Konfirmand 2015

OOTD: Highschool

Rockpaperdresses, cathrine nissen, ootd, dagens, nordic blogger

Rockpaperdresses, cathrine nissen, ootd, dagens, nordic blogger
Rockpaperdresses, cathrine nissen, ootd, dagens, nordic blogger
Rockpaperdresses, cathrine nissen, ootd, dagens, nordic bloggerRockpaperdresses, cathrine nissen, ootd, dagens, nordic blogger Sneakers – Isabel Marant (alternative) // Skirt – Acne // Shirt+jacket – COS // Bag – Mulberry “Alexa” // Necklace – Tine Lindhard

På en eller anden måde et lidt highschool-agtigt outfit, hva’? Kort nederdel og collegeinspireret jakke. Måske lidt ungt? Gad vide, hvornår man er for gammel til nederdel over knæet? Hvis man spørger Madonna – så er svaret aldrig! Jeg mener bestemt også, jeg har set en 50+ Samantha Jones i bart både den ene og den anden vej.

Kender I de der dage, hvor man selv føler sig lidt smart? Jeg synes sørme, jeg var lidt smart i søndags, da vi tog i biffen hen på den sene eftermiddag. Hvilket virker fjollet, for vi skulle bare ind i mørket og sidde. Og glo på Benedict Cumberbatch (seriøst, SYGESTE navn ever!). Men man skal jo gøre sig umage for hinanden. Også når man har datet i otte år. Som sagt, så gjort. Jeg ligende en 17-årig amerikansk highschooltøs. På en meget smagfuld måde, det er klart. Vi så i øvrigt Imitation Game. Og jeg faldt i søvn. OHMYGAWD. Jeg ligner min mor mere og mere (ikke at det er skidt, altså hun er dejlig, men alderen for filan). Jeg har ikke tal på, hvor mange James Bond-film, Pretty Woman og andre søndagsfilm på kabel-tv, jeg har set alene, mens min mor boblede. I am that old now! Jeg sover i biffen. Men altså. Det var kun lige kort, ti minutter eller sådan… Og den var sgu lige lidt kedelig sådan halvvejs ca.

Det er jo den vej, det går. Min kæreste studieveninde fortalte i sidste uge, meget nedtrykt, at hun altså skulle have skærmbrille. En skærmbrille. Bare ordet lugter af realkreditlån, kaffeånde, thebirkes og avistryksværte på bordet. Hun var helt træt af det og ked. En skærmbrille. Der er ikke langt til glidende overgang. Efter hun havde fortalt det, tog vi en stærk drink til til den ellers smarte fest vi var til.

Så hvis jeg ser en kende ung ud her, så er det mig, der prøver at trække lidt den anden vej. Væk fra skærmbrille og biftur med uld i munden; den slags der indfinder sig, når man lurer den med åbent gab.

NU vil jeg tage på arbejde og udvikle nyt og spændende til Smag sammen med mine kolleger. HUSK lige at se mig i Aftenshowet i aften – det var onetakers, så jeg er sgu selv lidt spændt. Jeg får det nok først sent i aften, for vi skal ud og spise med redaktionen efter udvikling.

Rockpaperdresses, cathrine nissen, ootd, dagens, nordic blogger
Rockpaperdresses, cathrine nissen, ootd, dagens, nordic blogger
Rockpaperdresses, cathrine nissen, ootd, dagens, nordic blogger

   

13 kommentarer

  • Rikke Lisberg

    Cathrine, jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke, om der er gået TV-køkken i den i det her indlæg? Altså kan du seriøst holde varmen i strømpebukser?! Brrr…. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Haha nej den var god nok! Det kan jeg sagtens, men jeg har også altid bodystocking på, som jo så giver to lag til underlivet, en undertrøje, så mit almindelige tøj – langærmet t-shirt og striktrøje og altid en frakke der dækker måsen – den var dog taget af lige her, for at man kunne se tøjet under. 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hvor ser du dog bare SØD ud Cathrine! Specielt på billede nr. 3! Blev helt i godt humør af dit fine smil 🙂
    Er du forresten glad for, at dn taske er i en farve, som ikke er så neutral? Jeg overvejer nemlig meget om man skal gå den sikre vej, eller være lidt “brave and bold”! Din er så flot, at jeg blev nødt til at spørge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nåede lige at tænke “Så prøv med glidende overgang”, da jeg læste ordet “Skærmbrille”, og så stod det der! Og hov hov, jeg er altså kun 26 år 😉 Arbejder så også som PhD-stipendiat, så måske det kan kategoriseres som en arbejdsskade?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er vild med dette outfit! I det hele taget er jeg vild med den sporty tendens, og jeg synes, jakken er super fed sammen med den (ung-)pigede nederdel og den pink Mulberry. Du havde god grund til at føle dig smart i det outfit 🙂 Og nu fik du mig lige at til længes endnu mere efter forår!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Jeg kan slet ikke forstå at du kunne falde i søvn til den film. Jeg synes den var SÅ god -Den bedste film jeg har set længe 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er jo som taget ud af Grease! Super fedt outfit 😉

    NelliesCloset

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså.. min mor har de flotteste skærmbriller, stellet er Pilgrim. De er flotte, men pricey. Så det kan godt lade sig gøre at få skærmbrille, uden at de behøver at være grimme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Ja, og det er med 99% sandsynlighed ens firma, der betaler. Det er fuldkommen standard praksis. Alle, der har taget en lang uddannelse får altså svækket deres syn – jeg fik at vide allerede i grundskolen, at jeg med mine ambitioner skulle regne med at det ville gå stærkt nedad bakke. Who the f cares? Når man når ned i et niveau, hvor man faktisk ser dårligt, så får man operationen gratis af staten. Alle styrker mindre end det er pinligt småligt at bekymre sig om. Synes, at det er en højst aparte ting at blive hysterisk panisk over… at skulle have briller, fordi man sidder foran en skærm? Dertil, skærmbriller er altså kun til hjælp, det er ikke et tegn på skrækkelig alderdom. Hvad så med alle os, der fik briller i folkeskolen, skulle vi have gået i hysteriske spåner over, at vi bliver ældre. Lol, det er altså decideret spild af sit liv (og åbenbart meget dyrebare ungdomstid) at sidde og tude over det. Nyd livet og slap nu af, ellers så er ungdommen blevet spildt på den slags bekymringer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hej Sofie – Slap nu lige af selv 😉
      Hvis du kender mig, så ved du også jeg har en hang til ord. “Skærmbrille” er fanme sjovt. Det ord er så mega 90’er-mor-agtigt for mig, for jeg husker, da min mor fik dem. Jeg har selv læsebriller, begge mine forældre har glidende overgang – skærmbrillen er bare sjov. Har du set SATC? Der er også “hysterisk panik” da Samantha for briller. Det er jo ikke noget nogen tuder over, noget nogen spilder livet over – skærmbrillesnakken varede ca. 4 minutter, og vi grinte begge over at vi var nået dertil i vores liv. Ligesom vi også griner/græder over pension og andre milepæle i voksenlivet.
      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Turid

    Du ER da smart! 🙂 Jeg bliver helt lun på den jakke der – jeg må i COS og kigge lidt nærmere på den, straks som jeg får gravet mig ud af specialekælderen!

    Min mor falder også altid i søvn til film – til min store irritation! Selv, er jeg heldigvis ikke blevet så gammel endnu 😀 Jeg er dog bare så rundforvirret, at jeg går i den forkerte sal, når jeg går i biografen 😀 Således missede jeg de første 10 minutter af The Imitation Game, men så var jeg også vågen til at se resten 😀 Men åhh jeg synes altså den var vanvittig god! Sad med tårer i øjnene hen mod slutningen og synes i det hele taget bare, at Benedict Cumberbatch (ja, det er det sygeste navn ever – SÅ sjovt med de spoofs han selv laver på det) spillede røven ud af bukserne! Nå, men sådan er vi jo så forskellige 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er fan af din jakke! Den er altså cool! Den ville jeg elske sammen med en af mine vintage kjoler!
    Og apropos alder. Jeg har lige rettet et essay hvor en (gymnasie)elev får sagt, at hovedpersonen nok er middelaldrene, og derfor omkring de 30. Jeg spruttede af grin. Her gik man og troede at man var i den unge ende af voksenalderen, og nu er jeg midaldrende? Haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Er det bare ben du har? Det er er vildt cool det outfit! Pyt med alderen – det ville være værre hvis vi ikke blev ældre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konfirmand 2015