Dagens: På Danmarks smukkeste strand

I bike polite and sustainably

Indlægget er sponsoreret af IKEA

Det allerførste billede tog jeg sidste år i New York. En mega sej cykel der ruller på den høflige måde. Åbenbart. Jeg har længe tænkt på en lejlighed til at vise jer det, og nu er den her. Fulgte I mon med sidste år, da jeg måtte skille mig af med min ti år gamle jernhest? Det var bittersødt. Min nye cykel og jeg har snart et års jubilæum. Vi ræser. Eller faktisk bare triller byen tynd. For modsat min gamle sølvræv så triller man mest på en bedstemorcykel. Noget jeg klart skulle vænne mig til. Men beskeden fra en gammel studiekammerat “Cathrine, ingen er så usexet som dig på en cykel; sølvræser og cykehjelm” hænger stadig i mit baghoved. Feminint var det måske ikke på den gamle. Men jeg kom frem. Før tid. Nu kommer jeg frem. Efter tid. Men meget meget elegant. Og nøj hvor jeg glæder mig til flagrende kjole henover Langebro på min flaskegrønne daaamecykel. Med verdens største kurv i øvrigt. Bloggerkurven. Sådan en der kan holde på tusinde indkøbsposer. Goodiebags. Pakker fra posthuset.

IKEA fokuserer i fremtiden endnu mere på bæredygtighed. Det kan jeg godt lide. Jeg er selv ved at omsætte mit hoved til “køb-bedre-ting-og-behold” i stedet for “køb-køb-køb-og-smid-ud” (derfor alle de pæne jakker i GOD kvalitet). En ret nem måde at være bæredygtig på er at cykle. Så derfor flytter de fokus fra “Billy”-reoler og “Lack”-hylder til at lancere en række cykler. About time.

Til lanceringen vil IKEA ud i byen, ud i asfaltjunglen og fange de gode cykelhistorier. Mærke pulsen. Hvis du nu er en ivrig cyklist med en SEJ cykel (gammel cykel, ny cykel, bedstemorcykel, ræsercykel, sofacykel), så skal du sende IKEA-folkene en mail til urbanbikingfutures@ikea.com. Du må også meget gerne tippe en kammerat – måske du kender en der har cyklet til Toscana på tandem? Den veninde af mine, der har fået stjålet flest cykler, cyklede for et par år siden med sin kæreste fra KBH til Fredericia. Og det var ikke på ræser. På bedstemorcykel hele vejen til Freden. Sejt.

IKEA beder bare om, at I sender billeder eller lokker jeres ven til at sende billede af cyklen sammen med en lille cykelhistorie til ovenstående mail. Så kommer IKEA måske ud og laver optagelse med dig og din cykel. Så den der cykel du har gået og pillet og pimpet på i lange tider har nu endelig den rette scene at blive præsenteret for omverdenen på! Og nårh ja, så skal du/din ven/din moster/din nevø kunne optage allereden den 6. maj!

   

4 kommentarer

  • Cathrine Nissen

    Den står sikkert og har det rigtig godt hos dine forældre. Er sikker på den savner dig! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Det’ en bette Batavus 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Den cykel, som du står med på billedet, hvor er den fra? 🙂
    Super lækker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Snøft. Jeg savner min cykel. Den står hjemme ved mine forældre og venter på, at jeg engang kommer hjem fra det store udland.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens: På Danmarks smukkeste strand