#onwednesdayswewearpink

OOTD: Cute as a button og gode citater

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, outfit of the day, H&M Conscious Exclusive Net, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, outfit of the day, H&M Conscious Exclusive Net, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, outfit of the day, H&M Conscious Exclusive Net, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, outfit of the day, H&M Conscious Exclusive Net, Julie Bjarnhoff

fotos af Julie Bjarnhoff

Jeg har slet ikke kigget på de her billeder, siden Julie og jeg skød dem. Somehow har jeg ikke lige kunne overskue dem, for lige inden vi tog dem, skrev jeg en sms til Adam “jeg tror, jeg aborterer”. Det var i onsdags, og resten af den sang kender vi vist alle sammen. Men nu tog jeg mig lige sammen i går aftes. Altså, det er jo bare billeder, jeg ved sgu ikke, hvorfor jeg skulle være bange for dem. Men måske så jeg ked ud af det? (og hvad så, i øvrigt).

Men man kan slet ikke se det! Jeg synes faktisk, de er skidefine, haha! Jeg synes slet ikke, jeg kan se den mindste smule uro eller begyndende smerte på de billeder. Jeg ser da bare sommerlig ud, cute as a button, hah!

Det fik mig faktisk til at tænke på gode gamle Skam, og det der citat, der sidder på Nooras værelse.

Everyone is fighting a battle you know nothing about. Be kind. Always.

Jeg synes, det er så fint, og det er så rigtigt. Vi skal være gode ved hinanden, og vi skal være nysgerrige og omsorgsfulde (som I har været i så flotte mængder, igen, tak!). Vi kæmper alle sammen med et eller andet – og det er ikke nødvendigvis samme skala, og det skal derfor heller ikke sammenlignes, men vi har alle sammen et eller andet.

Nogen gange kunne jeg godt tænke, at det var smart, hvis vi alle sammen lige gik med fem bulletpoints i panden på hvad vi går og tumler med. Sådan at vi ligesom lige kunne tage hensyn. Og så alligevel, det smukke kan jo også være at starte på en frisk med nye mennesker. Ikke behøve at slæbe den store kuffert med og smække den op på bordet og forklare alt indholdet, hver gang man møder nye mennesker. Jeg slæbte selv rundt på denne her grimme oplevelse, i mange år efter det var sket, og hver gang jeg blev en smule fuld, så kunne det komme væltende ud til nye veninder. På et eller andet tidspunkt så skal vi jo også selv vælge narrativet (også selv om det kræver al styrke og stædighed), og måske binde en sløjfe, før vi kan skrive videre. Vi skylder ikke nogen vores historie, men det kan være så frygteligt fint og fællesskabende at dele den, hvis vi har overskuddet og lysten.

Dagen efter operationen skrev jeg faktisk en sms til Julie og forklarede, hvad der var sket. Hun ANEDE ikke, hvad der var foregået, mens jeg havde stået og smilet til kameraet, og hun blev så ked af, at jeg ikke bare havde sagt; “stop, cut Elly”. Jeg vidste jo ikke selv, hvad der var i gærde, og så blev det sådan. Sådan kan man være (u-)lykkelig uvidende, og det er sådan set også det magiske i livet, ikke at vide, hvad fremtiden bringer. Både af det gode og det onde.

Pssst… Jeg har endelig fået taget alt mit sommertøj op af kælderen (på tide, kan man mene), og det betyder også jeg har lagt en del af det på min TS-konto, og der kommer mere. So far en masse Ganni kan jeg se! Mine blondesmækbukser fra Ganni, min blondetop fra Ganni, mit papegøjesæt, min stribede striktrøje og en del andet.

sandaler & OTHER STORIES // kjole H&M // underkjole GANNI (gammel men alternativ på udsalg her) // net H&M Conscious Exclusive rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, outfit of the day, H&M Conscious Exclusive Net, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, outfit of the day, H&M Conscious Exclusive Net, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, outfit of the day, H&M Conscious Exclusive Net, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, outfit of the day, H&M Conscious Exclusive Net, Julie Bjarnhoff

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, outfit of the day, H&M Conscious Exclusive Net, Julie Bjarnhoff

   

26 kommentarer

  • fanny

    Hej søde Cathrine. Jeg har sikkert sagt det tidligere også her til dig, men nu siger jeg det igen. Du er et kæmpe forebillede, og jeg knuselsker din måde at dele sorg og lykke på. Jeg har lige læst flere indlæg i træk (indhenter lidt da jeg ligger febersyg her hjemme men skulle egentlig være glad og fuld på Roskilde) og du rammer mig dybt med din måde at se på verden. Stop aldrig med at skrive.

    xxx

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Hvor er du bare sød, Fanny. Du som har været med mig så længe. TAK! Jeg håber, du er kommet oven på igen og måske kan nå en lørdag på Roskilde? Tanker til dig og god bedring! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Stort klem til dig <3

    P.s. Er stadig vild i varmen efter den røde leo Kokoon-top, hvis du på et tidspunkt bliver træt af den. Der kom lige en på TS, som jeg bød på, men så blev min mor indlagt, og den blev solgt foran næsen på mig, før jeg nåede at overbyde. Tsk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Uhh det skal jeg overveje! Det er et sæt; shorts og top. Men sååå pænt et sejt. Skal nok linke til det, hvis jeg sælger det 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Og så håber jeg, din mor er okay? KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du ser aldeles fremragende ud, søde Cathrine. As usual, kan man fristes til at sige. Tror uanset hvilken situation du er i, vil du altid se godt ud. Sorg er på en måde smukt i sig selv, at man kan ønske og elske noget andet så meget <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det har du ret i – sorg er på sin egen måde smuk og efterlader små mærker; fysiske som psyskiske, og de er vores historie. Og de gør os forskellige og ens, og det er smukt. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Altså kjolen er fin men skoene… dem kan jeg slet ikke slippe. De er SÅ skønne! Tror jeg har sko-crush. Og så tak for linket til den slemme oplevelse. Havde ikke læst det k dlæg før, men hvor er det smukt skrevet, også selvom det beskriver en grim oplevelse. Og tak fordi du deler den slags. Ville ønske jeg kunne have læst det, da jeg var 13 eller 14 eller 15, for det ville have været en kæmpe hjælp. Tak fordi du tør tale om de svære ting!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Haha, de er også så gode, de sko. Jeg elsker dem! Adam kom til at vælte afløbsrens udover dem samme dag, jeg fik dem med posten. De fik en del grimme pletter, så jeg har allerede købt et ekstra par, hah! De er tilmed gode til prisen 😘
      Og tusinde tak Marie – jeg husker det som mit sværeste indlæg at skrive – det er det egentlig stadig. Men jeg synes, det er vigtigt. Har du i øvrigt læst Politikens artikelserie på det sidste? “Roskilde uden samtykke” – meget læseværdigt og meget barskt! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde H

    Et lille sidespørgsmål, hvordan er det at bære ring på “spidsen” af fingeren (den på langfingeren)? Føles det som om, den sidder godt nok fast, eller? Og den ser i øvrigt så fin ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Den sidder faktisk helt vildt fint – jeg var lidt bange for, om jeg ville tabe den, men den sidder perfekt 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathilde H

      Det er rart at høre, tak for feedback – har selv overvejet at få mig en ring til pegefingeren på samme måde 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Men husk selvfølgelig at prøve den rigtige størrelse af 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Du ser simpelthen så brand godt ud Cathrine!! Jeg er næsten først lige begyndt at følge med, har altid fulgt Christina Dueholm, og den vej igennem faldt jeg lige over dig. Det er jeg SÅ glad for! Har siddet og scrollet samtlige indlæg igennem, og er allerede helt tosset med din blog, det skal du altså vide hihi 😘😄😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Ej hvor er jeg glad for, du fandt mig! Hurraaa – bliv lige hængende, nye ven 😍 Der skulle være lidt i arkiverne at bladre igennem 😂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg tror sørme lige, du opfandt et ord; “fællesskabende” … Og sikke et fint ét af slagsen 😉 ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er skørt, så associationsbundne vi mennesker er, men sejt at situationen ikke ødelagde billederne for dig, for de er vildt fine! Kan det passe, at den søde Acie har samme kjole? Jeg elsker, hvor individuelt det samme stykke tøj kan gøres gennem styling og forskellige kropstyper 😀

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Ja det er vi altså, jeg vidste heldigvis heller ikke, hvad der foregik!
      Jo det er præcis samme kjole, og den er så fiiin 😍 Og god til prisen, tilmed! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er jo virkelig ultra fin på de her billeder, og så de smukke lakerede negle, der matcher dine sandaler. Wauw – det er gennemført og fint! (:

    Alle fine tanker herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Du er sød, Julie, tak 😍 Lidt et tilfælde med neglene, hehe, men lad os sige det var gennemtænkt 😄 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvor ser du bare skøn ud! Og jeg kender udemærket til, at man kan have svært ved at kigge på sådan nogen billeder, fordi de på en eller anden måde minder en om noget skidt. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Tusinde tak Sara 😍 Jeg synes faktisk slet ikke, det var så slemt for mig at se dem her. De ser mest af alt sommerlige ud. Håber, du er okay, der hvor du er 😘 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Eline

    Den er SÅ fin den kjole. Så den på H&M’s hjemmeside i går, og tænkte med det samme, at det lige var en kjole for dig 😉 Og se nu her! 🙂

    Du har ret, det er et virkelig fint citat, det vil jeg lagre og tage med mig fremover.

    God dag til dig søde Cathrine <3 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jaaa hehe, den var så meget mig – det er altså sjovt, I efterhånden kan spotte det på forhånd. Synes til gengæld den er lidt gennemsigtig, eller – den er gennemsigtig, hehe… Måske jeg bare er kedelig. Hav en dejlig dag Katrine 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#onwednesdayswewearpink