Fødselar

“You wanna buy cigar?”


Det er fantastisk, at I tager så vel imod mine rejseindlæg! Det giver mig blod på tanden til flere, men hæver også presset, hehe?

Efter en hektisk havanesisk ankomst, får vi en god nats søvn. Omvæltningen fra at sove med uldne sokker hjemme til åbent vindue og et lagen over os er vild og velkommen.

De hoppende og dansende myrer i maven og naboens galende hane har fået os ud af sengen tidligt lørdag morgen; vores allerførste dag på Cuba. Den lange og beskidte afrejse bliver skyllet af under en kold bruser, og solcremen fugter. Rodolfo, vores rynkede vært, kommer listende med friskpresset juice, “Buenos dìas!”, morgenbrød og søde sager; “huevos?”. Vores stadig sløve spanske forstår intet, så et “si, si, gracias!” resulterer i en omelet 5 minutter senere. De smukke, blåfarvede glas over døren til altanen står knivskarpt med solen bankende ind. En solstribe når næsten fødderne og havnens friske luft fylder næseborene. Den sorteste kaffe glider lige ned, “nu er vi her fanme, skat, skål”, og glassene klirrer mod hinanden.

Ud af døren og ned på gaden, der ser noget slidt ud. Den sene ankomst har ikke givet os mulighed for at fornemme kvarteret ordentligt, men den slumagtige fornemmelse er ikke til at tage fejl af. Gaden er hullet og skraldet. Tre drenge løb om kap og skiftes til at drible en flad fodbold. Vores bare og hvide ben tager fem skridt, stopper op for at tage billeder. Tager fem skridt og stopper op igen. Alt er så anderledes.

Vi går i hvert sit tempo og tager billeder med kameraerne. Jeg går syv skridt foran min kæreste, der et øjeblik er forsvundet, som jeg drejer om et hjørne. Jeg lister tilbage og ser en pæn herre i rød, løstsiddende skjorte tale med min kæreste. Jeg går mod dem, som de starter at gå sammen mod mig. “Where are you from?”, “Dinamarca!”, “When did you arrive?”, “Yesterday!”, “You know there is a salsa festival in Havana today?”. Manden tilbyder at vise os derop, og vi stopper forbi et lille madmarked på vejen, hvor en ung kvinde netop er ankommet på sin cykel med dagens varer.

Herren vil gerne vise os Casa de la Culturo, som Fidels mor ejede engang. Her er salsaundervisning og en bar, der serverer os tre mojitos. Hans øjne er trygge, og han fortæller os kritisk, at cubanerne knapt kan holde skindet på næsen. Fidel har suget alt ud. Han spørger, hvad vores planer er for Havana, og vi har ingen. I brystlommen finder han en tynd kuglepen afgnavet i toppen, lister seværdigheder op til os, “importante”. Han giver os en lykkemønt hver, en pesos, der svarer til få ører. “So are you going to buy cigars here in Havana?”. “Ehm, yes, maybe yes”. “Actually this is the last day to buy cigars, because of the Holidays. If you want to, I can show you a cooperativo, where my friends, who work at factory, are selling”. Vi betaler for alle tre drinks og følger efter ham. Ned ad en smøge, ud på en bred ere jade, og så står vi for an en opgang. Et hurtigt øjekast ind i mørket viser os en 20 meter dyb lejligheden. Vi følger efter vores nye ven op ad smedejernstrappen. To etager op. Og så ind i dybet, langt væk fra Havanas gader. Det føles næsten som om, vi kommer over i et nyt lejlighedskompleks, så langt går vi. Han hilser på et par mænd, der hænger ud på gangen, der ikke længere er dækket af tag, men et kig til åben himmel. Ind til højre, ind i et lille rum på 4-5 kvm. I hjørnet står et par dages opvask. En frodig cubansk kvinde, står og børster tænder.

“Hvad er det her for noget, skat?”. Til højre for os står et plastikhavesæt, og på bordet ligger 7-8 forskellige æsker. “Sit down!”. Vi sætter os på stolene, hårene på mine arme bliver elektriske og rejser sig. En mand kommer til syne i en døråbning og beskuer os. Vores ven fortæller om de forskellige cigarer, og giver os priserne. “Vi skal altså ikke have noget her, det er for mystisk”, vi taler dansk, og det gør vennen nervøs; “What is wrong?”, vi fortæller ham, at vi rigtig gerne vil købe cigarer, men ikke har så mange penge på os. Han foreslår at følge os til en bank for at hæve eller hjem til vores værelse, men vi står fast. “Can we meet you here later, at 3 PM?”. “No, I am busy later, it is now. You see my family and I don’t have food. If you buy now, I get a little money. I need food”. Stemningen bliver trykket, og kvinder spytter tandpastaen ud i håndvasken.

To nye mænd kommer ind i lokalet. To nye turister. De får samme smøre, køber to pakker cigarer hver. Vi skal ud. Vi skal bare ud på gaden og væk. Cigarernes ægthed er ikke sikker, vi har ikke lys til at famle med så mange penge. Vi foreslår igen at mødes senere, med tanken at vi evt. kan brænde ham af, når vi har tænkt os om. Men han afslår. Vi rejser os fra stolene. Mine efterhånden svedige lår efterlader to smalle striber sveddug på sædet. Han ryster på hovedet, gentager “I need food”. Vi går mod udgangen og efter et minuts søgen efter lyset, står vi på gaden. Siger mange tak for al hans hjælp, alle tips i bogen. Vi giver ham 5 CUC som et stort tak. Ca. 1/3 af hvad en cubaner tjener på en måned. Han tager pengene, ryster på hovedet og forsvinder hurtigt om et hjørne. Det var ikke den eneste dag, man kunne købe cigarer, erfarer vi.

Halvanden time er brugt, og vi stopper og mærker efter. Det var ubehageligt. Vi beslutter os for ikke at følge efter nogen igen, vi ved jo ikke, hvad der venter os i lejlighedernes dyb. Vi går mod centrum, og allerede to gadehjørner længere væk hvisker en ny mand, en ny “ven”; “Cigarro?”. “No me moleste, por favor”, læser jeg op fra parløren. “Lad os være, tak”. Det bliver en slidt sætning på rejsen.

Havana er varm, fugtig. Bilosen hænger tungt, og trækker i lungerne. Første møde med havaneserne på gaden var kaotisk. Men vi bliver stærke til at sige nej tak. Og de respekterer.

Vi får fem dage i Havana. Fem helt igennem vidunderlige dage. Vi starter tilbageholdende, men få dage fra start har vi givet efter. Vi er forelskede.

Guidebogen beskriver landet; “Trapped in a time-warp, Cuba is like a prince in a poor man’s coat. Behind the sometimes shabby cascades, gold dust lingers”.

Hvis Cuba er en prins i usle klæder, er Havana kongerigets brogede, krogende, opkæftende bordelmutter. “You come for a good time.” Fuld af farver. Historier. Anmasende og uden sans for pli. Omfavnende fremadbrusende, højtråbende. For meget, for fræk. For vild. Du er altid velkommen, og hvis du vil, og hvis du giver efter, så får du dage, du aldrig glemmer.
Sov // Elsa og Rodolfo, et ældre ægtepar – Rodolfo har kæmpet med Ché i 1950’erne. De har en skøn, stor lejlighed i Habana Vieja. Vi fik vores eget værelse, stue, badeværelse og altan med udsigt over havnen. De er fantastiske værter, laver god morgenmad og er super hjælpsomme (Inquisidor nr. 556 apt. 5, tlf.: 862-7100 – skriv til mig for mailadresse) // Spis // Meson de la Flota – flamengo hver aften (Mercaderes nr. 257). Sloppy Joe’s – historisk burger joint (Zulueta nr. 252) // Bar Dos Hermanos – Hemingways stamsted. Gode, simple skinke/ost-sandwiches (San Pedro nr. 304) // Paladar Los Mecaderes – gode drinks og romantisk altan at spise på (Mercaderes nr. 207) // Kaffe // Café el Escorial – skøn kaffe med vanilleis, direkte på Plaza Vieja (Mercaderes nr. 317) // Dans // Casa de la musica – it-stedet for cubanerne at danse så forbered dig på kø! (Neptuno)

   

27 kommentarer

  • Fie Stepien Eliasen

    Hej Cathrine

    Min veninde og jeg rejser til Cuba til sommer, og vi vil meget gerne bo så lokalt som muligt. Da du har gode erfaringer med Elsa og Rodolfo, vil det være skønt, hvis du kan sende mig deres mailadresse? Og hvordan fandt I frem til dette værtspar?

    Kærlige hilsner fra Fie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine Nissen

      Dejligt! Man kan nærmest heller ikke andet på Cuba 🙂 Du kan se oplysninger her: http://renthavanacuba.com/house/get_house/54 – vi fandt nogle andre i Lonely Planet – der var optaget, men de kendte Rodolfo og Elsa og førte os derhen. Vi blev så glad for det, at vi vendte tilbage. De var meget, meget hjælpsomme og glade for vores hjælp. Husk endelig at tippe dem 🙂 KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sabine Kleinbeck

      Kære Cathrine

      Det er nogle superfine billeder du har taget i Cuba – bl. andet billedet med den cubanske kvinde med barn. Må jeg bruge det i forbindelse med annoncering til en cubansk kvindemesse, der har kvinder og børn som tema. FX med henvisning til dig som fotograf?

      Mange venlige hilsner fra Sabine
      Kommunikationsschef i Vesterbro Sogn

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Cathrine! Min kæreste og jeg skal til Cuba i april, og jeg har løbende tilsendt ham dine indlæg om Cuba – så han er faktisk blevet hooket på, at vi skal bo hos jeres værtspar, Elsa og Rodolfo, i Havana 🙂 Vil du sende mig deres email?? På forhånd tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Cathrine – hvor skriver du fantastisk! Jeg var selv en måned på Cuba sidste forår og du beskriver mit første håndsindtryk til punkt og prikke! For vild og anmassende, men hvis man vil og tør er der oplevelser for livet! Jeg håber I havde en skøn rejse – glæder mit til at høre mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hold kæft, du skriver godt! Det er lige så hårene rejser sig på mine arme. Både over oplevelsen med cigarerne, men allermest over måden, du kæler for det danske sprog på. Jeg er mega fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Cuba har længe været på min top tre over kommende rejsedestinationer. Og dine rejseindlæg gør kun, at jeg får endnu mere lyst til at tage afsted – med det samme 🙂
    Og så er jeg vild med at I boede hos en privat, det har kun gjort rejsen og oplevelsen endnu mere fantastisk og spændende, kan jeg forestille mig…
    Jeg er klar på flere Cuba-indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Du skriver fantastisk godt 🙂 Herlig læsning!! Høres ud som en god tur, om end lidt for spændende nogle gange 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Du skriver bare helt vild FANTASTISK! Tak fordi vi må læse med om jeres tur. Og tak fordi du vil bruge så meget tid på at skrive så levende for os 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Åh, spændende læsning. Jeg tænkte, kommer de godt derfra? Selvom det ved jeg jo I gjorde, eftersom I er hjemme i Dk i gen, ha ha. Fantastisk skrevet og fantastiske billeder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vildt godt læsning. Nu må du snart skrive den bog altså.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Haha, jeg håbede virkelig til det sidste, at det var en god historie om en mand der bare ville være rar og sikre jer en god ferie. Må indrømme, at jeg aldrig selv var fulgt med i første omgang. Er simpelthen for mistroisk og har nok også oplevet for mange af disse ting på mine rejser. Men når man så endelig støder ind i en person der oprigtigt er sød og venlig, bliver jeg altid så flov over min kyniske og tillidstomme tilgang til fremmede kulturer og menneskene i den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da helt fast,hvor lyder det som en spændende tur!! Føler nærmest at jeg er med, så godt er det (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christa

    Sikke nogle skønne, skønne billeder. Er lidt vildt med det med bilen og cykel”taxaen” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Spændende læsning, du skriver så flot!! Og episoden med cigarene i lejligheden lyder præcis som noget, jeg selv oplevede i 2011, da jeg besøgte Cuba. Det hører vidst med, men jeg synes, ligesom jer, at det var ret ubehageligt!
    Glæder mig til at læse mere om jeres tur, og genskabe dejlige minder fra et skønt feriemål!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Morsomt at læse din beretning. Jeg var i Cuba i marts sidste år (og rejser tilbage dertil om 19 dage), og der blev vi stoppet af et par, der gerne ville vise os lidt af byen og var meget nysgerrige omkring, hvor vi var fra. De tog os med op i et stort hus, der vist nok fungerede som danseskole. Herefter blev vi taget med til en bar, fik serveret mojitos, fik selvsamme slags mønt og så blev der skrevet tips ned på en seddel. Så forsvandt manden, og kom tilbage med en æske cigarer, han gerne ville sælge os. Vi takkede pænt nej og betalte for deres og vores drinks og skyndte os væk.

    Det er tydeligvis en slags industri, der figurerer dernede 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Pu ha, forstår slet ikke hvordan I turde følge efter manden.
    Men det er super ærgerligt egneligt, har selv tit oplevet at blive kontaktet og inviteret til diverse af lokale på mine ferier, men siger altid nej i frygt for, at det er et scam… Hvilket jeg også tror, det ofte er, men der kan jo være nogle reelle imellem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Hvor er du altså bare helt utrolig god til at fange stemningen på billederne! Derudover skriver du så malende, at i sammenhæng med billederne, skulle man næsten tro, man selv har været der. Fantastisk! Du giver mig helt lyst til at rejse til Cuba.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hehe min kæreste og jeg oplevede præcis det samme da vi var på Cuba. På vores første dag i Havana sagde en fremmede ligeledes at der var salsafestival. Efter tre uger rundt på Cuba endte vi igen i Havana hvor der nu var cigarfestival og en mad der meget gerne ville sælge billetter til bourno vista social club. Den var vi også lige ved at hoppe på, indtil det blev alt for mystisk.. Men Cuba er nu fantastisk alligevel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J.

    Åh jeg begik engang samme fejl i Egypten – det er altså ikke sjovt og de er svære at stikke af fra.

    OG skide godt skrevet. Jeg glæder mig virkelig til den dag, du udgiver en bog. Så kommer jeg nok til at sluge den på 1 dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Du forstår virkelig at sætte ord på oplevelser, så man nærmest føler at man selv er der!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh, jeg fik helt sommerfugle i maven, da jeg læste dit indlæg. Min veninde og jeg begiver os selv til Cuba d.21. februar, og vi glæder os SÅ meget!! Vi har nogen dage i Havana, hvor vi endnu ikke har fundet et sted at bo, og Elsa og Rodolfos sted lyder helt fantastisk. Jeg vil meget gerne bede om deres email adresse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh, hvor bliver jeg altså glad for at læse om din tur! Jeg rejste selv hele Cuba rundt for omtrent fem år siden – med backpack, mutters alene. Jeg havde mit livs rejse i det land – også selvom befolkningen gerne prøver at lokke penge ud af en. Dit indlæg minder mig om den tur og om landet – og jeg tror såmænd jeg vil tilbage til sommer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For søren det var dejlig læsning. Og smukke smukke billeder der giver “hjemve” (ha…) efter Cuba.
    Det lyder, som om I var så heldige (uheldige), at ramle ind i en typisk Cuba-fælde med cigarerne… 🙂 Man kommer så let til det som turist, fordi man i starten er alt for høflig til at være afvisende og sige fra. Og det startede jo også så typisk med lidt sightseeingtips og en drink…
    Mand hvor er det genkendeligt – inkl. de svedige håndflader og den krybende fornemmelse af, at NU gælder det bare om at komme ud. Men jeg er så glad for, at jeres møde med Havana overordnet var godt, dejligt og fantastisk.
    Jeg kan se udfra billederne, at I fandt den fint restaurerede plaza også, lovely.
    Ååh hvor jeg glæder mig til resten! Også selvom det fyrer op under længslen efter at komme tilbage… (måske til foråret… eller efteråret… eller…) 😉
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iiih, hvor får jeg udlængsel, altså! Man bliver helt fortryllet af de flotte billeder med de skønne farver(åh, hvor ville jeg ønske jeg kunne gå rundt og tage billeder, der hvor I har været!) og jeres tur lyder som har den været skøn – selvom man kan komme ud for skumle ting, synes jeg tit at det er det, der går galt, der gør tingene til et eventyr! Og forresten, hvor skriver du bare dejligt og godt, jeg kunne læse om jeres tur i evigheder!

    (misundelige)Knus fra Marie
    http://www.nemesisbabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha, jeg oplevede præcis samme stunt i Tunesien. En venlig mand, som arbejdede som kok på vores hotel (fik han os i hvert fald til at tro), han ville vise os en festival som sluttede på den pågældende dag. Samtidigt kunne vi jo lige smutte forbi hans vens tæppebutik. Vi blev ført ind i butikken og ind i et baglokale, hvor vi fik serveret noget the. Så gik de ellers i gang; det ene tæppe efter det andet og vi var fast besluttet på IKKE, at skulle have nogle tæpper med hjem.
    Da vi endelig får forklaret dem dét, går vi ned, hvor vi bliver ‘angrebet’ af gribbe der har set frisk kød. Falsk sølv, falske designertasker. Vi skulle bare kigge. Min kæreste bliver vist ud af butikken, da han er den som siger klart fra og fremstår som en talsmand for flokken. Han får ganske enkelt ikke lov til at gå ind i butikken.
    Min brors kæreste er lidt langsom i betrækket og begynder at kigge meget på alle de gucci tasker. Det opfanger sælgerne, så straks står hun med en gucci taske, to par solbriller og en sølvkæde. Købt og betalt. Min mor og jeg fik samme salgstale som du; “fire små børn, ingen penge, intet mad”.
    I øjeblikket var det ret ubehageligt, men nu griner vi af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var jo som at læse en spændingsroman! Jeg var helt spændt på hvad jeg ville komme til at læse i næste sætning. Haha. De der fælder har vi godt nok også prøvet mange gange. Bl.a. i Vietnam, hvor vi lige skulle ud og sondere terrænet efter vi var ankommet, og pludselig stod jeg med en hat og en “vægtstang” med varer, mens en dame råbte til min kæreste, at han skulle tage billeder – og bagefter opkrævede hun selvfølgelig penge… Det giver tit nogle gode oplevelser, når man følger det nyopdagede og går på oplevelse ned ad sidegader, men det gælder vist om også at huske sin kritiske sans 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselar