Hverdagsglimt

Snaps fra feriealbummet

Godmorgen <3

jeg savner virkelig, virkelig, virkelig vores ferie i USA. Det var simpelthen den fedeste tur, vi nogensinde har taget. Så meget forskelligt vi så. De vildeste afkroge. Sære mennesker, amerikanere der ikke har set meget andet end nabobyen. Følelsen af at være helt alene i verden og lidt bange for at løbe tør for benzin midt i ørkenen. Maden, grinene, glæden. Åh jeg kunne gøre det igen og igen!

Jeg kan KUN anbefale jer roadtripping som rejseform. Det er så dejlig fri en måde at rejse på. Man kommer helt tæt på, fleksibileteten, eventyret. Det behøver slet ikke være små fem uger som os. Vælg en mindre distance – det vigtigste er ikke at gabe over for meget, så man ikke ender med at stresse af sted. Gå for en bil, der er rar at spendere både fire og ti timer i. Vi havde meget få dage med otte-ti timers kørsel, men det kan ikke undgåes på så stort et område.

Flere af jer har spurgt til budget. Vi har regnet en pris ud med bil, shopping, overnatninger, mad – alt undtagen selve flybilletterne. Vores pris var ca. 10.500 kroner pr. mand pr. uge. Vi har ikke valgt den dyreste bil men heller ikke den billigste. Vi har ikke shoppet helt amok men alligevel købt souvenirs. Vi har boet på et par gode hoteller, en masse airbnb men også campet. Vi har spist godt, og vi har ikke en eneste gang tænkt, at vi skulle spare. Efter vi blev forlovede, så holdt vi os heller ikke tilbage.

Vi tjekkede op med, hvad min far havde spenderet måneden inden i USA med sin kone og bonusdatter. De havde været i New York og kørt rundt i New England – de havde brugt ca. det samme pr. mand pr. uge. Det kan godt gøres billigere, men USA er også dyrt lige pt. En af de store danske USA-roadtrip-blogs (yes, den niche findes selvfølgelig) tippede tilbage i 2009 (hvor dollaren var lavere) om en pris på 25.000 for tre uger – det svarer til ca. 8.500 kroner. Det passer altså meget godt med vores brugte beløb. Man kan gøre det på et hav af måder; bruge offentlig transport osv. Men det er ikke helt off.

Jeg kan altså KUN understrege rejseformen. Vi har roadtrippet på østkysten af USA, nu på vestkysten og vi taler om en stor bryllupsrejse i 2017 til sydstaterne. Når man først har taget første tur, så vender man tilbage. Tjek evt. vores endelige rute i Californien HER.

Jeg har stadig et hiking-indlæg igang, men jeg har simpelthen ikke kunne finde de kort, jeg tog med fra parkerne. Det slog mig i går aftes, at de nok ligger i en kuffert. Det kommer!

Og så får I en bunke feriebilleder fra verdens fedeste ferie. Nu tager vi til London torsdag efter arbejde, det er nu også dejligt. Priviligerede liv!

cali5_23

^^^Hiking i vand i syv timer i The Narrows, Zion National Park. BEDSTE HIKE!

cali5_22^^^S’mores o’clock – den smukkeste aften på turen, i Zion National Park. Vi fik den perfekte teltplads lige ned til en flod. Vi sov uden regnslag på teltet, så vi havde frit udsyn til stjernerne.

cali5_8^^^Uredigeret natur i Zion – der var det vildeste lys, som vi kørte ind i parken

cali5_7

cali5_20

^^^Kulturchok, haha! Direkte fra at sove under åben himmel kom vi til Las Vegas

cali5_19

^^^Klassisk!

cali5_18

cali5_17

^^^Vi brød os virkelig ikke om Las Vegas, men vi fandet den gamle “Strip”, som var SÅ fin, masser af gamle neonlys og charme

cali5_16

cali5_15

cali5_14

cali5_13

cali5_12

cali5_11

^^^Kontraster er der nok af i Las Vegas.

cali5_10

cali5_9

^^^Vi endte med at skrotte andendagen i Las Vegas og blev kun én nat i byen. I stedet fandt vi en camper midt ude i Mojave-ørkenen gennem airbnb, og det var MAGISKE nætter!

Skærmbillede 2015-11-24 kl. 22.19.53

^^^Se bare udsigten fra de udendørs mineralske badekar (billedet er hugget fra min kæreste)

usa17

usa16

^^^Gennem Mojave, gennem Death Valley og til Yosemite National Park og byen Bridgeport, som blev vores “lejr”, når vi hikede i Yosemite

usa15

usa14

^^^Fra Yosemite kørte vi mod Sonoma County og vinland, og derfra til vidunderlige San Francisco

usa13

^^^Jeg kan huske, vi blev enige om at skrotte det billede til insta for at tage et nyt. Simpelthen fordi man kunne se den fine ring, og ingen vidste jo noget hjemme endnu. Uhh vi var meget skrappe med de billeder, hah!

usa11

usa10

usa9

usa8

^^^Der findes ikke nystrøget tøj efter en måneds roadtrip

usa7

^^^Fotograferne liner op hen på eftermiddagen for at være klar til at fange det rigtige lys over Painted Ladies, som husene hedder foran dem

usa6

usa5

^^^Fra San Fransisco ned ad Highway 1 – den smukkeste køretur, vi nogensinde har gjort

usa4

usa2

^^^Los Angeles – jeg var vild med byen!

usa1

usa3

   

33 kommentarer

  • Bettina

    Super fedt og læse om jeres tur! Er selv i gang med planlægning af en 3 ugers roadtrip i Californien (og selvfølgelig en afstikker ud til Grand Canyon osv).
    Jeg glæder mig især til naturoplevelserne og at hike

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastiske ferieglimt og stemning! Det lyder som den bedste tur Cathrine!
    Min kæreste og jeg er også bidt af eventyr og rejseri, og har netop startet en lille rejseblog vi kalder ‘happy hikers’ – simpelthen fordi vi også er blevet helt bidt af at hike og komme helt tæt på naturen på den måde… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Vi får mere og mere styr på vores roadtrip næste år, og brugte dine indlæg som inspiration og faldt over at I havde planlagt flere nætter i Napa – what happened? Passede det bare ikke ind, eller?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Sikke nogle skønne billeder! Jeg er selv lige kommet hjem fra seks uger i USA, og jeg savner det så meget!

    Jeg havde ikke bil i LA og San Francisco, så jeg bliver nødt til at komme tilbage dertil med bil, så jeg kan opleve de mange smukke områder omkring byerne og langs kysten.

    Jeg var heller ikke særlig stor fan af Las Vegas. Jeg sammenlignede det lidt med nytårsaften. Der var lagt op til den helt store fest, men virkeligheden levede ikke rigtigt op til det. I hvert fald ikke for mig. Jeg tror simpelthen, mine sanser kom for meget på overarbejde. Chippendales og Rio’s rooftop bar kan dog anbefales 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan nok heller ikke skjule at vi er kæmpe fans af roadtrip! Netop fleksibiliteten og friheden gør det simpelthen til en så god rejsemåde, og det passer virkelig godt til os.
    I nat tager vi flyet fra Bali til Australien for at påbegynde en roadtrip der, og jeg GLÆDER mig. Efter at have brugt offentlig transport i nogle måneder, trænger vi til at mærke luft under vingerne og nyde den frihed der følger med når man har egen bil. At der er plads til bioture, hiking, late night snack runs, drive-in og generelt bare køreture ud i det fri uden GPS’en slået til. Det bliver rart ikke at skulle forhandle om en pris for en chauffør for at kunne blive fragtet videre, men at vi selv kan fragte os til næste punkt 😀
    Jeres billeder ser heeeelt fantastiske ud, og jeg kan godt forstå I overvejer en tur mere! Det gør vi også selv 😉 Og så skal jeg helt sikkert lige snage lidt mere grundigt efter nogle tips her 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Puha, ja, det er virkeligt dyrt lige nu – bor pt. i North Carolina (på udveksling), og det koster simpelthen kassen! Det er billigere at spise ude end derhjemme, men det er noget dyrere at handle i supermarkedet, så det er lidt en mærkelig mellemting.

    Når det så er sagt, så er det altså dét værd – især med roadtrips.
    Har været på et par roadtrips gennem staterne (den ene nærmest samme tur, som I tog), og det er fantastisk. Jeg synes til gengæld, at det var meget sjovt at se Las Vegas – det var anderledes end forventet, mere kulisseagtigt, men meget fedt at se, og jeg ville gerne tilbage engang, nu hvor jeg er kommet på den anden side af 21 år (hvilket jeg ikke var sidst) 😉
    Det var alt for varmt om dagen, men om aftenen var det meget spændende.
    LA sagde mig ikke det store, men vi nåede vist heller ikke at få set så meget af den, da vi både startede og sluttede dér, og det derfor var præget lidt af at rejse til og fra osv. Så måske jeg skulle se den igen og give den en chance til.
    San Francisco er skøn 🙂 Den kunne jeg så godt tage til igen.

    Nå, nok om min rejsefeber – smutter til Hawaii om et par uger, så må hellere styre mig lidt 😉
    Det ser ud til, at I havde en skøn tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Fine billeder, skønt at hive dem frem på en hverdag i november!
    Er nysgerrig for at høre hvad I ikke kunne lide ved Las Vegas?
    Har aldrig selv været der, men tænker heller ikke at det står øverst på ‘listen’, om man så må sige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Ja, jeg nyder også at sidde og kigge “kataloget” igennem på instagram, når jeg sidder våd af regn efter cykeltur til arbejde 🙂
      For os handled det egentlig om lidt forskellige ting. Både den kontrast vi kom fra med at være tæt på smuk natur, men også al den grådighed, ekstravagance og mere-vil-have-mere-kultur, som er i Vegas. Vi talt lidt om, at det nærmest er alt dét der er galt i USA samlet på ét sted. Ekstrem fattigdom og folk på gaden, druk, hor, stoffer, gambling. Hvis man kommer flere venner for en nat, så er det sikkert sjovt. Men vi hverken gambler, gider pools eller druk, så det faldt nok bare ved siden af os som typer. Jeg kender en del, der synes det er FANTASTISK. You either hate it or love it 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    SKØNT indlæg! Og dejlige billeder 🙂
    Min kæreste og jeg overvejer en tur til Cuba i en uges tid, hvorefter vi mødes med min svigerfamilie i Californien til roadtrip, som nok bliver en del præget af ture til vingårde! Jeg håber, vi finder nogle gode 🙂

    God aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh Cuba <3 Der var vi i næsten tre uger for to år siden. VIDUNDERLIGT sted. Virkelig! Musikken, folkene, stemningen, stilen, duftene og farverne. Det er et godt valg! Der er SUPER mange gårde i Cali, så det er slet ikke så svært! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catherine

    HOLD NU OP nogle fantastiske billeder! Vh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Min kæreste og jeg tog på en 4-ugers roadtrip til Balkan for et par år siden, vi var i Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Montengro og Albanien. Det var simpelthen den fedeste tur og vi oplevede så mange ting, som vi aldrig havde oplevet på en standard charterferie. Siden hen har vi rejst i store dele af verden, senest 9 måneder i Latinamerika, men en USA roadtrip har vi stadig til gode. Jeres tur ser helt fantastisk ud og det har været så hyggeligt at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      MAND! Hvor er I seje!! Sikke et eventyr! Det lyder simpelthen for vildt! Både Balkan-turen – sådan en havde jeg simpelthen aldrig fundet på, det er virkelig cool! men også ni måneder i Latinamerika – WAUW! Næste eller næste-næste tur må være USA 😀 I vil else det! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du får virkelig roadtrippin’ til at lyde så nemt! Ret problematisk, med en kæreste, som drømmer intense drømme om netop det. For jeg tror sgu ikke jeg tør kaste mig ud i det! Det der med at være på farten hele tiden, sove et nyt sted hver/hveranden nat og så mange timer i en bil. Jeg er svært bange for, at jeg er aggressivt anlagt til den rejseform, hvilket er super ærgerligt, for det ser virkelig både magisk, smukt og fantastisk ud 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh jeg ville ønske, du kunne overskue det, Lisbeth. Det er den smukkeste rejseform sådan bare at være alene på vejene. Man behøver slet ikke køre hver dag, vil jeg sige. Vi sørgede for 2 nætter hvert sted som minimum. I San Fran havde vi en uge, i Sonoma havde vi også næsten en uge 🙂 Det er bare så vidunderlig en måde at være sammen på, jeg kan nærmest ikke understrege det nok. Man behøver heller ikke rejse i en måned men kan sagtens nøjes med mindre rute og så tage to uger. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • JEG savner også jeres ferie i USA haha! Jeg savner i hvert fald dine fine “postkort” her på bloggen. Så rigtig fint med sådan et indlæg med tilbageblik. Giver mig igen, igen lysten til at tage på roadtrip næste sommer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hahaha, det er jeg vild med Jeanette! Jeg ville også ønske, at jeg havde skrevet endnu flere – de tog så lang tid, så det blev ikke til så mange, men åh mand! Vi må jo “bare” gøre det igen 😛 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg ABSOLUT ÆLSKER dit første billed. Der VIL jeg hen! BASTA! Da jeg pt. ikke har nogen rejsefælle kommer jeg nok ikke lige afsted lige med det vuns (Jeg tænker at det ikke er det bedste solo-backpacker-rejsemål 🙂
    Den dag jeg skal afsted håber jeg at jeg husker at tjekke jeres rute ud… wow 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ane

      Jeg kan helt klart anbefale dig at tjekke Trek America’s ture ud. Jeg har lige været “alene” afsted på en tur tværs over USA sammen med 9 andre, der også rejste alene, og det var den bedste tur! Selvfølgelig ikke helt det samme som en roadtrip med en kæreste, men helt sikkert anbefalelsesværdigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      Hvad stod sådan en tur i for dig i kroner og ører? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ane

      Selve turen (transport og overnatning) kostede 25.000 for tre uger, og så kommer flybilletter, mad og lommepenge oveni, så det er selvfølgelig ikke en billig tur, men de har også kortere ture og campingturen, som er billigere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Jeg vil også lige anbefale jer at læse med hos Mie, der tog til Californien i sommer alene: http://wewonder.dk/2015/07/hvad-jeg-laerte-af-at-rejse-alene/ Det så også ret fantastisk ud! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christinna

    Åååh! Min kæreste og jeg skal selv roadtrippe i Californien til sommer. Det kan godt være lidt overvældende og svært at vælge rute og attraktioner, men da jeg viste ham jeres endelige rute, sagde han: “Jamen det er da bare det vi gør”. Og med alle disse billeder glæder jeg mig endnu mere. Tak, tak, taaaak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hvor er det bare godt – der ligger også sygt mange billeder på insta under #rockpapertravel 😀 Det bedste tip jeg kan give – hike og camp så meget som muligt OG spar op 😛 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Mere!! Og så kan jeg kun anbefale sydstaterne, uhhh det er nice 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Haha, jaaa! Jeg vil også gerne dele meget mere 🙂 Hvor har ud været i sydstaterne? KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette S

    og lige med dit indlæg røg min frygt for terror og rejser lige lukt i skraldespanden 🙂 Er klar til at pakke mand og barn og drøne afsted igen.Smukke billeder – jeg er helt vild med dit hikingbillede…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      SÅDAN Mette, ud og oplev, man kan ligeså godt dratte ned af sofaen og slå hovedet 🙂 Og tak! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Uh, painted ladies var den ene ting vi ikke nåede, da vi var afsted sidste år :/

    Det må blive næste gang. Tilgengæld så vi de vildeste kæmpestore træer i Sequoia! Og kørte RV. Og havde en treårig med 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Åh de er også så overvældende smukke, de træer! En RV-tur lyder eminemt og er også på vores liste – dog med børn, ligeosm jer, en dag 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Ej, hvor er den fine hvide nederdel fra (billedet med kokosnød-drinken)? Jeg var også i USA i sommer og jeg vil også afsted igen NU 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Den købte jeg på udsalg hos Designers Remix i foråret 😀 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagsglimt