Sunny Beach by night

Sunny Beach – og hvad så?

Jeg er sgu stadig lidt i tivoli med den kjole. Nogen gange bliver den sådan lidt ?Vila?-agtig, hvis I forstår, hvad jeg mener. Den ligger virkelig i grænsefeltet mellem had og kærlighed for mig, men skørtet ? det eeeeelsker jeg! Og det er klart det, der får mig til at holde fast. Det er så hamrende smukt. Men sådan var jeg fin dame sammen medMerete i Sunny Beach ? eller nærmere Nessebar. En ret skøn halvø lidt uden for Sunny Beach. De smukkeste gamle bygninger, smalle brostensbelagte gader, små vakkelvorne træhuse. Og så lige et bryllup på vejen, hvor jeg kravlede mig til et billede ? virkelig på ?snigermåden? med kameraet i strakt arm ned i en viadukt med vippeskærm på og så krydsede fingre for, at at alt det rigtige var i fokus. Meget idyllisk bryllup.

Det var en 15 minutters sejlads ud til Nessebar og hjem igen med den smukkeste solnedgang over Sunnys cirkus. Picture perfect.

Og hvordan har turen så været? Hm, der er ret mange facetter på den rejse, synes jeg. For Sunny Beach er muligheden for at få en virkelig billig ferie (maden koster ingenting) og samtidig få skønt med sol. Strandene er herlige med hvidt, fint sand ligeså langt øjet rækker. Du kan forvente 30-35 grader, og der er faktisk overraskende mange børnefamilier dernede. De bor bare ikke i centrum, som vi gjorde. Godt tip hvis du heller ikke er til neonlys og buckets ? ud af centrum. Hvis det bare drejer sig om at komme væk og få sol på kroppen, synes jeg, stedet er super. Og der er nu også nogle gode ting at lave ud over at bade i Sortehavet. Istanbul-tur, sejlads, vandland. En køretur få timer fra Sunny Beach afslører et fattigt Bulgarien med skure langs vejene og sigøjnere, der slider hårdt i det for at overleve.

Men. Og her kommer mit men. Jeg er chokeret over alle de unge mennesker, som tager af sted og lader alle hæmninger blive hjemme. Det har sådan set ikke noget med stedet Sunny Beach at gøre, for det ses mange steder ? unge mennesker der tager i byen, på festival, på studietur og slipper alt ansvar.

På sådan en uges ferie synes mange af de unge at gå liiige tanden længere ud end derhjemme, for de skal jo ikke hjem med toget om natten. De kan vrælte hjem i seng på få minutter. Jeg er chokeret over alle de unge piger, der tager i byen i bikini og samtidig drikker sig så berusede, at de ikke længere kan kontrollere, hvad der kommer ind og ud af kroppen ? en fyr kom gående ind på en af klubberne, vi sad på en aften, og havde tisset i bukserne. Jeg er chokeret over de unge drenge, der tror, at pigernes kroppe er frit lejde. Selv til trods for deres letpåklædt-hed. Jeg blev taget i røven et utal gange og var altså fuldt påklædt, og det bliver jeg så gal over på mit køns vegne. Bare fordi jeg er i byen, betyder det ikke, at min røv er til rådighed. Jeg var ved at komme godt op at skændes med unge fyre på 21-22 år, når jeg fik fat i deres hænder som de forlod mine balder. Og derfor brød jeg mig heller ikke om at drikke mig pløre vissen, jeg ville gerne have kontrol over mig selv og mine oplevelser. Selv om Ibiza (i hvert fald back in the day), Las Vegas, Sunny Beach nærmest er indrettet til at lave ballade, så betyder det ikke, at man ikke skal opføre sig ordentligt. ?Frihed under ansvar? ? prædike, prædike, prædike, haha! Måske bare et stille ønske om, at de unge (og nu lyder jeg topgammel) ville passe bedre på sig selv, tage lidt ansvar for deres egne kroppe. Jeg oplevede ingen vold, ingen pågåenhed jeg ikke kunne håndtere, så det er ikke den slags. Det er bare den der massive druk, og hvad der følger med. Det, synes jeg faktisk, er hårdt at se på. Men jeg kan jo glo den anden vej, og være ligeglad. Og skælde ud på ham den 19-årige med mine balder i sine hænder.

Derfor har jeg også haft det lidt ambivalent med turen. Det har været skønt at være sammen med pigerne! Vi har haft nogle fantastiske oplevelser og været så heldige at have lokalkendteMichella ved vores side ? hun har med Suncharter i ryggen sørget for os, også at vi kom ud af det centrale Sunny Beach. Jeg har NYDT at være på regulær solskinsferie ? det har jeg ikke været på i fem år (!!). Jeg har grint til min mave næsten sprak med Cecilie, min dejlige roommate. Jeg var VILD med Istanbul. Men da jeg skrev det der med?the monsters come out at night? ? så mener jeg det. Når natten sætter ind, sætter fornuften ud for mange af byens gæster, og det bryder jeg mig ikke om at være vidne til. Men så kan et gammelt røvhul som mig gå op på altanen og drikke et glas kold rosé, sladre med nogle dejlige nye veninder, gå i seng med en god bog og stå tidligt op dagen efter ? uden drukhovedpine.

   

   

18 kommentarer

  • Simone Lau Stampe

    Hvor er det befriende, at få noget stemning fra Sunny Beach fra dig! Jeg har virkelig et dårligt billede af hele området, men det er vendt lidt, siden jeg har læst dine indlæg, og det kunne godt blive en feriedestination i fremtiden. Men som dig, så er jeg heller ikke til druk og lange nætter, så jeg skulle nok bo uden for midtbyen..
    Men mange tak for en god repotage, både her og på instagram! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clara

    Du har så evigt ret!
    Dog synes jeg at det er blevet en generel instilling til tingene – ikke kun på ferier.
    Har set på halvnøgne piger hele sommeren der drikker sig fra sans og samling og fyre der mener at pigers kroppe er et tag-selv-bord.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • http://annsofey.wordpress.com/

    Noteret : Sunny beach er noget som skal prøves ! Det er hermed min næste ferie 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg var i Golden Sands i 2006 med tre veninder (okay, jeg var den eneste non single hvilket i sig selv ikke var et hit på en sådan ferie…) men en ting er sikkert. Jeg skal aldrig tilbage. Aldrig! I mine øjne er Sunny B og Golden S to frygtelige feriedestinationer som indbyder til overdrivelse af al slags alkohol, sex og stoffer. Ad! Og nej jeg er ikke 40… Kun 26… Men min holdning til Bulgariens party ferier er rimelig krystal klar! Bum!
    Når det så er sagt, så tror jeg bestemt Bulgarien har en masse lækkerheder at byde på, bare langt fra de steder! 🙂 Og I ser nu ud som om I hyggede jeg trods alt. Og det er dejligt for jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hi. I’m really sorry I don’t understand a single word in your language, but I hope you had a wonderful time in my country!

    Kind Regards!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Haha, du er sej Line, sæt mig bare på plads! Jeg solgte Vila tilbage i 2004-2005, og dengang var moden corsager, nederdele med sølvprint blomster i halsen. Men det var moden i hele billedet. Og især Vero Moda og Vila var største støtter i min garderobe. Så når jeg skriver “Vila-ish” så tænker jeg på dengang. Også hvad en del af bestseller-mærkerne stod for rent kvalimæssigt. Jeg ved godt, at de er stærke nu og tilmed skidedygtige. Læg endelig ikke andet end “år 2005” i de ord 🙂 Og tak! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Kan sagtens sætte mig ind i dine tanker om et sted som Sunny Beach. Bare husk på, at du ikke nødvendigvis behøver at føle dig gammel, fordi du synes det er en dårlig ide at drikke hjernen ud en uge i træk. Det er bestemt ikke alle unge, der er med på trenden om, at idioti er det nye sort. Jeg selv, er aldersmæssigt under målgruppen for gæster i Sunny Beach, men tror nu ikke lysten vokser med årene – så alder betyder overhovedet ikke alt. Både du som lidt ældre (men ser stadig bedre ud end nogensinde før!) og jeg som yngre kan se det absurde i den slags ferie 🙂

    Det var vist ordene, tak for formidabel blogging – intet mindre end en fornøjelse at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Bliver sku nødt til lige at rette dig her… Det der med de Vila agtige følelser er altså ikke fair, mærket har fuldstændig ændret sig fra blomster og blonder til noget meget mere råt, og lækkert tøj. Jeg får nærmest kvababelser når folk omtaler mærket på den måde du gør. Du bliver sku nødt til at følge med, og lige tjekke mærket ud inden du kommer med sådanne udtalelser 😉 Men selvfølgelig intet ondt, for du er trods alt den bedste blogger der findes – i mine øjn’ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine B

    Var i Lloret de Mar som 19årig – og puha, ville nødig genopleve den tur igen… For underligt nok, på trods af så lidt tøj folk render rundt i, så har der alligevel ikke været plads til at pakke den sunde fornuft i bagagen… 🙂

    Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er en lidt sjov sponsoreret rejse, jeg forestillede mig ikke liiige at du var Ung-rejs-typen – men måske de ville forsøge at bevise, at denne type rejse ikke kun skal ses som en drukferie… Efter “Sommer i Sunnybeach” har bureauerne nok brug for lidt reklame i en mere positiv retning..

    I hvert fald synes jeg, det er skønt, at du ikke har fået mundkurv på og faktisk kommer med din mening om rejsen 🙂

    – desuden så tror jeg bare, at der sker noget oppe i hovedet på en, når man har haft kæreste på i længe, på nogle punkter er jeg også mentalt ved at runde de 60 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Min mand og jeg var i Sunny Beach tilbage i 2005, og jeg deler alle dine synspunkter. Sådan var det også i ’05, og jeg tænker, at det sikkert ikke er blevet bedre siden, sikkert bare værre. Men vi tog netop også derned pga den billige pris, da vi begge var på su på det tidspunkt. Og ja, vi havde en fin, billig ferie, og vi holdte os væk fra “det værste”. Men det er bestemt ikke et sted jeg vender tilbage til. Stedet virker på mig meget forlorent. Var ved at brække mig over kopivarer og pågående bar-gadehververe. Og mit hjerte var knuget over at se alle de fattige sigøjnere, som gik og arbejde på byggelossepladser med de bare næver…og med små børn. Og et sidste “dejligt” minde derfra, er da én af førnævnte sigøjnere lavede det der slikke-fisse tegn efter mig!!

    Men det har været super at følge med i dine oplevelser med stedet. Tak for et godt indblik.
    Kh Lærke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Syntes også at der er så hyggeligt ude på Nessebar – dejligt sted 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke G

    Jeg har selv været i Golden Sands et år – var selv kun 18
    år. Men jeg var chokeret over hvordan folk drikker sig selv helt
    ned og slipper deres hæmninger fuldstændig ! Følte mig gammel i en
    alder af 18! Og ja! Hvad er det med fyre der tror vores kroppe er
    et tag selv bord, fordi vi er på en klub eller dansegulv. Back off,
    yiiirks..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Lige et spørgsmål. Har du fundet din Royal Copenhagen mops?
    Ellers har jeg nemlig og kan sende dig et link 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Lige præcis grunden til, at jeg foreslog sommerhus ved
    Vesterhavet, da der i min 2.g. klasse (for snart 10 år siden! :-O )
    Var snak om at tage på “drukferie” til Spanien – for jeg gad bare
    ikke det der halløj… De andre syntes at det var et herrekedeligt
    forslag. Men men. Vi endte i sommerhus. Og var fulde hver aften,
    men må en god måde. Bare os. Det var fedt! Jeg ville hade Sunny
    Beach – jeg græmmes hver gang jeg ser Sommer i Sunny Beach (ja, jeg
    indrømmer det, jeg elsker reality..) Det har været spændende at se
    Sunny Beach gennem dine øjne, Cathrine! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina G.

    Jeg havde præcis samme oplevelse, da jeg var i Golden Sands
    sidste år! Jeg er ikke særlig meget til det der kamp-druk, hvor alt
    ansvaret pakkes væk. Jeg er mere typen, der nyder et glas god
    rødvin, et koldt glas rosé eller en lækker cocktail. Det dejlige
    ved Synny Beach og Golden Sands er, er at det er en billig måde, at
    komme på ferie på, SU-venlig udover alle grænser. Det var også
    derfor vi tog afsted – min kæreste, hans søster, hendes kæreste og
    mig. Vi havde en god ferie, men jeg er lige som dig chokeret over
    hvad mørkets frembrud gør ved folk. Jeg tror ikke det har så meget
    med alder at gøre, om man synes det er fedt eller ej. Nogle er til
    andre er ikke, og jeg må nok bare erkende at jeg ikke er til den
    slags. Jeg følte mig sgu også lidt som et gammelt røvhul dernede,
    og jeg er altså kun 20(!) år! 🙂 Been there, done that, never
    going back…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • No offence – fordi jeg er ældre end dig – men jeg tror
    simpelthen, det er, fordi du er blevet for gammel. Da jeg var 19,
    var jeg med Ung Rejs i Lloret de Mar (datidens Sunny Beach), og det
    ER bare druk og hor-rejser. Nu er jeg ikke
    knalde-en-ny-fyr-hver-aften-typen og var det heller ikke dengang,
    men hvis man er indforstået med, at det er den type rejse, man er
    på, så er det lidt lettere at tage det hele med et smil. Ønsker man
    ikke den type natteliv, så skal man nok bare vælge en anden
    feriedestination…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg var med en flok venner til Sunny Beach i 2006 – før det
    blev mega-hypet (TV3-style).. Og der synes jeg egentlig bare, at
    det var præcis ligesom Mallorca, Kos osv er i dag.. Men jeg tror
    bare at især det der tv-program har gjort lige præcis SB til et
    sted helt uden regler, hvor folk nærmest tror at det er forventet
    at man går over stregen. Bevares, der er masser af lignende spader
    på Mallorca og Kos, men det virker bare som om der er lidt færre..
    🙂 Men ja, sol skal man ikke gå fejl af, og ja, hvis man ikke vil
    det vilde hovedet-under-armen, så kan man jo blive på altanen – der
    er jeg nok også selv blevet så “gammel”, at dét ville være min plan
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida

    Jeg ved, at jeg ville have det på præcis samme måde som dig; derfor har jeg heller aldrig selv været afsted på lignede ferie. Men det lyder til, at I har fået det optimale ud af en ferie, som den I var sendt på. Og hvem kan sige nej til sol og strand? Mm.
    Desværre oplever jeg også, når jeg går i byen i Aarhus, at tilfældige fyre griber om mine balder, når de går forbi mig – og jeg bliver ederspændt rasende. Det er simpelthen ikke i orden i min bog! Jeg skal nok selv bestemme, hvem der må røre ved min krop.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunny Beach by night