ROCKPAPERDRESSES
Arbejdsdage uden ende, men vi hænger i

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

I går var min første dag under denne her lockdown med nul energi. Jeg havde ikke det store overskud, havde ikke helt luft i hovedet, det føltes lidt som om, at min hjerne havde fået et klem. Ligesom de der reklamer for Panodil, med de foldede pander. Jeg orkede ikke noget, og når man arbejder i skiftehold og får to timer til at være effektiv med sit arbejde, så er det ærligt lidt presset ikke at kunne være på og være effektiv, når man skal. Jeg fik ikke lavet andet end sat et par punktummer og svaret en mail, og resten af tiden sad jeg og gloede ud i luften og drak kamillete. Jeg besluttede mig for ikke at have dårlig samvittighed, og i stedet gik jeg tidligt i seng –  jeg havde det også begyndende dårligt med ondt i halsen. Heldigvis er det forduftet igen her til eftermiddag. Thank God, jeg nåede lige at sige til Emily på telefonen i går; “jeg kan ikke forestille mig noget mere anstrengende end at skulle være syg oven i det”. Og lige som jeg fik sagt det, kom jeg i tanke om, “nårh ja!”, det er jo ligesom grunden til hele miseren. Sygdom. Stakkels alle ramte. Lidt ondt i halsen kan jeg nok klare.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Jeg har købt små farver til Eddie, så vi kan male på papkasser og papir, fandt dem hos boef-boef efter at have spottet dem hos Frede

Men det er klart det, jeg synes er sværest ved denne her tid. Når man får tildelt sit “arbejdsslot”; at skulle være effektiv lige dér, selv om kreativiteten ikke lige er der, selv om man er lidt træt… Får I arbejdet til at hænge sammen? Generelt er jeg faktisk imponeret over, hvordan Eddie tager det ikke at se sine bedsteforældre, sine veninder. Og jeg er imponeret over, hvordan Adam og jeg får det til at hænge sammen. Jeg kunne godt have forestillet mig, at vi ville mundhugges og skændes, for vi får jo ikke mange inputs udefra men går op og ned ad hinanden…. Det svære for parforholdet for os er måske lidt den kærlige tid. Vi griber meget ud efter computer og telefon, når Eddie er puttet, fordi vi hele tiden er bagud…

Det er som om, man aldrig rigtig har fri nu, ikke? Hele døgnet (-ish) må i brug, når dagstimerne er så abrupte. Jeg talte også med min far om det, han sagde, at de arbejdede meget mere end de plejer at gøre på kontoret, ham og min stedmoder. Lige pludselig er der ikke kørselstid, men man kan åbne computeren tidligt, ingen forstyrrelser, ingen frokost der trækker ud. Tiden bliver en underlig fleksibel størrelse, som kan hives og trækkes i og til tider føles den endeløs. Dagene ligner hinanden som en lang pølse.

Men det går. Vi lærer at arbejde i små tidslommer. Jeg lærer lige nu at leve med savn – familie, veninder. Vi har aldrig ringet så meget til hinanden, som vi gør nu. Og det synes jeg faktisk er en virkelig hyggelig bonusside til det. Jeg er sindssygt taknemmelig for, at vi har sommerhus og lys og luft her. Vi går i haven hver dag, og Eddie kalder på det. Han vil vande blomster, og vi skal vise ham alt én gang, og så har han fanget den. Lille vidunderlige barn.

Hvordan hænger I i?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

 

Italia, mi amouri

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

… Ja det tror jeg nok, det hedder… Elskede Italien, synes jeg har læst, at det er danskernes foretrukne feriedestination. Jeg forstår <3

Vi skulle have været til Italien igen til juli her. Typerne der booker det samme sted for tredje år i træk – det er os. Kikset? Måske. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg fandt La Darbia, men vi tog en uge der i 2018. Året efter blev vi inviteret derned af dem i 3-4 dage – det var en meget sød gestus, som tak fordi vi havde sendt dem så mange danske besøgende dertil  – så tak til jer! Og i år havde vi altså selv igen booket det – men nu altså aflyst. Er det ikke det mest fornuftige? Har I ændret jeres sommerferieplaner endnu, eller har I slet ikke lagt nogen?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

På den ene side tænker jeg, at vi burde tage til Italien og støtte op som turister, især nord som lider menneskeligt som økonomisk. Og den sidste del kan vi bidrage til. Men slet ikke nu, og måske heller ikke engang til sommer. Det er så usikkert, hvornår vi må rejse, hvornår vi er tilbage til en normal – og når vi er på den anden side af toppen, hvordan skal vi så opføre os? Stadig bevæge os varsomt og hjemligt, så smitten ikke pludselig spredes igen for alle vinde? Det ved kun tiden og Statsministeren.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Men efter to årtier som frankofil og et hav af Paris-ture under bæltet, så har vi for alvor opdaget Italien. Det dejligste, rare, smukkeste land. Jeg husker især som gravid, hvordan de var så yderst hjælpsomme og næstekærlige. Jeg fik plads forrest i toiletkøen, døren blev holdt og maven komplimenteret. Og det stoppede ikke, som Eddie sad i favnen. “Bambinooo” og “amore mio!”. Det skal ikke være en konkurrence, men franskmændene har ikke noget på italienerne på det punkt. De er så pokkers rare! Og maden – et kapitel for sig. Det er nemt, også med børn. Du kan spise pizza hver dag – uden at løfte øjenbrynene.

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Vi skal tilbage! Og jeg overvejer at booke La Darbia eller et andet rart sted allerede til næste år – som virksomheder er det så dejligt med noget i bogen, så man ved, der kommer lidt i pengekassen, og der også er en fremtid. Har I nogle gode foreslag til særlige destinationer? Jeg tænker især lejlighedshoteller a la La Darbia, som gerne må være rare og rolige, hvor man selv kan lave mad men også spise i restauranten. Vi bookede også Villa Lena sidste år, som dog var lidt mere spartansk og knapt så småbørns-børnevenligt. Lige pludselig giver det flueben, når man booker hoteller, virkelig mening, hehe… De skal kunne bevæge sig rundt uden for mange stentrapper og dybe pools. Men – vi, som forældre, sætter jo også pris på et voksenrart sted…. Det er den gyldne middelvej.

Det slår mig i øvrigt, lavede jeg slet ikke guides efter vores norditalienstur sidste år? Måske jeg var lidt for babybusy? Vi kom jo også durk hjem om fredagen og købte sommerhus om mandagen, haha!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, gravid, rockpaperbaby

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapertravel, Guide til Firenze

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Italien

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapertravel, Guide til Firenze

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Italien

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapertravel, Guide til Firenze

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapertravel, Guide til Firenze

#Blivhjemme – 60 feel good film til dig

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Jeg GLÆDER mig til endnu en #rockpaperpyparty i aften. Er I med? Vi vælger en film, ser den #sammenalene, og jeg vil se pyjamasser, snacks og gråd undervejs. Hvis det altså er den slags film. Er det den slags film, vi skal se?

Jeg er simpelthen så meget i tvivl om, hvad vi skal se… Jeg ville gerne finde en film, som er tilgængelig for flest mulige, billigst. Hvorfor Filmstriben, som er bibliotekernes (gratis) filmdatabase, var SMART! Men de har ikke så mange Feel Good-film, som klart er det mit humør længes efter. Kærlighed, grin, et lille bitte åndehul en søndag aften, før kaos begynder igen i morgen. Jeg skrev med deres redaktør sidste weekend, om de havde mulighed for at udvide med lidt Clueless eller Legally Blonde. Men det er ikke sådan lige til at håndplukke film –  man køber ligesom nogle pakker fra filmselskaberne, når man er Filmstriben (typisk også sådan TV køber film, husker jeg rigtigt).

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Så nu er spørgsmålet lidt fra mig, er I cool med at skulle leje en film? ELLER, I primært HBO eller Netflix brugere? Der er jo også mange gode film at finde, jeg synes bare, flest muligt skal have mulighed for at være med.

Men dernæst; hvad skal vi se? Jeg brainstormede film i fredags, og herunder finder I alle mine YNDLINGS hav-det-godt-film.  Jeg har set dem alle. Hver og en! Og nogle af dem flere gange (som fx Juno, Chocolat, Den eneste ene, La la land, Bridget Jones, Mean Girls, SATC, Grease for at nævne et par stykker).

Hvad har I lyst til at se?

I kan også printe og hænge listen op på køleskabet og tage dem fra en ende af. Vil næsten garantere good vibes og godhed i kroppen.

Jeg har lidt lyst til Den eneste ene, Clueless, Legally Blonde eller 10 things I hate about you. Hvad siger I? Ingen af dem er dog på filmstriben, så de skal lejes, streames andre steder – eller findes i DVD-samlingen, hehe…

Vi ser i øvrigt film under hashtagget #rockpaperpyparty, og jeg deler det hele på min story, så det næsten er som at være sammen. Ret hyggeligt, det var det i al fald i søndags, hvor valget faldt på The Notebook…

Pssst… Har du mod på flere film, så er CPH:DOX, københavns dokumentarfilmfestival i den ulykkelige situation, at de har lukket  hele festivalen i år fordi den lå netop nu. Men de er faktisk lykkedes med at få et hav af film online i stedet. Der er altså over 60 dokumentarer online nu plus debatter og talks. I kan finde det hele HER.

 

Chocolat Notting Hill Den eneste ene
La la land Amélie Da Harry mødte Sally
Silver Linings Playbook Juno Lady Bird
Bridget Jones Diary Toystory Sleepless in Seattle
Det bliver ikke bedre 27 dresses Erin Brochovich
Forgetting Sarah Marshall The Notebook Clueless
Bring it on Mrs. Doubtfire Legally Blonde
Agent Catwalk Grease En vild pjækkedag
Mary Poppins Toy Story –  dem alle sammen Vild med Mary
How to loose a guy in 10 days Crazy Stupid Love Breakfast at Tiffany’s
Forrest Gump Niceville De Urørlige
Pretty Woman Captain Fantastic Sex and the city – The Movie
En kort en lang The Proposal (500) Days of summer
You’ve got mail Wonder Tootsie
Prinsesse eller ej Alene hjemme 10 things I hate about you
Bridesmaids Good will Hunting The Holiday
The Never-ending Story Mens du sov Mean girls
The Devil Wears Prada Wall-E Its a wonderful life
Call me by your name Hidden Figures The Shawshank redemption
Eat Pray Love Moonrise Kingdom Easy A

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Drengemor

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

“Hvordan man bygger man sådan en?”

… En dreng, altså. En kærlig, respektfuld, modig, tillidsfuld, kærlig dreng. Det var mit spørgsmål, da jeg skrev det her indlæg. Javist, fuld af hormoner, og ærligt lidt overrasket over at skulle have en dreng, for hele verden omkring mig havde jo sagt: “Du skal SÅ meget have en pige!”. Det kunne de se på min mave. På mit indtag af mad. På min hang til kjoler. På min manglende kvalme. På mine kinder. På vinden. Solen og stjernerne.

Let’s be honest, der er 50 % chance for et rigtigt svar.

Jeg indrømmer gerne, jeg var forvirret, da vi forlod scanningsklinikken og trådte ud i bilosen på H. C. Andersens Boulevard. Jeg var ikke… Skuffet, men det krævede en omstilling i mit hoved. Som en kvinde omringet af kvinder; søster, niecer, kusiner (og et par fætre i de senere år), med en stærk mor og farmor. Mine fantasier om mit barn tog udgangspunkt i det velkendte. Og de huller, fantasien blev efterladt med efter scanneren havde kørt rundt i blå gele på mit udspændte maveskind, skulle på ny fyldes.

I konstruktionen af fortællingen om mit kommende barn, som mange gravide begynder fra de står med testen, greb min hjerne på ny ud efter fyld til fantasien. Og for some reason stak den utaknemmeligt lappen durk ned i mine dårlige minder. Jovist, jeg havde mange drengevenner, som var helt fortryllende, men sjovt nok var det ikke dem, der fik lov at fylde osten ud. I stedet greb min hjerne drilsk ud efter alle dem, der havde såret mig. Sådan er drenge. Noget med at hjernen husker særligt de dårlige minder, grænser overtrådt, for at huske sig selv på, hvad man skal undgå i fremtiden. Overlevelsesevne. Og pludselig var jeg lidt forskrækket over… Et drengebarn. Selv om jeg i virkeligheden ligeså godt kunne have husket alle de tarvelige piger, jeg også har gemt i mine minder. Måske havde jeg tænkt nøjagtigt det samme, som havde scanneren dømt en pige? Måske havde jeg også tænkt, sådan er piger.

Måske handlede min egen overraskelse faktisk knapt så meget om, hvilket køn jeg bar på, men den slette konstatering, at jeg bar på et menneske. Det i sig selv er rimelig WTF for fantasi og fornemmelse. Det øjeblik man indser, at graviditeten en dag vil slutte med en fødsel af et nyt menneske. W. T. F. Og det menneske kan man pludselig se (hvis man kniber øjnene rigtig godt sammen) gengivet på en flimrende sort/hvid skærm i syv tommer.

Uanset ramtes jeg af en tordnende dårlig samvittighed. Alle drømme opfyldt jo. Et barn.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Et barn. Og det var lige nøjagtigt dét, der kom ud i min favn den 2. oktober 2018, lige efter frokostpausen. Et barn.

Ikke et eneste sekund har jeg tænkt; “gid du var en anden end dig”. Du er lige nøjagtigt dét menneske, jeg manglede i mit liv. Så stædig som en hest. Så mild som en sommerdag. Så søvnløs som Tom Hanks i Seattle. Du er mit livs lys, og jeg takker hver dag min krop og din fars, for at det blev dig. Det kunne ikke have været anderledes. Du er mit barn.

Jeg har oplevet et par veninder sige, “jeg håber ikke, det er en dreng”… Deres fantasi rækker måske heller ikke længere. Måske sidder du selv derude og håber på et særligt køn. En dreng. En pige. Men til lige nøjagtig dig vil jeg sige det, du allerede ved; du har en kærlighed så enorm i vente, du ikke drømmer om det. Og din kærlighed skeler heldigvis ikke til køn. Så selv om dit hoved driller dig, så ved dit hjerte, at du får lige nøjagtigt det barn, du skal have.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Så hvordan har det været at blive drengemor? Jeg føler mig faktisk bare som en mor. En mor-mor. Jeg føler ikke, vi laver drengeting. Vi leger ikke med drenge-Duplo. Eller drenge-bamse. Eller drenge-biler. Vi leger bare. Vi danser. Jeg fortæller ham, at han er det smukkeste mine øjne har set. Han har yndige krøller og stærke lår. Hans hjerte er følsomt og tager imod hele verden, hvis jeg ikke holder ham tæt. Det gør jeg hele tiden. Og nusser. Selv om han nogen gange tager min hånd og lægger den tilbage, hvor den kom fra. Han vil helt sikkert få sine præferencer, måske påvirket af andre børn. Lige nu tæller vennekredsen to veninder. Og indtil videre er entusiasmen for sand og ting med hjul nøjagtigt den samme. Han har lyserødlige gummistøvler på – for det var dem med hunde på. Og han elsker mine hårbøjler. Men han kan også godt lide mine hørebøffer.

Jeg ved godt, at samfundet stadig her i 2020 prøver, at komme mit barn i en rolle. “Er den ikke lidt piget, den bluse?”. “Han er jo også bare en dreng, han skal have lov at være lidt vild”. Og jeg løb også selv med i sekunderne efter kønsscanningen; en dreng – så røg drømmene om at flette hår siddende på toiletbrættet, ligesom min mor har gjort på mig, mens vi vendte verdenssituationen.

Måden vi opfatter køn på konstrueres i vores sprog og i vores opførsel. Drengestreger og pigefnidder, og jeg er ikke sikker på, jeg selv er meget bedre, for jeg, ligesom mange andre, er et produkt af mine forældre, min samtid, samfundet, strukturer osv. Men jeg vil gerne være bedre. Jeg vil gerne flette Eddies hår, hvis han spørger. Jeg vil gerne sige fra, hvor jeg kan, når samfundet ude fra skubber ham i en retning. Og jeg ved godt det er svært. Det er virkelig, virkelig svært, for vi er der jo ligesom ikke hele tiden. Og han vil jo møde så mange mennesker, sociale konstruktioner, kasser, som vil forme ham. Men for nu vil jeg lade ham gribe ud efter mine læbestifter og glimmerkjoler. Han undersøger verden med fingrene, og jeg vil ikke begrænse eventyret for ham. Jeg gør mig virkelig, virkelig umage.

Ønsker jeg mig en pige næste gang?

Jeg kan nu ærligt sige, at jeg ønsker mig et barn. Uanset. Endnu et menneske.

Læs i øvrigt de her to skriv om køn; nogle RUC-studerendes opgave og en smagsprøve fra hvad jeg tror er et forskningsprojekt, men jeg kan ikke finde skribenten bag, men det dypper lige tæerne i noget ret interessant om det socialt konstruerede køn.

Hvor står vi lige nu med sommerhus og boligjagt?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden

Jeg fortabte mig fuldstændig i rare billeder fra sidste sommer, da jeg skulle lave det her indlæg i går aftes. “Ejjj, hvor er Eddie søøød”… “Se lige den lille hånd!”…. “Ej, der begyndte han at gå, kan du huske…?”. Jeg vil så gerne huske det for evigt! Lad mig aldrig glemme… Er det derfor man også får flere børn, så man kan genoplive minderne med børnene, der kom før?

The upside (en af mange) ved det jeg laver er det store fotokatalog, jeg kan præstere. Det er alligevel noget. Men jeg kan godt mærke, i en travl hverdag og især efter jeg har skruet ned for mængden af billeder af ham på mine sociale medier – og hans ansigt især, så er der færre i banken. Det må jeg lige oppe, for vores egen skyld. Til gengæld har jeg virkelig mange videoklip, sådan nogle random nogen, for at gemme lyden af hans stemme. Hans grin når vi tumler i sengen, eller jeg kilder ham på ryggen. Jeg vil så gerne nedkoge nogle små essenser af ham, så jeg kan huske ham, som han var, helt lille, helt uspoleret, så rent et lille vidunderbarn. Jeg elsker ham så højt, at jeg græder, når jeg skriver det her. Det er så overvældende at elske så højt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

^^^Billede taget lige efter, vi overtog sommerhuset – papirerne ligger stadig på bordet.

Rockpaperdresses, CAthrine Widunok Wichmand, OOTD, Selected Femme

I disse dage virker det måske fjollet at tænke på boligjagt – der er så meget andet, der ligger først for. Men det fylder stadig i vores snakke, for om tre måneder er vi ude af vores lejlighed.

… For lige at rulle lidt tilbage… Vi var meget i tvivl, da jeg skrev det her indlæg: Skal vi sælge sommerhuset og lægge alle æg i en kurv, få et større rådighedsbeløb til vores helårsbolig? Et sommerhus begrænser selvfølgelig i økonomien! Eller skal vi søge kompromiserne i højere grad, så vi fortsat kan have sommerhus, og så bare en mindre og billigere helårsbolig.

Min fornuft siger mig egentlig stadig, at man bør samle æggene, have én bolig. “Vi skal nok få et sommerhus igen en dag” og “Det er også dyrt (og lidt besværligt), at holde to hjem” og “sommerhus er jo bare flødeskum på toppen”. Men det er som om et sommerhus slet ikke taler med fornuften. Sommerhus er rent hjerte. Det er følelser, rarhed, helle, lykkebrus. Det har så kraftig en overtalelsesevne og hiver og trækker i os… Bliiiv her… I elsker mig jo. Det må vi simpelthen bare sige, at vi gør. Det sommerhus… Måske også ekstra meget i kontrast til byen, her er plads! Vi bliver faktisk bedre mennesker, begge to af at være her. Det bemærker vi begge. Ville det blive lidt af det samme, købte man hus og have et sted? Måske. Men det vidunderlige ved et sommerhus er, at der (næsten) aldrig er sure sokker. Her er vitterligt kun gode minder, hvorfor det også virker så pokkers forførende på os. Det er især vekselvirkningen, dualiteten, skiftet i hverdagen, der gør forskellen.

I øjeblikket er vi naturligvis ekstra taknemmelige for, at vi har sommerhuset at gemme os væk i. Her er der have, luft, lys, plads. Vores sommerhus’ grundplan er betydeligt større end være lejligheds, og det kan mærkes. Her er bare mere leverum.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

Tilbage på sporet. Vi står uden bolig om tre måneder  –  det synes måske som længe (lige nu føles 14 dage jo som 100!), men nu er vi halvvejs gennem købers overtagelsestid. Det går hurtigt! Og hvis man skal nå at købe noget og overtage til 1. juli, ja så er vi travle.

Men det gider vi ikke have. Det kan vi ikke have. For der er intet til salg, først og fremmest. Og dernæst: Vi er så bekymrede for markedet lige nu. ALT er på toppen, I ville falde døde om, hvis I så priserne. Bare fra vi solgte for tre måneder siden. Det har taget et nøk op på Frederiksberg. Vi kan komme ud og se på dødsboer med et værelse mere, end vi har nu – til… Ej, jeg kan ikke engang skrive det, for det er så vildt.

… Og vi tør ikke. Vi tør simpelthen ikke at købe på toppen, som alt lige nu ser ud. Den usikkerhed verden møder. Og ærligt, så virker det i det store billede også virkelig overfladisk at koncentrere sig om åbent hus (som mange mæglere nu laver via skype, virtuelt åbent hus, smart!), når det hele brænder på for en stund. Selv om tag over hovedet absolut ikke er overfladisk at ønske sig (men for nu har vi sommerhus, jo). Uden at spekulere i boligmarkedet, så er vi mest bekymrede for at sætte os i noget, som får skåret en god luns af i værdi om kort tid, hvis det går den vej.

Rockpaperdresses, CAthrine Widunok Wichmand, OOTD, Selected Femme

Men, lige nu kan jeg også godt mærke, at jeg er nervøs for at holde både sommerhus og en bolig. Jeg er glad for, at vi om tre måneder er af med lejligheden, så vi får et pusterum økonomisk, for lige nu er det virkelig ikke sjovt at være selvstændig. I dét perspektiv retænker jeg også virkelig hele setuppet. Skal vi have én bolig? Skal vi købe en lille bitte lejlighed til få penge (-ish, København er sjældent få penge) og så have sommerhuset? Vi bruger det nemlig sindssygt meget, det sommerhus. Det betyder virkelig meget for os, og ja det er skide priviligeret, men vi er her hele tiden, og det fungerer i vores hverdag.

Hvor meget skal man geare sin hverdag efter svære tider? Hvor meget skal man flotte sig?

Den balance er så svær. Måske er vi flere, der har glemt, hvordan det føltes i 2008, da den store krise tog fat? Jeg har måske. Dengang mistede jeg en god luns af min børneopsparing – det var frygteligt på min skala. Men det har jeg siden vist glemt, for i en håndfuld år har det primært gået op, op, op i samfundsøkonomien.

Gearer I jeres økonomi efter dårlige tider? Jeres boligsituation, jeres virksomheder – jer der er selvstændige?

Jeg har i øvrigt et VILDT fedt samarbejde coming up med Nordea, som lige nu er udskudt. Men vi kommer til at lave en podcast med udgangspunkt i huskøb, unge første- og andengangskøbere er målgruppen, men tror faktisk rigtig mange kan lære noget. Jeg har tusinde spørgsmål til at forstå kursen bag obligationerne, hvordan gældsfaktor beregnes etc. etc. Det bliver SINDSSYGT fedt – sådan lidt public service-agtigt. De har aldrig arbejdet med sådan en type som mig, netformidler/blogger/influencer, så jeg er skidestolt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Aiayu, Rockpaperbaby

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden

Rockpaperdresses, Mofibo, Cathrine Widunok Wichmand, sommerhus