Dagens: Sandy, my baby...

Tip: Verdens bedste guidebog – billigt

Om en måned, den 13. december, rejser vi til Cuba. Jeg får sådan nogle gigantiske sommerfugle i maven ved tanken. Sommerfugle, fordi jeg skal nå at skrive to eksamensopgaver, arbejde en masse inden ? det virker pt. uoverstigeligt ? og min kæreste har en afhandling af skrive. Vi skal nok nå det! Og så kan vi trække vejret på den lange flyvetur til Havana. Men også sommerfugle fordi vi skal fejre jul sammen for første gang, rigtig langt væk. Jeg glæder mig helt afsindigt! Til alle delene, rom/cola-drinks på stranden, sommertøj, bikini, dans, at prøve at være væk til jul.

Min kæreste og jeg ynder at rejse efter et princip om, at planlægge så lidt som muligt hjemmefra. Det fungerede glimrende i USA sidste år og i Malaysia for et par år tilbage. På den måde er vi fleksible og kan blive et par dage længere eller kortere de steder, vi føler for det. Men én ting der altid er med os udover dankort, rygsæk og hinanden? Lonely Planet. Det er verdens bedste rejseguide, og jeg aner ikke, hvordan vi skulle klare os uden.

Jeg ved, at det der med rejsebøger er en smagssag. Nogen foretrækker Politikens Turen går til. Andre vil have Rough Guiden. Jeg vil ti gange hellere tage Lonely Planet med mig på en øde ø, den er skrevet af rygsækfolk til rygsækfolk. Den har masser af små tips, forslag til ture, hotel-, spise-, drinksanbefalinger. Den har ofte små kort, lidt historie og så er de bare top gennemarbejdede og næsten altid opdaterede. Og så ser de altså ret pæne ud på hylden bagefter, helt slidte og berejste.

Jeg køber mine over UK, fordi momsen på bøger er så vild herhjemme. De fleste guides koster ca. 180 DKK på siden mod 250-300 DKK herhjemme, og I kan finde det gigantiske udvalg HER.

Billeder taget med Olympus Pen-Lite

   

26 kommentarer

  • […] fødselsdagsgave og julegave til studentergave. Cathrine fra Rockpaperdresses anbefalede dem også her, hvor hun tipper at de er billigere på deres engelske shop end den danske. Vi har købt nogle af […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og i lige måde, søde Cathrine! 🙂 Åh, det er fristende. 😉 Jeg sender dig en heads up, hvis vi ryger den vej! :*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hvis de sælger de gamle udgaver, er det fordi de er dovne – boghandlerne kan nemlig helt gratis ombytte de gamle udgaver til de nye, når de bliver opdateret (det gælder for øvrigt også for Politkens rejsebøger, hvis man skulle finde på at købe dem).

    God fornøjelse med rejseplanlægningen, Cathrine 🙂

    Hilsen hende, der studiejobber i en boghandel (og har gjort det i seks år).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hov og Las Terrazas er helt sikkert et besøg værd, her fik jeg det klart bedste måltid i de tre uger (jeg kan desværre ikke huske hvad stedet hedder, men der er vist kun et par cafeer, da byen er så lille). Og øen
    Cayo Levisa er vieklig og så værd at besøge hvis man har brug for at dase på en strand en hel dag – det er paradise on earth!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Super tip Stine, dejligt du vil dele det med os 🙂 Rigtig god tur til Brasilien! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    NØJ hvor lyder det spændende! Bestil gerne jeres LP på én gang, hvis I kan, der er gode tilbud a la 3 for 2, hvis nu I mangler flere 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Haha, ja og hun glæder sig stort 🙂 Møs!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Jaa, man kan næsten ikke rejse uden 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    DET står også på listen, juhuuu! Vi skal umiddelbart kun bo i Casas 🙂 Vi har booket ét sted so far 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Vidunderligt Celia, må I få en helt fantastisk rejse! I kan evt. tage til Cuba gennem Mexico, det tager ikke længe 😉 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Lige præcis og så elsker jeg de små forslag til ture, når man er et helt fremmed sted 🙂 Og sikke et vidunderligt job, drømmejob, han har ham fyren i artiklen! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Det har vi også gjort en gang eller to 🙂 Men det er sjældent, vi rejser så mange forskellige steder, at vi kan bruge dem på en gang. Så skulle det være roadtrip eller verdensomrejse. De bliver jo opdateret så hurtigt, at det sjældent kan betale sig at købe dem meget forud for en rejse, det skal man lige have in mente 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Super dejligt og monster lækkert tip 🙂 Har netop købt to spritnye udgaver til Brasilien. Jeg googlede promocode Lonely Planet og kom til dette link. Det virkede og jeg sparede 30 % og fik dermed 2 stk. bøger til 230 kr. inklusiv forsendelse.

    http://www.retailmenot.com/view/lonelyplanet.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Ja Amazon er altså også super! KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Tak René! God aften 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Tak for tippet! Min veninde og jeg drager selv til Sydamerika med rygsæk d. 5. januar i 4,5 måned og slutter den sidste måned på Cuba, og nøj hvor vi glæææder os! Vi har ikke bestilt andet end flybilletter, så vores Lonely Planet bøger bliver guld værd. Vi mangler faktisk lige præcis en bog til Cuba, så vi må på nettet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine Nissen

    Helt klart, godt tip Anna, vores er nyeste skud, som vi pre-ordered i oktober 🙂 KH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Lonely Planet er rigtig gode, men tjek lige hvornår den sidst er opdateret på lonely planets hjemmeside, før du køber den. Rigtig mange butikker prøver at sælge det sidste af deres oplæg, som så er 5 år gammelt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • birte

    Yes, for rejse i julen for farmor får lov til at passe den smukke skønne søde Frida !!!!!!!!!!!!!
    Måske jeg skal skrive lidt på Bloggen imens Cathrine er væk og sende billeder til Jer alle sammen af vores dejlige Frida…………:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sværger også til lonely planet til mine længere rejser. Denne rejsebog har vist sig at være absolut uundværlig op til flere gange 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg var på Cuba i tre uger i august. Glæd dig, det er et smukt og imødekommende land og også helt fucked up pga revolutionen. Men I SKAL virkelig tage til vinãles! Et helt fantastisk smukt område. Og sørg for at bo i Casa, det er meget bedre og billigere end hoteller (hoteller er for det meste snuskede og til overpris) og der er mange forslag i Lonely plantet bogen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yaaay – Cathrine. Vi kan næsten vinke til hinanden – min kæreste og jeg flyver til Florida d. 9. til vores 8 måneders eventyr, og vi glæder os. Cuba er virkelig tæt på, men det er desværre lidt dyrt at flyve dertil (og sejle må man ikke, øv), men nøøøj vi gad godt til Cuba også. 🙂

    Tak for tippet med Lonely Planet! Vi rejser kun med carry-on, så vi har kigget på e-bøgerne fra Lonely Planet, faktisk. Deres guide til Mellemamerika står højt på min ønskeseddel, for vi rejser nok den vej efter Florida.

    ÅH, jeg er også SÅ spændt på jul langt væk. Og varm jul ikke mindst! Det bliver altså en oplevelse.

    Jeg glæder mig helt vildt til at følge med på jeres tur! Jeg håber, at det er til at finde net på Cuba, de har så mange regler… Så du kan blogge, you know! 🙂

    GOD tur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Herhjemme er vi virkelig også fan af Lonely Planet! De guidebøger er simpelthen guld værd, selvom vi heller ikke lader os diktere af bøgerne. Det er altid rart selv at kunne bestemme over sin tid – hvor vil man hen, hvornår skal vi ta afsted osv., og der er LP-bøgerne bare rigtig gode, fordi man altid kan “kigge lidt længere frem” og studere mulighederne for næste stop. Faldt faktisk over denne her artikel forleden, som jeg postede på vores Facebook, hvor en LP-skribent fortæller om hvordan sådan en guide-bog bliver til (http://jyllands-posten.dk/rejser/ECE6120120/livet-som-rejseskribent-for-lonely-planet/) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Et lille tip: Hvis man modtager Lonely Planets nyhedsbrev er der tit gode tilbud á la tag 3 guides betal for 2 eller -30% på alt. Har købt direkte gennem Lonely Planet et par gange og servicen er hurtig og forsendelsen billig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt tip!-
    Jeg køber også altid guidebøger over UK’s Amazon. Eller ret faktisk mange andre bøger også, inkl. studiebøger og frilæsning. Det er bare billigere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Håber du får en super lækker tur og tak for tippet:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens: Sandy, my baby...