Vores lejlighed i Boligmagasinet

OOTD: Hverdagssmart + noget om lister

rockpaperdresses, cathrine nissen, custommade, ootd, nordic blogger, mom jeans
rockpaperdresses, cathrine nissen, custommade, ootd, nordic blogger, mom jeans
rockpaperdresses, cathrine nissen, custommade, ootd, nordic blogger, mom jeans

Efter at have arbejdet i weekenden har jeg fri i morgen, og jeg glæder mig så vanvittigt meget til en fri dag på en hverdag. Det er en treat uden lige, og den er selvfølgelig allerede fuldt booket.

Jeg skal træne fra morgenstunden, men derfra kunne jeg godt tænke mig at nå i IKEA, nå ud på planteskolen og købe gran så jeg kan forberede alle planterne til vinter. Dernæst skal jeg have færdiggjort mit indlæg med hikes – YES, jeg er igang. Jeg kunne også godt tænke mig at få svaret nogle mails, jeg skylder. Måske en tur i Frederiksberg Centret og ose. Jeg skal også forbi Ganni – på fredag holder jeg en lille after-work-shopping-treat på Østerbro – men det fortæller jeg jer mere om senere! Jeg har fået lov at låne lidt fint tøj derfra til anledningen. Og så skal jeg have fikset nogle andre små ærinder. Som en telefon, der skal afleveres til reparation, som blev smadret i USA. Noget sommertøj, der skal i kælderen. Et hus der skal gøres rent. Selv om det meste egentlig er praktisk, så kan det sitre helt i mig for at komme igang. Især når jeg får sat det hele på en liste, så jeg kan strege. Er der noget mere tilfredsstillende end at støvsuge og krydse ting af på lister? (… I know what your thinking, men jeg tænker huslige pligter (and I still know what your thinking…))

Jeg er på vej ud af døren for mødes med min bedste veninde. Hun rejser til Australien på torsdag, for i hvert fald det næste halve år, og i dag skal vi mødes til en bid mad inden. Vi har fulgtes ad det meste af livet; gået på samme skole, samme gymnasium. Vi begyndte begge på suppleringskursus i matematik (jeg droppede ud, da jeg havde standbystudieplads, hun fortsatte). Hun var i sin tid kærester med min kærestes barndomsven. Nu sidder jeg her i hus, med hund, forlovet og kigger på brudekjoler, jeg har realkreditlån og tager tidligt hjem fra fester. Hun har netop opsagt sin lejlighed, pakket de sidste flyttekasser og er klar til afrejse – uden at vide, hvad hun egentlig skal lave det næste halve år, udover at nyde solen på den anden side af kloden. Jeg beundrer hendes mod, og hvis der sidder nogen af jer derude, der måske er tre-fem år yngre, som enten stresser over, I ikke har en hund og et hus, eller den anden vej – stresser over ikke at have “eventyret” nok – det kan sagtens nås. Mullen, som hun er, anede ikke, det var dén vej, der var hendes for fem år siden, og jeg anede heller ikke min.

Det er egentlig det gode ved livet. At det er så pokkers svært at planlægge. Det er heldigvis noget, der ikke kan klares med et flueben på listen!

PS: Et lille hverdagssmart outfit fra i fredags, som jeg var ude med min kæreste til god morgenmad, inden jeg tog på arbejde. Skjorten er venligst udlånt af Custommade og skal desværre tilbage på plads hos dem. Den er ellers smuk ikke? De havde lånt mig lidt forskelligt til aftenens show – jeg var ikke helt sikker på mit Guld-outfit. Men det blev jeg. Skjorten kom i stedet på om formiddagen. SÅ fin, synes jeg!

ADLINKS: Boots – Alexander Wang (similar HERE and HERE)  // Jeans – H&M (similar HERE or HERE // Coat – Ganni // Shirt – Custommade “By Numbers”
rockpaperdresses, cathrine nissen, custommade, ootd, nordic blogger, mom jeans
rockpaperdresses, cathrine nissen, custommade, ootd, nordic blogger, mom jeans

   

1 kommentar

  • J.

    Jeg fik i weekenden overtalt min kæreste til en fælles rengøring og lidt oprydning. Jeg prøvede at lokke med, hvor tilfredsstillende det er, at få støvsuget, vasket af – og ikke mindst skrive opgaverne ned på papir, så man kan sætte flueben bagefter. Det kunne han absolut ikke se det tilfredsstillende i, hah! Men jeg kan fulgt ud følge dig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores lejlighed i Boligmagasinet