OOTD: Adidas Streetstyle pt. I

Lykken er…

Det er i al fald tre uger siden, jeg har samlet gode stunder fra det lille rocker-liv, og det er for længe siden! For jeg er blevet moster, været på mit livs bedste Roskilde-festival og spist vanvittig meget god mad. Virkelig! Det her indlæg skal kun læses på mæt mave, haha!

Hav en dejlig dag, alle sammen, jeg vågnede med et stort smil på ansigtet og sagde som det allerførste til min kæreste; “TÆNK, en hel ny dag!”. Det er en god følelse.
lykkener_jul_1

…. Jeg var lidt lykkelig og stolt, da jeg løb mine allerførste 10 km. Mie havde godt fortalt, at det ville føles helt særligt. Og det gjorde det! Jeg har dog ikke løbet 10 km siden, men det sker i weekenden. Juhuuu!
lykkener_jul_3

… I fredags hentede min kæreste mig fra arbejdet, og så tog vi ud på Amagerland Plantecenter. Min kæreste drømte om en urtehave, og det har han fået – i al fald en overskåren vintønde med både minibasilikum, oregano, dild og timian. Det ser så fint ud! (krydderurteskiltet er herfra)
lykkener_jul_2

… Lørdag og søndag morgen mødes sommerholdet (os, der sender Sommerprogrammet på P3) til en lille morgenmad eller en kaffe i solen (hvis den ellers er der) kl. 08.00. Det glæder jeg mig så meget til, at det ikke er noget problem at stå op kl. 06.30 for at nå det hele på en lørdag. Det kommer jeg til at savne efter weekenden, hvor vi er færdige med at sende.
lykkener_jul_4

… En god kærlighedshistorie! Min gode veninde Nadine er kæreste med en ret vidunderlig argentiner, Matias. De har den sødeste kærestehistorie; de mødtes på den anden side af jorden. Tænk engang at finde kærligheden på den anden side af jorden? Tænk alle de tilfælde der skulle ske før, de stødte ind i hinanden – det er på en og samme tid dybt tilfældigt og totalt skæbnebestemt. Nårh men nu skal det bare handle om den søde værtindegave, jeg fik i sidste uge; franske macarons – min absolutte yndlingsspise. Dem havde Matias lavet til mig – han er rigtig dygtig kok!
lykkener_jul_5

…. Ham her. 
lykkener_jul_6

… Dunsen i sit es, da vi i sidste uge kørte i Bernstorff Parken, to gange!

lykkener_jul_7

… Pizzabuffet! Jeg har altid drømt om at spendere en formue nede hos Meyers og få testet en masse af, mmm!

Skærmbillede 2015-07-29 kl. 08.29.13

… En ananasdrink fra Gringo Bar på Roskilde. Jeg griner stadig over det ansigtsudtryk! Jeg var decideret L-Y-K-K-E-L-I-G, haha!

lykkener_jul_8

… Smørrebrød. Verdens bedste spise! Her, på Fru Nimb i Tivoli, som bestemt kan anbefales – de har Cocio, for katten! Det var en frokost med Global Dignity Girls, som jeg skal tale til i oktober!

lykkener_jul_9

… Min mors mad! Hun tog sin kæreste under armen og kørte ind til os forrige uge. Med sig havde de et helt herremåltid; grillpølser, salater, nybagt brød. Mødre er de fineste. Her fik vi melon-feta-salat, hjerte-citron-kartoffel-saat og en jordbær-vinaigrette-rosen-salatlykkener_jul_10… Der er selvfølgelig én lykkerus, som overskygger alt – at holde min lille nye niece for første gang. Velkommen til verden E, vi to bliver de bedste venner <3

   

8 kommentarer

  • Camilla N

    Et liiiidt random spørgsmål, men håber du kan og vil svare alligevel 😀 kan sådan en basilikum godt holde sig udenfor? Jeg var nemlig i Amager planteland for en måned siden, da jeg har fået altan (yay), og derfor ville fylde den max med krydderurter og små træer. Jeg fik dog at vide at en almindelig basilikum ikke ville overleve udenfor? Er den I har købt en almindelig, eller en mere udendørs-vant art?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Vi har købt en baslikum af varianten piccolo, og den har det så fint hos os 🙂 Vi har også relativ læ i vores gård, men den har det super! til lykke med altanen, det er det dejligste med sådan en oase 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Smilte sådan af din historie om din veninde og hendes kæreste. Jeg mødte nemlig selv min australier for knap 2 år siden på en bar i indre Melbourne, en ret fuld lørdag nat og det ændrede også, om noget, mit liv. Har tit tænkt på hvordan de mindste detaljer skulle afgøre min skæbne, at vi lige skulle støde på hinanden. Det resulterede nemlig i, at jeg valgte at flytte herned og læse min kandidat. Al god vind herfra til din veninde og hendes brasilianer. Ha en dejlig dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh hvor dejligt søde Caroline. Sikke en vidunderlig historie. Det er da så fint at finde hinanden på den anden side af jorden. Alle de små tilfælde der skal gå op. HURRA for kærligheden! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Hej Cathrine,

    Helt ude af kontekst, og så måske alligevel ikke med alt den lykke, men jeg står og skal til et pakistansk bryllup slut august og jeg ANER simpelthen ikke, hvad jeg skal tage på.
    Jeg mener at huske, at du har været til et engang. Kunne man måske få dig lokket til at lave noget med kjoler til sådan et bryllup? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Folk havde faktisk alt muligt forskelligt på – helt uden at tage højde for religionen. Nogen havde cocktailkjoler på, andre havde lange kjoler på. Selv havde jeg knælang nederdel på, såvidt jeg husker, og min gamle Ganni-kimono. Jeg skal nok se på lidt fine festkjoler til efteråret 🙂 GOD fest! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som altid er der liv og glade dage i det lille hus 😉 Jeg glæder mig så meget til at se hende den lille nye <3
    Knus og kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Altid 😀 Hun er i øvrigt så fin, så lille og lækker! Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Adidas Streetstyle pt. I