Dagens: Forårsfornemmelser

Nyt hus, nyt spisebord

 photo blog_lejl_5_zps0e47ee06.jpg

Yay! Om to uger får vi nøgler til vores nye hus! Yayayay! Jeg glæder mig så sindssygt meget til få nøglen, skabe et hjem, bygge rede. Ahmen, det kommer jeg til at skrive meget mere om, for følelserne kører rundt i kroppen på mig, og jeg er lige ved at bruse over ved tanken om, at min kæreste og jeg binder os sammen på den måde, ved tanken om at i det lille bitte byhus skal vi skabe en familie. Ahmen, jeg er så følelsesramt!

Men i stedet for at flyve væk så fokuserer jeg på at finde de små elementer, der skal gøre sig godt i vores nye hjem. Og noget, vi er ret sikre på, er, at vi skal have os et nyt spisebord. Vi har i et par år haft et ret pænt spisebord fra Ilva med tillægsplader – vi ville gerne have fleksibiliteten ved at kunne lave et langbord på 3 sekunder, når vi samler familien, som er kæmpestor. Men vi er også enige om, at vores hus emmer mere af townhouse stemning, og der skal lidt mere rå toner på tapetet.

 photo traelig_col1_zps4f9cc940.jpg

Vi har i et par år talt om plankeborde. De er her, der og alle vegne, og de passer perfekt i den nordiske stil, den lidt rustikke stil. Det er nemt nok bare at lave en plankebord med planker fra fx Silvan, hvor det at finde de patinerede brædder nok vil være en udfordring. Så skal vi nok et par gange i Genbyg på Amager. MEN mit tvivlsspørgsmål ved denne type bord er, om vi ligesom har set nok plankeborde? Er vi mættede? Er det lidt sent at hoppe med på den bølge. I know, man skal dyrke det man kan lide og ikke trenden, men man kan jo godt blive træt af tendenser, når man glor på dem hele tiden, og arbejdet i at lave et plankebord er for stort til at være træt af det om 4 måneder.

SÅ er jeg også blevet lidt lun på at støbe vores eget bord i beton. Det er ligeså fleksibiletet, størrelseswise, som træbordet. Det er råt og industrielt og passer ret godt til viben i huset. Det er ikke helt så overeksponeret som træbordet, men til gengæld har det heller ikke den samme varme som træbordet – vil det være for koldt i stilen? Jeg vil evt. tænke at have et par træbukke under for at give det lidt varme som på et af billederne…. Og en ting til, jeg er i tvivl om, er, om det mon er irriterende at bruge bestik og stel på – altså det er et meget hårdt underlag, og der er ingen stødabsorbering, får man hurtigt ødelagt sagerne, som man bruger bordet? 

Vi sælger vores spisebord til en rigtig fin pris, så send evt. en mail ved interesse.

Der kommer et par ord om håret senere som lovet i går, men for nu er det nok overspringshandling – jeg skal til re-eksamen om 3 timer og må hellere koncentrere mig det sidste.

 photo beton_col1_zps2b5791d2.jpg

   

26 kommentarer

  • Kaja

    Fedt og interessant indlæg som jeg lige faldt over i min research vedrørende plankeborde 🙂 Jeg har også tænkt en del over om markedet for disse type borde måske er mættede, men tror det egentlig ikke. Jeg tænker derimod at man tager det til et nyt og højere niveau forstået på den måde at man fremover vil se borde lavet af gamle planker fra kendte steder hvor de er kommet i overskud samt eventuelt nummerering af visse typer borde. Jeg ved via min research at thegoodwood.dk netop arbejder med denne model. Er vild med tanken om at det hele bliver endnu mere unikt og med en god historie bagved. Hvad tænker du om det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sebrina

    Vi har selv støbt vores køkkenbord i beton (eller min bror har), og vi er så glade for det. Det skal plejes lidt i starten med noget oliehalløj og har da allerede fået patina- men det synes vi har sin charme. Med et par træben eller nogle lækre stole i evt. træ kunne jeg sagtens forestille mig et fedt spisebord i beton uden det bliver for “koldt”. Tillykke med jeres nye bolig- hvor lyder det bare fedt og lækkert! Glæder mig til at se mere 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    TAK Julie 🙂 Ja det er også det jeg glæder mig mest til lige nu. Uhh det bliver så fint det lille hus! Åhr den slags har jeg slet ikke tænkt på. Det er jo alle de der små ting, som man kan blive så dødstræt af. Tak for super input 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    Tak for dit input Malene, det er lige præcis sådan nogle brugs-input jeg kan bruge 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rockpaperdresses@gmail.com_1

    ØJ de er smukke! Tak for tip, Anne! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Tjek dette link mht smukke håndlavede plankeborde i dansk design!

    https://www.facebook.com/pages/By-JS-S%C3%B8rensen-plankeborde-tr%C3%A6/265175223630018?fref=ts

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg har en veninde, som har et betonbord, og det er simpelthen SÅ koldt at spise ved. Både udtryksmæssigt, men også selve temperaturen. Man skal ikke have bare arme, som hviler på bordpladen i hvert fald. Jeg stemmer for plankeborde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej!
    Tillykke, med jeres nye hus. Den største fornøjelse ved at flytte er uden tvivl, at indrette det nye. Vi var selv i samme situation sidste år.:)
    I den forbindelse solgte vi vores unikke og smukke plankebord – bygget fuldstændig efter vores krav. Og vi var selv med i hele den skønne proces. MEN, vi blev trætte af det. Alle de små sprækker, som man ikke kunne fjerne madresterne 100 % fra mm. Tænk jer om, der er også lidt ulemper.
    Knus, knus og atter knus til en fantastisk blogger 😉 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Klart råt træbord!
    Beton bord er også flot, men tror det er en dille. Og tror i bliver trætte af det “kolde” udtryk.Træbord vil altid være flot!
    Vi fik lavet vores hos Genbyg, fuldstændig som vi ville have det, og det blev hamrende flot.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline | Estilo

    Begge dele er virkelig flot, men jeg tror desværre, at betonborde er umulige at holde. Min mor og hendes kæreste købte et for et års tid siden, og selvom det efterfølgende er blevet behandlet flere gange, suger det ALT – også selvom man er hurtig til at tørre op. Nu overvejer de vist at hælde rødvin og citronsaft over det, så de mange pletter kan få selskab 😉

    Det er dette bord de har: http://www.muubsandmore.com/butik/borde/spiseborde/rockefeller-incl-bordbukke-l220-w110-h76-antracit-8050000052/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Husk at tænke over, hvad der er mest praktisk at tørre af og holde pænt, når du nu tænker i fremtiden med små børn and all. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone Agerbo

    Beton er FANTASTISK og I kan relativt nemt selv støbe en bordplade og så smide den på træben 🙂 Jeg siger go go go .. ! Planker synes jeg er lidt ovre efterhånden.. Hvis det skal være træ, ville jeg nok vælge noget mere tidsløst end planker ihvertfald 🙂 Glæder mig helt vildt til at se billeder fra det nye.. Vi har selv lige købt rækkehus, men flytter dog først til maj.. Bliver skønt med inspiration !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte blog

    Jeg er klart mest til træbordene. Som du også siger så giver de bare noget varme til rummet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maia

    Måske kan jeg hjælpe lidt med betonbordet, hehe 🙂
    Min nabo fik støbt sit eget betonbord, og har ingen problemer med det. Udover at det var p**** tungt, og at hun ikke sådan liiiige rykker rundt på det! Men hun har ingen problemer haft med smadret stel. Og har heller ikke synes der var nogen forskel ved at spise ved vores træ bord herhjemme, end ved hendes betonbord. Hendes bord er så blevet behandlet i epoxy, så der ikke kommer pletter, og det har en glattere overflade 🙂
    Håber det hjalp lidt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.

    Jeg er personligt helt tosset med træborde – råt og varmt på samme tid. Og jeg tror, at det vil være SÅ fint til alt dit flotte RC-stel! Jeg drømmer selv om det, men har desværre ikke pladsen. Du kan evt. overveje at sætte nogle andre ben på, fx stålben eller betonben (hvis man kan det).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvis i beslutter jer for et plankebord, så tag et kig på denne side:
    https://www.facebook.com/egeplankeborde.dk?fref=ts

    Det er et tømmerfirma som laver de flotteste egetræsborde! De et virkelig smukke!
    Og så laves de præcis som man gerne vil have dem..
    God dag, og held og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg har præcis samme tanker som dig ang plankebord vs betonborde… Egentlig er jeg nok mest tilhænger af betonbordet, dels fordi plankeborde netop er meget hypede pt. Tror dog, at vi ender med et plankebord, da det passer bedst til vores øvrige møbler, som vi er super glade for..,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Ej, hvor sjovt – læste lige den her i dag:
    http://www.valdemarsro.dk/guide-spisebord-med-brede-planker/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulrikke Rebien

    Jeg kender en der laver de fedeste træborde af lange genbrugte planker, hvis det var noget! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mypassions@live.dk_1

    Jeg går også selv og pønser på ideen at lave et plankebord, men det er nu mest fordi jeg godt kan lide udseendet og ikke så meget fordi det er trenden lige pt. Så jeg syntes da bare at I skal lave et plankebord, hvis I syntes det passer ind – skide være med hvad trenden dikterer – hvis I vil have et – så byg det! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lauragraens@gmail.com

    Inden jeg læste at I overvejede et betonbord, men kun havde læst at I måske var mættede af træborde, så tænkte jeg faktisk på at et betonbord var løsningen. Det tror jeg virkelig ville være fint til et hyggeligt lille byhus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Det lyder helt og aldeles også ganske fantastisk, det der sker i dit liv i øjeblikket. Jeg er lige flyttet ind hos min kæreste, så jeg kan sagtens genkende sommerfuglene i maven, der har det for vildt over at etablere sig. Så nu står den på indretning og indkøb af møbler og det er virkelig svært at vælge netop pga. tanken om “hvad er en dille” og “hvad gider jeg se på i mange år”. Har netop selv bestilt en sofa efter mange overvejelser 🙂 Jeg ville gå med plankebordet, det er hyggeligere og jeg er vild med hygge. Og så skal du ikke bekymre dig om RC-porcelænet, hver gang du stiller noget på det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hvis du ender med et plankebord, så tjek lige Clarrods Interior. Der fandt vi vores drømmebord til en utrolig god pris 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anne_bo@hotmail.com

    Glæden lyser ud af det her indlæg (igen!) – det er en fornøjelse at læse 🙂

    Altså, når du præsenterer de to forskellige typer borde, som jo immervæk er meget forskellige, så ser jeg for mig al dit fine porcelæn – og tænker at det ville gøre sig noget så smukt på et råt plankebord. Og så tror jeg det er værd at tage til efterretning, det du siger omkring betonbordest cool kulde og plankebordest måske lidt mere hyggelige varme. Umiddelbart, efter at have fulgt dig så længe, ville jeg tro at du ville blive allergladest for træet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria R

    Jeg synes betonbordene er noget af det fineste – elsker også betongulve. Træbordet, derimod, ville jeg hurtigt blive træt af, tror jeg. Tillykke med det nye hus!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens: Forårsfornemmelser