigt i mit tilfælde:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Er der regler for langt hår? Spørger damen der, i en alder af 31 år, besluttede sig for at blive langhåret bare fordi hun synes det er flot.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      NEJ! Der er lige præcis de regler, du synes, der skal være 😉 Men tjek artiklen jeg linkede til med Lotte Freddie – den kommenterer også på hårlængde. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Min mor er 71 og rocker det smukkeste lange grå hår. Det er før blevet antydet, at det ikke er passende for en kvinde i hendes alder – som regel af ældre kvinder med, efter min mening, uklædelige damekorthårsfrisurer 😂😂😂

      Min erfaring er, at de mennesker der har mest travlt med hvordan andre bør klæde sig, ofte ikke selv er særlig stilfulde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette H

    Fremragende indlæg! Jeg er klart “offer” for dit emne, og opgav hurtig den lyserøde fine kjole, netop fordi jeg tænkte, aner ville synes jeg ikke kunne bære den… Så tak for stof til eftertanke ❤🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det er i præcis pointen – at vi ikke lander i at udelukke os fra en lille lyserød glæde, fordi vi engang i et dameblad har læst, at lyserød eller gul ikke klæder den og den hudtone… Dejligt hvis det kunne bruges Mette <3 kH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Cathrine!!! Kæmpe MUAH 😚👌🏼 for dig. Ja… bare JA altså! For dælen hvor er vi kvinder gode til at sætte begrænsninger og nedgøre os selv. Jeg er simpelthen overbevist om, at det er en kønsbetinget tendens, der går langt længere tilbage i historien, end dengang vi hver især begyndte at gro former og blev bevidste om, at sort slanker! Desværre ser vi det jo også i erhvervslivet, politik osv; kvinder skal klæde sig som mænd og helst i neutrale farver for at komme frem i verden og for at blive taget seriøst (se på Merkel, Helle T.). Ingen tvivl om, at påklædning er et generelt issue i hele kønsdebatten, men jeg er så enig med dig i, at det starter lige her. Nemlig med os selv! 💪🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det tror jeg virkelig, du har ret i.
      Jeg blev simpelthen så træt af, at der altid var så meget fokus på Helle Thornings tøj, stil, tasker, makeup. Så meget kommenterer vi sgu aldrig på mænds udseende. Shit, det trætter mig altså.
      Jeg gad godt, at vi kunne slippe for andres begrænsninger især, og i stedet vælge efter, hvad vi selv har lyst til. Uden det begrænser os i vores færd fremad. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Jeg kom sådan til at tænke på dette gamle debatindlæg: http://politiken.dk/debat/klummer/art5491225/Således-slutshames-en-statsminister
      Ikke apropos påklædning, men apropos kvinders fremtoning, narrativet omkring den i medierne og vores begrænsninger – self imposed eller otherwise.
      Tak for dig, din måde at formidle svære eller tabubelagte budskaber på, og for og et fantastisk indspark til debatten!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Praise, praise, praise til dig Cathrine!!! Vi må ligr stå sammen og lade hver med hele tiden at sætte begrænsninger op for os selv og hinanden. Til jer der er uenige, fair nok, men skal vi ikke øve os i at være lidt modige og gå i hvad vi har lyst til? Hvis I ikke har lyst til den lyserøde kjole er det fint, men hvis I inderste inde har så er det da ligemeget at man kommer til at se større ud. For hvad er der nu galt med at være stor? Eller have en “pølse” af bryster? Det gør da ikke én mindre sexet og mindre værd? Taaak for din stemme, Cathrine, det er så skønt, når du bruger den i denne slags indlæg🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det er præcis min tanke. Det er jo bare tøj, og vi skal da have lov at lege med udtryk og udseende. Hvis drømmen er der om lyserød eller om corsage eller om blå jeans med hængerøv, så skal vi da gå i det. Og hvad så om brysterne ser små ud eller røven enorm – det er jo ikke det det handler om. Tak Ida! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cat

    Kan kun sige: 👌🏽🌈🌸🎉✨🌹🌳

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Puha det her er det eneste du nogensinde har skrevet som jeg er uenig i! 😉 Jeg skrev også en kommentar til din nye flotte pink kjole om at den på ingen måde vil klæde mig fordi jeg har kæmpe bryster ift resten af min krop 😉 Og ja jeg tror det påvirker din holdning at du har en “normal” krop der passer sammen i proportionerne. Jeg har aldrig oplevet Trinny og Susannahs programmer sådan som du ser dem, for jeg har har virkelig lært meget mht hvordan jeg får min krop til at se ud som om jeg ikke har kæmpebryster selvom jeg godt ved det er det jeg har. Så nej ingen skal bestemme hvem der kan gå i hvad for noget tøj eller hvilke farver det er der ingen der skal bestemme andre end en selv…jeg HADER selv når folk siger: jeg kan bare ikke gå i tøj der er den og den farve og prøver hvergang at forklare dem at det er der ikke noget der hedder for alle er flotte i alle farver !! Og ja jeg elsker alle farver 🙂 Mht det med pasform i tøj så JO der er der forskel! Hvis du vidste hvor mange gange jeg har haft noget på i pasformen ligesom din nye kjole og folk der står mig nært siger: ærligtalt det klæder dig ikke du ser 30kg tungere ud end i dit normale tøj! Så ja jeg kunne være ligeglad med at jeg så 30kg tungere ud end normalt men helt ærligt så er jeg blevet så gammel nu (27 hehe) at jeg hellere vil klæde mig så jeg ikke ser tyk ud fremfor at købe dyrt tøj der “får mig til at tage 30kg på”. Jeg håber du forstår mine pointer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marianne

      Jeg er rørende enig! Melder mig på team store bryster, og jeg skrev også en kommentar til sidste indlæg. Jeg elsker også farver, men hvem faen gider se 10kg tungere ud? Hvordan skulle det gøre mig til et gladere menneske?
      Så svaret må være, ja. Ja, det er lidt for nemt at sige, når man er 174 og slank (ved ikke om mellemblond har så meget med sagen at gøre 😉).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Men hvis vi nu lige piller ud af ligningen, at det at se 10 kg tungere ud faktisk ikke gør noget eller behøve være noget negativt, så vil det måske se sådan her ud:
      sjovt stykke tøj + glad for sjovt stykke tøj = tager sjovt stykke tøj på fordi det gør glad = glad

      I stedet for:
      sjovt stykke tøj + glad for sjovt stykke tøj – kommer måske til at se tungere ud = tager IKKE sjovt stykke tøj på.

      Min pointe er at tage luften lidt ud af den ballon, det er at 10 kg ekstra er nederen – som både Marianne og Charlotte beskriver – fordi det faktisk ikke på bunden er særlig vigtigt – så ville det bare ende med at man tog det sjove stykke tøj på og var glad for dét. Og det bør jo være dét der er det vigtigste.

      Den kan hurtigt køre lidt i ring med at et modsvar kan være “jamen jeg synes ikke det er fedt at se 10 kg større ud, selvom jeg er ligeglad med hvad andre tænker”, og så ku’ jeg sige: jamen det behøver faktisk ikke være så vigtigt, heller ikke for din egen skyld, og så kører den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Cathrine, jeg synes du har så evigt ret. Muligvis er indlægget sat lidt på spidsen, men du er jo om nogen beviset på, at du beskriver en sandhed – for du er selv mega glad for alt det skøre tøj du får taget på, og så mange applauder dig for at gøre det, fordi det også gør os selv glade at se på dig (i dit skøre tøj) 😀

      Jeg er vokset op med “hvis-jeg-bare-var-fem-kg-mindre”-moren og blev på et tidspunkt så skide træt af det, at jeg (PÅ TRODS – se bare selv hvordan vi italesætter det) af brede arme og ekstra polstring hist og her ikke gider lade være med at gå i kortærmede ting, suge maven ind på stranden osv. Jeg har det meget bedre med mig selv, hvis jeg dropper at det behøver betyde noget. Giver slip på at det overhovedet skal være en overvejelse om noget af mig overskrider en eller anden grænse (enten personlig eller normdikteret). Stadig kan jeg så godt lide at få mit hår til at sidde pænt, tage noget tøj på der former numsen eller virkelig klæder min hudtone, så begrænser jeg mig ikke længere fra at tage noget mere skørt eller anderledes på, fordi HVAD SÅ. Som du siger. Aaaaaaaah, hvis vi bare kollektivt slappede lidt af og lod være med at fylde noget negativt ind i den måde vi ser ud på ift. det tøj vi tager på, så ville alting altså være lidt nemmere. Hele vejen rundt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Uden at sige at noget er det er særlig nemt eller lige til – HELLER ikke for mig. Men gad godt vi alle blev lidt bedre til det. Selvom det er røvsvært, fordi vi er eksperter i det modsatte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne

      Jeg er også helt enig. Det var mig med flodheste under tæppe kommentaren. Jeg gider ikke ligne en, der er tykkere end jeg er, jeg vil gerne tage mig pænt ud. Og når man har så rigeligt til gaden, men ikke så meget til gården og i øvrigt ikke ejer en talje, så må man være kreativ. Det har jeg gennem mit voksenliv lært, og det indebærer relativt tætsiddende tøj, der ikke skjuler min kropsform, men fremhæver det bedste. Og så elsker jeg stærke farver, gerne i kombination (blandt andet derfor jeg følger med her, vi har begge forkærlighed for farver). Så lige her, om jeg må være så fræk, vil jeg påstå, at du simpelthen ikke ved, hvad du taler om. Men giv mig den kjole i et andet snit, og jeg er så meget med på den. Med gule strømper til!!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det er klart sat på spidsen – klart.
      Jeg skrev uniopgaver om makeover-tv og det er altså den strategi de bruger. Om det er Say Yes to the dress, Trinny&Susannah, hvad der ellers findes. Pointen er at nedbryde noget af selvtilliden, konfrontere dem med, hvor slemt det ser ud – fx deres skjulte optagelser hvor de udspionerer hvor kiksede folk er. For så at fremstå som eksperter, der skal redde de stakkels ofre for dårlig smag (og dem selv). Sort på hvidt, det er taktikken i de programmer, og det synes jeg, er usmageligt. Og der har været alt for meget af den slags tv i 00’erne.

      Min vigtigste pointe, hvis jeg skærer helt ind til benet, så er det at jeg virkelig ofte hører folk sidde med en ærgrelse over at være rødhåret “for rødhårede må ikke gå i lyserød”. Eller “jeg ville ønske jeg lige vejede 5 kg mindre, så jeg kunne gå i sådan en kjole”. Der er jo en eller anden blokering i os, som fortæller os, at det må vi ikke. Vi må ikke gå for den der lille drøm om at købe en særlig kjole i en særlig farve.
      Dét vil jeg gerne til livs. Selvfølgelig har vi vores tricks, alle sammen, til at se så godt som muligt. Men der er forskel på at have fundet ud af, hvad der virker for os, og så gå og nægte os selv en kjole eller baggy jeans.
      Det sker da tit, at folk synes, jeg ser skør ud, Adam bryder sig ikke om mange af mine bukser – men jeg klæder mig ikke på for andres skyld. Jeg klæder mig på for min egen. Og jeg vil gå i lige præcis de farver, former, jeg har lyst til. Og jeg vil tillade mig selv en lang grå manke, når jeg er 70 år, hvis det er det jeg føler for.
      Jeg vil bare gerne ind til, at vi gør noget for os selv og ikke fordi andre dikterer. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Jeg har tydeligvis ikke set særlig meget af Trinny og Susannah programmerne så for nej sådan noget går jeg da heller ikke ind for! Pointen var bare at de har lært mig hvordan jeg klæder mig sådan at det ikke er mine bryster der kommer gående med mig men at det er mig der bliver lagt mærke til først.. Men jeg synes ikke du svarer på min kommentar (og de piger der har svaret på min kommentar) – du kan ikke forstå det eller hvad? Hvorfor skulle jeg have lyst til at tage noget tøj på der får mig til at se tykkere ud end jeg er?! Hvis nogen påstår de gerne vil det så tror jeg altså de lyver, for ingen vil da klæde sig så de ser værre/tykkere/grimmere ud end de er?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Okay, jeg synes, jeg svarer, men jeg gentager gerne med flere ord; Du skal tage det tøj på, du har lyst til. Det er pointen. Jeg drømmer om, at vi ikke føler os begrænsede af vores omgivelser og deres forventninger til os. At du går i lige præcis det tøj, DU føler for, ikke hvad jeg dikterer herinde eller andre. Hvis du drømmer om glimmer, hvis du drømmer om rullekrave – do it.
      Lad os sige du står med en kjole i hånden, okay, den gør ikke din ben længere eller arme tyndere – men du kan mærke al glimmeret på den gør dig glad. Du smiler. Dét gad jeg godt var incitament for at købe tøj og ikke hvor meget længere,lavere, rundere vi så ud.
      Jeg har ikke specielt store bryster. Og jeg har meget brede skuldre – men jeg vil gerne forsøge at stoppe den der lille stemme i mig, der fortæller mig, jeg ikke må gå i noget bestemt, fordi v-hals kun er for en stor barm. Jeg vil gerne derhen, hvor vi taler om, hvad vi føler, når vi tager tøj på og ikke så meget, hvordan vi ser ud.
      Der er da masser af mennesker der skider hul i at være en del af normen. De farver deres hår grønt, piercer hele hovedet eller får store tattovereringer – det er nok ikke det samfundet vil sige “GOD STIL” til, men de gør det, fordi de føler for det. Og det synes jeg er pisse cool! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Men pointen er jo at et bestemt stykke tøj virkelig ikke KAN klæde alle mennesker lige godt, og så er det da klart at de det ikke gør noget godt for fravælger kjolen hurtigt selvom de (jeg) er helt vild med printet. Jeg kunne aldrig drømme om at lade andre mennesker/mine omgivelser bestemme hvad jeg har på af tøj, og ja min kæreste bryder sig heller ikke om meget af mit tøj 😉 Jeg elsker for dælen stærke farver og vildt print og palietter og det er altså ikke sådan noget tøj alle andre klæder sig i i den branche jeg arbejder i…men der ér altså nogle facts som alle kan se er rigtige med det blotte øje fx at store bryster og den kjole du har købt ikke gør noget godt for lige netop den krop.. Og ja så afhænger det nok af hvor store bryster man har om man alligevel vælger at købe den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Min pointe handlede om ikke at tillægge hvordan vi ser ud/tager os ud i noget tøj alt for meget (negativt ladet) betydning, men overveje hvad man bliver glad af at tage på – og så ikke tænke det ift. hvad andre synes eller om man selv synes at “det kan jeg ikke have på/føler mig tilpas i” fordi årsagen til at vi som regel har det sådan (fx at vi ser tykkere ud) på bunden ikke er eller bør være særlige vigtige – og slet ikke holde os tilbage med at tage det tøj på, vi EGENTLIG har lyst til, fx en kæmpe lyserød kjole – set bort fra normer og former. Jeg tager altså ofte tøj på, der gør mine i forvejen meget små bryster mindre eller en trøje udover bukser der gør jeg ser tykkere ud (på trods af jeg i forvejen fylder), hvis jeg fx synes printet er sejt sammen, hvis jeg ikke ooooorker BH’en skal stramme eller noget andet.
      For hvis jeg ubetydeliggør det, der kan være negativt ved at iklæde mig noget – eller lade være med at iklæde mig noget – så er der endnu mere plads til det gode – så lader jeg mig ikke begrænse af ting, som jeg egentlig ikke gider skal betyde så meget; fx om jeg ser slankere ud, om mine bryster bliver pænere. Min pointe handler om at ubetydeliggøre det, der begrænser os 🙂
      Men jeg har ikke købt den lyserøde kjole, fordi printet og snittet ikke er mig, men ikke fordi jeg ville føle mig forkert i den, det er bare ikke min stil. Det havde den måske bedre været, hvis den havde været mørkeblå. Det er ikke fordi, at jeg ville føle mine ben blev for store eller blege eller at jeg bare ville se lille og bold-agtig ud, fordi dét gider jeg ikke skal være en overvejelse. Håber jeg stadig giver mening. KNUS.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Der fik du min pointe lidt mere elegant frem Sofie. Tak! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marianne

      Jeg forstår virkelig godt, hvad I siger – jeg tror bare ikke, at man nødvendigvis kan klart definere, hvorfor man til- eller fravælger fx tøj. Fravælger jeg, fordi det ikke er min stil, eller fravælger jeg, fordi jeg ved, at det ikke vil klæde mig? Der kan være et kæmpe overlap mellem de to. Jeg synes, der er rigtig fint med den her debat, for der er tydeligvis mange forskellige måder at se verden på – og det er herligt 🙂
      I den anden grøft overvejer jeg kraftigt at købe 5 eksemplarer af den samme skjorte og 2 par ens jeans og køre work wear-stilen fuldt ud, mandag-fredag. Der ligger så meget identitet i, hvad man iklæder sig, og så længe det er sådan, er det svært at være ligeglad med, hvad andre tænker. Din (fantastiske!) blog, Cathrine, handler for mig bl.a. om at gøre som man vil for sin egen skyld, og det er en dejlig inspirationskilde, men jeg ville (formenligt) ikke få samme dejlige følelse ud af det – jeg ville (formenligt) have det bedre, hvis min stil blev reduceret til 5 ens skjorter og 2 ens par bukser, så jeg ikke skulle bruge energi på at forholde mig til, hvordan jeg ser ud. Jeg ser i øvrigt helt normal ud – 172 høj, mellemblond hår, store bryster, jovist, men generelt en str. L. Ikke noget crazy over det.
      … Gad vide om det her blev rodet? Håber det giver mening 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Dét, tror jeg, virkelig også, du har ret i 😀 jeg tænker egentlig også, at jeg ville synes jeg så tosset ud i en stor lyserød kjole. Måske er konklusionen bare, at vi ikke skal holde os tilbage, hvis vi holder os tilbage fordi vi ikke holder os gode eller rigtige eller tynde eller lange eller blonde eller tanned nok. Ikke alle er til glimmer, men hvis man er, behøver man ikke lade være 🙂 TAK for en dejlig diskussion.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • katrine

    Hurra. Endelig en kvinde der springer ud i livet og ikke tænker på begrænsninger. Det er en fantastisk inspiration til kvinder i alle aldre og former. Tak. Dejligt indlæg! kh katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rosa

    Helt enig og din blog er en kæmpe inspiration til at springe ud i at bære, hvad man selv lyster. Men når jeg afviste, at den omtalte kjole ville klæde alle er det fordi jeg ved, at jeg ville føle mig forkert i den. Den ville ikke fremhæve de ting jeg bedst kan lide ved min krop, og det synes jeg er synd. Jeg ved, at jeg føler mig bedst tilpas i lidt strammere ting, og at meget løse ting får mig til at føle, at jeg skjuler noget. Det synes jeg er fjollet, når jeg nu har muligheden for at komme til at føle mig som den bedste version af mig selv ved at klæde mig i tøj, der gør mig glad og tilpas.

    Og så er der altså også noget med, at ballonkjoler og overalls får min lille ramme til at føles som og ligne en syv-årig på børnehavemåden. Ikke på den fede måde 😉 Og så er det både svært at tage mig selv seriøst og at forvente andre gør det på voksenjobbet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Men se, det er også din egen følelse. Og det synes jeg, er så fint. Vi har alle sammen en idé om, hvad vi ser skidegodt ud. Og det er fedt. Men jeg synes virkelig, det er ærgerligt, når jeg gang på gang hører (det der kjole-indlæg forleden satte bare tankerne igang, der er kommet mange kommentarer gennem tiden) piger, der ikke tør gå med den farve, eller det buksesnit, fordi de har hørt fra andre, at det ikke klæder dem. Du skal klæde dig i lige præcis dét, der gør dig gllad. Det er det vigtigste. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Du er intet mindre end genial, Cathrine! Fantastisk budskab du lige kommer med dér!
    Tak for altid at sprede glæde, farve og smil – det er så kærkomment. TAK! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Så godt skrevet 🙂 kunne ikke være mere enig. Elsker din blog og du giver mig bare så meget inspiration. Tak for det. Kh. Tanja

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#onwednesdayswewearpink