Enhver kvinde fortjener en smuk taske

Med fugtig ånde og pudsede sko…

Jeg har sådan en rigtig æv-søndag. Det er en virkelig dårlig start på et indlæg, hehe, jeg ved det. Men det er så hamrende koldt. Jeg skal til eksamen på torsdag og kæmper mig igennem synopsis til fremlæggelse. Og så er det gået sådan rigtig op for mig, at min ferie er slut. Måske en smule sent at opdage, små tre uger efter hjemkomst. Jeg hørte DET HER nummer, som virkelig minder mig om de helt igennem fantastiske dage på Cuba. Det blev spillet ALLE steder. Hvert et gadehjørne, på klubber, på restauranter. Og når jeg så sidder her i sofaen med uldne sokker, løbende næse, eksamen om ørerne, så drømmer jeg mig tilbage og slår mig selv oven i hovedet; nød jeg det nu nok?

Heldigvis er mine Cuba-indlæg den perfekte måde for mig at genopleve eventyret. Så lad mig fortsætte, hvor jeg slap jer!

Fra Viñales og Havana tager vi mod Cienfuegos, for to dage, og så videre til Trinidad. Elskede Trinidad. Busturen fra Cienguegos til Trinidad varer ikke meget mere end to timers tid, og da vi ankommer, går det op for mig, at jeg ikke har fået adressen noteret. Uden internet eller en telefonbog ved hånden er der kun én mulighed: At spørge os frem i byen, nogen der kender José og Fatima? Men så langt når vi slet ikke. Med rygsækken på ryggen, remmene borer sig allerede ned i skuldrene, går vi mod busterminalens udgang, ud i lyset. Her bliver vi mødt af ivrige taxachauffører, casa-ejere der mangler gæster. Og dér. Allerbagerst i bunken; “Adam y Cather-ine?”. “Siiii”. Vi er lykkelige! José har sendt os en mand for at samle os. Og han har ikke engang vidst præcist, hvornår vi ville ankomme. Op på den lille vogn. Vores rygsække bliver bundet fast bagpå. Ind på “bagsædet” med os. Han løber cyklen igang. Bumbumlebum. Ned ad den brostensbelagte gade. 

 photo trinidad_11_zps30e631c1.jpg  photo trinidad_14_zps5c5ec7cd.jpg

Vi cykler fem minutter, og så er vi fremme; “holaaa!” siger José, smiler fra det ene øre til det andet. En pæn cubansk mand, lidt rund i kinderne (hans kone laver også frygtelig god mad), kort hår. Meget europæisk. Vores rygsække bliver bundet af ladet og båret op til vores værelse. Et stort værelse. Ildrødt sengetæppe der uden tvivl er ganske brandfarligt i kvaliteten som det knitrer syntetisk. Med flæsede hjertepuder. A honeymoon suite. José kalder os ned til middagsbordet. Han har et lille diasshow at vise os. Billeder fra andre gæsters ture, en bleg, tysk, vommet mand har været på dykkertur. “Very nice”. En familie på tre, bleg som selleri, har været på hesteryg. “So nice”. Vi kan godt se os selv på hesteryg og får booket os på allerede til dagen efter.

Og så hopper vi ud af døren, klar til at udforske Trinidad.

 photo trinidad_5_zps5e79c755.jpg  photo trinidad_1_zps232491f3.jpg  photo trinidad_2_zps46960d5e.jpg  photo trinidad_7_zpsd8c2fda6.jpg

Gaderne er lange og smalle. Brostensbelagte. Byen summer sexet, tilbagelænet. Som om alle sover gårsdagens brandert ud; hjemme i husets skygge, på en trappesten, på et gadehjørne. Om aftenen er det på den igen. Op til byens centrum, der majestætisk troner på toppen af bakken med alle gaderne underdanigt under sig. Efter vi har spist aftensmad lokker de latinamerikanske toner os op til tronen; centrum, hvor dansegulvene ligger som perler på en snor, ned ad gaderne.

Vi tager ikke det første, men nummer to. La Trova. José har fortalt os, at det er her, han danser. De lokales dansegulv. Vi betaler 10 kroner for at komme ind, men der sidder to ludere og en lommetyv. Klokken er kun lige passeret 22.00, så vi kaster blikket mod den intermistiske “drinks-kiosk” i hjørnet, der pænt har udstillet med eksempler, hvilke drinks man kan få. Cuba Libre. Mojito. Piña Colada. Daiquiri. Mojitoen ser flot ud med sin overvældende myntedusk og farverige sugerør. To af dem tak. Vi sætter os i plastikstolene og retter blikket mod det lille orkester, der har stillet op i hjørnet. Ingen danser.

Men som alkoholen ryger ind ryger hæmningerne ud. De få turistpar, der har forvildet sig ind på Trova, sikkert med en forventning om at få lov at se “de ægte cubanere more sig”, lusker af sted. Musikerne i bandet bliver flere og flere, og i takt med at volumen stiger, stiger også antallet af danseglade cubanere. Bordet til højre for os bliver mere og mere overfyldt. Plastikstolene rykker tættere og tættere på os. En kvinde i fyrrene, som ser ganske europæisk ud i øjnene, men er ligeså brun og sveskelignende i huden som resten af sit selskab råber til os: “You wanna join?”. Inden vi når at svare, har tre mænd hevet vores plastikbord hen til deres. Grrrr…. Bordet larmer, som det bliver hevet hen over fliserne. Og så sidder vi der. Med 12-13 cubanske mænd. Den yngste er 40, den ældste må være 85 år. Heldigvis er vi nu på vores anden mojito, og de er stærke. Det virker. Vi er ikke generte. Kvinden fortæller os, at hun er fra Belgien men har arbejdet og boet på Cuba i otte år. Det er hendes bedste venner, og i aften skal de have en fest. Hendes kæreste er nemlig kommet hjem fra at have arbejdet i nordeuropa.

En mand får øjenkontakt med mig. Han må være 60, 65? Alderen er svær at bestemme, men kragetæerne ved øjnene fortæller mig, at han ikke er helt ung længere. En cubansk Bob Dylan. Han vil gerne danse. Jeg bliver frygtelig nervøs. Dansegulvet er ikke længere tomt men fyldt med vuggende salsatrin. Hofter der snurrer. Tør jeg? Kvinden griner af mig og råber; “vamos!” (af sted!).

Han tager min hånd i sin, presser mit underliv mod sit. Salsa er ikke for de generte, og i et øjeblik drømmer jeg om en mojito til. Bare for at tage nerverne. Og så vugger vi af sted. “Derecho” visker han mig i øret (højre). “Izquierda” (venstre). Vi danser i tre minutter. “… y basico” – basistrin. Jeg fniser, som nummeret toner ud og får et kys på hver kind. Jeg føler mig helt rød og kogt i kinderne og skynder mig ned i plastikstolens trygge sæde. Men ikke mange minutter går, før jeg bliver budt op igen. Mængden af kvinder er svindende lille, så jeg er populær. Alle kvinderne er på gulvet hele tiden, og så skiftes mændene. Luften bliver fugtig og varm. Om det er alkoholen i blodet eller de svedende kroppe, sikkert en blanding.

Vi drikker ren mørk rom med en mand, så rynket som Mandela. Han har ikke mange tænder tilbage, men skoene er pudsede, og buksernes linning sidder perfekt et stykke over navlen. Han er elegant, en slank dansekrop. Han har charmeret mange damer på dansegulvet i sin tid. Han bliver ved med at sende sit glas over til os. “Bebida!” (drik!). Gulvet under mig snurrer, og musikkens horn og guitar fylder kroppen, får den til at vibrere. Dansene bliver tættere. Og få minutter efter står jeg igen på dansegulvet med Bob Dylan. Nu på min femte dans. Den er tættere, mere intens end de andre. Nu er jeg næsten prof – det føler jeg selv. Den belgiske kvinde skælder Bob Dylan ud, mens hun griner. Jeg har mærket hans fugtige, søde ånde på min kind hele dans igennem. Jeg anede ikke, at salsa var så intenst, men det var åbenbart for meget af det gode, “parar!” griner hun højt (stop!). Han skal opføre sig ordentligt, synes hun. Hans tænder lyser op som stjernerne på den åbne himmel over os.

Vi danser og griner i timer. Hører på røverhistorier. Drikker ren rom. Danser igen. Og så må vi hjem. Vi lover at komme tilbage dagen efter.

 photo trinidad_3_zpse112518d.jpg  photo trinidad_12_zps641a7fec.jpg

Vi har et par fantastiske dage i Trinidad. Kærlige, morsomme, grænsebrydende, lune. Vi har en dag i selskab med vores egen cowboy, der viser os naturen fra hesteryg. Ind til et lille vandfald, med vand så koldt og friskt, at det stikker som små nåle i lårerne. Vi får salsaundervisning af Julio, bare min kæreste og jeg, som ikke er tilfreds med min kærestes træben – han er helt stiv i alle led. Vi griner og sveder i det lille lokale, og fra gaden kigger folk ind på os, mens salsatonerne brøler ud af den lille ghettoblaster. Vi nyder et par aftener i byens gader; vi sidder på trappen til Casa de la Música, der pumper Marc Anthony og Shakira ud af højtalerne. Bare at kigge på folk, der strømmer til for at danse dagens bekymringer væk – det er stort. Vi kan sidde i timer og købe flere sæt piña coladas ud af en ung mands stue, som han står og blender til forbipasserende.

 photo trinidad_6_zpsd84ea4d7.jpg  photo trinidad_8_zpscffa968f.jpg  photo trinidad_4_zps88843a54.jpg  photo trinidad_9_zps3025e2de.jpg  photo trinidad_10_zpsed81258f.jpg  photo trinidad_13_zps91a99752.jpg

Efter fire dage i Trinidad må vi sige på gensyn. Dybt forelskede i dansekulturen. Livsstilen, hvor man ikke lever for at arbejde, men kun arbejder for at leve. For at kunne tjene nok mønter til en dans på Trovas fliser. For en skænk i glasset. Jeg glemmer aldrig ansigterne; rynkerne, de dybe furer. Grinene. Tæthed, ånden på kinden. De blankpolerede dansesko. Dybt, dybt forelsket.

 photo trinidad_15_zpsf579826c.jpg

SOV: José y Fatima, der har et fantastisk casa tæt på centrum. GOD mad og de bedste mojitos, vi har fået på turen, kan nydes på tagterrassen (hostaljoseyfatima@gmail.com) // SPIS: José y Fatima laver lækker mad, men nærmest vulgære portioner – de er KÆMPE! // Meson del Regidor (Simón Bolivar #424) – udmærket burger maden generelt taget i betragtning // Cremeria las Begonias (på hjørnet af Antonio Maceo og Simón Bolivar) – stedet for en kaffe, en kage og en is // DANS: Casa de la Música (ved siden af kirken) – det unge og mest turistede sted, der spiller Pitbull, Marc Anthony // La Trova (til højre ad gaden efter Casa de la musica) – hvor de lokale kommer med live orkester // TO DO: Horseback riding – tjek hestenes helbred inden du takker ja! Salsaundervisnig (Casa de la Culturo) – spørg efter Julio! Playa Ancón – tag bussen til stranden, der skulle være ganske skøn 

   

31 kommentarer

  • Mathilde

    Netop hjemvendt fra 3 uger på Cuba på cykelryg og straks kom jeg i tanke om dine indlæg og måtte læse dem igen. Er helt forelsket i Cuba, så det er skønt at genopleve det lidt igen gennem dine indlæg. Virkelig sjovt at læse om jeres oplevelse på Casa de la Trova, for jeg har også været der en aften. Vores guide arrangerede en aftentur dertil og sagde at det mest var turister der kom og så på andre turister danse! Der var bestemt også mange europæriske par, der havde taget salsatimer over vinteren, men det var så skønt at se danseglæden hos cubanere såvel som turister.

    Hvis du nogensinde skulle vende snuden mod Cuba igen kan jeg stært anbefale at tage på en cykel rundrejse. Det er en perfekt måde at opleve landet og naturen (og det eneste der er til at holde ud i de 35 grader der er om sommeren) Derudover er Cayo Largo den smukkeste paradis ø – relativt ukendt – 35 min indenrigsfly fra Havana (grænseoverskridende oplevelse) med kridhvidt sand og det bedste mad jeg fik på Cuba.

    Kærlig hilsen Mathilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Sødeste Mie, jeg har sagt det før! Tusinde mange tak <3 og pøj pøj med klummen, jeg håber du fik sendt lidt af sted! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Åhh de stakkels heste, de svedte og var meget udmagrede. Vi ville ikke ridde på de værst tilredte, det er simpelthen dyremishandling på højeste plan! Men det glæder mig, at du kan genkende din tur i mine skriverier !KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Tusinde tak Line! Gør det, jeg kan ikke anbefale det nok! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Sådan Simone! Så skal du bare købe billetten og begynde at glæde dig!
    Og den anden vej rundt så bliver jeg så glad, så ydmyg, når jeg får så flotte ord med på vejen. Tusinde tak! Og næste gang på KUA – så siger du bare davs, vi bliver lige forlegne 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Esther, for søren, Trinidad er must see! Men nu kender du jo landet noget bedre end mig, du har sikkert set mange cubanske perler. Trinidad var i hvert fald min helt store favorit.
    Jeg ville ikke gå alt for meget i detaljen, men han helt uden tvivl taget sig et par friheder, det mærkede jeg på låret i slutningen af dansen, hahaha, ad ad ad. Men nu er jeg en voksen dame, og jeg griner af den slags. Han har fået aftenens bedste dans med mig 😀
    Vivir mi vida kører også stadig på repeat herhjemme. Så glad og dejlig sommermusik skal man lede længe efter.
    Jeg er så glad for, at du, som er så berejst på øen, kan lide indlæggene. Tusinde tak, Esther. Det betyder meget! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Åhh I skal glæde jer så meget, Maria! Det er vidunderligt! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Haha, billederne er jeg også selv så glad for. De rammer virkelig stemningen! Jeg håber, filmen var lige i øjet! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Jeg bliver så rørt og så glad! Tusinde, mange tak Louise! Så flotte ord! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Jeg bliver helt glad, hvis det ordene og billederne har fået dig til at glemme alt om kulde, bare for fem minutter! Tak Kathrine! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Ihh tak Lisbeth, tusinde mange, mange tak! Jeg bliver så glad, når ordene går rent ind <3 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Det var helt klart min favoritby, hands down <3 Det glæder mig, at du kan genkende mine oplevelser! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Haha, hvor skægt! Det var altså også en stor oplevelse! Virkelig. KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Juhuuu, det gør mig så glad, så glad! Tak Louise! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Det har været noget så vidunderligt, helt igennem. Jeg kan kun anbefale stedet! Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Yaaaeh, det gør mig glad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Åh, Cathrine. Jeg tror jeg har kommenteret det nogle gange før – men du er og bliver min yndlingsbloglady. Numero uno!!!! Jeg vil til Cuba. NU!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Skønt at høre om Cuba.Minder mig om min egen tur til Cuba. Trinidad var bestemt den by jeg nød mest, og kan se vi var ved samme vandfald. Vi tog dog turen i hestevogn, hvilket jeg ikke kan anbefale. Hestene havde svært ved at trække vognen når vi skulle op af bakke, og var ved at glide når vi skulle ned. Åh, hvor havde vi ondt af de stakkels heste 😉

    buchsbooks.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvor er det her indlæg bare fint skrevet. Jeg vil til Cuba! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg kommenterer ikkr så tit, men nyder at følge din blog. Når jeh så ser dig på KUA bliver jeg lidt starstruck. Men hvor er dette indlæg fantastisk skrevet! Generelt alle dine Cuba-indlæg. Det er der min næste ferie skal gå hen. Bliv endelig ved med at skrive din blog! Jeg holder så meget af at følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • estherhald@hotmail.com

    Kære Catherine, hvis jeg ikke har sagt det før, gør jeg det nu: er betaget af dine Cubaindlæg. De får mig til at længes efter Cuba og drømme om, at jeg snart kan komme tilbage igen. På trods af at jeg har været på Cuba utallige gange, har jeg endnu aldrig været i Trinidad, men efter at have læst indlægget, tror jeg, at det må på “to see” listen næste gang – det vil i så fald også være første gang for min mand, der er cubaner. For selvom øen er til at overskue rent afstandsmæssigt, er der rigtig mange cubanere (har jeg lært), der aldrig har haft mulighed for at se deres eget land.
    Og mht. Virvir mi vida -så er det også en all time favorite hos mig (og el cubano) 🙂 Elsker at danse til den!
    (kom til at grine lidt af din salsaoplevelse med ham den ældre Don Dario – efter at have danset i mange år, vil jeg vove at påstå, at han vist har taget sig et par friheder med den smukke unge pige fra Danmark ift. hvor tæt han behøvede at danse.. De er og bliver dameglade de cubanere… 😉 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    For hvert indlæg glæder jeg mig bare mere og mere til min og min kærestes tur til april..!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lauragraens@gmail.com

    Ligeså fantastisk du skriver, ligeså fantastiske synes jeg dine billeder er! Blev nødt til lige at læse det hele igen, kigge på billederne endnu engang – også selvom min kæreste sidder og venter med en film og slik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh, Cathrine, du er for vild! Jeg får helt seriøst kuldegysninger på armene og salsatoner i ørene, når jeg læser dine indlæg!
    Du er intet mindre end fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine Lind

    Hold nu op, sikke en fantastisk og velskrevet indlæg! Sådan en kold og blæsende søndag, fik det lige humøret lidt op: ) har aldrig været i trinidad, men det føles næsten sådan nu, absolut fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lisbeth.mikkelsen@hotmail.com_1

    Scrollede så ivrigt ned gennem dit indlæg for at læse det hele, at jeg helt glemte at kigge billeder. Dine ord er magiske.. Og da jeg så lige fik billederne med også, wow!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline Berthy

    Hold nu op hvor jeg savner Trinidad når jeg ser dine billeder og hører om jeres oplevelser. Jeg var der i sommeren 2012 og jeg blev også helt forelsket i den lille charmerende by. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Dine Cuba indlæg er fantastiske! Min kæreste igen jeg boede også hos José og fik salsa undervisning af Julio! Og drak drinks og dansede på La Trova. Hvor er det sjovt! Jeg længes helt tilbage til august hvor vi var der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Elsker virkelig dine Cuba indlæg 🙂 Man er der jo selv når man læser indlægget <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hvor er det bare nogle flotte og inspirerende billeder! Bliver helt medtaget, og kan tydeligt mærke stemningen 🙂 og hvor lyder det bare som en fortryllende tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eeyorenyk

    Elsker virkelig dine Cuba indlæg. 🙂

    http://www.cautious.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Enhver kvinde fortjener en smuk taske