#onwednesdayswewearpink

Når man vender op og ned på hierarkiet

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, stine goya ss18, 10 years, nordhavn

Så I bad om stories fra Stine Goya – og det fik I! Der ligger stadig en god bunke video fra showet i går på min insta, hvis I gerne vil se det.

En modeuge er en skør størrelse.

Det ene øjeblik står jeg og rynker næse, når folk laver gentagne walks foran en streetstyle-fotograf for at få det til at se nok “hov, der blev jeg lige fanget af en i buskadset”-agtigt ud, og det næste øjeblik bliver jeg wow’ed ved, at der er nogen, der spørger, om de må tage et billede af mig.

Det ene øjeblik synes jeg, det er SÅ træls med al den ventetid og alt for varme lokaler, inden showet går igang halve og hele timer forsinkede, og det næste øjeblik føler jeg mig udenfor, fordi jeg ikke er blevet inviteret til bestemte ting.

Det ene øjeblik synes jeg, det er dybt åndssvagt, alle de piger der skifter tøj mellem HVERT show, det næste øjeblik sidder jeg på cyklen på vej hjem for liiiige at skifte…

Det kan være så mega overfladisk og åndet – en uge med meget facade, et cirkus. Der er et ægte game i at få placeret sig selv i den rette vinkel i forhold til at blive set – især af fotografer – i et tilpas outrageous outfit til de synes, man er spændende nok (læs bare denne her gamle artikel fra Vice). Og samtidig er det helt igennem en barndomsdrøm at få lov at være en del af dén kreds, selv om jeg stadig føler mig som den der grankusine, ingen ved, hvor hører til, men som nogen har inviteret (uden at kunne sætte fingere på gerningsmanden). (… Mon alle har det sådan? Eller føler moderedaktører og it-piger sig som fisk i vandet? Får de også tøjkriser, inden de går ud af døren?).

Modeuge er sved, forsinkelser, en tom mave, mild dehydrering, stress over om man er smart nok, følelsen af afslag når man ikke er inviteret til det ene arrangement, man virkelig godt gad.

Men det er også et high når musikken tordner derudaf, når modellerne marcherer taktfast af sted, og man selv sidder på første række (okay, anden) til at tage det hele ind. Som man ser det i film, og det rammer én “jeg er en af dem” (om det så er et plus…).

Men så er der også sådan en som Stine Goya, som vender op og ned på hierarkiet, som slet ikke gider at rangere folk efter 1. og 2. række. Eller, gisp, værre endnu; stående bagerst. Eller helt udenfor.

Til hendes show er ingen federe end andre. Alle skal stå op og bevæge sig rundt, ingen anvisninger på bænke, ingenting. Det, synes jeg, er dybt sympatisk og dejligt afslappende. I øjenhøjde. Og jeg føler mig velkommen.

At showet, tøjet, musikken, koreografien var så smukt, at jeg faktisk blev rørt… Så overvældende, jeg fik begyndende halssnørren og våde øjne – det kom oven i det sympatiske, fine, usnobbede.

Og dét gjorde det til den smukkeste fashionweek-oplevelse, jeg har haft gennem årene. Det satte for et øjeblik alt det overfladiske, showet, cirkusset, til side, og al fokus kom på moden – som kunstart, der kunne udfylde mit hjerte, mine øjne, mine ører og min krop med drømme og længsel efter en verden kun med glimmer, smukke perler og drømmende skyer. Meget mere af det. Tak…

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, stine goya ss18, 10 years, nordhavn

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, stine goya ss18, 10 years, nordhavn

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, stine goya ss18, 10 years, nordhavn

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, stine goya ss18, 10 years, nordhavn

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, stine goya ss18, 10 years, nordhavn

   

10 kommentarer

  • Tina

    Så fint, ægte, ærligt og velformuleret et indlæg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Efter mange år i branchen, så bliver jeg simpelthen lige nødt til at pippe med her. For desværre har modeugen ikke sådan rigtig noget med virkeligheden at gøre. Men der er selvfølglig der at der for alvor er mulighed for at sende signaler til omverdenen og vise sig fra sin bedste side.

    Jeg har altid tænkt, at det må være ret fedt netop at besøge den som blogger/influencer/moderedaktør etc. fordi man på den måde slipper for den kedelige virkelighed der foregår på den anden side af showtæppet.

    Modebranchen er et overfladisk, underbetalt og indespist helvede. Med mindre du kindkysser og er venner med de rigtige, naturligvis.

    At Goya vender hierakiet på hovedet er i hvertfald ikke tilfældet inde bag murene. Her bli’r tingene styret fra toppen, og hvis du ikke retter ind, så skal du nok blive gelejdet diskret ud af det fine glimmerunivers med en listig kynisk hånd.

    Lige meget hvor lyserødt det ser ud på ydersiden, så har den virksomhed desværre mange ødelagte mennesker på samvittigheden. Ligesom så mange andre virksomheder i modebranchen har det garanteret har det.

    Men tøjet er pænt.

    Kontraster, kontraster.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Shit, du er sød. Og fantastisk at læse et indlæg om fashion week på den måde. Er overbevist om at hvis din blog var et menneske, så havde den en Goya-kjole på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg vil være Stine Goya i mit næste liv 🙏 Arhmen, det er smukt – overvejer at sælge huset, så jeg kan få råd til mere af hendes tøj 😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg ved godt, at du tidligere har skrevet om det der med at omfavne sine forskelligheder og elske sin egen krop og være ligeglad med, hvad “man bør” gå med i forhold til kropstype osv … Og det arbejder jeg også på! Men jeg må indrømme, at jeg oftere og oftere får følelsen af, at mode er en kunstform/fest/klub, jeg ikke er inviteret til at deltage i. Udelukkende på grund af det meget ensidige valg af modeller – som har en kropstype meget langt fra min. Det er faktisk lidt trist, for jeg elsker også at drømme mig væk i smukke kjoler, men på det seneste har min glæde ved tøj kunnet ligge på et meget lille sted. (Og det har egentlig ikke noget med dit indlæg at gøre – jeg kunne bare mærke, da jeg så de flotte billeder, at jeg slet ikke kunne se mig selv i det, og så ramte indsigten mig lige ☺️)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hende Goya kan altså et eller andet. Det er da for voldsomt, så fine hendes nye kjoler er 😍 En eller anden dag, så er jeg virkelig nødt til at eje en Goya-kjole! Og smadder fine billeder, forresten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Dine billeder – særligt det første – er simpelthen så smukke! Altså wow!
    Desuden så kan jeg lige forestille mig dig i de kjoler og kan godt forstå, hvorfor du bliver tiltrukket af det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diar

    Oh, den gule lange kjole………. shit den er lækker 😱

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Den var fantastisk… Helt igennem fantastisk… Og det var den korte gule også og pailletkjolen og og og…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#onwednesdayswewearpink