Pizza + hund + blog + middelalder martial arts

Packing light, Thelma-style

thelmaINDLÆGGET ER UDGIVET I SAMARBEJDE MED VEET

Jeg er udmærket klar over, at min rejsemakker i #rockpapercali er en mand, og selv om både Geena Davis og Susan Sarandon er super rå i deres vintage Levi’s (dem vi nu ynder at kalde “mom jeans”), så må jeg nok hellere trække Brad Pitt-kortet på min kærestes vegne. Det bliver han sikkert glad for. Så det er nok nærmere Thelma og J.D., der om en måned drager til fjerne kyster.

Kors, jeg glæder mig. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har set Thelma + Louise et par gange den sidste måned, og min fantasi forestiller sig, at det bliver meget 1:1. Minus voldtægt, mord og politijagt. Det er klart. Mest af alt ser jeg for mig, hvordan vi kører i vores udgave af Thunderbirden – en Ford Mustang Cabriolet – med kalechen nede (i 50 graders varme, men det tager fantasien ikke højde for). Mig med silketørklæde om hovedet, store solbriller – allerede dér er vi mere på vej over i noget Marilyn Monroe-film og knapt så hårdkogt sejt som T+L-filmen. Men altså. Anyways. Jeg forestiller mig mine outfits i helt særlige situationer. I stribet bikini i Santa Monica. Min lidt mindre svedvarme udgave af de der vintage Levi’s – en denimnederdel – i LA’s gader. Den der vilde blå øjenskygge kan også sagtens inkorporeres!

Lige nu er jeg nået til så lavpraktisk en del af ferien som kuffertvalg. Min trofaste Samsonite er måske lidt stor og bokset at have med – jeg overvejer at finde mig en mere blød kuffert, der er mere fleksibel – på hjul, måske en fra Eastpak. Har I nogen gode bud? Den må ikke koste alverden, for alt overskud på kontoen er afsat. Jeg har min rygsæk, men den er bare træls i en måned, hvor vi også skal være pæne i Las Vegas osv.

Det gode er, at det, jeg pakker, er småt. Bikini. Sandaler. Solbriller. Kimono. Shorts. En let silkekjole. Og selfølgelig også mine uundværlige og topgrimme Teva-sandaler, haha! Jeg skal jo spendere 1/3 af tiden i naturen, trods alt.

Og så er der hele beauty-departementet, som sagtens kunne fylde en del i sig selv. Men det bliver simpelt. Hårfjerningsven. Solcreme. En god neglelak. Og så overvejer jeg faktisk at få lavet vipper – jeg synes umiddelbart, det er lidt praktisk ikke at skulle fedte med det store renseshow. Men jeg er ikke kæmpe fan af processen. Det kan nåes endnu.

Jeg giver jer tip om roadtrip-app i morgen – og så kan vi også lige tage en pause, bare på et par dage, fra al rejsesnakken.

Thelma siger godnat :-*

veet_pakkeliste

Adlinks: Nederdel fra River Island // Silketørklæde fra D&G // Sandaler fra Marni (på udsalg) // Solbriller fra Fendi // Bikini fra Ganni // Hvid top fra H&M // Spa wax fra Veet // Solcreme fra Purely Professional // Neglelak fra Nails inc. (fåes hos Sephora) // Ansigtssolcreme fra Rudolph Care // Donuts skal indtages i rigelige mængderthelma2 thelma-and-louise-reunion

 

   

19 kommentarer

  • […] er så småt ved at have styr på ESTA, baggage, solcreme og rejsehårtørrer og andre praktikaliteter. Vi har booket nogle få ting foruden vores overnatninger undervejs, og […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er netop returneret fra roadtrip i USA – og vi kørte i en Mustang Convertible, så har lidt tips og tricks 😉

    – Der kan lige præcis være to store kufferter i baggagerummet, men de må IKKE være hardcase, men bløde i det, så de kan ases og mases derned. Der skal mases lidt, men de kan godt være der!
    – Hvis I også har stor håndbaggage (a la kabinekuffert) med bliver de nødt til at ligge på bagsædet.
    – Tag i en Walmart ASAP og køb: Et billigt fleecetæppe til et par dollars (ingen grund til at slæbe det med fra DK – det fylder), en termotaske (igen, ingen grund til at slæbe det med fra DK) og evt. et SIM-kort med data, hvis du ikke allerede har et SIM til US (spørg efter det til turister, de ved, hvad du mener)
    – Fleecetæppet kan du bruge i bilen, når air-con bliver for koldt. Når I har parkeret bilen, og jeres evt. håndbaggage ligger på bagsædet, kan I dække taskerne med tæppet, så det ikke frister svage sjæle.
    – En termotaske var fint til at holde vand, sodavand, udskåren frugt og string cheese (VIGTIGT!) køligt. Termotasken holder det fint køligt hele dagen, og vi følte ikke, vi havde behov for en fancy termoboks, der kunne kobles til cigarettænderen.
    – Husk at have en solcreme i handskerummet, så du kan smøre de vandrette flader ind (især fødder og lår) ind. Når taget er nede, bliver man HURTIGT forbrændt.
    – Det er billigere at købe en GPS hjemmefra med Europa-kort og så tilkøbe et kort til USA.

    Rigtig go’ tur – glæder mig til at følge jer! Vil så gerne afsted igen snart!

    /Maria – modemedmere.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åhhh Maria! Det der kommer som kaldet! TAK TAK! Hvilke taske havde I pakket i? Vi kigger på dem her: https://www.facebook.com/Rockpaperdresses/posts/922386694466538 Men kan ikke helt beslutte os – hvor store var jeres? SERIØST bedste tips, tusinde tusinde tak <3 Vi har noteret det hele og kigger nu på GPS – sig til hvis I vil sælge jeres 😉 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marlene

      Uha, nu bliver jeg lige nødt til at høre nærmere her – er det virkelig billigere at købe GPS herhjemme end i USA? Og kan man ikke bare leje en GPS sammen med udlejningsbilen? Står nemlig også og skal afsted her om en uges tid.
      Mvh. Marlene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg fik lavet vipper sidste år inden jeg tog på ferie, og jeg var vild med det! Altså, indtil at jeg fik en alergisk reaktion for første gang i mit liv, og næsten ikke kunne åbne øjnene, fordi mine øjenlåg var blevet vældig tykke. Så jeg vil anbefale vipper, men det er måske en rigtig god ide, at gå op og få en prik-test en uge i forvejen – bare for at være på den sikre side. Det er så irriterende at være blind OG ligne en alien 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Shiiiit! Jeg har prøvet det én gang før og kunne godt tåle det – det irriterende for mig var mest ens vippers tilstand, når de falske ryger af :/ Shit hvor lyder det bare væmmeligt! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Tjek Tevas nye modeller ud, de er ret fede og samtidig dejlige for fødderne
    http://www.teva-eu.com/en/women-sandals/?icid=home_left_wbutton20150703

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      De er faktisk (næsten) pæne 😀 Men jeg har min gode gamle model, der har været med i Indien, den holder stadig 😛 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Det lyder som en dejlig tur! Glæder mig til at høre mere om den.

    Når du skriver at du vil have lavet vipper, mener du så farvet eller extensions? For sidst-nævnte er vidst ikke så godt for dine øjne! Læs evt. pudderdåsernes indlæg her: http://pudderdaaserne.dk/2014/01/15/risici-ved-eyelash-extensions/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg har en sort eastpak rullekuffert, den er i samme materiale som deres klassiske rygsække. Den er jeg rigtig glad for! Ellers ville jeg da anbefale dig en rygsæk, der også fungerer som en almindelig sportstaske, fra North Face, kender du dem? Dem der fås i alle regnbuens farver. Jeg har den i gul og bruger den på Roskilde. Men den er måske lidt dyr hvis budgettet er stramt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Haha, jeg pakker også mine røvgrimme Teva-sandaler med i rygsækken! (rejser 6 uger til Mellemamerika om 14 dage). Jeg føler mig SÅ usexet med dem på, men det er trods alt det mest praktiske hvis man skal være outdoorsy 😉 heldigvis synes min mand, at kvinder i fornuftigt fodtøj (vi snakker Teva, vandrestøvler etc.) er sexede…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Anne, jeg vil påstå, at du er heldig at have sådan en mand, haha! Jeg tror ikke min kæreste er ligeså “sympatisk” på det punkt 😀 Men who cares, sådan er det altså bare, praktisk fodtøj er vejen frem! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina Astrid

    I hvert fald i de større byer er masser af billige gode skønhedsklinikker, hvor du kan blive vokset – hvis du vil slippe for at medbringe din hårfjerningsven. Da jeg boede i Californien for 3 år siden, kostede en Brazillian ca. 120 kr 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Uhhh! Så er der bare lige dén med at skulle overgive sit.. skræv, for at være ærlig, til en fremmed 😀 Men det er et godt tip! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • monica

    Har boet et år i San Francisco, så jeg har et lille råd til, hvad du skal pakke dertil. Det bedste vejr i SF er faktisk omkring marts, så nu hvor I skal afsted i august, så pak tøj så I kan klæde jer i mange lag. Det er koldt morgen og aften, men varmt midt på dagen. Temperaturen svinger helt vildt. Og hvis man bare skal gå lidt i bakkerne, så sveder mig virkelig. Vejret veksler rigtig meet fra dag til dag. Tågen om morgen er tyggere end det meste, mam har set her hjemme. Så pak lag!
    Når I nu er i SF, så er the Japanese Garden i Golden Gate Park en virkelig fin ting at se, der er ikke pakket med turister, fordi det ikke loge sådan er npget, man kender til. Så afslappende der inde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Du burde tjekke Days store rejse taske ud – den et helt blød – et stort rum i midten og nogle små i siden. Virkelig smart og praktisk også synes jeg den er pæn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizza + hund + blog + middelalder martial arts