Hvad filan skal jeg give manden, der har alt?

Indtil vi selv er nok til at holde jul

jul2016_1 julen2016_2
Godaften søde damer,
Dagen før dagen, før dagen. Eller bare dagen før den ene dag for mig. Skilsmissebarnets glæde må være at have to juleaftener, og ligesom de sidste 22 år så skal jeg i morgen direkte fra arbejde klokken 18.00 og hjem til min far til juleaften vol 1.

Den foregår helt, som den slags plejer. Vi får and, rødkål, brun sauce, brunede kartofler. Aldrig de hvide – det er “skubbe”-kartofler, dem skubber vi videre rundt imellem os, for ingen gider dem, når man kan få dem med sukker på. Vi danser om juletræ, åbner pakker. Det er ret hyggeligt, og endnu bedre – mere julemad til mig. Mit absolutte yndlingsmåltid på hele året.

På lørdag skal vi op til Adams familie – det er første gang uden min moar juleaften, haha! Set bort fra det år vi tog til Cuba, bare ham og jeg. Og… Det bliver også hyggeligt! At komme ud af byen, blive serveret lækker mad. Men på en eller anden måde, ikke? Med årene er det blevet lidt…. En aften. En rigtig hyggelig, en rigtig fin aften. Men en aften.

Der har bare været så meget bøvl over den 24. december hos os de sidste mange år. Måske I kender det? Der er så mange, der skal være tilfredse! Vi taler diplomati til det yderste, haha! Jeg tror egentlig, det er meget almindeligt? Måske er det skilsmissebarnstilværelsen, der besværliggører det… Eller måske kommer det, når søskende begynder at invitere til jul istedet for mor/far. Jeg havde i hvert fald selv lidt svært ved at slippe min barndoms jul. Og så har ens søskende også en ny familie at tage hensyn til. Eller også er der ens kæreste og deres familie – hvem skal holde med hvem og hvilket år? Kører man hvert andet? Tredje? Fjerde år hos den ene, den anden eller den tredje? Arh! Så mange mennesker, der skal være tilfredse, haha! Har I også bøvlet lidt med det?

Lige på det punkt, kan jeg godt glæde mig til at få vores egen lille familie. Så behøver man i princippet ikke flere for at kalde det juleaften, vel? Så kan de der har lyst komme og være med, eller de kan lade være. Alt det besvær stjæler lidt julestemningen. Men jeg tror også, at den kommer BRAGENDE tilbage, når man får børn. Det er lidt et spørgsmål til jer, der har den slags, hah! Kommer den tilbage? Julestemningen?

Sidste år var vores første jul hjemme, og jeg ELSKEDE det. Når jeg tænker mig om, så var jeg faktisk i ret godt julehumør. Vi pyntede op, lavede lækker mad og kræsede virkelig om den. Der var juletræ, og så kom min farmor, mormor og mor. Det må vi gøre igen, næste år.

Til trods for alt det besvær og diskussion om juleaften, så ved jeg, at når julefreden sænker sig, når vi sætter os til bords, så er det hele glemt. Så er det bare dét, det handler om. At være sammen, snakke, spise god mad, synge sange og blive lidt melankolsk over året, der er gået.
julen2016_3 julen2016_4

   

23 kommentarer

  • Tina C

    Siden vires datter kom til verden for snart 9 pr siden, har min mand og jeg holdt jule for vires forældre og søskende (har begge en lillebror).

    Mine forældre havde på daværende tidspunkt været skildt i 21 år, men de takkede begge ja tak til at komme. For seks år siden kom lillebror til verden, og ja jeg er blevet “vendt” efter at vi har fået børn. Hvor at julen tidligere bare sku overstået og jeg ofte drømte mig langt væk, glæder jeg mig næsten på lige fod med børnene til at det bliver juleaften ❤️ December er så meget bedre med børn og en familie der kan sammen trods skilsmisse.

    Hånden på hjertet, så var jeg en smule nervøs for hvordan at mine forældre tog imod forslaget for 8 år siden. ‘Tænk nu hvis de ikke var med på den?’ Jeg valgte, hvor kynisk det kan lyde, at tænke at det så var deres egen beslutning at sidde alene, hvis de takkede nej. Heldigvis gik det den helt anden vej og jeg er mine forældre evig taknemmelige for det. De er de bedste.

    Modsat dig, var jeg ikke fan af at holde jul to dage i rap 23+24). Var mættet af det, og jeg tror st det bla var det, som slukkede lidt ned for mit julehumør.

    Tak for en god blog. Elsker at følge med hos dig. Glæder mig til at se hvordan I gør det i fremtiden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi holdte jul hjemme i år, det er nu nemt med børnene – du har jo slet ikke set det sidste skud på stammen, en lille sød pige <3
    At holde jul hjemme er MEGET voksent 😉 hils omkring dig – jeg håber vi ses i det nye år 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For en gangs skyld er det en fordel, at man ikke ser sin familie. Så er den del ude at ligningen og det gør tingene voldsomt meget nemmere.

    For nu at have ja-hatten skruet solidt på i en pænt dårlig situation.

    Jeg føler virkelig med jer, skilsmissebørnene. Det må være utrolig anstrengende at der altid skal være så meget ufred om noget, der burde være glædeligt

    Man kunne godt ønske sig at de voksne var lidt mere voksne på det område

    Glædelig jul alligevel <3 <3 <3, det er så dejligt at have dig tilbage!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Hansen

    Må jeg lige komme med en side bemærkning og prise mig med at jeg måske alligevel har noget der ligner god smag 😊😊 vi har præcis samme borddækning , nøjagtig samme vinglas vandglasset og tallerkner . Mit guldbestik er godt nok fra SG , men hvad gør det 😅😅 sjovt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Min mand og jeg besluttede for to år siden (dengang var vi kærester), at nu ville vi efter 5 år sammen ikke længere være adskilt i de dage på året der nu engang er hjerternes og familiens fest. Vi var og er jo netop hinandens nærmeste. Første år holdt vi hos min mands familie d. 24, og jeg var som enebarn virkelig nervøs for hvordan mine forældre ville tackle det. Ville de blive vrede, kede og skuffede over at jeg fravalgte dem? De tog så meget bedre end jeg nogensinde havde drømt om, og fik mig til at indse, at ingen fremover skal bestemme, hvordan min jul skal se ud. Det samme gælder selvfølgelig mine forældre, bevares. Hvis de vil noget andet skal de gøre det. Men jul må ikke blive en pligt-ting. I år prøver vi derfor for tredje år noget nyt: som semi-nygifte og uden børn har vi inviteret to sæt forældre, svigerinde og min mands farmor til jul hos os. Den kombi er jeg tilgengæld spændt på, for det er første gang at vi mikser familien til jul. Men jeg er faktisk ret sikker på, at det kommer til at gå fint. Og jeg glæder mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine, har du annonceret du er gravid, eller er det bare noget jeg har analyseret mig frem til?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nat

      wow et direkte spørgsmål. stakkels Cathrine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rosa

      Ja sikke et alt for privat og muligvis følsomt spørgsmål!

      Tænk hvis hun nu gerne selv ville fortælle det, når hun var klar? Tænk hvis hun nu slet ikke har lyst til at dele den del af sit liv herinde? Eller tænk hvis nu hun ikke er gravid, men prøver og det er svært? I alle tilfælde synes spørgsmålet er temmelig upassende.

      Cathrine, jeg håber virkelig ikke du føler dig presset til at dele alt med os herinde bare fordi du deler noget! Vi er lykkelige for, at du er tilbage – jeg har sådan savnet dit bloggeri og fine univers <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Prøv lige at høre – jeg kan ikke huske om hun har annonceret det, eller om det er noget jeg tror hun har. Jeg kender ikke Cathrine, jeg aner ikke om hun er gravid. Det er bare et spørgsmål om hun har skrevet det på bloggen eller ej. Jeg kunne selvfølgelig og bare læse de sidste indlæg og insta igennem, men det gjorde jeg ikke, jeg spurgte her.
      Kan ærlig talt ikke forstå man hidser sig op over det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      læs lige Emilys indlæg, så giver det måske mening, hvorfor folk synes, at det er upassende 🙂
      http://emilysalomon.dk/2017/01/10/takt-og-tone-potentiel-graviditet/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg er også skilsmissebarn og holder også for første gang jul uden hverken min mor, bror eller far. Hvad vi gør næste år ved vi ikke, da min kæreste kun plejer at fejre jul med sine forældre, og han har ikke lyst til, at de skal sidde alene. Det er så besværligt.. Men jeg glæder mig til at opleve hans jul, selvom den er meget anderledes end min 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Vi veksler mellem mine forældre, hans forældre og så holde jul hos os, det er faktisk ok.
    Hørte lige du blev ufrivillig “forsidehistorie” i P1 Mennesker og Medier, hvis det er nogen trøst, så er det P3 som har scoret den bedste deal, hører kun P3 pga. dig, læser ikke bloggen pga. P3 eller nogen “kendiseffekt”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michala

    Julestemningen kommer i den grad bragende tilbage når man får børn, ikke mindst når de er et par år gamle, og begynder at forstå hvad det hele handler om. Det er skønt på den måde at kunne “låne” af sine børns juleglæde og genopleve sin barndoms jul gennem dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er lige nu på Island, og går “glip” af min traditionelle jul med min familie i Danmark. Min kærestes forældre er ikke sammen mere, så for første gang nogensinde skal jeg opleve en dobbelt jul.
    Det gode ved at vores forældre bor i forskellige lande er at man bliver nød til at vælge og committe, i stedet for at skulle nå tre steder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Det kommer til at lyde meget negativt og jeg er ellers en meget positiv person!
    Men jeg synes, at der er blevet meget værre efter vi har fået vores skønne Rosa, som nu er 15 mdr., hvad angår juleaften. Min svigerinde sagde forleden: “jeg har regnet mig frem til at der går seks år mellem vi holder jul sammen!” Alle vil holde med os (Rosa) og mine forældre er skilt. I år holder vi ved min far, næste år ved min mor og året efter ved svigerforældrene. Hvad hvis man gerne vil holde selv?? Nej Gud forbyde det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sascha

      Jeg synes også at det er ‘værre’ efter barn. Nu er der endnu flere mennesker at gøre tilfredse og alle vil være sammen med barnet. Og jeg vil allerhelst bare være os. Min egen lille familie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har forleden skrevet et indlæg med lidt samme ordlyd. Og jeg har ikke engang store søskende der inviterer. Til gengæld er både jeg og min kæreste skilsmissebarn og dét er ret hårdt i julen…
    Glædelig jul! Som du siger, skal julefreden nok sænke sig uanset hvor man ender med at tilbringe aftenen. Det mest bare beslutningen herom og spekulationerne op til jer gerne ville undgå. Men sådan er det jo! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Merete

    Kender alt for godt det der med at slippe barndommens jul.. det kan være svært at leve op til.. min kæreste og ungerne har selv holdt jul de sidste 3år og skal igen igår men med familierne på skift.. jeg har det meget svært med jul når min svigerfamilie kommer for vores syn på jul ku ikke være mere forskelligt.. jeg er vant til man hygger, tager god tid om maden, danser om træet mens alle vælger en julesang, slutte af med jul igen rundt i hele huset og så ska der åbnes gaver en af gangen.. men svigerfamilie blir maden kastet ned, der danses ikke om træet kun en enkelt gang pga mig og det lyser ud af dem hvor meget de hader det og så kommer tornadoen og lukker alle gaver op på nul komma niks.. pga jeg ikk rigtig gider det ræs og det ikk føles som rigtig jul har kæresten og jeg besluttet at jeg i år tager til Norge og arbejde og hiver 2mdrs løn hjem på 4dage.. så sidder i lufthavnen, og fejrede jul igår med familien, kyssede unger farvel og er nu på vej nord på og hjælpe små julenisser til verden☺ Ved godt det lyder meget mærkeligt men er sikker på det blir dejligt for alle og glæder mig til at komme hjem og hygge med manden og ungerne når stress og jag er aftaget ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Min kæreste og jeg besluttede os sidste år for at holde jul selv – også selvom vi ikke har børn endnu. Det var simpelthen så hyggeligt og stressfrit, og de fleste af vores forældre (mine er skilt) forstod vores beslutning fuldt ud. Jeg er 26 og min kæreste 30, og jeg syntes efterhånden, at vi var blevet for voksne til at skulle hjem til mor og far og nærmest indtage børnerollen igen for en enkelt aften. For mit vedkommende, ville jeg ikke vente på, at børn skulle legitimere at holde en selvstændig jul.
    Jeg synes folk skal holde jul præcis som de har lyst til, med hvem de har lyst, men jeg vil bare gerne sige, at man behøver ikke at vente på at få børn for at fejre julen selv. Der er ingen regler om, hvornår man er nok til at holde jul 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg kommer også fra en skilsmisse familie og det samme gør min kæreste. Sikke en masse bøvl 🙂 Nu har vi en datter på halvandet og jeg har aldrig glædet mig så meget til jul som jeg gør i år!!! Vi holder det hos os, og så må de bedsteforældre der vil komme – komme. Hun stråler over juletræet og er til at dø over (!) når hun render rundt med sin nissehue. Så ja: Julestemningen kommer tilbage med 180 km/t når der kommer børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Åh jeg kender det i den grad. Faktisk er det så bøvlet at få koordineret julen og alle skal være med og tilfredse at vi har pakket kufferterne og rejst bort. Bare os to. Vi fik simpelthen nok af at alle ville have os ind i et eller andet system med hvert andet år her og der. Det vigtigste for os er at være sammen, julegudstjenesten, på kirkegården med lys til dem vi savner og så ellers bare god mad. Men der er mange der kører julen op til en hel masse pres og stress, lidt ligesom nytår, faktisk. Vi har aftalt at indtil vi får børn, så rejser vi i julen. Og vi elsker det allerede ✈️☀️👫. Glædelig jul fra varmen. Kh Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg er ud af en god gammeldags kernefamilie, og det er da til at finde ud af. Min kæreste derimod. Jøsses. Vi holder ikke jul sammen fordi jeg simpelthen ikke kan overskue det cirkus der. Har heller ikke lyst til at undvære min egen familie overhovedet. Men efter 5-et-halvt år har jeg ærlig talt heller ikke lyst til at undvære min kærester. Kan på alle måder følge den med at glæde sig til at kunne holde det selv uden så meget pjat 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Den kommer SÅ meget tilbage når man får børn!!! Og det er skønt!! Om end jeg har lidt ondt af min 5 årige i år, hun kan næsten ikke være i sin lille krop af bar forventning 😂❤

    Og kender virkelig godt til alt det andet, vi er begge skilsmisse børn. Men jeg har aldrig holdt med min far… og min mor var så smart i sin tid for maaange år siden simpelthen at invitere min svigermor med! Så min mor har 3 år i streg og så hvert 4. hos min svigerfar! Vi holder så hos os nu, hvert 3. år… og det er så hyggeligt!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad filan skal jeg give manden, der har alt?