Status pt: Syv måneder til - fuck letterpress

OOTD: Lyserøde briller, et dejligt liv og en god kop kaffe

rockpaperdresses, chanilla fur, cathrine nissen
rockpaperdresses, chanilla fur, cathrine nissen
Et late night pip herfra hvor jeg sidder med halstørklæde, mine Anders And-natbuks-gamacher (det hed det vel egentlig, før det blev til leggings?) og stor striktrøje. Jeg har det som om, weekenden forsvandt med et nys. Men det gør mig absolut intet, for jo hurtigere vi kommer igennem januar med al dens frost og nul penge på kontoen, jo bedre.
Fredag nåede jeg med røven i vandskorpen til yoga efter arbejde. Det irriterer mig lidt, at jeg betaler for et lidt halvdyrt abonnement med to klasser om ugen (hos Senses, til de der spørger) men så ikke kommer. Hvis der er noget, der kan motivere mig, så er det at hive penge op af lommen, så nu er jeg så småt igang igen. Sådan virkelig småt. Men altså… Det er nok også ret god kombination til mit løb, som jeg fik mange gode råd af jer til i denne uge (to marathon or not). Jeg har truffet en halv beslutning, og den opdaterer jeg på i næste uge. Efter yoga var der pølse-ost-orgie hos AC med Chris og mænd, og det var så hyggeligt, at vi var i seng kl. 03.00.

For så at stå op i går, race ud af døren mod mormor for at samle det døve apparat op, kl. 10.30. Hun er så sød. Hun hører ikke en skid, hun har overlevet kræft to gange og lever med stomi. Alligevel var hendes konklusion i bilen i går aftes på vej hjem fra fest, at hun havde sådan et dejligt liv. Det sagde hun to gange, i det tilfælde vi ikke hørte det første gang. Det er nu ikke den vej rundt, hørelsen fejler. Men det er da smukt, ikke? Søde gamle mormor med det russisk/-polske ophav. Det man kalder en “half and half”. “… Og så gav jeg din morfar et klem. Jeg sagde til ham; “Gert, jeg har hygget mig så gevaldigt, at du altså får et klem nu”. Og så krammede vi, og det har vi ikke gjort i 33 år! Vi var begge enige om at turen til Lapland, vi tog på med tog, dengang din mor og morbror var børn, var den bedste ferie, vi nogensinde havde haft. Selv om vi også har været på Gran Canaria, og han har rejst med Inga, du ved”. Min mormor og morfar blev skilt, da morfar fandt en ny dame for 33 år siden. Det blev den slags skilsmisse, der gjorde mange dumme ting. Også at min søster og jeg knapt har et forhold til ham –  jeg så ham for første gang i går, siden jeg blev student i 2008. Men et klem skulle han da have. Let bygones be bygones.

Mormor blev sat i Fredensborg hos min mor kl. 11.00.

Så til farmor med en gammel kaffemaskine med kapsler, vi havde stående. Hver gang min farmor laver en kop kaffe, må hun støvsuge. Hun har rystesyge (men ikke Parkinson’s), og det er hæsligt for hende. Hun kan ikke lide at gå ud – hun takkede nej til den store fødselsdag vi skulle til i går. Hun spiller suppe ned ad sig selv, når hun skal have tallerkenen fra køkkenbordet til spisebordet. Alt fra vin til kaffe indtages med sugerør. “Men jeg har det jo godt. Jeg har jo ikke ondt”. Selv om hun er en stædig kamel, der har forsaget kapselkaffe indtil nu, så kunne hun alligevel godt se pointen i den lille Dolce Gusto, vi havde med. I morges ringede hun bare for at sige, at “kaffen smagte vidunderligt, og i Netto kostede kapslerne 43 kroner men i Kiwi havde de dem til godt 40 kroner!”. Sikke en glædelig nyhed, det er da herligt.

Den der taknemmelighed og at se alt gennem lyserøde briller. Det lærer jeg af. Søde, elskede, gamle damer.

Fra farmor gik turen til vores bryllupslokation, hvor vi var indkaldt til det første møde. SÅ spændende. Det bliver helt igennem godt og rigtigt og tro mod os. Og efter et par timer dér skulle vi til min mors kærestes 60-års i Snekkersten – hvorfra outfittet stammer og mormor og resten af familien ventede. Jeg er helt forpustet, haha!

På vej hjem fra fødselsdag blev mormor parkeret i Holte, og vi var i seng kl 23.00, helt møre.

I dag har været en snottet og træt dag, hvorfor Anders And-gamacher er det eneste rigtige. De er 15 år gamle, næsten, men passer utroligt nok. Det er nemt at strække det mørnede og nulrede stof. Weekenden er forbi, tiden går hurtigt, men det er helt okay, for janaur følger trop om lidt, og så er det snart forår.

Sov godt, når I når dertil.

Boots – Miumiu // Skirt + knit (short sleeved) – H&M // Jacket – Custommade (SALE) // Bag – YSL // Stockings – Wolford

rockpaperdresses, chanilla fur, cathrine nissen
rockpaperdresses, chanilla fur, cathrine nissen

   

17 kommentarer

  • Thea

    Nu har jeg selv kun min farmor og farfar tilbage og de er fantastiske!
    Til gengæld har jeg arbejdet på et plejecenter og derfor set ældre mennesker hver dag. De er skønne, har deres små særheder, men når alt kommer til alt kan vi jo ikke undvære dem! De er livsnydere, men med god samvittighed. De ser de små ting i hverdagen og sætter pris på den mindste ting (f.eks. en ny kaffemaskine) som får os måske ikke er noget særligt. Vi skal passe på vores ældre – de fortjener det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Caroline

    Du må altså ikke kigge på din mave på det første billede, jeg troede lige jeg skulle læse om baby! Altså ikke fordi du ser gravid ud, du stod bare der og kiggede på din mave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • KJ

    Åh altså, de kære gamle mennesker. Det skal vi passe godt på.
    Jeg kan så godt lide, hvordan de er skrøbelige og stærke på samme tid. De bliver svagere, mere sårbare med årene, har oftere brug for en hjælpende hånd. Men de besidder også en styrke. Alt det de har gennemlevet, overlevet, set. Og så er der noget helt særligt ved bedsteforældre, den ubetingede kærlighed til deres børnebørn.
    Tak fordi du deler en varm hverdagsfortælling som denne. Det er blandt andet derfor jeg holder så meget af din blog. Du beskriver oplevelser, både de nære i hverdagen og de store milepæle, så indlevende, og man mærker dig altid i ordene, fornemmer at du er et meget hjertevarmt menneske.

    Ps. Blødt nattøj bliver (kun) bedre med årene, og nogle gange er det det eneste rigtige at have på 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Du skriver bare så fint om dette og hint, det er en stor fornøjelse at følge din blog.
    Og hvor ER det en dejlig fortælling om dine bedsteforældre.
    Typisk, at den generation, ofte stadig kan finde positive ting at sige om livet, selvom det byder på genvordigheder og kan være en lang sej kamp op af bakke.
    Min egen mor på snart 75 år, har de sidste par år været igennem en del, lige fra blodprop i hjertet, til brækket hofte og skulder på en og samme gang…
    Alligevel siger hun tit; ” man skal jo ikke klage, jeg har det jo godt”. Eller; “Der er mange som har det værre end mig”…
    Når det hele skurrer lidt og dagene er lidt grå, tænker jeg ofte på de udsagn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er intet som gamle damer, der er glade for deres liv, og kan give én lidt perspektiv.
    Min mormor har desværre alzheimers, så det er ikke fordi, at hun nævner at hun er glad for det liv hun har. Også selvom hun nok ikke kan huske det, hvis hun har haft en dårlig dag. Men jeg elsker hende bestemt alligevel for den hun er – mit største forbillede 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinnefh

    Tak for visdomsord fra dem vi (jeg) glemmer vi (jeg) virkelig kan lære noget af! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ville jeg ønske, at mine bedster af og til kunne være så lyserøde at høre på. Hos dem er det som regel mere den klassiske “vi ser dig aldrig” krydret med de lidt grovere “hvor ser du dog forfærdelig ud med den hårfarve” og hvis den er helt gal “du tager fejl!”, haha! Men de er jo drønende dejlige alligevel – og så er det altid noget, at jeg heldigvis selv ved lige præcis hvordan de lyserøde briller skal sættes 😉

    Håber du har haft en dejlig mandag, trods travl weekend!
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hej Cat

    De er SÅ flotte dine sko! Har spottet dem på udsalg, men er lige nødt til at spørge hvordan de er i str? Meget smalle i snuden?
    Tak for svar og en rigtig god blog 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Dejligt indlæg – som der bliver skrevet i nogle af de øvrige kommentarer, bliver OOTD aldrig kedeligt her hos dig – for anekdoterne løfter det hele op og gør det alt andet end kedeligt og ensformigt!
    Hvor er billederne taget? Det ligner sådan Fredensborg skole, men kan ikke få det til at passe med, at du skriver at outfittet stammer fra Snekkersten! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej Cathrine.
    Total ude af kontekst…. Tænkte på om du ikke kunne tænke dig at lave en collage med links og billeder af en masse fine gallakjoler? Du er så god til den slags, nemlig. God dag <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Det varmer mit hjerte at læse om dine bedsteforældre. Ville ønske det var mig som stadig havde mine, men min farmor og farfar har jeg aldrig mødt da de døde da min far var hhv 13 og 19 år gammel. Og min mormor døde tilbage i 1997 og min morfar i 2003 (han blev næsten 98 år!) så det er længe siden efterhånden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • i

    Helt ude af kontekst:
    Til jul postede du, Cathrine et billede af en mops-“julekugle”-dims på din insta. Nogle spurge hvor den var fra. Vil bare lige sige at jeg har set sådan en i areastores fysiske butik:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris b

    Hvor er det skønt at hører hvor meget du sætter pris på dine bedsteforældre! Jeg havde selv er fantastisk forhold til mine og jeg savner dem så meget, jeg havde desværre mistet dem alle inden jeg blev 24. Blir glad når de ældre værdsættes, fordi jeg synes de alt for ofte blir tvunget til at føle de er til besvær når de bare så gerne vil høres og byde på en kaffe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone M.

    Det er meget, meget dejligt, at sådan én som dig, der skriver så fint og dejligt, vil dele sin hverdag med sådan én som mig, der nogle gange svælger lidt for meget i hverdagsbanaliteter, såsom en køretur med mormor, eller en snak om kaffe med farmor. Jeg elsker, at du holder det simpelt, men alligevel, lader det fylde, hvad det har ret til, for det er præcis disse situationer, man skal huske at værdsætte og give plads. Dejligt, Cathrine, bare dejligt.
    Du spurgte for noget tid siden, om vi var trætte af OOTD, og hertil må jeg svare: absolut ikke (tværtimod), når bare denne slags indlæg også får sin plads. Derfor er din blog så pivhamrende lækker; der er plads til alt fra en filosoferen over gamle kloge damers ganske banale vise ord, helt over til præsentationer af haute couture, som jeg kun tør drømme om. Og somme tider i ét og samme indlæg… Jeg opdager netop nu, at dette indlæg var et OOTD, og jeg lapper billederne i mig, mens jeg varmes indvendigt af indholdet. Tak, og sov godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Sikke et fint og nært indlæg Cathrine! Tænk sig at blive mindet om livets små glæder sådan en stille søndag aften, inden en ny uge igen starter. Det gjorde mig helt glad, og du ramte mig lidt med hele stemningen, så jeg nu sidder og reflekterer lidt over små som store ting. Ligesom der skal være plads til på en søndag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dét sæt havde jeg også øjne på den anden dag. Men SU’pungen lod det hænge. Nu ærgrer jeg mig endnu mere, at jeg lod den tage styringen, når jeg ser, hvor fint det er på dig <3

    De ældre skal man passe på, værne om og ikke mindst lytte til. For de siger sgu nogle meget mindeværdige ting, der nogle gange efterlader rum for refleksion.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Hej C!
    Jeg sidder sgu og bliver helt smårørt over dine helt almindelige hverdagsfortællinger om dine bedsteforældre. Tak fordi du deler din verden og dine ord med os, det er vi rigtig mange der sætter pris på.
    Kh Karoline

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status pt: Syv måneder til - fuck letterpress