Små lommer af lykke - det har været godt

#onwednesdayswewearpink

Den slags dag! Onsdag, pink, onsdag, og jeg sidder i min lyserøde nederdel men skal vist egentlig få skiftet om til praktisk tøj.

Vi har en date med kælderen. Vores kælderrum er over årene blevet “nårhmen-skal-vi-ikke-bare-lige-gemme-det”-stedet. Det kan jo være, det bliver moderne igen! Og så nænner vi ikke at smide ting ud – eller jeg gør ikke, jeg er så dårlig til det og binder mig emotionelt til ting – “men det var jo den lille skål, vi købte da vi i Grækenland på vores anden ferie sammen”. Især med ting fra barndommen; “men min mor har jo knoklet for at have råd til den der skrivebordslampe, så jeg kan da ikke smide den ud…”.  Det betyder altså bare, at vores kælderrum er stopproppet, og vi er simpelthen nødt til at få overtaget og få kigget alt igennem, og så må jeg klippe et par navlestrenge eller lade Adam om det, så vi kan komme til bunds.

Ligeså hård jeg kan være med garderoben (se min gamle garderobe-detox-plan her) og få sat til salg, ligeså hård håber jeg kan være i dag, så vi får noget overskud. Bare det at have en kælder fyldt med gammelt lort – det tynger altså.

Det burde jo være de samme principper at rydde op i kælderen som i garderoben – hvis ikke jeg har brugt et stykke tøj i et år, så plejer det at ryge ud. Med opbevarede dimser må devisen være, at hvis ikke dimsen har været savnet, så bliver der vist ikke brug for den igen. Så må det på genbrugspladsen.

Så wish me luck!  Og så ikke mere praktisk gris men lyserød gris i stedet. Møs til jer!

reklamelinks: kjole GINA TRICOT // denimjakke GINA TRICOT // taske & OTHER STORIES // solbriller MIUMIU

pink_col

   

12 kommentarer

  • Signe Caroline

    Når jeg er på ferie, laver jeg altid lister med ting, jeg godt kan skille mig af med. Jeg er altid mere realistisk, når jeg lever i en kuffert. Måske et tip til fremtidig declutter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Caroline

    Når jeg er på ferie laver jeg altid lister med ting jeg godt kan skille mig af med,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Hej Cathrine. Jeg kender alt for godt til tilknytningen til ting, og jeg skal også være hård. Jeg har stor glæde af at tage billeder af ting, der skal ud. Så ligger de som et fint minde i kamerarullen ligesom et strandbillede fra en ferie. På den måde gemmer jeg tingene – at have dem fysisk til stede er ikke nødvendigt. Har jo heller ikke stranden fra førnævnte minde i skabet – et billede er tilstrækkeligt <3 God oprydning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det var da egentlig en ret fin måde at gøre det på <3 Det synes jeg! Har du oplevet at savne tingene, når du så ser billedet? KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • L

      Nej, slet ikke – tværtimod! Det er mere gensynsglæden og minderne, der kommer. Behøver som sagt ikke den fysiske ting. Når det er sagt er de bedste ting gemt, I’m no saint :-). Du kan også beslutte dig for at smide noget ud – lad det stå i nogle uger, og mærk så efter, når ugerne er gået, om du virkelig har savnet tingene – og har du overhovedet tænkt på dem.. netflix-dokumentaren ‘the minimalist’ (tror jeg nok den hedder) kan også give lidt perspektiv til de mange ting, vi har 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Når jeg rydder ud, så plejer jeg at lægge det på DBA til gratis afhentning. Bryder mig generelt ikke om bare at smide ting ud, så synes det er skønt når andre kan få glæde af det. Jeg har også gjort det med planter og buske i haven. Folk er gladeligt kommet og gravet dem op når bare de var gratis. Og så har de fået en plads i et andet hjem eller have 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jeg smider heller aldrig ud men giver til mor, far, søskende, sommerhus – og hvis ingen vil have, så kommer det på genbrugspladsen. Altså dér hvor man kan tage gratis ting 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvis tingene stadig kan bruges, så husk at stil dem (hvis i nu ikke selv lige tænkte på det) ved det der sted til ting der stadig dur. De har den i hvert fald på Frederiksberg Genbrugsstation. 😘 Jeg har også selv haft smidt en masse ting på DBA til gratis afhentning – jeg slap af med dem, folk var så glade for de ting de fik og jeg kan godt lide den miljømæssige tanke bag. God karma lige der. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det gør vi altid 😀 Jeg kunne ikke drømme om at smide ud. Det bliver givet til familie og venner, og hvis ingen vil have, så kommer det i gratis-ting-containeren på genbrugspladsen. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • katrine

    åh hvor jeg kender det. stakkels kælder, nogle gange kan vi slet ikke åbne døren uden noget falder ud 🙂
    god arbejdslyst. Det er altid så rart bagefter. kh katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Haha, det kender jeg! Og hver gang man åbner en kasse eller en kuffert, så er der stoppet noget nyt i! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små lommer af lykke - det har været godt