OOTD: Glimmer joggingbukser + ægteskabets funktion

The master plan revealed (hvis der er sådan en)

rockpaperdresses, hjemmekontor, cathrine wichmand
rockpaperdresses, hjemmekontor, cathrine wichmand

ØJ, hvor er I nysgerrige, og det er så dejligt! ELSKER at mærke, at I er (næsten) ligeså spændte som mig, haha!

I spørger både på insta og her og på Facebook. Hvad er så planen for imperiet? Fru Wichmands vilde værk, jeg bygger på. Det korte af det lange; jeg har endnu ikke en klar køreplan for, hvordan jeg overtager verdensherredømmet. Selv om jeg i et par måneder har vidst, at vores program skulle lukke, så vidste jeg ikke for alvor, at jeg skulle stoppe helt i Statsradiofonien indtil for nyligt. Så den store forkromede plan – den er stadig under udarbejdelse.

Jeg gjorde jo det, for et par måneder tilbage, at jeg skrev alle drømme og planer ned, en målsætning, hvem jeg godt kunne tænke mig at holde møder med osv. Og jeg har fundet ud af, at jeg har virkelig, virkelig mange drømme. Det glemmer man lidt, når man står op, spiser morgenmad, tager på arbejde, kommer hjem, lufter hund, spiser aftensmad og sover igen. Hver dag. Jeg drømmer om at lave en lille tøjkollektion inden for et nichefelt, jeg ikke synes, der laves særligt meget lækkert til. Det er ikke førsteprioritet. Jeg har også tænkt meget på at skrive bøger – et opslagsværk inden for bryllupsgenren er den første drøm. Men jeg gad godt at bevæge mig over i noget mere skønlitterært, men den gode, klare idé har jeg ikke endnu. Generelt drømmer jeg om at skrive meget mere og meget mere forskelligt.

Jeg elsker denne her fase. En hel masse drømme, ting jeg kan mærke i maven lyder sjove, og som noget jeg kan finde kærlighed til. Jeg tilføjer hele tiden til listen, fordi jeg pludselig har tid til at tænke og mærke. Det er virkelig en sund og meget værdifuld proces, og jeg føler mig sygt priviligeret, at jeg har mulighed for at tænke mig om. Det kan jeg primært, takket være bloggen.

Imellem alle drømmene skal jeg jo også tjene penge. Vi står både med et stort byggeprojekt, et ekstra dyrt babyprojekt og så er der den helt almindelige tilværelse, som koster penge. Og jeg har tænkt en hel del over, hvordan jeg mon skal kunne tjene penge – også til de næste drømmeprojekter.

Fordi jeg endte i en situation, hvor jeg selv måtte sige op, så har jeg karantæne fra dagpenge – og i øvrigt ingen fratrædelsesgodtgørelse. Jeg har skulle tænke hurtigt. Jeg har tænkt på, om jeg skulle søge ud i pr-bureauer og tusinde andre ting. Men jeg er nået frem til, at det ikke giver mening. Jeg har altså en platform her og på insta, der tager gode seks-syv timer af min dag, hver dag, og jeg har ikke tjent penge på den længe, fordi jeg ikke har måttet, men jeg har jo også haft en hovedindtægt et andet sted. Det har ikke været dødsnødvendigt.

Bloggen bliver rygraden i det kommende imperium. Jeg vil bruge mere tid på den, være med i kommentarfeltet meget mere, end jeg har været, fordi jeg nu har tiden. Jeg vil lave bedre indhold – fortsætte den gode stime fra den sidste halvanden måneds tid, hvor jeg har arbejdet dobbelt, både på radio og med bloggen for at give den kunstigt åndedræt efter pausen. Men jeg vil altså også tjene penge på den.

Jeg har allerede fået et par “ÅH GUD! Hvor jeg håber, du ikke vil begynde at lave sponsorerede indlæg” – men jeg forstår faktisk ikke rigtig, hvad problemet er med dem?

1) Vi kan selv klikke væk, når vi spotter en annonce på en blog – det står tydeligt mærket, så hvis ikke vi gider, klikker vi bare videre.

2) Jeg synes, der er mange, der laver rigtigt fedt og indholdsrige kommercielle indlæg, fx Emily. ALTID gennemarbejdede og tilpasset hendes univers. Så længe vi gør os umage, så synes jeg, det fuldt ud matcher resten af indholdet.

3) Vi betaler gladeligt 80 kroner for et modemagasin, som er fyldt med annoncer, product placement etc. En blog læser vi med på helt gratis, så for os at have en holdning til indholdet – det er sgu lidt forkælet.

4) For mig, personligt og kreativt, er det skidesjovt at lave de indlæg. Selv om det er noget tid siden, jeg sidst har lavet et, så er det lidt med en Mad Men-følelse i maven at udtænke og gennemarbejde annonceindlæggene. Ser mig selv som en modern day Peggy Olson. Et hjørnekontor på Manhattan, dødsenslækre Jon Hamm er min chef. Jeg, en kick ass copy writer i en reklamebranche, domineret af gamle, sure mandschauvinister. Jeg har en livlig fantasi. Men jeg får altså mere ud af de kommercielle samarbejder end bare penge. Det udvikler mig og giver mig udfordringer konstant.

Når alt kommer til alt, så skal jeg jo have en sund økonomi. Jeg kan ikke forsvare over for Adam at bruge SÅ meget tid på den, som jeg gør, og kræve, at han hjælper mig med den så meget, som han gør med billeder osv., hvis ikke, jeg kan betale min andel af regningerne herhjemme. Så skulle jeg droppe bloggen og finde et helt almindeligt arbejde at dedikere mig til, men det fandt jeg ud af i vinter, jeg ikke har lyst til efter min pause.

Det er sådan, det bliver, og ligesom I ikke skal arbejde gratis, så kan jeg det heller ikke længere, når jeg ikke har en indkomst andre steder fra. For at jeg kan blive ved med at give så meget af mig selv herinde, som jeg elsker, og som jeg synes giver mening, så skal det altså hænge sammen.

Æij, hvor jeg undskylder for mig selv, haha, men jeg ved bare, det er en gammel kæphest i blogverdenen, at nogen ikke kan lide annoncer, sponsoreret indhold etc. Det kan også godt være, det bare er et par enkelte, der ikke kan lide den slags, og de fleste af os har accepteret dem. Men i al fald, jeg skulle lige skrive det.

Hvad jeg ellers har på paletten, når jeg har fået en lille smule ro på omkring opstarten, fået styr på CVR, firmakonto og kort og alt det andet praktiske, det er podcasts. Det har jeg drømt om længe, og nu kan det være, jeg får tiden til det. Jeg har jo oparbejdet alle kompetencerne de sidste seks år. Jeg har et par idéer, jeg har købt det rigtige klippeprogram til det, så drømmen er at prøve det af. Og så håbe på, at det bliver så godt, at I også må høre det, hehe… Og kan lide det!

Lige nu er min tid fyldt ud med virkelig mange og virkelig spændende møder med alle mulige mennesker inden for forlags-, radio-, influencerbranchen. Det er skørt, som jeg i årevis har haft en grundlæggende følelse af at være lidt uduelig og ubrugelig og ikke heeelt dygtig nok – og så forlader jeg biksen, og en ny verden åbner sig. Og der er faktisk en masse folk derude, der synes, jeg kan noget. Ligeså angstprovokerende et sted jeg står, ligeså sundt er det at komme ud i en anden verden. Hvis nogen af jer står ved skillevej som mig, så kan jeg anbefale jer at tro på jer selv, vende kinden til den der djævel på den ene skulder og hoppe ud i det. Vi kan ofte meget mere, end vi tror.

Skrivebord – Eiermann // Skrivebordsstol + tøjstativer – IKEA // iPhone-cover – Swag my case

rockpaperdresses, hjemmekontor, cathrine wichmand
rockpaperdresses, hjemmekontor, cathrine wichmand

   

167 kommentarer

  • Victoria

    Jeres program var for fedt og er ked af at det måtte lukke. Men det positive ved lukningen betyder jo at du kan udvikle bloggen og det er jo så heldigt for mig. For jeg elsker dine indlæg! Og podcast ville jo være forrygende også! Jamen jeg er glad, spændt og inspireret og skyldes dig. Tak!
    Og jeg synes også Emily gør det godt med sponsoreret indhold og det er jeg sikker på at du også gør. 😉
    Og dit kontor er jo fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan kun sige go for it med de indlæg! 🙂 Du er så dygtig og laver altid de bedste indlæg – så jeg er ikke i tvivl om at de også bliver sjove og spændende at læse <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg syntes det lyder som en super god og MEGET spændende plan 😉 Dejligt at have planer med tilværelsen for ja, de kan godt forsvinde i hverdags-trummerum…

    Og ang. de sponsorerede indlæg, så syntes jeg bare at du skal komme igang. For ja, det er jo ikke kun for pengenes skyld man gør det. Der ligger jo utroligt meget arbejde og sjæl bag et godt sponsoreret indlæg. Ligesom med et modemagasin, som vi gladeligt tømmer pengepungen for at købe hver måned 😉 Så ja, vi bloggere skal også have noget, for vores mange timer foran tasteturet og kameraet – det er kun fair <3 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Super fint indlæg. Selvfølgelig skal du da tjene lidt penge på bloggen, alt andet ville da være helt fjollet.
    Spons. indlæg handler om hvordan de vinkles, tydeligheden af om man mærker om det er et spons. indlæg eller ej og hvorvidt det passer ind. Emily er fx rigtig dygtig til det, og det synes jeg også du var tidligere. Så jeg bliver skam troligt “på trods” af dette 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er mega spændt på dine vegne faktisk! Alt, hvad du rør ved, bliver GULD i mine øjne – og så har jeg ikke sagt for meget 😉 God pointe med, at det er forkælet at have en holdning til indhold på blogs – det er det virkelig. Man går jo heller ikke hen til ekspedienten i en butik og siger “Hey, de der jeans med opsmøg, der hænger henne i hjørnet på stativet, dem gider jeg bare ÆKKE!” Hen til skjorterne med dig eller ud af min butik 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Fint med spons, så længe indlæggene bare tydeligt er mærket som spons i overskriften eller lignende, så man har muligheden for at springe dem over FØR man bruger tid på at læse dem. ☺️

    Noget helt andet er.. Hvordan synes du den kontorstol er at sidde i komfortmæssigt i længere tid? Jeg er nemlig igang med at overtale kæresten til at vi skal have sådan et par stykker til kontoret, og der vil det være en fordel hvis man sidder ordentligt i mere end 5 minutter ad gangen. 😀 Hvis ikke, så kan jeg sgu nok vifte nok så meget med øjenvipperne uden effekt. 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det skal jo stå i toppen af indlægget by law, så det bliver der ikke fikkumdik med 🙂 Ligesom jeg også skriver, hvis jeg laver affiliatelinks. Det skal være troværdighed omkring det stykke arbejde, jeg laver 🙂
      Jeg har haft stolen i et par og synes, jeg sidder glimrende i den, Man kan justere op og ned og dreje rundt. Men prøv lige at sidde i den ude i IKEA, så I ved, den også passer til jeres rygge 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    KÆMPE ja tak til podcast fra Rockeren! Ej det gider jeg godt høre 🙂 Jeg gad så gerne selv lave en – det må være det hyggeligste 🙂

    Og sponsorerede indlæg tager jeg altså også gerne med, så længe du fortsætter med at skrive. Du skal jo tjene til smør på brødet og kiks til Frida 🙂

    Alt held og lykke med verdensherredømmet – jeg ville næsten ønske, jeg stod i din situation. Øj, det må være spændende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det er SÅ spændende, jeg kan næsten ikke holde til det! 😀 Jeg håber, jeg får tid til at lave podcasts. Det er en stor drøm. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sof

    Hallo yndlingsblogger! BLIV YOUTUBER. Sådan en ægte en af slagsen. Det er der penge i og jeg ville klart kigge med! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Mmm, men er der det? Jeg er ikke helt velbevandret i det format. Men nu skal jeg også lave noget, jeg kan finde ud af 😀 Er ikke sikker på, jeg ville være så god til det. Folk er jo sygt seje derinde. Det skal man kunne hamle op med. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Marie

    Fuld forståeligt! Du er simpelthen den sejeste, og jeg elsker at læse med på din blog. Dine ideer og planer om overtagelsen af verdensherredømmet er jeg så klar på, bring it on!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis der er nogen jeg vil læse sponsoreret indhold hos – så er det da dig!!! Bring it ON! Stemmer også for podcasts – og evt youtube? I hvert fald ELSKER jeg allerede dine insta stories! Seriøs glæde over små fine klip! Du er mega cool og mega sej og gid jeg var veninder med dig i virkeligheden eller du var min storesøster – åh ja, jeg er bare misundelig 😉 Men keep going, du er for sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Haha, jeg har ikke lige den gode youtube-idé. Der er så mange gode, så hvis jeg vil være der også, så skal jeg lige finde på noget rigtig fedt. Sig endelig til, hvis du har den 😀 Og tak Laura, du er sgu kær <3 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg ville elske at høre rockpaper-podcasts!!! Go for it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Ej men altså ! Jeg har læst med i mange år. Jeg stoler på dig, din sans for kvalitet og din dømmekraft. Jeg læser din blog som jeg ville læse en god bog eller et (rigtig rigtig) godt magasin. Dine ord er simpelthen så velvalgte og til tider så perfekte at jeg græder og/eller griner. Bare dette indlæg er enormt intelligent skrevet – og derfor, så fyr da bare op for spons 🍾 Jeg stoler på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det var meget smukt og kærligt skrevet, Amalie. Tusinde tusinde tak! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg hepper på den idé med tøjdesign og bryllupsbog!!! Det vil blive mega godt fra din hånd. Og jeg er ikke fan af den eksisterende bog fra Jesper H.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      FEDT J. Den var jeg nemlig også lidt skuffet over! Jeg tror, det kan gøres endnu bedre 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Du skal da bare gøre præcis det du føler mest for. Spons eller ej, så er det ikke altid, jeg læser alle blogs indlæg slavisk. Fx links til graviditetstøj eller bare indlæg, der ikke interesserer mig. Så bladrer man jo bare videre, som man ville gøre med et dameblad. Man kan alligevel aldrig please alle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det gør jeg også selv yderst sjældent, så det forstår jeg ☺️ I nogle perioder når jeg slet ikke at læse noget, men sådan er det jo 🙂 Og du har ret – det er en umulig opgave at please alle, så så længe vi selv er tilfredse med vores arbejde 💪🏼 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det gør jeg også selv yderst sjældent, så det forstår jeg ☺️ I nogle perioder når jeg slet ikke at læse noget, men sådan er det jo. Og du har ret – det er en umulig opgave at please alle, så så længe vi selv er tilfredse med vores arbejde 💪🏼 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er din smarte Mac-holder fra? Har selv kastet mig ud i det selvstændige liv og leder efter netop sådan én, så nakken ikke bliver overbelastet på hjemmekontoret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Købte den for et par år siden, den er fra Twelve South, tror jeg det hedder. Den hedder Hi-rise, vistnok. Mega smart når man ikke har hæve/sænke-borde. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kaja

    Oijjjjj… Hvor er dit fine kontorbord fra? 🙂 mega fine bordben og plade..
    Held og lykke med din masterplan. Det lyder spændende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det står i indlægget, Kaja 😸 Det er designer af Eiermann! Der er link under teksten. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kaja

      “Abe som holder sig for øjnene” Emoji 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Hvor er det fedt at du er tilbage! Og nu “får” vi dig endda 110%. Jeg er ikke glad for de sponsorerede indlæg, men så længe der kommer rigtige indlæg med personlighed og følelse så er det fint med mig. Som du selv siger: You gotta eat too. desuden er du så god til at tale om emner på en indlevende måde at jeg endda læser med når du skriver om emner som børn, selvom jeg selv slet ikke tænker i de baner endnu.
    On another note. Vil du ikke tage et detaljeret billede af din venindes kreation i korssting af SATC? Den er jeg så misundelig på at det godt kunne blive en aftenbeskæftigelse selv at kreere sådan et! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh for guds skyld – FYR DEN AF. Tag de sponsorerede annoncer, artikler og hvad der ellers må være af interessante samarbejder der venter på dig derude. Hvis nogen kan tage de opgaver og gøre dem personlige, relevante og interessante – så er det sgu da dig. Giv den gas!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jeg skal gøre mit allerbedste, jeg synes selv, det kørte engang, så nu er jeg bare spændt på at gøre det igen 😁 TAK for tiltroen i hvert fald ❣️KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil bare slå et kæmpe slag for at du får noget spons for dine ASOS-indlæg. Det er de bedste af sin slags. Asos er så gigantisk at man jo aldrig gider bladre det hele igennem, men jeg bliver SÅ tit forelsket i noget, når du har foreslået det! Keep it going 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Du er så sød Trine, tak! Asos plejer at være riiimelig nærige, haha! De giver fx kun en forsvindende lille procentssats til os, der laver affiliatelinks til dem. Det er faktisk ret til grin. Men de er jo bare kæmpe store og sælger fint uden vores hjælp. Men det kunne være fedt 😎 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • TAK! Du er så skideinspirerende (det er en ting du og Emily har tilfælles). Det er snart 3 år siden at jeg blev fuldtidsselvstændig med tegneriet, og må indrømme at den er kørt lidt i stampe på det seneste (netop jo fordi der er regninger der skal betales), og drømmeriet og ikke mindst tankerne om hvad man også kan (ville gerne også lidt andet ud over tegneriet) var blevet skubbet lidt i baggrunden. Så tak for dit indlæg der lige mindede om, at man jo bare skal prøve at åbne dørene hvis man har lyst! Du er så sej, du bliver en kæmpe stjerne og hvis du en dag laver en podcast om støvler fra Harald Nyborg, så må jeg insistere på at være med! Held og lykke med det hele❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Tak 😘😘😘 Det sker hurtigt, at de andre drømme ligesom bliver klemt i maskinen, fordi hverdagen skal fungere, regningerne skal betales. Jeg håber, du finder tid til at stoppe op og overveje, hvad du også kunne tage dig til. Du er så mega dygtig! Jeg ringer, når den episode bliver produceret 😅 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Jeg kan sagtens forstå, at du bliver nødt til at lave sponsoreret indhold, fordi der skal hives moneter hjem. Jeg forstår det. Men jeg forstår også godt, hvorfor nogle har sagt ‘åh nej’, fordi du har altid, for mig, været synonym med sindssygt høj kvalitetsmæssigt indhold, hvor det ‘ægte’ er bibeholdt helt uden kommerciel indblanding – lidt ligesom i ‘de gamle dage’ inden spons og reklame.

    Det betyder selvfølgelig ikke, at nu daler kvaliteten, men med reklameholdige blogs har jeg altid en skepsis/mistanke, når jeg læser deres indlæg – har jeg nu brugt tid på at læse noget, som i virkeligheden var en reklame, har de i virkeligheden fået alle de produkter i goodiebags osv, som de viser frem, etc. Du nævner selv Emily, som eksempel og hun er faktisk en af dem, jeg har fordomme om er influeret en hel del af reklame. Om det har hold i virkeligheden ved jeg ikke, men jeg har en mistanke om, at hun får en masse produkter tilsendt, så hver gang hun udgiver indlæg med ‘ting hun elsker for tiden’, så tænker jeg over, om hun mon har fået nogle af de ting der eller om hun vitterligt har været ude og købe det hele selv. Og det er jo vildt ærgerligt, at jeg sidder med den fordom, hvis den nu ikke holder – men sådan er det lidt blevet, at man hele tiden er på jagt efter skjult reklame.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Jeg er meget enig her. Jeg er af den klare overbevisning, at en blog ændrer sig, hvis den bliver indtægtskilde og andre end personen bag, får indflydelse på indholdet. Om man så synes om det nye, kan vi jo bare håbe 🙂
      Jeg læser alt på Emilys blog med skepsis og den har klart ændret sig, fra da øjeblik hun gik all-in på platformen. Stadig en flot blog med gode billeder, men ikke den samme personlighed som før – den var unik. Tjah, forstår godt Cathrines valg – det er oplagt, når man selvfølgelig også skal tjene penge. Men jeg er stadig ked af beslutningen 🙂 Håber du når at finde en anden beskæftigelse, der kan give indtægt 🙂 Din blog er unik

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      MEN. Det er altså ikke sikkert, at det er annonce-indhold, der ændrer bloggen. Vi ændrer os jo også som mennesker, ligesom I gør. Det ændrer sig, hvad vi har lyst til at dele ud af, hvad vi giver og fylder livet med, som vi kan skrive om. Jeg tog også en pause i efteråret, fordi jeg simpelthen blev træt af at dele ud. Det stod mig til halsen hele tiden at give stykker af mig selv. Og derudover – så er der jo også mennesker omkring os, som måske ikke bryder sig om, at vi deler ud. Kærester, søskende, familie. Som måske bliver sårede eller dårligt til mode over skriverierne.
      Det er altså ikke det sponsorerede indhold, der nødvendigvis har ændret indhold eller tone på en blog – vi ændrer os jo selv, bliver ældre. Så I kan ikke helt skyde skylden på det kommercielle, hvis I oplever blogændringer.

      Jeg KAN ikke og VIL ikke BÅDE arbejde andetsteds OG dele så meget ud herinde, som jeg gør. Det var den anden del af pausen i november. Jeg kunne simpelthen ikke fungere med begge dele – det har jeg gjort i 5,5 år. Arbejdet 60+ timer om ugen. Nu skal jeg stifte familie, have tid og råd til det, og så bliver det altså sådan, at jeg enten lukker og slukker eller tjener penge på den, ligesom alle andre gør på mit niveau – folk der lægger ligeså meget arbejde i bloggen, som jeg gør.

      Ligeså hyggelig bloggen er, ligeså tidskrævende, timekrævende og kreakrævende er den. I må ikke lade jer narre, hvis det ser let ud. Og når man bruger så meget energi på noget, så er det timer væk fra andet – og ingen fornuftige mennesker arbejder gratis 😉

      Vi læser blogs gratis, får masser af indhold på snap, insta, på nettet; GRATIS. Hvis der er indlæg, vi synes, er kedelige, så kan vi bladre til næste side 😉 Vi kan også ændre det til, at I alle betaler fast “abonnementspris” hos mig – 80 kroner månedligt? Er det ikke det, de gode magasiner koster? Men det synes jeg er endnu mere synd, blogs skal være frit tilgængelige for alle – det er charmen 🙂
      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nat

      Haha jeg ville faktisk med glæde betale for at læse din blog, thats How good it is. Så det er ikke helt hen i vejret 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Altså, jeg giver faktisk gerne 80kr på månedsbasis for at følge med hos dig og de andre fra koneklubben – for I er grunden til at jeg ikke køber magasiner. Føler simpelthen ikke at indholdet hamler op med jeres – lidt for lidt følelse og alt for meget “100 ting du bare SKAL ud og købe inden blablabla” hvilket for mig bare bliver gentagelserne fra sidste år eller måned, opdateret med de nyeste trends.. Så det jeg egentlig prøver at sige er vist, og crazy med blog projektet og vid, at hvis det kommer til det, så har du første abbonent på dit fremtidige imperie! Du har trods alt været den eneste grund til at jeg har betalt licens de sidste mange år 💕
      Fra en fast tidligere P3 lytter, der gerne ser at du bliver min podcast-ven, nu hvor radioen ikke længere tændes? ☺

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Forstår fuldt ud din beslutning og vil da blive ved med at læse din blog på trods af de sponsorerede indlæg. For mig er det dog den mistanke, Maj nævner, som ændrer oplevelsen af blogindlæggene og giver mig en distance til det skrevne, hvis det giver mening. Jeg synes din blog er unik, og det vil den helt sikkert fortsætte med at være – men de sponsorerede indlæg vil helt sikkert give mig et andet, mere distanceret forhold til din blog.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Haha, I er gode piger, måske det er fremtiden med betalte blogs på abonnementsmåden? Ej, jeg elsker selv at kunne shuffle rundt mellem blogs, og at jeg får så meget gratis. Det er sgu sjældent i denne verden.

      Jeg har jo lavet lidt samarbejder gennem tiden – og før i tiden var det en ganske fin sidegesjæft. Det er kun de sidste par måneder, der har været HELT frie.

      Men. Jeg bliver ved med at være mig selv, jeg udvikler mig også, men det er vigtigt, at jeg selv kan mærke ret/forkert i maven 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er bare så mega power, at du springer ud med hovedet først, og det lader til, at du har taget et sikkert hovedspring.
    Du er mega dygtig, og det er så velfortjent, at du nu mærker den ros. Jeg vil gerne se flere sponsorerede indlæg – specielt hvis det medfører, at vi får flere indlæg på dit domæne. Personligt synes jeg det er fedt, at nogle folk vil investere i denne verden, således at folk kan tjene penge på, at vi får glæde af jeres velformulerede ord. Jeg er vild med det! Så drop din undskyldning, folk er lidt for snæversynede, hvis ikke de følger med tiden og indser, at sponsorerede indlæg er kommet for at blive.
    Keep up the good work 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Ja det er sgu også vildt ikke? Tænk, at man kan tjene penge på den måde. Men sådan har man sikkert også tænkt om radio, magasiner, fjernsyn. Husker i hvert fald the awe i Krøniken over fjerneren 😄 Og tak ven, I will do my best! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Podcasts! Yay, hvor er det bare en god idé.

    Annoncer, reklamer og er vel altid lidt træls. Om det er i biffen, på blogs eller midt i ens yndlingsprogram på TV – men det er bare lidt sådan verden hænger sammen. Du har hvert fald min forståelse for det sponsorerede indhold.

    Og jeg er så meget med dig ift. Peggy. Har selv arbejdet som tekstforfatter…

    Glæder mig til at høre mere om de spændende kaffeaftaler og planer.

    Ha’ en god dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det har du ret i – jeg skifter også selv væk fra diverse radiokanaler, når reklamerne kommer. Ligesom jeg i gamle dage zappede væk fra kanalerne på tv, når reklamerne kom på.
      Hvad jeg til gengæld ikke har gjort, og derved ikke forstår, det er folks klager over dem. Jeg kunne ikke drømme om at brokke mig, men bare klikke videre, hvis det ikke var interessant for mig 😊
      Podcasts er også højt på planen ❣️ KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina B.

    Åh hvor lyder det bare spændende det hele 🙂
    Jeg glæææder mig for vildt til at følge med.
    Og selvfølgelig skal du tjene penge på din blog- det er dit værk/din forretning, og den, og ikke mindst du, er rigtig meget værd.
    Pøj pøj med det hele. Jeg ønsker dig kæmpe succes og glæde med det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg glæder mig til at følge din blog på dette nye eventyr.
    Og jeg er helt vild med ideen om en opslagsbog for bryllupper. Jeg er dog kun 20, så det er lidt tidligt endnu, men jeg synes virkelig, at det var interessant at læse med på din blog under forberedelserne (og efter) til jeres bryllup, da du bare har styr på det hele! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Haha, men så kan det være den er klar til den tid, du skal bruge den 😄 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Hop ud i det 🎉 Det fede ved at være selvstændig er jo lige netop at vi selv bestemmer, hvad der er bedst for vores imperium 🙈 (Tænker du også er vokset op med Pinky and Brain 🐭) Du kan ikke gøre alle tilfredse, men vær dig selv, det er det, der får os til at følge med – annoncer eller ej 😉 Tak for inspiration, lækre fotos og altid gode smil. Pøj, pøj med imperiet 👌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      PRÆCIS, Jeanette 😂 Hvad laver du i dit imperium, spørger jeg nysgerrigt? Og tak

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Cathrine,
    JEG er med på en kigger på sidelinjen hele vejen – sponsorerede indlæg eller ej! Ones again, du er yndlingsbloggeren over dem alle og jeg elsker du er tilbage!! 😃 Tænk hvis du var stoppet helt i sin tid.. åh, det ville jeg slet ikke kunne bære, haha 😛

    God vind! Glæder mig til at følge med.

    Nina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    YES YES YES!
    Hvor lyder det fedt det hele – glæder mig til at se hvor det ender 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    1) Hvor er det ærgerligt at du skal “undskylde” for dig selv ang. spons. Som du siger – folk kan klikke væk. Længere er den heldigvis ikke. Visse blogge har jeg droppet, fordi det udelukkende er indholdsløse annonce indlæg. Men fx hos dig og Twinpeaks – der er jo indhold, så fred være med spons 🙂
    2) YES YES YES! Jeg har sådan håbet på at du skulle lave podcasts. Jeg vil sååå gerne lytte med!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det er præcis også det jeg selv gør. Klikker væk fra indlæg, der ikke er interessante for mig (spons eller ej) – så længe det gøres i tråd med universet, er troværdigt, ærligt, så ser jeg ikke det store problem selv hos andre 🐱

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Fedt at du vil satse på bloggen, rigtig meget held og lykke med det! Jeg kan heller ikke se hvad problemet er med de sponsorerede indlæg, jeg synes sagtens de kan være interessante, sjove, inspirerende etc når de bare er godt gennemarbejdet. Det eneste der er irriterende er når en blog lige pludselig bliver til en reklameavis uden eget rigtigt indhold, men det tror jeg slet ikke der er nogen fare for i dette tilfælde! Desuden er det jo DIN blog og DIT kreative spillerum, og det er 100% din ret at gøre med den hvad du vil, uden at skulle retfærdiggøre noget som helst! Vi skal nok altid finde noget at brokke os over og være uenige i alligevel. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Tak for opbakning Louise! Jeg kan heller ikke please alle, omend jeg gerne ville 😌 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hvor lyder det altså bare spændende det hele! Og elsker dine instastories 🙂

    Ang sponsorerede indlæg synes jeg det er helt fint. Det eneste tidspunkt jeg bliver træt af dem er når en blogger skriver om det samme produkt 3 gange på halvanden måned i næsten 3 helt ens indlæg. Så er det at det kommer til at hænge mig langt ud af halsen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det kan jeg også godt se. Det sjove i det for mig er klart, det kreative i det, så sådan noget helst heller ikke skulle kunne ske. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Jeg er vild med podcasts – og jeg vil simpelthen tillade mig at komme med en idé! Vil du ikke lave podcasts, der tager afsæt i fx en bestemt klassisk trend eller mode-ikon, eller mode-by, og så til slut komme med dit bud på et outfit eller noget lignende, der er inspireret af dette (kunne med fordel lægges op som billede på instagram, du ved radio og billeder…) (-: Jeg tror, at du vil være SÅ god til det – og dit take på mode osv. er SÅ inspirerende. DU er virkelig så SEJ og din attitude omkring imperie-opbygning er inspirerende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      ELSKER jeres idéer, og din, Kirsten. Keep ‘em coming! 😄 Jeg bliver mega inspireret. Jeg har en lille håndfuld idéer, og nu din i puljen også. TAK! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Amalie

    Sejt, Cathrine!
    Jeg hoppede også selv ud som freelancer sidste år, hvilket var virkelig angstprovokerende, men jeg har ikke fortrudt et sekund! Der er noget meget tilfredsstillende ved at skabe noget, være sin egen chef, og tjene sine egne penge 😉
    Og jeg bliver gladeligt hængene, på trods af de sponsorede indlæg. Jeg er overbevist om at du gør dem æstetiske og personlige ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Hvad laver du mon til daglig Line Amalie? Det er SÅ spændende at høre om. More power to ya! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Tillykke med alle drømmene og alle de gode ting de helt sikkert forvandler sig til. Jeg ville selv ønske, at jeg turde drømme ligeså stort 🙂
    Du spørger (lidt retorisk, I know) om hvad der er problemet med sponsorerede indlæg. og som bloglæser er de helt klart noget af det, der nemmest får mig til at stoppe med at followe. Det er ikke så meget det, at indlæggene er sponsorerede, for jeg forstår godt, at der skal mad på bordet og varm vand i hanerne, men når det føles falskt så står jeg altså af. Fx når en blogger får en ny sponsoreret sofa, som er ih og øh så skøn, og man så 14 dage efter, kan se på insta at den er skiftet ud til fordel for den gamle. Så får jeg lidt sådan en: “hey, hvor dum tror du egentlig jeg er?”-følelse. Eller når alle bloggere tilsyneladende er helt vilde med Ystad Saltsjöbad eller Daniel Wellington ure.
    Jeg er helt med på at vi skal være glade for det ‘gratis’ indhold vi får foræret, og det er jeg bestemt (!), men omvendt mener jeg også, at i skal være glade for de klinks i får for at udøve jeres professionaliserede hobbyer. Det er jeg egentlig også sikker på at du er – det var mere sådan én når-nu-du-selv-spørger ting 🙂
    Og så bliver jeg forresten også altid en lille smule bitter når jeg læser et interview med en eller andet designer i elle/boligmagasivet/costume-whatever for så at bladre to sider frem, og se en collage fyldt med føromtalte designers nye SS17 kollektion. Jeg er med på at bladbranchen ikke flyver på skyerne for tiden, men helt ærligt, hvis jeg har betalt 69 kroner for at blad så forventer jeg altså også en vis decency.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jeg kan så godt forstå dig, I. Og jeg synes VIRKELIG, det er uigennemsigtigt i bladene. Før i tiden, da jeg gik til events, så var jeg jo til events med masse af magasindamer, og det var lidt sjovt at se PRÆCIS de samme goodiebag-produkter i deres blade nogle måneder senere. Med en planket pressemeddelelse.
      Jeg synes virkelig, det er en hårfin balance, og jeg håber, at jeg kan udvikle og skærpe min egen integritet og tillid til mavefornemmelsen, hvornår jeg skal sige ja og nej til tilbud.
      Det vigtigste for mig i det der er sådan set, at det står, hvis indholdet er betalt – hvis et helt indlæg dedikeres til den sofa, som er en gave eller lignende, så skal det markeres. Også by law. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er ikke den store fan af annoncer og sponsorerede indlæg – men ind i mellem fungerer de rigtig godt, og hvis ikke, så klikker jeg bare væk fra dem igen. Så jeg bliver hængende 🙂 På den positive side, for os læsere, får du jo mulighed for 100% at lægge din energi i bloggen (og alle de andre verdensherredømmeidéer), og det glæder jeg mig til! Pøj pøj med det hele 🙂

    /Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det er jo det – præcis samme jeg gør. Klikker væk, hvis ikke det giver mig værdi ☺️ KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Caroline

    For at gøre det helt kort: Jeg kan godt lide sponsorerede indlæg. Det er dejligt med en troværdig testperson 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Fedt at høre Signe Caroline! Jeg kan også fortælle dig, at jeg har oplevet at takke ja til at skrive om et produkt i første omgang, for så at modtage det til test, så finde ud af, at det er noget rigtig møg og derefter vendt tilbage og takket nej. Det synes jeg, er rimelig vigtigt. Jeg gider ikke snydes til at købe noget bras. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie

    Hold nu op, hvor jeg glæder mig til alt det du har planlagt for fremtiden. Podcasts lyder mega fedt! Og det kan da kun gå for langsomt med at få skrevet en bog 🙂
    Og for at knytte en kommentar til sponsorerede indlæg, så er jeg helt overbevist om at du formår at skrive dem med masser af indhold og dit personlige præg. Personligt er jeg bare mega fan af din beslutning om at gå selvstændig. Jeg glæder mig altid til at læse dine indlæg, sponsorerede eller ej 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Tak Melanie, jeg skal gøre mit for at holde niveauet og udvikle det hele. og så er podcasts højt på listen ❣️ KH C

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej Cathrine.

    Fede drømme! Jeg drømmer også om en dag at skrive bare en enkelt bog. Indtil nu har jeg dog holdt mig til podcasts – om naturvidenskab (#lovenerdiness). I den forbindelse vil jeg gerne høre, hvilket klippeprogram du har købt? Min (og min kollegas) podcast er skabt i samarbejde med en uddannelsesinstitution, hvor der ikke var så store erfaringer ud i den verden, så gode fifs er altid yderst værdsatte.

    Og tak for en hyggelig blog, hvor man altid føler sig velkommen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      GUD hvor sejt Katrine! Hvad hedder den? Hedder den #Lovenerdiness?Jeg har Hindenburg, som de fleste starter med og mange også bruger på højt plan. Det er ret godt og super brugervenligt og intuitiv. Selv har jeg klippet seks år i Dalet, men det er et rent ud sagt skodprogram! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natassia

    årh podcast <3 den håber jeg virkelig du kaster dig over!
    Og lykke til med alt det andet – lyder altsammen så spændende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Fedt med podcasts! Og hvis de kommercielle indlæg bliver gennemarbejdet og tilpasset bloggen så kan de altså være fede, lisom hos Emily 😊💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Bare spons derudaf – du gør det godt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    If You Can Dream it you Can do it!!!!

    Jeg har intet imod sponsorerede indlæg, de skal bare være objektive.
    Jeg læser ikke modeblade eller boligmagsiner, da halvdelen er reklamer.
    Men jeg vil da gerne læse objektive reklamer, så jeg ved om jeg skal kaste penge efter det.
    Og du er med garanti også ude med den store lommelygte på din vej ud i babyprojektet – aldrig vil du se pengene fosse ud som der:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Haha, det kan jeg godt fornemme, det bliver en dyr omgang. Jeg takker i udgangspunktet ikke ja til noget, jeg ikke selv ville finde glæde ved at læse om/vide. Og jeg har før takket ja til at teste et produkt, fundet det super dårligt og takket nej efterfølgende til at skrive om det. Så jeg gør, hvad jeg kan for være objektiv. Men alt vil jo altid være subjektivt – når det kommer fra os hver især ☺️ KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Selvfølgelig skal du da have lov til at få løn for dit arbejde! Iøvrigt laver du jo sygt gode sponsorerede indlæg 😉 Jeg ved ikke om du ved det, men Emma Martiny har et podcast – det kan være at det kan give lidt inspiration 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hepper på dig. Er drønsikker på du får noget godt ud af det hele. Savner allerede din stemme i radioen, så er allerede klar til en podcast fra din side af. Det kan kun blive godt😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jeg savner også at være der 😏 Måske jeg kommer tilbage. Podcasts kunne jo være muligheden. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Jeg kommenterer sjældent (læs aldrig), men det betyder absolut ikke, at jeg ikke læser med – for det gør jeg. Forestil dig min begejstring da jeg opdagede, at du var tilbage på bloggen – to mdr. efter det var sket! Jeg var ikke særlig effektiv de første timer på job. Nu er det fast ritual, at koneklubbens blogunivers bliver udforsket inden dagen går rigtigt i gang. Men det var dig jeg stiftede bekendtskab med først – dine reflekterende indlæg omkring livets op og nedture, medvind og modvind på livets cykelsti. For det gør du eminent – at skrive så ordene giver anledning til reflektion på den anden side af skærmen. Det er inspirerende om det så gælder bryllup, husprojekt eller drømme og planer. Og det skal du have et stort tak for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Haha, så var der meget at læse sig igennem, Kirsten. Skidehyggeligt, du lige tager runden. Det kan jeg lide 😄
      Tusinde mange tak for alle de så flotte og søde og kærelige ord. Jeg vokser lige lidt i kontorstolen! TAK 💜 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sejt, sejt, sejt! Jeg vil gerne lægge en forudbestilling med det samme på alle fremtidige bøger, hvad end det bliver bryllupsguides eller fiktion. Måske bryllupsfiktion? Jeg er på! Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvad du finder på 😀

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Haha, DET er nyt Lisbeth, haha! Det har jeg aldrig hørt om før 😂 Du er sgu altid sød til at bakke mig op og vise omsorg herinde. TAK! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg knuselsker din blog, og selvfølgelig skal du også tjene penge for dit hårde arbejde!
    Virkelig god pointe med at man kan læse en blog gratis og bare klikke væk igen.
    Du er en sej kvinde! Al held og lykke med det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Selvfølgelig skal du da tjene penge på din blog! Som du selv siger, arbejder vi andre jo heller ikke gratis. Og du er pisse dygtig og inspirerende hvad enten det er bag tastaturet, mikrofonen eller what ever. Jeg glæder mig bare sindssygt over, at min yndlingsblogger numero uno igen skal producere en masse lækkert content <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Kære Cathrine,
    Din energi er topinspirerende og for det skal du have et kæmpe TAK! Jeg står selv efter endt barsel og skal finde ud af hvad jeg skal. Jeg overvejer at starte som selvstændig børnepasser og jeg synes det er en KÆMPE beslutning, fordi jeg jo også kunne få et helt alm lønarbejde, men jeg har virkelig lyst til det. Selv at skabe noget. Og jeg ved godt at det “bare” er som dagplejer, men jeg synes der er noget udvikling i det for mig. Egen babybusiness… 😉 Held og lykke med det hele, jeg glæder mig til at følge med og er sikker på, at du kommer til at klare det SÅ godt 😉 – God aften. Karoline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Karoline! Det lyder jo GENIALT. Jeg har SÅ mange veninder, der virkelig kæmper med institutionspladser, at finde det rigtige sted med den rigtige nummering. Jeg håber, du kan finde mod i maven og tro på idéen. Det hårdeste er at tage skridtet. Som oftest belønner det sig. Jeg krydser alt, hvad jeg kan for dig og din babybusiness. Det lyder rockersejt! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hvor er det dejligt at have dig tilbage på bloggen med hvad der virker som ny energi og et kæmpe iver 😀 Jeg har overhovedet ikke noget imod sponsoreret indlæg så længe, som du selv er inde på, at de er tilpasset bloggens andet indhold. Som jeg husker det har du netop altid været vildt dygtigt til at få netop de indlæg til at være ligeså personlige som alt det andet.
    Og så skal du altså lige have ekstra applaus for dine insta-snaps – shit du er sjov! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det håber jeg også, jeg kan finde ud af igen. Jeg er så spændt altså, lidt nervøs. Men det skal nok gå 😄 Og tak fordi du gider mine stories, jeg HÅBER sådan, I synes, jeg er sjov, haha! 😂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naixe

    To ting:
    Nr. 1) Dit arbejde og din tid er penge værd.
    Nr. 2:) Kig grundigt efter hos Emily. Der er INGEN i blogland der er lige så dygtige som hende til at lave spons. Personligt er jeg helt ligeglad med fx Pandora, men fuck hvor sørger Emily for at ALT passer ind i hendes univers.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      PRÆCIS! Jeg synes Emily har så meget integritet. Hun er pisse dygtig, så det hele ender med at passe ind hos hende. Hun er knalddygtig og sej at pejle efter! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hvor er det dejligt at have dig tilbage på bloggen med så meget ny energi og glæde – sådan virker det i hvert fald 😀 Jeg har intet imod sponsoreret indlæg så længe, som du selv siger, det er tilpasset bloggens univers. Som jeg husker har jeg altid været imponeret over din måde at gøre netop også de indlæg til dine egne.
    Og så lige et ekstra applaus for din naturlighed og vanvittige sjove insta-snaps – shit det er godt! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er bare så glad for at din plan er at beholde bloggen Cathrine! Personligt har jeg intet imod spons. indlæg, det er jo en slags testunivers/anbefalingsunivers, hvilket jeg godt kan lide. Og så synes jeg, at vi som læsere godt kan hjælpe med et par klik ind i mellem, så du kan få smør på brødet. For ja vi andre får også løn for det arbejde vi laver til daglig. Og så udviser SU så meget integritet og ærlighed at det for mig er indlysende at du ikke kommer til at lave spons. indlæg bare for at tjene penge, men at de har indhold og produkter som du kan stå inde for! Jeg bliver i hvert fald hængende.
    Jeg har fulgt med sådan lidt on/off i nogle år – men jeg har læst hvert eneste indlæg siden du kom retur fra din pause – for mig er der altså sket et eller andet med sit indhold som drager mig og jeg er vild med det😊👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det er sååååå fedt at høre Camilla! Jeg tror også selv, jeg har fået fornyet energi. Både herinde men sgu også lidt i livet. Det er kun fedt at høre, at det smitter af herinde og I kan mærke det. Min blog er jo rimelig personlig og lægger sig tæt op ad mit offscreen-liv, så det er virkelig fedt, det kan mærkes. Tak for alle de søde ord, virkelig! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Didde

    Tommel op til det hele. Jeg er helt tosset med din blog – en af de få, som skaber sit eget univers. Din skrivestil, dine billeder, din tøjstil, indholdet af dine oplæg. Det hele er ærligt, kreativt og finurligt. Din blog i bogform ville iøvrigt være helt fantastisk…sådan en med tidligere indlæg samlet i temaer med billeder, illustrationer osv. Bare en idé…Anyways, tak for en skøn blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida D

    Jeg forstår faktisk godt, dem der er træt af sponsorerede indlæg. Jeg synes også ofte, at de bliver lidt tamme, lidt for dominerende og lidt for indholdstynde. MEN I skal leve, og I arbejder hårdt! Så selvfølgelig skal der være plads, og så er jeg faktisk enig i dit eksempel. Lige præcis Emily er den af de blogs jeg læser, som jeg synes rammer bulls eye hver gang. De er SÅ i orden, troværdige og gennemarbejdede hendes spons og samarbejder (eller Sneglcille er en anden). Der hvor jeg falder fra ved dem (eller blogs generelt) er, når jeg synes, det bliver for tyndt på indholdssiden. For lidt person. Og det er mega forkælet, fordi hvor er det vildt, at I sådan tør og har lyst til at dele jer og jeres liv på den måde. Men altså – spons er fint, så længe man kan mærke personen, der er afsender. Så længe der også er andet indhold osv. For pokker, I skal jo have brød på bordet. Powerkvinder! Og så skal vi bakke hinanden op (os kvinder), og give rum til at udleve drømme!!

    (Flere skillevejsindlæg er i øvrigt kærkomne, de er SÅ inspirerende. Blandet med tyl 😉 )
    Tillykke med beslutningen og starten af emperiet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgit

    Hvor synes jeg det er godt skrevet om, hvorfor man ikke skal vende kinden mod sponsoreret indlæg! Og så synes jeg også at jeg får udvidet min horisont med sådan nogle indlæg. Bliver inspireret og får ny knowledge inden for noget man måske ikke selv havde tænkt på.
    Jeg glæder mig til, hvis det lykkes dig med bare en af de fede planer, som du har præsenteret for os nu. Især en tøjkollektion og podcasts og ALT det andet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Det ville da også være tosset ikke at satse på den efterhånden ret slebne diamant af et online-emperium, DU har skabt <3
    Jeg glæder mig til at følge med.
    PS – ses vi på Heartland i år? Jeg bytter Tinderbox ud med Heartland – Eddie Vedder slog benene væk under mig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina P

    Jeg tror fuldt og fast på, at du kan lave død lækkert indhold, der er både sponsoreret og ikke sponsoreret. Der skal brød på bordet, og man kan tydeligt fornemme, at I super seje bloggere bruger rigtig meget tid på jeres arbejde. Som vi nyder helt gratis. Jeg hepper på dig!! Du seje og inspirerende kvinde!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Hvor er du inspirerende! Jeg står selv ved en skillevej, og jeg vil huske på dig, når jeg bliver bange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg forstår personligt ikke dem der klager over sponsorerede indlæg. Selvfølgelig skal I da tjene penge! Og som du siger, så er det jo en slags magasin min klikker ind på hver dag og forventer der ligger en fin lille artikel til en, så hvorfor ikke acceptere reklamerne som man gør det i et Real life magasin? Så længe indholdet er relevant og passer med bloggens profil. Jeg bliver lidt irriteret over de bloggere der helt ukritisk laver det ene sponsorede indlæg efter det andet der ikke passer med bloggens øvrig indhold. Mht. til tøjkollektion, så håber jeg for fremtidige mødre, at det er ammetøj. Som ammende tredje gangs mor er jeg ved at få grå hår over, at man ikke kan få noget rocker sejt ammetøj! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ida

    Jeg glæder mig til at følge alle dine spændende projektet, også de sponsorerende 😉 og så er jeg virkelig glad for den store aktivitet herinde på bloggen 🙂

    Alt muligt held og lykke med det hele. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clara

    Hvor lyder det spændende. Bliver godt at følge med i det hele. Og med det der spons-hejs, så er kvaliteten, som med alt andet, afhængig af afsenderen. Så længe det flugter med din stil, smag og blog i øvrigt, så kan det ikke gå helt galt. Jeg tror, det kan blive et problem, når det virker malplaceret i den øvrige fortælling og ser påklistret ud. Men du har god dømmekraft (og stil), så det tror jeg ikke bliver et problem for dig. God vind!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hihi, kan se jeg missede delen med podcasten 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnete

    Ih, Cathrine. Jeg vil i hvert fald følge dig, uanset hvad du finder på. Du er så hamrende inspirerende! Og hvis du laver en podcast, håber jeg, du vil lade os høre med. Det er altså blevet ét af mine favoritmedier. 😊 Jeg hepper fra sidelinjen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • tillykke med jobbet! det er sejt at du har skabt din egen arbejdsplads, så selvfølgelig skal du lave annoncerede indlæg!
    Apropos ingenting, men har du overvejet podcast mediet, jeg syntes du har rigtig mange fine overvejelser og vinkler på stort og småt. Så om det var en niché podcast eller en alt og intet podcast, så ville jeg følge med! (Eller måske er jeg bare endnu en forkælet læser, som vil have mer’ mer’ mer’ af cathrines univers 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg har det ganske fint med sponsoreret indlæg. Så længe du har dig selv med i det!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg hepper på den skønlitterære bog! Du skriver simpelthen så godt, den må være derinde et sted.
    Og tak for opsangen om at tro på det og kaste sig ud i det 🙂 jeg sagde netop i dag på mit brødjob, at jeg stopper (chefen ved det jo godt, for jeg sagde op for noget tid siden). Efter at have været i tvivl om, om jeg duede til mit ægte job (som jeg ikke tjener en ski’ på), har jeg besluttet at gå all in og skrive den bog! Overvejer næsten også at blogge om det, haha 😉 TAK for en fantastisk blog – jeg er vild med dine instastories!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine B

    Til lykke med din nye frihed og alle dine planer. Og selvfølgelig skal du tjene penge på det, du laver.
    Og så noget lidt andet – eller som en slags inspiration. Kender du denne podcast om et pars oplevelser med fertilitetsbehandling: https://itunes.apple.com/us/podcast/matt-and-dorees-eggcellent-adventure/id1166358007

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    HA! Det er jo naivt at tro, man orker at blogge fuldtid uden at tjene på det! Jeg har sgu tit haft lyst til at sende dig en buket blomster som tak for godt læsestof, i den periode hvor du ikke har tjent på bloggen. Kun fordi jeg skulle lege creepy stalker for at finde frem til din adresse det aldrig er sket 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Juhuuuu!! Jeg var så ærgerlig over din blogpause, og elsker at du er kommet så stærkt igen! Så kom gerne med sponsorede indlæg, podcast, kollektioner, bryllupsoplæg og insta stories. Jeg er med hele vejen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline B.H.

    JA JA JA! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Heilmann

    Hvis du kan lave spons der spejler rockpaperdresses universet så vil jeg altså bare lige sige at jeg GLÆDER mig! Held og lykke med projektet! Er sikker på at det bliver rigtig godt. Kram Soffe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg hepper på en bryllupspodcast nu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catherine

    Jeg følger dig trofast, sponsorerede indlæg eller ej. Og ideen om et podcast er super fed! Dét glæder jeg mig til. Held og lykke med det hele! 🙂 Catherine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg vil bare skrive, Ej hvor er jeg bare lykkelig for du er tilbage i fuldt vigør på bloggen! Ih jeg savnede dig da du holdt pause. Og mht spons lav du alt den spons du synes passer dig, jeg skal i hvert fald nok læse med

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Go go go go goooo på podcasts! Fabelagtig idé! Sponsorerede indlæg kan også sagtens være ganske udmærkede – det kan også sagtens være ganske frygteligt – men håber og tror på, at du kan gøre det skide godt! Du gør jo alt andet der handler om at producere content helt enestående godt, så kan ikke forestille mig, at sponsorerede indlæg skulle være en undtagelse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bring on the spons! Fuldtidsblogging betyder jo som regel også flere af alle de andre indlæg, og det er der næppe nogen, der brokker sig over! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Præcis – og i øvrigt skidehyggeligt at møde dig IRL Miriam. Næste gang skal det ikke være i bifmørket eller til møde men et sted hvor jeg kan snakke med dig – jeg er jo fangirl! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • GLÆDER mig til det hele søde Cathrine <3

    Selvfølgelig skal du lave sponsorerede indlæg. Synes det er så forkælet en holdning at have som læser at man ikke "magter" det. Særligt når det bliver gjort så elegant og vedkommende som du og Emily gør det.

    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jeg vil i hvert fald arbejde for det! Gør hvad jeg kan 💪🏼 Og tak 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg vil følge dig og din blog gennem tykt og tyndt! Også selvom der kommer sponsorede indlæg ❤️ Så længe sponsorede indlæg er personliggjorte har jeg intet problem med dem! Mit problem opstår når en blogger for tredje gang på en uge lovpriser asos sortiment skamløst og viser endnu en collage med deres 10 favoritter; det er bare kedeligt, uinspirerende og dybt upersonligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jeg forstå dig godt Louise. Det er også skide kedeligt og ikke særlig inspirerende. Men så kan vi heldigvis klikke videre og måske er der noget fedt de fire andre dage i ugen – måske 😄 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selvfølgelig skal du leve af din blog – og dem, der har sådanne kommentarer (jeg så dem nemlig godt, og rullede med øjnene) de er for blå-øjede, hvis de tror så mange daglige timer leveres gratis. Der skal altså smør på det brød og mælk i de patter (nu så jeg du godt kunne lide dem i skummet på kaffen). Jeg VED, at du formår at lave selv sponseret til DIT univers, og det glemmer folk altså.
    Du kommer til at give gode tips, præcis som vores ELLE, Costume og Eurowoman, og sådan bør et ægte univers på en blog være – nøje udvalgt af dig, ligesom ELLE nok heller ikke tager en STRYHN’s reklame ind, så skal det have en relevans for målgruppen, og dit univers!
    Jeg hepper!
    /L

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Awww, lige præcis sådan en der kommentar 💜💜💜 Jeg vil gøre mit for at gennemarbejde og sørge for, at det hele matcher og giver noget ekstra til bloggen i stedet for at trække fra universet. Tak for tiltroen 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg vil bare lige tilkendegive, at jeg synes, at du er helt genial – og at jeg glæder mig til at følge trofast med i det hele! Lige så trist jeg blev, da du skrev, at du holdte pause fra bloggen, lige så glad er jeg for, at du dedikerer dig til den nu! Hepper hele vejen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jaaah 💜👊🏼 Det er jeg så glad for. Tænk hvis jeg havde lukket den. Jesus! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Yay! Jeg glæder mig til det hele! Især podcast!! Og læser gerne spons.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine S

    Jeg synes, dine planer lyder helt perfekte. Og jeg ved, at du om nogen, er vildt god til at skrive sponsorerede indlæg, der er i fuld harmoni med dig selv og dit blogunivers. Jeg kommer i hvert fald fortsat til at følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Tak Katrine, det er jeg så glad for at høre. Jeg vil i hvert fald gennemarbejde dem, så godt jeg kan! KH C

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Meget spændende! Jeg fulgte Emily da hun også tog skridtet og blev “fuldtidsblogger”, og jeg må indrømme at jeg blev skræmt væk af de sponsorerede indlæg. Så alligevel (lige så stille) fandt jeg tilbage til hende igen, netop fordi hendes indlæg var så gennemarbejdede, som du selv skriver! Det er mere for at sige at du ikke skræmmer mig væk, og selvom der er nogen som ikke bryder sig om de sponsorerede indlæg, kommer de jo nok tilbage, nu hvor du skriver så godt, som du gør!
    Bare en lille cadeau og en “du kan godt”-kommentar på en grå mandag 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det håber jeg meget! Jeg skal i hvert fald gøre mit for balance i tingene. Tusinde tak for din tiltro Julie 💜

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannike

    Den stander til din computer, hvor er den fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Det der bryllupsopslagsværk (langt ord!) måtte gerne være udkommet igår 😂🙈
    Spøg til side – al mulig held og lykke til dig og dit verdensimperium. Jeg håber alt det bedste for dig, og jeg glæder mig rigtig meget til at følge med på sidelinjen.
    Kh, Laura.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Haha, jeg burde få den ud til næste sæson – kan sgu ikke helt nå det til denne 😆

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna L

    YES, jeg har sådan håbet, at du ville starte et podcast! Jeg er allerede fast lytter 😉 Med hensyn til sponsoreret indhold er jeg helt enig med dig i at det sagtens kan gøres elegant – og som fx Stonemuse har været inde på fungerer især ambassadørskaber rigtig godt efter min mening. Og hey, sponsoreret indhold betyder jo bare, at du har råd til at give os mere indhold, så jeg er all for. TILLYKKE med dit nye liv som selvstændig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      De er også seje, den slags. Det håber jeg på at kunne få op og stå med brands jeg selv bruger og er glad for. Det synes jeg nemlig, er super troværdigt og ægte. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er fuldstændig pjattet med din iver! Det kan kun blive godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Jeg glæder mig! Din instastory har været så hyggelig de sidste dage. Og sig lige til, når du mangler den der personal assistent, ikk? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Promise! NÅr der er økonomi i foretagende og jeg kan se opgaver at lave, så siger jeg til ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg synes bryllupsbogen lyder som en helt vildy god ide. Jeg har allerede brugt din blog i forbindelse med påklædning til bryllup 🙂
    Så kan bogen forhåbenligt være i handlen til den dag, jeg engang (forhåbenligt) skal giftes 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Det vil jeg også VIRKELIG gerne ❣️ Jeg har også så meget materiale til den allerede, jo. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caja

    Okay homegirl! Du har så god smag, så et par sponsoreret indlæg gør ikke noget. Du må bare love at vi også får et lækkert tilbud hvor fra det nu er.
    Vil elske at se tøj fra dig, som sagt, din smag er lige i skabet. Er på jagt alle steder nu for lyserødt tøj for wednesdays. hæ.
    hvor er dine notespapir fra? har kun set dem i Target og mit stash er snart tomt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Altså et tilbud på min kommende pt. fiktive tøjkollektion – så kører jeg med affiliatelinks og rabatkoder og hele svineriet, haha 😄 Jeg fik den fine bog af Adam for et par år siden, den øverste. Somehow er det en Christian Lacroix-notesbog, rimelig fancy, men købt i Shop Dora. Den kan vist også findes på nettet? KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Louise

    Synes det lyder som en framragende plan. Og er helt sikker på at flertallet er ligeglad om du skriver nogle sponsoreret indlæg – for kvaliteten af indlæg og content er høj!
    Rock on og held og lykke med projekterne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg synes også, at podcasts lyder som en rigtig god idé, og jeg vil hjertens gerne lytte med! Af ren og skær nysgerrighed; kan man (og i så fald hvordan) tjene penge på at lave podcasts? Det er jo et univers, der brager fremad pt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Podcasts lyder som en fremragende plan – hvis du springer ud i det, så lytter vi!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Glimmer joggingbukser + ægteskabets funktion