SKØNHED: Fem vigtige til vinteren

OOTD: Marineblå er det nye sort

rockpaperdresses, cathrine nissen, cos sequin dotted top, ganni coat, ysl universite bag
rockpaperdresses, cathrine nissen, cos sequin dotted top, ganni coat, ysl universite bag
rockpaperdresses, cathrine nissen, cos sequin dotted top, ganni coat, ysl universite bag
rockpaperdresses, cathrine nissen, cos sequin dotted top, ganni coat, ysl universite bag
rockpaperdresses, cathrine nissen, cos sequin dotted top, ganni coat, ysl universite bag
rockpaperdresses, cathrine nissen, cos sequin dotted top, ganni coat, ysl universite bag

Åh manner, jeg er træt af at være syg. Jeg hoster og hoster, min kæreste er ligedan. Vi har begge to luret den i ske i vores temmelig smalle sofa i dag oven på en formiddag med moster-niece-onkel-tid på Den Blå Planet.

Nu var vi selvfølgelig begge halvsløje, men manner der er også krudt i en fire-og-et-halv-årig! Hun er mega modig; stikker straks hånden ned til klappe-fladfiskene. Hun nusser slangen, som er ude af buret på fremvisning. Hun stikker hånden ned til melorme og andre laver med et; “hvor er de nuttede!!”. Det kan vist diskuteres, haha! Men hun er på bare så sej. Jeg håber, hun er så sej og modig altid og aldrig lader sig bremse af andres “er du sikker?”. Og så den energi hun ligger for dagen! Pheeew! Hun løber fra akvarium til akvarium, så nysgerrig og vil have det hele ind på én gang.

Det har egentlig været en rigeligt lang weekend med lidt for lidt tid til at slå sygdom ihjel. I går var jeg først ude til frokost med min mor og så med hende ude for prøve kjoler – min anden gang, hendes første. Der blev knebet én tåre. Én af kjolerne var anden gang den kom på – stadig meget flot. Det er omtrent dét, jeg kan fortælle lige nu – jeg har dog to tider hos andre i København, og så har vi i denne uge faktisk bestilt billetter til London, over til familiebesøg. Og der er også booket et par steder. Det er mega spændende, synes jeg. Jeg har lyst til at vise billeder og fortælle vidt og bredt om favoritterne. Men det skal man ikke. Jeg ved det godt. Det er jo bare så spændende. Jeg hader hemmeligheder! Det er det værste jeg ved – også at holde på dem, mine egne og andres, haha! Jeg gider det ikke. Jeg har lyst til at dele alle glæderne, men altså. Jeg vil jo også gerne overraske min kære forlovede på dagen i den helt rigtige kjole…

Efter kjoleprøve mødtes vi med naboer til diskussion af vores byggeprojekt (det samme jeg har nævnt HER og HER) – vi arbejder stadig på at kunne bygge en overetage på vores hus, og det ser faktisk ret godt ud. Naboerne havde gjort indsigelse mod projektet, så dem talte vi med og blev klogere på. Det er stadig rigtig spændende! Rigtig, rigtig spændende. Om aftenen, vi taler stadig samme lørdag, mødtes vi med min far og kone på Stedsans på toppen af Østerbro – det var anden gang, jeg havde købt bord dertil, og det var lige stor en oplevelse. Sæsonen er ved at være forbi deroppe, men overvej at tilmelde jer deres nyhedsbrev, så I kan få bord, når de forhåbentligt vender tilbage næste år. SÅ god mad.

En travl lørdag. Og i dag op og ud af fjerene – vi skulle jo på Den Blå Planet! JAAA! Jeg havde faktisk glædet mig. Det er et besøg værd, også for voksne.

Men resten af eftermiddagen er foregået på langs. Og det kommer aftenen også til. Ingen tøjvask. Ingen rengøring. Hvorfor ikke proppe de kedelige ting på en i forvejen kedelig mandag? Der er ingen grund til, at det skal trække en smuk søndag aften ned. Som kunne blive fyldt med hjemmelavet is og god film i stedet.

Jeg rebooter, drikker ingefærte, spiser masser af grøntsager og tager mine vitaminpiller. May the force be with me – bliv ikke forskrækkede, hvis jeg lyder som en 56-årig storrygende maskinførermand i morgen i radioen. It’s my new thing. Åbenbart!

PS: Outfittet er fra søndag for en uge siden. Den bluse har jeg haft på to gange siden, og den sidder nærmest fast. Nu jeg ikke er den store dyrker af sort tøj (selv om jeg faktisk har overvejet ikke-farven på mine ældre dage 😛 ), så er mørkeblå og grå mine klare favoritter til de der “jeg-ved-ikke-hvad-jeg-skal-have-på”-dage. Blå er så evigt elegant.

Adlinks: Boots – MiuMiu // Skirt – Kjær København // Top – COS // Coat – Ganni (new version) // Bag – YSL // Gloves – Moschino Cheap Chic // Photos by: Natulia
rockpaperdresses, cathrine nissen, cos sequin dotted top, ganni coat, ysl universite bag

   

15 kommentarer

  • […] nogen af jer kan huske vores lille drømmeprojekt (nævnt bl.a. HER og HER)? I sin tid, før vi skrev under på det lille hus, der ringede jeg til kommunen. Vi var […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camilla

    hvor er dine blå strømpebukser fra :)???

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    neeej? Jeg var også på den Blå Planet i søndags! Og jeg så dig slet ikke?? Øv for den (haha, sorry for stalker kommentar ?)
    Jeg kan ikke vente med at se dig i din brudekjole!! ? det bliver et stort øjeblik!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Haha, jeg glæder mig også selv meget til at se den! Til at se hvordan den ser ud 😛 Jeg var der tidligt – fra kl. 10-13 ca. du ved, mosterlivet <3 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    … Men måske du kunne sige, hvor du har booket prøvninger henne? Det kunne også være fint! (vi tager gerne alt, vi overhovedet kan få!! 🙂 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg ville elske at følge med i brudekjole-processen, men kan selvfølgelig godt se at det skal være en overraskelse 😉 Det kunne være du skulle lave en indlægsserie ala Sneglcille om jagten på kjolen? Selvom Acie vidst skrev noget om at man ikke må tage billeder til prøvningerne =/ Og så bliver det måske lidt svært.
    Anyhow. God bedring herfra! Og JA til mere mørkeblåt i livet 😀 Det må jeg lige huske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hehe, jeg vil helst ikke vise noget som helst, for hver gang jeg siger, jeg ikke er til noget, så udelukker jeg det i min kærestes hoved. Han skal helst ikke vide for meget 😀 Men jeg ville gerne.. Åh! Lige at have et par meninger med fra jer, det gad jeg gerne. Jeg må nøjes med min mor i prøverummet 😀 NYD varmen <3 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, ej jeg tænkte skam også bare til senere – sådan efter brylluppet agtigt 😉 Jeg synes også Adam skal overraskes bedst muligt! Er sikker på du i fællesskab med din mor og veninder finder den helt rigtige kjole og samtidig også får skabt nogle helt specielle minder sammen. Sådan en brudekjolejagt med ens nærmeste kvinder må være fantastisk <3
      Og TAK! Vi nyder varmen, kan du tro 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Pæææææn strik! Prøvede en, der minder om den, for nogle uger siden i London – fortryder måske en smule nu, at den ikke kom med hjem x) nåmenøh, netshopping, yes?
    God dag til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Haps haps haps 😀 Hvis man stadig tænker på den en uge senere, så er det altså et godt køb 🙂 God dag! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Den er simpelthen så fin den jakke! Overvejer at klikke den “nye” hjem fra deres hjemmeside, så jeg vil lige høre, om du vil mene, at den kan bruges om vinteren, eller om det nærmere er en efterårsjakke? 🙂
    Rigtig god bedring!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg har brugt den sidste vinter – jeg tror, jeg købte den i januar og brugte den helt indtil foråret. Men jeg har kører også altid strik under alle jakker, så jeg fryser sjældent 🙂 Den er bare så fin og klassisk og ret lækker i kvaliteten! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Wauw du er sprød at se på !! Og god bedring:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Det kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet kaldt, Mette 😀 Om nogensinde! Du er sørme sød, TAK! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Haha, der er jo en første gang for alting 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKØNHED: Fem vigtige til vinteren