Tricks til at udnytte din lille altan eller gårdhave

Sommer 2017: Bilferie coming up

Glædelig helligdag <3

Det er den sødeste tid af året, ikke? Påskedage, pinsedage, bededag, kristi himmelfartsdag. Nu må det snart være slut, hvad? Vi bliver så pokkers forvente…

Og nu vi er ved alt det gode – vi gik for første i en lille evighed videre i Eurovision i går. Hvad giver I mig?! Det er da helt igennem vidunderligt altså. Ej, men for filan! Det trængte vi til. Virkelig. Spottede allerede i går overskrifter på nettet som “SÅDANJA!” – for helvede altså, haha… Så I showet?

Jeg håber, I har dejlige planer for denne lille ekstra gave af en dag. Vi skal arbejde, ha! Begge to. I det mindste begge to, så ingen fornærmede. Men så kan vi om halvanden måned se frem til fritid og frihed på landevejene. Vores sommerferie tager så småt form.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Det slog mig forleden, at hvis man kører på ferie rundt i Europa, så kalder man det bilferie. Alle ferier i min barndom, hvor vi satte os i min fars flaskegrønne Citroën Xantia, der tog vi på bilferie. Men så blev jeg ung og smart og tog til USA, så var konceptet opgraderet til road trip. Selv om jeg stadig fragtede mig rundt i en metalkasse på fire hjul. Er der andre, der har lagt mærke til den distinktion i sproget?

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Men vi tager altså på bilferie. Det kom sig lidt af flere ting. Vi købte for et par år siden bil, og vi har aldrig været på tur i den. Det er jo så hyggeligt! Vi har været på mange bilferier i barndommen. Bare den tur vi tog til Frederiksminde og Møns Klint, det var så hyggeligt. Mig på musik og snacks, Adam på rattet. Perfekt fordeling. Men for os har bilferier/roadtrips været lidt en USA-ting og i øvrigt rimelig dyrt – det behøver det jo slet ikke være, hverken det ene eller det andet. Og så bestilte vi faktisk billetter til Coldplay på Stade de France i Paris den 15. juli. Hvorfor ikke køre derned? Gøre en tur ud af det?

Så det gør vi. Og jeg glæder mig helt vildt!

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Det fede hver en bilferie er, at vi er totalt fleksible. Vi har for længst booket hotel i Paris, da det ligger lige omkring Bastilledagen, og vi tænkte, der var nok var run på. Men ellers er vi åbne. Det er også samtidig det, der gør, at vi glemmer at planlægge det. Det er så åbent og løst, at vi slet ikke får lagt noget fast. MEN. Nu har jeg forsøgt mig med et lille overblik. En ruteplan. Først var tanken at ramme Amsterdam og så køre den vej over, men nu tror jeg faktisk vi gør det den anden vej rundt.

Vi er rimelig fleksible på vores afrejsedato – HURRA for livet som selvstændig. Men vi skal være nået til Paris den 11. juli, og i sidste ende skal vi nå hjem til Musik i Lejet den 20. juli.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie

Dag 1-2: København – Prag (780 km, så evt. stop i Berlin)

Dag 2-5: Prag

Dag 5-7: Undervejs til Paris (Ca. 1000 km og det længste stykke at køre)

Dag 7-12: Paris

Dag 12-16: Amsterdam (fra Paris til Amsterdam ca. 500 km)

Dag 16-17: København (Fra Amsterdam til København ca. 790 km)

Alt i alt er det ca. 3000 km, og det tager I sin fulde længde 34 timer at køre, hvis vi tager det i et stræk. Det vigtigste for os bliver at kunne tage det i vores tempo. Kom endelig med foreslag til ruten, byer vi skal besøge, ting vi skal osv.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Det er altså den fedeste ferieform! Vi kan sagtens rejse sådan i en måneds tid uden at skændes det mindste, selv om vi er intenst sammen. Jeg tror, det er fordi, vi begge har hver vores roller, noget at tage os til. Adam skal køre, og jeg skal vise vej. Og så taler vi bare sindssygt godt sammen på vejene og kan vende hele verdenssituationen på en ny måde, fordi vi oplever undervejs og ikke behøver stirre hinanden i øjnene under samtale.

Vi har booket Hotel Henriette i Paris (reklamelink) efter et gammelt tip fra jer. Men ellers har vi ikke booket noget, så har I et bud på noget vildt dejligt og gerne ikke alt for dyrt, en lille perle – enten i Prag eller Amsterdam eller på ruterne imellem byerne – fx i Champagne, så del dem endelig. Gerne airbnb men også sagtens hyggelige hoteller. Vi har faktisk også talt om at tage telt og luftmadras med, så det kan også være herlige campingpladser undervejs, hvis I kender til dem.

Det fedeste kunne være, hvis vi kunne slå sæderne ned i bilen og sove i den. Det drømmer jeg om at prøve en dag; have en bil man kan overnatte i. Men vi ville stikke ud af bilen fra knæene af med vores lille up. Det går nok ikke i denne omgang.

PS: Jeg blev helt varm om hjertet af at kigge mine gamle Californien-roadtrip billeder igennem – alle her i indlægget kommer fra den tur. Læs evt. guides til hikes, til mad og rejsebeskrivelser fra vejen samlet lige her.

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

Rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, bilferie europa

   

44 kommentarer

  • Ane

    Sidst jeg var i Amsterdam, boede jeg på Zoku som er et lejlighedshotel med studiolejligheder som er megafedt indrettet, og en skøn tagterrasse. Man kan også besøge baren selvom man ikke bor der, så selv hvis I ender med at bo et andet sted, kan jeg anbefale at tage en drink deroppe (de havde g&t til 5€ om fredagen da jeg var der).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ejj, det lyder som en fantastisk ferie.
    Vi, min kæreste og jeg, skal også til Paris. Jeg faldt totalt for det hotel, I har booket, så nu har vi også booket det 😀 Jeg elsker Paris. Jeg var der i 7 uger for snart 5 år siden og har ikke været der siden. Det bliver skønt at komme tilbage 🙂

    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Ejjj det er jordens bedste by, elsker den! Hav en fantastisk tur! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    For et par år siden drog jeg på bilferie med min far og min søster (efter mange års afsavn fra barndommens bilferier). Vores rute gik til Bruxelles, Amsterdam og efterfølgende Normandiet. Her må jeg slå et ordenligt slag for byen Deauville, som eftersigende skulle være der, hvor pariserne selv tager på ferie – noget i du med hvad Tisvilde, Hornbæk etc. er for mange københavnere 😉 Her legede vi et hus beliggende i det smukkeste landskab, hvor vi hver dag kørte ture rundt til diverse seværdigheder og mærkede historiens vingesus og derudover nød de kilometer lange og ligeså brede sandstrande beliggende ved kyststrækningen ud fra Deauville. Alt i alt en helt eminent blanding af vanvittig smuk natur, historie, strand og fransk charme i sin aller bedste forstand <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    plat du jour (http://www.le-plat-du-jour.de) i hamborg er en vidunderlig og meget fransk bistro i hamborg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Stop i Gent på vejen. En af de hyggeligste byer jeg har besøgt i Europa, bare google-image “Gent” så er du nogenlunde med på hvad jeg mener. Der er desuden øl, vafler, pommes frites og Belgiens bedste shoppinggader.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg vil også sige Utrecht! Meget Amsterdam agtig men langt færre turister og (hvis man altså må sige det) hyggeligere og flottere kanaler og restauranter helt nede ved kanten. Universitetet gør, at der er et fedt miljø og masser af små musik og madfestivaller i parkerne rundt om i byen. Bestemt anbefalelsesværdigt. Vi havde base der og tog til Amsterdam 1/2 time med tog. fine fine byhuse som man kan air bnb’e.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Min kæreste og jeg var i Amsterdam og Utrecht sidste år – dog fløj vi derned.
    Der er allerede mange gode inputs til Amsterdam, men jeg vil helt klart anbefale Utrecht.
    Byen ligger ikke langt fra Amsterdam, men har en hel anden “feel”. Der er en hel anden ro på den cool måde.
    Byen er bedst kendt for sit meget, meget høje kirketårn. Der er en sjov historie bag, og udsigten deroppefra er helt fantastisk. Om aftenen er der lysshow og musik i/ved tårnet.
    Men Utrecht har også masser af små, sjove butikker med vintage, kunst og lokale designere. Lækre restauranter (Firma Pickles har de bedste burgere!) og cool barer.
    Den her Facebook-side er rigtig fin til at finde de gemte perler i Utrecht: https://www.facebook.com/greatlittleplaceutrecht/?ref=ts&fref=ts
    Folk i byen er simpelthen så søde og venlige – de bliver så glade, når folk tager turen fra Amsterdam til deres “lille” by. Det blev sgu en hel roman, men jeg elsker Utrecht! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Sprog er sjovt. Jeg ville aldrig kalde mine barndomsferier for bilferier, men kør-selv-ferier 😉 men jeg vil give en anden læser ret, bilferie er mere at køre et langt stræk, holde ferie og så hjem. Jeres tur passer meget godt med et Road-trip med mange stop 👌 Jeg er lige kommet hjem fra New York og om 6 uger står den på ferie på Gotland med min kærestes familie. Det bliver noget helt andet end 8 dages storby.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    I bør helt sikkert overveje at besøge outlettet i Metzingen syd for Stuttgart, et af de bedste outlets i Europa IMO. Jeg har bl.a. købt klassiske ting som kashmirvinterfrakke fra MaxMara og trench fra Burberry der. Kan i øvrigt kun tilslutte mig tippet om Alsace, alternativt en tur til Mosel, og tage en lille vintur. Lyder som en dejlig ferie I har planlagt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlie

    Jeg vil dog lige slå et slag for Prag, hvor jeg selv har boet i et halvt år på udveksling. Måske det er en afstikker på turen, men byen er så smuk og så er det billigt! Vi taler 5-stjernede hoteller og michelin restauranter i et helt andet prisleje end herhjemme. Så der vil I kunne fornøje jer med lidt luksus. Bo dog uden for Old Town (ex i det hippe Karlin), da turistmængden i Old Town og omkring Karlsbroen er vanvittig om sommeren. Og læs bloggen https://www.tasteofprague.com/pragueblog/ for inspiration. Folkene bag bloggen har virkelig styr på deres by (og udlejer faktisk også en cool lejlighed til besøgende).
    Jeg vil også lige nævne Karlovy Vary, som er den fineste lille spaby i det vestlige Tjekkiet. Virkelig et besøg værd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det fantastisk. Er også vokset op med bilferie, og der er intet bedre. Fortsætter nu bilferier i stor stil med min kæreste, senest kørte vi hele Puerto Rico rundt på ni dage. Det kan varmt anbefales. Kører i et smut forbi Berlin, har jeg boet i den dejlige by i tre år og har et hav af hipster-tips til jer. Jeg har også udgivet en guidebog til byen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Antwerpen er en skøn by! Vi boede på HotellO (jeg tror ikke at det var super billigt, men sådan et skønt boutique hotel)
    Og Brugge er også en rigtig dejlig by. OG veredens eneste pommes frittes museum ligger der 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Ej, smut forbi vindistrikterne i Alsace. Kan anbefale Domaine Léon Boesch, som har mega skønne hvidvine!

    Ps. Jeg oplever altså store problemer med dine links i min chrome til mac. De er blevet skæve og svære at ramme. Det er lidt ærgerligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså jeg har altid tænkt at bilferie = køre på ferie, være samme sted i 14 dage-ish, køre hjem igen. Roadtrip = kørende ferie med forskellige stops og destinationer. Men kan da godt være at det bare er mig, der altid har set sådan på det 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Nürnberg er en virkelig fin by med en smuk gammel bykerne. Der kan man sagtens bruge en dags tid. Kan også, som en anden også nævner anbefale et stop i schwarzwald – fantastisk natur, skønne gamle spa-byer og ikke mindst KAGE!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lizette

    Jeg ville helt klart også stoppe i Antwerpen, nu kender jeg jer jo ikke men ud fra hvad man læser her tror jeg virkelig at I vil kunne lide byen! 🙂 Derudover lyder det som en helt suveræn tur. Nu er jeg lidt af en tysker-lover, så et stop i Dresden, Nürnberg, Karlsruhe eller Mannheim (især først- eller sidstnævnte!!) kan også anbefales.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Får I mulighed for det, er byen Oudewater i Holland den fineste lille by med kanaler. Byen Chartres i Frankrig er også fin. Eller et besøg i Monets have i Giverny! Åh jeg mindes en bilferie i Frankrig med mine forældre, da jeg var barn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lizell

    Jeg kørte selv Luxemborg-Paris-Bruxelles-Amsterdam forrige sommer, og jeg klart anbefale bare en kort afstikker til Bruxelles, som faktisk et en rigtig hyggelig by😊 Og så har en Parlamentariet – et gratis interaktivt museum om EUs historie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor ser den rute god ud med en masse lækre stop 😀 Vi har også selv en lillebitte plan om noget bilferie/roadtrip (ja, det er sjovt med valg af ord afhængig af hvor i verden man kører rundt 😛 ), men lige nu afhænger det af nogle andre end os, og det gør planlægningen ret stressende 🙁 Glæder mig til at følge med I jeres tur! Og skidegod ide med Coldplay!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Jeg glæder mig sådan til at min kæreste og jeg får kørekort (bedre sent end aldrig, haha) om en måned. Vi har snakket meget om at skulle på tur i Europa næste år, gerne i vores nykøbte Toyota, med et gammeldags kort og telt i baggagerummet. Jeres rute ser rigtig fin ud! Personligt ville jeg nok droppe Prag og så holde mig i Vesteuropa for at have mere tid til at køre rundt i de små flækker og sprækker. Jeg ville synes det var meget federe at kunne fordybe mig i et område (hvis Vesteuropa kan kaldes det) end at skulle nå så meget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja V

    Jeg bor i Haag, så mine tips er i det hollandske 🙂

    Af byer vil jeg anbefale Rotterdam og Delft.
    Rotterdam er lækker storbysagtig med lækker shopping, mad og pæn arkitektur. Sov evt. på Hotel New York (ikke den billigste option though), som er den gamle terminal, hvor skibene sejlede til NY. Er også en ret god restaurant til alle måltider.

    Delft er bare lille og hyggelig. Bor selv kun 6-7km derfra og det er yndlings at cykle dertil i weekenderne. Drik kaffe og spis frokost/morgenmad på Kek:)

    Haag er også fin, og der er hyggelige shoppinggader og spisesteder. Bedste kaffe: Lola’s bike and coffee 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Bilferie er fantastisk! Når I alligevel er på de kanter, vil jeg stærkt anbefale jer at besøge Heidelberg eller Freiburg. Schwarzwald er et vidunderligt og ret overset område.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en skøn tur!
    Jeg er stor fan af bilferie – Europa indeholder virkelig mange fine steder.
    Jeg vil anbefale at I kører ud til vandet i Holland. Der er rigtig mange fine, små byer, med blomsterende forhaver, havne fyldt med små både, og idyl for alle pengene. Vil særligt anbefale Veere, som er den skønneste lille by med god mad og stokroser alle vegne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Åh, det vækker minder! Min kæreste og jeg havde også en måned på Europas veje sidste sommer – HELT fantastisk! Jeg vil virkelig anbefale jer at lave en lille afstikker til Strasbourg på vej til Paris! Det var et af højdepunkterne på hele turen! Det er den fineste by med vanvittig lækker mad til overraskende billig penge. Vil anbefale Au Crocodille, hvis man går efter en lidt fancy michelin-oplevelse med hvid dug, en polstret stol med guldben til tasken, personlig tjener osv. Derudover fik jeg den bedste risotto på L’Oignon, som generelt serverer afsindig lækker mad men i super casual omgivelser med udendørsservering på den lille brostensbelagte gade.
    Derudover vil jeg klart anbefale jer at tage telt med! Det gjorde vi, og havde en fin blanding af AirBnB, telt og et par enkelte hotelovernatninger. Colmar, som ligger lige syd for Strasbourg er SÅ fedt at campere i. Det er jo hjertet af Alsace, så lej et par cykler og tag på vinsmagning rundt omkring i området. Folk er så søde, og man får smagt en masse spændende vin, man måske ellers var gået glip af. Her vil jeg især anbefale Rolly Gassman (et must hvis man er glad for alsasisk vin; især deres mange Riesling er helt fænomenale!) samt Bruno Hertz. Kan lige finde vores bedste camping-spots frem, hvis du er interesseret! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Her vil jeg istemme Strasbourg! OG, hvis det ikke er en alt for stor afstikker til ruten, så helt sikkert den lille by, Ribeauvillé. Simpelthen SÅ fin og idyllisk, med bindingsværks-huse og så bugner byen af bagerier, der serverer de lækreste franske kager! Helt bestemt et besøg værd 🙂 Er næsten sikker på, at det er muligt at campere i nærheden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Jeg bliver altså også nødt til lige at slå et slag for Alsace, Colmar og Ribeauvillé i særdeleshed. Ribeauvillé er, som Sidsel skriver, SÅ fin og idyllisk, som den ligger der med farvede bindingsværkshuse midt i vinmarkerne. Jeg holdt mange ferier i området som barn, og får et par år siden fik jeg overbevist min kæreste om, at vores ferie skulle gå til Alsace. Det var en kæmpe succes, og vi skal helt sikkert tilbage en dag (og holde mere i hånd og drikke mere vin og spise flere crêpes)  En anbefaling: cirka midt på gågaden i Ribeauvillé ligger et lækker Crêperie. Det ser ikke ud af meget, men deres crêpes er fantastiske!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Hej Julie,
      Jeg er meget interesseret I at høre hvor i camperede i Colmar! Og lejede I bare cykler og cyklede rundt, eller var i på en arrangeret vinsmagning på cykler? Skal nemlig ned til området om et par uger! 🙂

      Charlotte

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie

    Jeg har lige boet et halvt år i Lille og vil til en hver tid anbefale den by. 1 time nord for Paris. Man parisienner tager til Lille for at shoppe i den gamle bydel, det er så lækkert! Derudover er Ghent i Belgien sindsygt undervurderet. Der er smukt i alle retninger man kigger. Perfekt til en endagstur. Til sidst er der Strasbourg som altså også er vildt hyggelig, jeg var der i julen hvor de har et af europas største og ældste julemarkeder, men jeg er sikker på byen også er super smuk i sommervejr, og så er der masser af Alsace vin lige rundt om hjørnet fra der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det dejligt 😀 Der er intet som at hygge med at lægge ferieplaner.

    Jeg flyver til Milano i morgen kl. 09.45 fra Billund, så jeg er total i ferie-damp pt., og hører Gulddrengen på urimelig højt niveau. Har lige en aftenvagt på bostedet, der skal overståes senere, og en taske der skal pakkes inden, men ellers er det jo lige om lidt 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvis i for alvor vil se kunst, så vær opmærksom på at der er kunstbiennale i Kassel den her sommer. I kører i en fin cirkel lige udenom, men hvis nu ruten ændrer sig og i alligevel kommer forbi… 🙂 Det hedder documenta og er måske det største kunstevent/udstilling i verden, som kun løber af staben hvert 5. år. Samtidskunst!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Sikke en god idé! Min kæreste og jeg skal selv på –> roadtrip (i Australien) her til efteråret. Hiver lige et halvt år ud af kalenderen mellem bachelor og master – f hvor jeg glæder mig! Del endelig flere tips, tricks og guides til livet på vejen!
    Mht til ruterne:
    – Amsterdam turen: Gent (små gemte barer og restauranter, god by at gå på opdagelse i) og Antwerpen (kunst kunst kunst, og øl) er must see! Vildt hyggelige byer!
    – Prag turen: Nürnberg! Vildt spændende lokation, sæt gerne et par dage af til at komme rundt og opleve byen, i særdeleshed hvis I er historieinteresserede. Amberg er også en hyggelig lille perle I kan slå et smut forbi, hvis I tager den vej (der et et lille ‘bjerg’/bakke(?) man kan gå op på, vildt fin udsigt og en lille kirke). Strasbourg er også ret fin!
    Rigtig god tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ihh hvor lyder det hyggeligt med en bilferie til sommer. VI gør det selv i år, dog i Island, hvor den står på to ugers camping. Hvis I er interesserede i at opleve andet end Amsterdam, når I besøger Holland, vil jeg helt sikkert anbefale jer at tage forbi byerne Haarlem, Delft og ikke mindst Giethoorn. som er blevet ret så kendt på sociale medier for sine fine vandveje. Har boet i Amsterdam siden sidste sommer, og de tre byer er mine absolutte favoritter i Holland. Nu da I kører over Belgien, vil jeg også anbefale jer at køre forbi enten Antwerpen, Brügge eller Ghent, som i min optik til enhver tid slår Bruxelles (:
    Camilla | http://cammi.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie F

    Jeg synes, at I skal gøre et stop i Rotterdam inden i når Amsterdam, det er den fineste, hyggeligste by i Holland 🙂
    Kærlige knus fra Uganda

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      GODT tip Julie, har du et bestemt sted at anbefale? Noget vi skal se? Sted at sove? Masser af kram hele vejen fra Frederiksberg

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Jeg må indrømme, at jeg ikke var så vild med Rotterdam. Jeg har boet i Amsterdam i 6 måneder, og besøgte derfor Rotterdam 🙂 Den er bare slet ikke ligeså hyggelig som Amsterdam… Men skal man dertil, vil jeg anbefale deres nybyggede Markthal – der er meget lækkert at spise 😉 Og så er der sjov, hollandsk arkitektur i området der omkring.
      I forhold til Amsterdam, er de fedeste kvarterer klart Jordaan, de små nordlige øer (Prinseneiland osv.) og det sydlige De Pijp, hvis du spørger mig 🙂 Og er I så heldige at være forbi, når der er et månedligt Ij Halle loppemarked i Noord, så tag forbi. Det er kæææmpe! Og det er hyggeligt at tage færgen der over. Kh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Hvor lyder det bare ualmindeligt skønt! Vi var på en måneds roadtrip med telt sidste år gennem Frankrig, Spanien og Portugal og det er bare en af mine yndlingsferieformer! For tre år siden var vi på en lignende tur, dog gennem Østrig, Slovenien, Kroatien, Montenegro og Bosnien. Anbefalelsværdigt!

    Jeg har boet i Amsterdam de sidste fire år og vil anbefale jer at booke gennem AirBnB, da hoteller generelt er dyre og man får mere for pengene/større frihed gennem Air. De Pijp, som er området, hvor jeg bor, er kendt som Latinerkvarteret og er om sommeren meget “vibrant”. Ellers kan jeg anbefale kunstnerkvarteret Jordaan. Amsterdam er en SKØN by og selvom der er mange kendte museer, så skal det ikke undervuderes bare at slentre rundt i de små gader, hente take away og en flaske vin og sætte sig langs kanalerne og nyde nuet og se på menneskerne. Evt. lej en båd og gør det samme. Lækker mad og god kaffe har vi selvfølgelig også – sig til, hvis du mangler tips – listen er lidt lang..

    Mht Frankrig, kan I evt tage Route Nationale, hvis I har tiden. Derved sparer I vejafgifterne, men kommer igennem små byer, hvor livet nærmest står stille. Har også en laaang liste af gode spisesteder i Paris – mad er nu engang utrolig vigtigt! 😉

    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Ej Fie, du er for fed! Endelig hit me med alle anbefalingerne på Amsterdam – især mad/god kaffe er jo vores must på ferie 😉 Det lyder som om, du har de helt samme prioriteter som os, haha! Madanbefalinger til Paris, også, ja tak! Godt tip med Route Nationale. Det fede ved denne ferie form er jo, at vi selv bestemmer. Det lyder dog nærmest til at vi burde droppe Prag i denne omgang, fordi der er nok at se i Amsterdam/Rotterdam/Normandiet? KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fie

      Tjo, Prag er lidt en afstikker og tænker man kan finde billige billetter fra CPH til en lang weekend? That said, så har Tyskland også en del at byde på. Måske ikke det vilde kulinarisk (endnu), men mere mht natur og historie. Bla mange smukke slotte. Jeg ville nok vælge at fokusere på det nordlige Frankrig: Normandiet, Saint-Émilion (skønneste by på en varm sommeraften), Champagne, Loire distriktet (når man er glad for vin – husk dog at man ikke bare kan dumpe ind til en vinsmagning, desværre) ogMont Saint-Michel. Åh, der er så mange perler i det nordlige Frankrig. Gent, Brugge og Antwerpen i Belgien er også et besøg. Mht byer i Holland, så er jeg mere til Haag end Rotterdam, men det er jo smag og beHaag – haha, hvor plat! Leiden minder om Amsterdam, dog mindre turistet og Utrecht er også fin.

      Må jeg sende dig listerne på din mail? De er nemlig ret lange 😉

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie

      Hej Fie.
      Jeg er meget interesseret i at se/høre tips og anbefalinger ang. gode steder i Amsterdam! Skal dertil om to ugers tid og har ikke været der før.

      Er det muligt at sende en liste videre?

      //Amalie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en fantastisk plan! Min kæreste og jeg kørte selv en lignende rute rundt i Europa for et par år siden, og det var den bedste ferie vi har haft! Der er så meget fedt at opleve! Hvis I har planer om at opleve Normandiet, vil jeg anbefale jer at overnatte på Hotel de la Poste i den lille by Mortain. Det koster ingenting, og er et virkelig charmerende sted med den smukkeste udsigt fra terrassen. Der ligger en del vandfald tæt ved, så det er oplagt med en lille vandretur i det smukke område. Kun 40 minutters kørsel derfra ligger Mont Saint Michel – google det, det skal opleves! 😉 Tjek evt. også om Tour de France har en etape i nærheden af jer en af dagene. Jeg er på ingen måde fan af cykelsport, men det var alligvel så sjovt at opleve hele stemningen, når de suser forbi. Folk går enormt meget op i det! Og ellers god tur! Vi nupper Californien i år, så vi kommer helt sikkert til at bruge dine gode guides 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Mette, du er en skat! Tak for tips. Nu bliver jeg helt i tvivl om vi skal droppe Prag i denne omgang og så fokusere rent ud på Paris, Normandiet, Champagne, ROtterdam, Amsterdam. Det lyder herligt.
      I får jo verdens bedste tur, det kan jeg blive helt misundelig på 😀 Det er vores allerallerstørste oplevelse til dato! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristine

      Vi tog en bilferie gennem Holland, Belgien og så Frankrig rundt for nogle år siden – Normandiet er helt klart et must, hvis I ikke har været der. Overvej en D-dagstur, man kan komme på tur med én guide og fire-fem passagerer, én dag, og så kører man rundt til alle locations. Jeg er normalt slet ikke til guidede ture (vi kørte også selv og boede i telt på vores Tour de France), men D-dagsturen har jeg taget to gange.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tricks til at udnytte din lille altan eller gårdhave