OOTD: Prikker, striber og en træt hund

OOTD: Fineste Frida og søde maj

cathrine nissen, rockpaperdresses, H&M Studio S/S 16, Stine Goya, rockpaperfrida
cathrine nissen, rockpaperdresses, H&M Studio S/S 16, Stine Goya, rockpaperfrida
cathrine nissen, rockpaperdresses, H&M Studio S/S 16, Stine Goya, rockpaperfrida
cathrine nissen, rockpaperdresses, H&M Studio S/S 16, Stine Goya, rockpaperfrida
cathrine nissen, rockpaperdresses, H&M Studio S/S 16, Stine Goya, rockpaperfrida

Det er og bliver min absolutte yndlingsmåned! Maj, fine flotte maj.

Det tidspunkt på året, hvor vi stadig husker slud og kulde og derfor sætter ekstra meget pris på lysegrønne blade og hedeture. Når vi når juli, er der mange utaknemmelige “… Det er aaaalt for varmt!”. Maj er en taknemmelig måned. Og så har jeg fødselsdag. Måske også ret meget grunden til, den er så sød i mine øjne. Hvis det er noget, der kan få min puls i vejret og glæden til at sprede sig, så er det klart  fødselsdag. I, der kender mig, husker sikkert min stort anlagte 25-års-fødselsdag (ellers tjek HER og HER). Hvor mange gange bliver man lige et kvart århundrede? Lige nøjagtig én gang, derfor fik den fuld skrue. I virkeligheden er jeg blevet mere og mere upåvirket af fødselsdag – den der barndomsglæde, den er der ikke længere. Og min reaktion er så at gå mere all in på fest og fidus, så jeg kan MÆRKE det.

Men i år er lidt anderledes. Jeg har jo valgt at prioritere at løbe 42 km på min 27-års fødselsdag. Jeg har stadig ikke fortrudt, men det bliver fanme mærkeligt, hah! At stå op klokken 06.00 søndag morgen og spise morgenmad alene, fordi min kæreste stadig sover. Grød. Kaffe. Hip hurra. Men jeg tænker, at det må give lidt ekstra energi at skulle hjem til boller og kage. Min mor har nemlig lovet at hjælpe med at bage lidt simpelt, så de der kommer og hepper; familie og næreste venner, de kan gå hjem til os efter, så kan jeg nå i bad og så kan vi have det lidt rart. Det lyder til at være en god gameplan. Mit startnummer er i øvrigt landet i weekenden. Det kommer tæt på. Jeg løb 18 km i går, stadig med overskud trods overdrevet varme. Jeg er stadig on track. Jesus. Det er bare stadig sygt langt. Længere end hvis jeg løb til Fredensborg. En overvældende tanke. Man skal hellere bare tænke, at det er seks gange rundt om søerne. Det lyder ikke af ligeså meget. Vel?

Jeg vil efterlade jer med et lille outfit fra i går, hvor vi fejrede mors dag med min sviger. Vi gik op til Frederiksberg Have, nød livet og solen, og så hjem til grill og hvidvin. SÅ hyggeligt. Og så behøver man ikke tage til Bispebjerg for at finde en lyserød himmel. GOD og varm mandag til jer!

Shoes – Isabel Marant // Shorts – Stine Goya // T-shirt – Mads Nørgaard // Jacket – H&M Studio SS16
cathrine nissen, rockpaperdresses, H&M Studio S/S 16, Stine Goya, rockpaperfrida
cathrine nissen, rockpaperdresses, H&M Studio S/S 16, Stine Goya, rockpaperfrida

   

11 kommentarer

  • Mathilde

    Det outfit her er så godt!!! Du ser så glad og forårsfin ud Cathrine 🙂 Jeg cyklede også forbi de træer ved de små haver i søndags og var også ved at gå i dørken over alt det lyserøde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åhhh TAK Mathilde 😀 Jeg bliver også i gennemgodt humør af al den sol og sommerstemning. Og det er altså vidunderligt at træerne stadig står så fint <3 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Holy moly, 1000 kroner for et par shorts! De er pæne, men puh.. Må jeg være så bramfri og spørge om du har kastet penge efter dem, eller blot lånt dem fra et pressekontor eller lignende? (kald det min egen personlige “er-den-pengene-værd”-test)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg har købt dem 😉 Og jeg har også købt t-shirten 😀 Jeg er helt vild med det prikke print. Og hvem kan ikke bruge et par shorts? 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    For en der kun kan klare en tur rundt om to af søerne er det ret sejt! Jeg satser på at heppe på dig og alle de andre løbere ved Sankt Hans Torv på næste søndag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg husker også stadig, hvor hårde de første to km var at løbe for mig, da jeg startede, så jow, det er sgu langt 😀 Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle. Kram og tak for hep 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Viiiiild med shortsene!
    Og alt held og lykke med løbet, glæder mig med at følge med, da jeg så småt selv er kommet i gang med løb og drømmer om engang at løbe langt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Igen gør du det smadder godt. Billeder med sol og varme er bare bedre. Og du har ret. Maj måned er virkelig fantastisk! Den er i hvert fald startet temmelig skarpt i år, og det fortsatter snart med Eurovision, så jeg er en temmelig tilfreds pige pt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      JAAAAA!! Årets største musikfest starter i morgen 😀 Jeg glæder mig også helt vildt! Jeg er endt med at være alene hjemme på lørdag uden venindeaftale, og det er helt trist 😀 Må finde på noget! Hvordan fejrer du? KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih hvor er både du og Frida fine på disse billeder. Held og lykke med løbet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      TAK Johanne, Frida har bare aldrig en dårlig dag. Det er nærmest uretfærdigt 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Prikker, striber og en træt hund