OOTD: Hverdag i Tullinsgade

Status pt: Tre måneder til – the skin plan!

Ladies! Tre måneder til brylluppet. Jeg fatter det ikke. Jo tættere på vi kommer, jo længere væk er verdens bedste USA-ferie også, og det er helt trist. Men altså, vi går en SÅ spændende tid i møde. Og det er faktisk først nu, det sådan for alvor rykker. Eller lige om lidt gør det. Vi har faktisk haft en laaaaaaang afslappet tid, hvor brylluppet har fyldt minimalt. Og lige pt. fylder det heller ikke det store, MEN lige om lidt. Lige om lidt skal vi tage stilling til mad, til blomster, til kjole, til alt muligt. Fra juni bliver der lidt mere go i de beslutninger.

Men fordi der egentlig ikke er sket det store på den front i løbet af den sidste måned, så var det oplagt at lave noget lidt andet. Så i stedet har jeg inviteret kæreste Sara til at lave et lille gæsteindlæg. Jeg spurgte hende, om hun havde lyst til at dele en lille skinplan med os. What to do for at stråle så meget som muligt på dagen?

Sara har jeg kendt sådan overfladisk længe. Men i efteråret sidste år var vi i træningsbootcamp sammen med et par andre piger, så der har vi brugt mange mørke morgentimer klokken lyv sammen. Hun er så sød. Og meget power woman i min verden. Hun er selvstændig, har også en lille lækker dreng, er gift, super dygtig til sit håndværk, Hun er nysgerrig og omsorgsfuld, hun formår at være business og skidesød samtidig. Hun er lidt et forbillede.  Og så spurgte jeg hende forsigtigt, om hun ville lægge min makeup på dagen. Det sagde hun JA til, og det er jeg SÅ glad for. Lidt taknemmelig faktisk.

SÅ værsgo’ de bedste tips fra Sara!

Sara Youblush
Dit hjerte vil hoppe af glæde og lykke (og måske lidt stres) på din bryllupsdag, men selvfølgelig vil du også gerne, at din hud har den helt rigtige glød på din helt særlige dag.

1 måned før: 
Vil du prøve nogle af de cremer og masker, jeg anbefaler i denne guide, kan det være en god ide, at starte allerede nu eller senest en måned inden dit bryllup.
At teste nye produkter ugen op til kan være vildt ærgerligt, HVIS nu du skulle reagere på produkterne eller ikke kunne lide dem. Dette er et better safe than sorry tip, men også et tip til at komme igang med det samme. Jo før, jo bedre og smukkere vil din hud blive på bryllupsdagen.

2 uger før:
Book en dybderens hos en kosmetolog, så du får renset hudorme, blokerede porer og andre urenheder af huden. Skulle du komme til at slå ud efter behandlingen, er der stadig tid til, at huden heler. Jeg vil varmt anbefale Anita Falslund, Line Friis eller Daniella fra Complete Me. Men skynd dig at booke tid, sommeren er højtid for bryllupper.
 
1 uge før: 
Læg en dybderensende lermaske, så du holder huden ren efter din dybderens. Vælg fx Parsley Seed Cleansing Mask fra Aesop, som er udviklet til sensitiv hud. Har du evt. bumser på vej, kan du holde dem i skak og få dem udtørret med Mario Badescus Drying Lotion. Dup lidt på urenheden hver aften med en vatpind.
 
1 dag før: 
Exfolier huden med Peter Thomas Roth’s Pumkin Enzyme Mask, der både fjerner død hud men som også skal blive på huden i 15 minutter, hvor den renser og exfolierer i dybden. Masken kan gøre huden en smule rød, men det er blot huden, der arbejder, og blodcirkulationen der er sat i gang.
Bagefter, ville jeg tage en fugtmaske fx Ling Ginseng Therapy Moisture Mask som indeholder ginseng, aloevera og hylarounsyre, der giver huden masser af fugt. Den kan puttes på helt op omkring øjnene.

Afslut med din natcreme og brug fem minutter på at massere, prikke og kildre huden, så blodcirkulationen er på top og huden kan arbejde igennem natten. Inden du smutter i seng, så husk at lægge en teske i fryseren! 

På bryllupsdagen:
Så er det nu! Vågner du op uden at have lukket et øje, er der håb. Skyld dit ansigt vekselvis med koldt og varmt vand og fyld håndvasken med koldt vand, hvor du hælder en hætte af min nye favoritrens fra det koreanske hudplejemærket Blithe, Patting Water Pack med Yellow Citrus&Honey i. Skyld ansigtet flere gange med vandet, som blidt fjerner snavs fra huden, der er opstået i løbet af natten. Et helt rent lærred, giver den mest holdbare makeup og smukkeste resultat.
Har du hævede øjne, kan du tage teskeen fra fryseren og let duppe rundt om øjnene.
Ikke kom alt for fede cremer og fugtmasker på huden lige inden din makeup, da det er begrænset hvor meget din hud kan suge, og det kan resultere i en fedtet makeup. Og det vil du ikke have.
Prøv derimod Lings Makeover Mask, som giver din hud den smukkeste her og nu glød og bringer ilt helt op til hudens overflade.
Skulle øjnene stadig være trætte, er den fantastiske øjenmaske Stress Relief fra Estée Lauder perfekt at have på, mens du får ordnet hår. Den tager hånd om de fine tørhedslinjer og er dejlig kølende på eventuelle hævelser. Opbevar den i købeskab natten inden for ekstra godt resultat.
Husk at lade fugtighedscreme og øjencreme suge godt ind, inden du starter på din makeup.
Shine Bright Like A Diamond!
Brudeforberedelser, hvilke produkter skal jeg bruge, brudemakeup
   

5 kommentarer

  • Pernille

    Hvilke produkter endte du selv op med at bruge? 🙂 Jeg har selv 3 måneder to-go og er selv ved at vælge produkter ud, men synes det er svært da jeg til hverdag gør meget lidt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freia

    Hej Cathrine (-:
    Jeg kom til at tænke på dig da jeg så dem her. Jeg tror at de ville være SÅ fine som bordpynt til brylllupet! (-:

    http://www.apieceofrainbow.com/magical-mason-jar-oil-lamp/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej med jer!

    Jeg skal ikke giftes men læste blot med for at få input til god hudpleje. Derfor er afsættet jo selvfølgelig heller ikeke helt korrekt, men jeg bliver helt stresset (på egne og kommende brudes vegne) over mængden, der foreslås anskaffet. Der er jo for en mindre formue… (og ja, jeg er med på, at det er forslag, og man kan nøjes med, hvad man føler, rammer rigtigt;-))

    Hvis man – som mig – gerne vil købe måske 2-3 produkter til generel god pleje, der ikke forbereder den store dag, hvilke kan så anbefales? Ret almindelig hud (måske lidt tendens til rødme i dybden pga. uren hud som teenager for 20 år siden).

    Håber Sara har lyst til at hjælpe med et svar – det kan forhåbentlig også gavne flere af jer andre damer derude;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Hej Susanne,
      Nu tillader jeg mig selv lige at svare – alle produkterne er kun foreslag. Men stepsene holder stadig. Fx har jeg selv en lermaske liggende – alternativt kan man købe en billigere. Mange af os har jo også en ansigtsscrub allerede. SÅ tænk på stepsene – en rensende maske, masser af fugt osv.
      HVIS du ikke har en ansigtsscrub så vil det klart være det produkt jeg personligt vil anbefale. Det fjerner døde hudceller og får gløden frem i huden 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Hverdag i Tullinsgade