Vender tilbage til hverdagen, lidt efter lidt

Hverdagsglimt

Der er intet bedre end ferie til at få mig til at sætte pris på hverdagen – har I det også sådan? Hvis ferien altså er lang nok, så begynder jeg i hvert fald at savne hjem. Mit eget badeværelse. Hovedpude! Aldrig nogensinde rejse uden egen hovedpude igen, det kan min åbenbart gamle nakke ikke klare, haha! Jeg har virkelig savnet hverdag. Og det er jo en god ting. Den glæde, håber jeg, kan vare ved længe endnu – at sætte pris på det til tider monotone og gentagelserne. En måde at nyde hverdagen hjemme, det er altså at samle til de her indlæg. Det er lidt ligesom Instagram – jeg synes faktisk, det er med til at højne nydelsen, når jeg tager billeder til det. Javist, det kan også være et irriterende break på en hyggelig gåtur at skulle forsøge at fange solen gå ned mellem træerne med fugle på flugt over himlen og en kaffe foran kameraet. Men der er altså noget om, at nydelsen er endnu større, når man stopper op for at indfange på kamera. Eller, det kan den være.

Og således er det alt for lang tid siden, jeg har samlet lidt glimt fra hverdagen. Hverdagen har jo heller ikke været helt sædvanlig siden juni – først festivaler, sommermorgen-radio, bryllup, rejse og nu nyt program. Men nu, status quo. Og det er fanme lækkert.lykken_col1

? … Jeg har stadig masser af Bali-billeder at kigge igennem og nyde. Jeg er så meget bedre til at opdage de små detaljer, når jeg er ude af min hverdagstrommerum. Bare sådan nogle ananaser på et slidt bord – DEM måtte jeg have et billede af ?

? … Min yndlingsbog fra skoletiden; Le Petit Prince, men nu i en helt igennem magisk pop-ud-bog (hedder det det?). Jeg har hevet og trukket i alle papirsdimserne og moret mig ?

lykken_col2

? … Forleden havde jeg det kongeligt over at kigge billeder fra vores photobooth igennem fra dagen. Synes slet ikke, vi udnyttede den godt nok. Ville ønske jeg havde mega mange flere at grine af! ?

? … Når man går alene til bageren og køber dobbelt op, fordi man er ubeslutsom. Jeg vil i øvrigt stadig holde på, at de bedste hindbærsnitter kommer fra Holms Bageri (del 1 af testen HER og del 2 HER – sjovt at læse de gamle indlæg. KÆMPE engagement for at finde byens bedste hindbærsnitte, haha), men de vinder ikke på træstammer! Det gør Det Franske Konditori til gengæld på H. C. Ørstedsvej ?

lykken_col3

? … Jeg fandt lige lidt konfetti og min Beyoncé-koncert-billet i en af dametaskerne, da jeg ryddede op i går. Fandens god koncert – min tredje med Dronningen, så jeg begynder at føle mig lidt roadie-agtig ?

? … Det er ENDELIG lykkedes mig at købe den fine frakke fra H&Ms Studio AW16 – jeg har holdt øje med webshoppen lige siden kollektionen kom. Stædighed betaler sig, muahaha! Den er SÅ pæn, helt klassisk og kan bo hos mig altid ?

? … En af mine små DIY’s inden brylluppet var hjemmelavede bordkort. Alle fik en lille tændstiksæske, som jeg havde beklædt med Liberty-stof. I æsken lå en guldbelagt legoklods – “den første byggesten til vores ægteskab” – og så en personlig, håndskrevet hilsen bundet på. Det var SÅ hyggeligt at lave med hjælp fra min mor – jeg må samle lidt af de praktiske detaljer ved lejlighed til jer ?

lykken_col4

? … Apropos gammel – jeg har købt en damper! Og det er måske ikke som sådan noget gamle damer køber, men min overvældende glæde ved sådan en slags home appliance – det matcher ingenlunde min alder, haha! Den er for optur. Og alt får en tur ?

? … Sankt Thomas Alles fine, gamle “gadeskilt” ?

? … Frida! Jeg har fanme savnet hende. Også de MANGE gå-ture, utroligt nok. Og så ved jeg ikke, om det er en mopseting, en hundeting eller en Fridating, men hun sætter sig ALTID på ting, der ligger på gulvet. Jeg kan lægge min jakke, så sætter hun sig. En vasketøjsbunke. Sure underbukser. En IKEA-pose. Og her var det indpakningen til vores bryllupsgaver. Uforbederlig men fandens sød ?

lykken_vol4

? … Jeg måtte lige prøve min håndsyede kimono fra Bali i morges. Den er så smuk – og lavet helt efter japansk tradition, hvorfor den også er ALT for lang til mig lige nu – det skal de være, så de kan “pose” lidt, når man har bæltet, eller obi som det hedder, i taljen… Jeg tænker lidt at have den på til et af næste års bryllupper? Kunne man ikke godt det? Selv om det er en traditionel kimono og ikke en modekimono? ?

? … Jeg har det fedt over SKAM (se det gratis HER – og afsnittene er kun 15-20 minutter, så du kan binge watche uden at miste søvn), og jeg blev barnligt glad, da jeg blev Nora i Politikens test (og så blev jeg i øvrigt Mohammed i DSB-testen) ?

? … Endnu et lille minde fra Bali ved Tirtta Empul – et vandtempel med helligt vand for de badende ?

   

37 kommentarer

  • Line Riis Kruse

    Kære Cathrine

    Jeg har en lidt underlig forespørgsel som ikke rigtig hører til nogen steder. Du anbefalede en bog i radioen for måske 2 uger siden som jeg simpelthen må læse. Men jeg har glemt titlen 🙁 Kan du måske huske hvad titlen på bogen er?

    Mvh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Planen af Pape? Eller Ser du månen, Daniel? Af Damsgård? Måske? Tror det er en af dem 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Kruse

      Ser du månen, Daniel – det var jo det den hed! Tusind tak for hjælpen 🙂
      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sophie Thit

    Jeg er forelsket i idéen bag legoklodsen! Så poetisk og smuk. Hvor har du købt den? 🙂
    Og jeg er på toppen over at du er tilbage på bloggen … Det giver lige et lækkert frirum til en presset hverdag! TAK <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lizzi

    Ihh, hvor er den fine pop-up bog fra?? (Det ville jeg også kalde den!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Du kan købe den hos Thiemers boghandel på Tullinsgade 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Tak for tippet om testen – jeg blev også Noora, wee!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg blev Sanna i testen, det ved jeg slet ikke, hvad jeg skal tænke om, haha…. Anyways, SNYD du endnu har serien til gode! 🙂

    frejalyngbo.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Jeg blev skolelægen, da jeg tog SKAM testen i Politiken…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Åh nej dog, det er altså ikke helt toppen. Er hun ikke sådan lidt… skør? 😀 Men okay, det er også mandag! Tag testen igen 😛 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Monica

      Tog testen for flere uger siden… Men måske en anden mandag;)
      PS. Linket til arr i Frb C p-hus er også Styrk.nu.. Gør det ikke?
      Men en inspirerende side

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Anna

    Jeg blev også ret glad, da jeg blev Noora i testen, og jeg fortæller det flittigt til mine veninder. Det er jo lidt blæret. Desuden har jeg indenfor de sidste to uger anskaffet mig to læbestifter. Den ene dog med tømmermænd, da jeg bare måtte have en! I DSB-testen blev jeg Jesper. Det er jeg lidt glad for, da det er mig der står for kagerne til Bagedyst-hyggen hver onsdag <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Er det ikke sjovt, at man bliver så glad? Haha, det er jo egentlig lidt fjollet, men altså <3 TIl lykke med resultatet 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Okay, nu begynder det officielt at blive pinligt. Du har nået at blive gift, rejse jorden rundt (ish) og starte et helt nyt program op, og du har alligevel nået at se SKAM. Jeg bliver simpelthen nødt til at komme i gang, snart 😛

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Hahaha, men afsnittene varer jo 15-20 minutter. Det er en genial jeg-har-travlt-serie! Det er lige busturen til arbejde, turen på toilettet eller inden-jeg-skal-sove-fjerner, haha! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Cathrine.
    Laver du mon en decideret Bali-guide?
    Jeg skal nemlig afsted om små 14 dage til både Ubud, Gili Air og Seminyak, så hvis du har et par tips på falderebet, ville jeg elske det. 🙂

    Kh. Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie N

    Hvor er du heldig, at du blev Noora. Enhver piges drøm! Jeg blev Eskild og forstår stadig ikke helt hvorfor? Haha!
    Blev simpelthen nødt til lige at kommentere på det, da jeg også selv er helt bidt af SKAM! Så det hele alt for hurtigt, så nu går jeg bare og tripper, mens jeg venter på næste sæson 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • simone

    Jeg vil også rigtig gerne vide hvilken damper du har købt, om den kan anbefales og om den kan dampe/glatte alt ud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Altså, de er ikke lavet til grove materialer. Dem må du stadig stryge. Men til silke, chiffon og den slags – der synes jeg, den er genial. Du kan se linket i mit svar til Camille 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hvor på Bali købte du den mega flotte kimono ?

    Tak for en dejlig blog, jeg elsker at følge med i dit univers ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Det gjorde jeg i Nogo i Sanur 🙂 De havde mange fine og også en del konede ting, hehe… Og tak Amalie <3 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor kommer koppen på billedet med hindbærsnitten og træstammen fra? Den ser vildt fed ud!!
    Btw, tak for god blog – og det nye radioprogram styrer! Kæmpe fan af det
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Awww TAK Ida – vi synes også, det er sjovt, men vi glæder os til at være lidt mere vante i det. Koppen er fra Studio Arhøj – det er en Sip cup 🙂 Altså, det hedder den! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Er også nysgerrig efter at høre mere om den damper…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Jamen, den er ikke noget særligt – jeg prøvede lige at finde en kvittering i min indbakke, så jeg kunne huske, hvor jeg købte den, men den kan jeg ikke finde. Jeg prøvede lige at google og billedsøge – jeg er ret sikker på, at det er denne HER. Den er god 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg vil virkelig også gerne vide noget om den damper 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Hvad vil du vide? 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Janne

      Jeg ved ganske enkelt ikke hvad man kan bruge en damper til…? 🙂
      Man kan glatte fine stoffer ud med den, kan jeg se af dit svar nedenfor… men jeg vil gerne vide mere!
      Er den kun til fine stoffer, er den bedre end et strygejern, kan stofferne tage skade af den varme damp, rengør den på nogen måde stoffet, hvad kan man bruge den til, hvad bruger du den til? Jeg har ikke og kender ikke nogen, der har erfaring med dampere – tænker du måske har gode erfaringer og viden fra din tid i tøjbutik?
      Måske du kunne skrive et Sådan-passer-jeg-på-mine-fine-ting-indlæg… som måske også kunne omfatte imprægnering af skønne tasker, udskiftning af slidte såler på skønne sko så de holder længere, opbevaring/vedligeholdelse og den slags 🙂
      Jeg vil i hvert fald gerne lære noget om fordele (og ulemper?) ved damperen/det at dampe ting 🙂 …
      (… Gad vide om jeg ville kunne bruge den fra Kärcher, min kæreste har til at stå i garagen :-D)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Av, så meget ved jeg slet ikke 😀 Altså, jeg ville gerne have en, fordi jeg har så mange silke-ting efterhånden, og jeg gider ikke rende til rens med det hele tiden for at holde det pænt – ofte får det grimme mærker eller et skørt look, når man stryger, synes jeg. Så for at holde tingene pæne længere og slippe for kemisk rens, som både er dyr og skidt for miljøet, så besluttede jeg mig for at købe den. Jeg tror ikke, det skader – det bliver jo behandlere hårdere til rens. De gør det i hvert fald i alle bedre tøjbutikker, jeg kender 🙂 Men mere ved jeg ikke. Det fungerer i hvert fald – tingene ser så pæne ud, når de er dampede. Men fordi det kun er damp, så dur det kun på tynde stoffer. Du kan ikke erstatte strygejernet, tror jeg – den vil kun med meget møje og besvær få fx denim nogenlunde pænt.
      Idéen til indlægget er rigtig fin – jeg tror bare ikke jeg gør noget særligt 😀 Jeg imprægnerer ting i læder; min ruskindsjakke og sko og tasker, men det er jo bare at køre dåse hen over 😉 Og så går jeg til skomageren i ny og næ og får nye såle på skoene, du ved. Så det er ikke så avanceret 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Det er også dejligt at du er tilbage på din pind her i blogland! Tror vi er flere som har savnet dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      TAK Nikoline <3 Du er søøød 😀 Det er også dejligt at komme tilbage! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Skønne billeder! Hvor er din fine daybed fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Widunok Wichmand

      Den hedder Savbriks og er fra Skovshoved Møbelfabrik 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johnsen

    Hvaffer en damper har du købt? Kan du anbefale den?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vender tilbage til hverdagen, lidt efter lidt