ROCKPAPERDRESSES
De første glimt af sommerhuset

HOLD FAST! Eddie sover sin første lur i MÅNEDER i natureswayen under æbletræet as we speak – og vi er kommet over en time allerede. HURRA! Det lader til, at vi alle er ved at finde os til rette.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

Det var lige godt den længste dag i søndags. Stå op et sted mellem 5 og 6 og så af sted mod Lufthavnen for at hente en lille vogn til de få møbler, vi havde, der skulle herop. Og så gæster til fødselsdagsfrokost, og så op og overtage nøglerne til sommerhus.

Men så snart vi sad i bilerne, åndede vi lettede op. Nej, streg det! Jeg kørte med Eddie, Adam kørte i lejebilen med møblerne – og jeg havde en skrigende, decideret skrigende, baby hele vejen til nordkysten. Jeg måtte holde ind i nødsporet og prøve at få ham lidt ned, men det hjalp så absolut ikke, det blev om muligt værre – for så kunne jeg næsten heller ikke flette ud på vejen igen. Det var virkelig ikke en sjov køretur. Og så snart vi ramte landevejen heroppe af, så kom jeg bag en hestetransport, som om muligt trak turen i langdrag.

MEN. Så snart vi parkerede bilen, trådte ud på græsset, åbnede lågen, DA åndede vi lettede op. Fred. Fuglesang. Ro.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

Vi blev taget imod af de sødeste, rareste sælgere i mands minde. De mindede mig så meget om min mor – deres ekstremt store hjerte for os og for huset. Deres omsorg og gennemførthed. De havde plukket friske blomster fra haven og stillet i alle kroge af huset.

Men ikke nok med det – de havde også været rundt i alle deres yndlingsbutikker og rundt på gårdene og købe proviant ind, “… så vi havde lidt at starte på!”. Godheden lever i bedste velgående. Brød, chokolader, lakrids, grøntsager, æg fra bondemanden, jordbær – og cremant på køl. Jeg var så rørt, at da sidste mand lukkede lågen, så kneb jeg en tåre. Der er så meget kærlighed og omsorg derude for hinanden og vores næste. Tænk sig.

I kan godt forestille jer, at typerne der overdrager på den måde med så meget kærlighed i overtagelsen, som for evigt må betegnes, som den fineste i vores liv, de har også haft kærlighed til huset. Som praktisk taget kun har haft to ejere gennem de sidste 60 år. Selvfølgelig faldt jeg hovedkulds for stedet, og mit hjerte er ved at sprænge hver morgen, når jeg kigger ud i junglen.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

I første omgang vil jeg gerne dele lidt af haven, som er mindst ligeså skøn, som huset. Den balancerer til UG mellem vildnis og prydhave. Lupiner, roser af tusinde slags, ribs, blommetræer, æbletræer, solbær, klematis. Der er nærmest ikke det, der ikke er her. Og så er der dyr! Afsindigt mange brombasser, bier, egern (ooog en del flåter, det havde vi glemt ved landlivet, haha!).

Her er meget privat og flere meters vildnis ind til naboerne. Man hører intet – intet andet end bølgernes brusen, hvis man lytter godt efter. Det er et paradis, og præcis det vi søgte som kontrast til byen.

Vi har et par småting på sigt, vi drømmer om at lave. Et lille solspot til morgenkaffen i vildnisset, bygget op af et par simple espalierer. Så en nedgravet trampolin til Eddie – for det skal man have (og bækkenbunden vil takke mig!). OG engang også en lille hule bygget i det store grantræ på grunden. Den, tænker jeg, er en morfar-opgave (hint hint).

Er her ikke vidunderligt?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus

IKEAs Democratic Design Days 2019

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

Det kan vist kaldes en tradition nu, ikke sandt? At jeg får æren af at tage med IKEA op til designhovedkontoret i Älmhult til deres årlige konference/store afsløring, eller som de slet og ret kalder det: Democratic Design Days. Jeg var der sidste år. Jeg var der forrige år. Journalister med hang til (vegetariske) kötbullar og duften af (FSC-)træ (jeg kender nærsagt ingen bedre duft end den på IKEA’s varelager) fra hele verden valfarter til den lille soveby, som mest af alt er en lille hyggelig café, en Coop, et trinbræt og et KÆMPE IKEA-område. Museum (som har til huse i den smukke bygning, der i tidernes morgen agerede verdens første IKEA-butik), hele deres kreative hjerne med designerne sidder her, der er fotohal til katalogskydninger osv. osv.

Og når jeg skriver (vegetariske) og (FSC-) så er det med fuldt overlæg, da bæredygtig (på alle fronter) var i højsæde. Det første år jeg var med fyldte det ikke vildt og vanvittigt, sidste år tog det en del fokus – i år tog det nærmest det hele.

IKEA er nemlig på en kæmpemæssig rejse, som den globale spiller de er med impact på alle vores liv. Der findes ikke et hjem uden mindst én ting fra IKEA – i hvert fald ikke i Danmark. Det tror jeg ikke på. Selv de mest stringente designerhjem – også en designerting fra IKEA. De har et stort ansvar, og de tager på sig et enormt stort ansvar, for de ved, de om nogen kan ændre vores vaner.

Jeg vil starte med at dele et par af de emner, som var oppe og vende og dernæst slutte med et par af de kollektioner, som kommer, som jeg glæder mig allermest til.

i samarbejde med IKEA

SHARING!

Vi kommer til at skulle deles mere og mere i fremtiden. Vores boliger, vores biler, vores møbler, vores jord. Vi ser det allerede med leasede biler, bybiler på timebasis, andelsgårde man kan tage del i, kolonihaver. Der kommer flere af os, men pladsen er det samme, ressourcerne ligeså, så for at det skal gå op, så skal vi dele.

IKEA tester lige nu leasing af møbler for at sikre sig det cirkulære forløb for møbler – at de kommer tilbage i loopet. Men når tingene ikke er vores egne, så har vi en tendens til ikke at passe ligeså godt på dem, så det er en svær nød at knække at få folk til at passe på tingene, så de faktisk kan få det lange liv. Men der er bliver arbejdet i flere retninger – læs med herunder!

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

Knixhult lampen herover, både som pendel og bordlampe – en af de få nye ting, som vi har købt til sommerhuset! OG vores drømmekøkken bag, som endnu ikke har butiksdato, men som kommer til Danmark!

HÅNDVÆRK

Vi har en tendens til at kere os om ting, som har kostet os lidt. Men hvordan skruer man på det, når man netop har bygget en forretning op omkring at være for alle, uanset pengepung? Man griber om håndværket. Vi er nemlig også bedre til at passe på ting, som vi kan se er et håndværk. Ting som vi kan se er lavet af menneskehænder.

Et eksempel er lampen KNIXHULT, som ikke bare er lavet i hånden af dygtige kunsthåndværkere – man har også brugt 65 % af råmaterialet bambus i produktion frem for de mindre end 20 % man normalt ville. Vi skal til at skabe ‘more from less’, så ressourcerne rækker til flere. Det er faktisk det, der gør, at man på lampen kan se flere nuancer i bambussen. Der er mørkere områder her og der – det ville førhen blive kasseret og gør det stadig i mange andres produktion, for at man får det helt ensartede. Jeg synes, det gør lampen unik.

Her har vi altså en lampe, som både er smukt håndværk – men som også forstår at bruge materialet på den mest effektive måde.

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

NYE MATERIALER

Og når vi så taler om bambus og om materialer, så forsker IKEA meget i, hvordan de kan skabe nye materialer (læs mere HER), som måske ligesom frem kan skabe positive effekter på miljøet. Et eksempel herpå er kollektionen FÖRÄNDRING (kommer i år, se billede herover). I Nordindien har man en stor risproduktion og et bi-produkt her er risstrået. Det brænder man og udleder enorme mængder CO2 ud i atmosfæren herved. Med kollektionen FÖRÄNDRING har man brugt netop risstråene som et nyt materiale i stedet til dækkeservietter, tæpper, lamper, små brødkurve etc. så de undgår at blive brændt men i stedet får et nyt formål i livet. Og derved har man sparet atmosfæren.

Omkring 90 % af verdens befolkning indånder forurenet luft, og derfor har IKEA sidste år launchet initiativet Better Air Now (og joinet ‘Climate and Clean Air’ koalitionen under FN) for at skabe opmærksomhed om det store problem.

Der kommer også IKEAs første kollektion lavet med plast fra havene snart (plastikken er fanget af spanske fiskere i Middelhavet). Faktisk har IKEA startet et nyt samarbejde med WSL PURE (World Surf League), som vi endnu ikke helt ved, hvad udmunder sig i, men arbejdsordene var vand, sand, det aktive liv, livet on the go – bæredygtige materialer og genanvendelsen af plastik fra verdenshavene.

Der kommer også puder lavet af træbaserede tekstiler, et køkken hvor køkkenfrontens kerne er lavet af genanvendt papir (det kommer til at hedde FRÖJERED, og I kan se det på billedet med KNIXHULT-lampen). De arbejder fx også på gardiner, som kan rense luften i hjemmet. For foreningen i hjemmet er også et stigende problem, som flere og flere af os bor i byen, hvor forureningen er højere, og hvor de ting, vi omgiver os med, kan afgive kemi osv. osv

At retænke materialer, tage hele produktets value chain op til genovervejelse og spørge sig selv “Kan vi gøre det bedre?”. Det fylder meget i IKEA, og de tror virkelig på, de kan!

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

Når man er af sted på denne her tur, så er der rigtig meget, der ikke er konkret. Endnu! Det handler rigtig meget om at ‘claime’ ideen for IKEA, fortælle hvem de samarbejder med, men uden at de afslører så meget, at deres produkter bliver kopieret, før de er helt klar til markedet.

Man kan derfor godt blive liiidt irriteret over, hvor fluffy det bliver, når det er så meget snak og visioner – mere end reel produktinformation – der var mindre i år end sidste år, hvorfor her også er færre billeder. Man er jo også hammerspændt på at se og røre – de fleste udsendte har jo bankende hjerter for netop interiør. Men for mig er det en del af ‘Democratic Design’, at turde tage os med ind i snakkene og tankerne tidligt, og hvor vi som journalister får lov at spørge og være nysgerrige og udfordre. Jeg har en oplevelse af, at vi næsten kan være med til at skabe og skubbe lidt fra sidelinjen. Men jeg har derfor få konkrete produkter at tale om i det næste lille afsnit, dog vil jeg alligevel gerne præsentere nogle af de spændende kommende samarbejder!

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

CLAUS MEYER x IKEA

Vi startede morgenen med en stor præsentation af alle kommende samarbejder, og det klart højest klingende bifald hele dagen lød, da Claus Meyer på scenen. Så er man lidt en rockstjerne, ikke? Men det er han jo også. En hamrende dygtig madentreprenør uden sidestykke i Danmark, som ikke blot har været med til at revolutionere bagerfaget herhjemme, fået os til at spise ordentligt håndværk, men også været med til at hæve niveauet for det danske køkken i allerhøjeste grad. Han været med til, at Danmark kom på landkortet og i top på alle foodies ønskelister, som han var med til at starte ‘New Nordic’-bølgen især søsat af NOMA (som han har haft en stor finger med i).

Nu arbejder han med IKEA og vil gøre det nordiske, sunde, grønne køkken tilgængeligt i hele verden. IKEAs restauranter er nemlig nogle af de mest velbesøgte verden over med over 680 mio. gæster (!), så hvis de sætter en grøn og sundere dagsorden, så har det en kæmpe impact på folks liv.

Claus Meyer talte enormt meget om, hvor meget selvværd der er for mennesket i at spise og lave god mad. Han har stået for madordninger i fængsler, hvor de indsatte har lært at lave mad, og det har givet dem et helt andet og elskeligt billede af dem selv. Vi skal også lære vores børn om mad, hvor den kommer fra, hvad den betyder – for det også måden at lære dem at passe på kloden.

Vi så allerede sidste år, at der blev talt vegetariske køkken. IKEA er endnu ikke rede til at tage kødet helt af menuen, der blev også solgt 9,5 mio kødboller sidste år bare i Danmark, men de bliver ved med at lancere grønne alternativer; vegansk is, vegetarhotdogs og kødfri kødboller – alle tre, som smager SÅÅÅ godt. Og grøntsagsbollerne, altså de kødfri kødboller – der er allerede solgt 830.000 stykker på et år! OG, de koster det samme som kødalternativerne – eller mindre. Af princip.

BYGGLEK (LEGO x IKEA)

Denne her blev præsenteret allerede sidste år – nærmest før blækket på aftalen var tørt. LEGO arbejder med IKEA om en kollektion ved navn BYGGLEK. Vi som forældre kan have en tendens til at afgrænse vores børns udfoldelser til kravlegårde eller aktivitetstæpper, når børn i virkeligheden bliver enormt stimuleret i at måtte udfoldelse på store flader og i almindelige hjem.

Jeg husker selv, hvordan min kusine og jeg havde byggede Barbie-hjem bag farfars lænestol, og så var farmors carport til bilen og sofaen en arbejdsplads. Børn skal brede sig og udfolde kreativiteten i hele hjemmet – så hvordan gør man et helt hjem til en legeplads? På en måde hvor vi som forældre også kan være der? Vi ved ikke meget endnu, men det er så spændende at se hvad de to giganter finder på sammen.

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

Et lille preview på den nye SONOS X IKEA kollektion ‘SYMFONISK’, som kommer til august, her en lampe med indbygget højtaler

SAMMANLÄNKAD (OLAFUR ELIASSON/LITTLE SUN X IKEA)

Over en milliard mennesker i verden har ikke adgang til elektricitet. Det er svært at forestille sig livet uden, ikke? Det har en kæmpe negativ effekt på helbred, uddannelse, muligheder for indtjening og hele samfund. Solen er en gratis og ren kilde til energi, og SAMMANLÄNKAD (kommer i 2021) er IKEAs take på at demokratisere solenergi og sørge for at ethvert hjem har sin egen powerstation, i samarbejde med Olafur Eliasson og hans projekt Little Sun.

Kollektionen består af forskellige installationer, som ligger i krydset mellem kunst og kram. Men som alle har en høj brugsværdi og reelt kan ændre dele verden.

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

GÅTFULL (SAINT HERON X IKEA)

Denne her blev også luftet sidste år, og nøj jeg var spændt på at høre mere. Solange Knowles har et kunstkollektiv, Saint Heron, hvor man hylder alsidighed, alle seksualiter, etniciteter etc. De har sammen med IKEA skabt en række smukke installationer (se den smukke pink herover), altså kunst, som kan pryde vores fællesrum og måske indgyde til snak imellem (fremmede) mennesker. Kommer også i 2021!

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

Mens jeg blev klogere og deltog i snakkene og præsentationerne, så hyggede mine to drenge sig gevaldigt bl.a. på IKEA Museet, som altså er ganske hyggeligt – de to, lige til en forside.

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

IKEA Democratic Design Days 2019, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Älmhult

Velkommen til mit værelse anno 2003! Hehe, RET herligt, det IKEA Museum, hvor de har indrettet rum i årtier. Her har vi selvfølgelig 00’erne!

Nu overtager vi sommerhus!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Enula9 mother t-shirt, sommerhus

Malertøj uden pletter på – jeg er altid ret pertentligt og passer på (t-shirten er en gave/reklame fra ENULA9 sidste år)

Vi arbejder hver aften i gården, lige indtil regnen banker på. På at slibe, grunde, male. Jeg har nemlig gjort en drøm på vegne af os begge – at vi rykker ind i sommerhuset med masser af genbrugsmøbler alle de steder, vi kan. Kan vi undgå nyt, så undgår vi nyt (med undtagelse af en ny topmadras fx, til de senge vi overtager).

Så vi har været på Amager ude hos Henrik i Italienskvarteret og hente et afsyret engelsk bord med mere end 100 år på bagen, som han købte med sin far engang i 80’erne på en tur på den anden side af kanalen. Så har Adam været i Lyngby og hentet en Tripp Trapp-stol (som jeg først sent fandt ud af, var en gammel model, der ikke passer med de nye bøjler, så nu skal jeg også lede efter sådan en, bøjle til gamle tripp trapp-stole). Og på Islands Brygge og hentet en gynge. I eftermiddags mødtes han med en sød kvinde på Værneren, som havde de smukkeste gamle smøreknive. Og jeg skriver pt. med en dame i Humlebæk om noget stel, men DBA er sgu ikke helt så billigt som loppemarkeder, de ved hvad de skal tage, så nu må vi se.

Jeg leder også efter spisestuestole i den rigtige sommerhusstil, gerne nogen med flet (hvis nogen spotter, sig til!), og vi skal helt sikkert også have nogle glas, lidt skabe og hylder. Men sommerhuset er også købt med en del interiør, som tilmed er virkelig pænt. Og i sidste ende skal vi også bare derop og mærke efter og gå det til. Se hvad vi har behov for – men spisebord og i hvert fald én stol til Eddie, det var trods alt rart, hehe…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Enula9 mother t-shirt, sommerhus

Jeg kan stadig ikke helt finde ud af, om bordet skal males hvidt (det er bare grundet lige nu) eller om det skal være blåt – sådan lyseblåt eller måske madam Blå-agtigt. Det er også svært, når vi ingen stole har.

Vi glæder os bare så meget. Så edder meget. Sælgerne har været fantastiske og sendt billeder og videoer hele ugen deroppe fra. Havet er et paradis lige nu, og sommerfuglene flokkes. Lige nu kan det slet ikke blive søndag hurtigt nok. Og det bliver en lidt presset en af slagsen. Først familiefrokost her, og så op og overtage nøgle klokken 15.00. Når det er der, mægler og sælger kan, så er det der, man springer til. Også selv om det sætter en kort deadline på festlighederne hjemme.

Vi henter en lejet vogn ved Lufthavnen søndag morgen og fylder den med alt, vi har. Imens babyhygger morfar. Så er der frokost-30-års-fest, og så snart frokosten er slut, så rykker vi op nordpå til den store seance. Eller er det egentlig det? En stor seance. Jeg føler lidt, man skal komme med en blomst til sælger, en lille ting som tak. Gør man det? De lader bare til at være så søde, jeg helt får lyst. Til at sige tak for at give os rammerne, vi kan skabe vores eget lille paradis i. Det er tydeligt, de har lagt kærlighed i huset, der er så god energi.

Og når vi ikke lægger alt energi i at tage hurtige beslutninger om ejerskifteforsikring, lånetyper og kurssikring, så har jeg faktisk rigtig meget arbejde lige nu. Jeg har i et par måneder filmet med TV2/Koncern til noget fjerner, og så har jeg et stort velgørenhedsprojekt, jeg søsætter på mandag, som gør at vores hjem lige en loppehal pt. (mere end det allerede gør med alle sommerhusmøblerne). Der er så meget i kog, at jeg er spændt som en flitsbue over alt det gode. Men mest af alt det sommerhus. Jeg kan bare mærke, det er den bedste beslutning for os.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Enula9 mother t-shirt, sommerhus

Eddies Tripp Trapp bliver sart lysegul og forhåbenligt dødfin!

30 års fødselsdag: Intim middag på tagterrassen

30 års fødselsdag, Chefmade, tagterrasse, rockpaperdresses, A table Story, Cathrine Widunok Wichmand

30 års fødselsdag, Chefmade, tagterrasse, rockpaperdresses, A table Story, Cathrine Widunok Wichmand

i samarbejde med Chefmade

Det var mit livs bedste fødselsdagsfest i lørdags. Uden tvivl. Og jeg har altså holdt nogle fantastiske nogen. Det sønderjyske kaffebord – shit et arbejde, men nøj hvor lækkert! Eller pølsefesten fra sidste år! Der var også engang en 00’er-temafest (sådan, waaay back!) og studenter-temafest. Og mange andre fine fester.

Jeg elsker det – at invitere og traktere. Derfor har jeg heller aldrig haft en fødselsdag uden en fejring, tror jeg. Men lige i år tvivlede jeg. Jeg kunne virkelig godt have ladet være. Det er bare sådan en stor omvæltning, hele det her forældreliv så gæster hjemme og at okse i et køkken – det kunne jeg ikke lige gennemskue, hvordan skulle hænge sammen. Eddie på ryggen i fem timer, mens jeg lavede mad i lange baner? Mjarh… Da Chefmade spurgte tidligere på året, om jeg kunne være interesseret i et samarbejde – om jeg havde et formål de kunne bruges til på bedding, så hang det pludselig sammen at lave min 30-års. Hvor heldig kan man være?

30 års fødselsdag, Chefmade, tagterrasse, rockpaperdresses, A table Story, Cathrine Widunok Wichmand

Og ærligt talt? Jeg trængte til det. At fejre og holde en lille fest og drikke vin med mine veninder. Meget mere end jeg havde forestillet mig det. Jeg har ikke set mine veninder samlet siden babyshower i september (the more reason til, at det virkelig er en vidunderlig lille ting at gøre for en gravid, sådan en lille babyshower/get-together-før-baby, I get it nu). Og selv da – jeg gik jo i fødsel samme dag og var ærligt talt ret rundt på gulvet.

Og jeg har slet ikke set dem på denne her måde og så mange timer – faktisk i årevis. Der gik knapt et år med at prøve på at lave Eddie for os selv, hvor jeg blev gradvist mere alkohol(og nok også fest-)fornægtende. Så et år i behandling, hvor der praktisk taget ingen alkohol var – og ja så et år med graviditet ca. Det giver sig selv. Det er altså i hvert fald tre år siden, når jeg gransker min hjerte, at jeg har holdt fest med mine veninder og kunne være i det fuldt ud. Og jeg er heller ikke god til at se dem nu, for den tid, jeg ikke arbejder, den bliver 100 % prioriteret med Adam og Eddie, så længe han er på barsel.

Kan I huske, at jeg skrev om vaklende selvtillid, det svære i at finde sig selv, når man er blevet mor? Jeg har virkelig savnet mine veninder, det slog mig, som aftenen gik på hæld. Hvordan jeg har savnet. Jeg sad og kiggede rundt om bordet og alle sad tæt med tæpper og snakkede og grinede og hyggede højlydt. Jeg følte mig grundtaknemmelig og fuld af selvtillid.

30 års fødselsdag, Chefmade, tagterrasse, rockpaperdresses, A table Story, Cathrine Widunok Wichmand

Jeg har brugt Chefmade en gang før for et års tid siden. Det er et genialt koncept – i stedet for at invitere dine venner ud på restaurant, så kan du invitere restauranten hjem til dine venner. Den billigste kuvert koster 295 kroner, og du kan sagtens vælge fx økologisk eller vegetarisk eller ‘bøfmiddag’ – der er vitterligt en restaurantmulighed for alle. Jeg kunne altså gå og ordne snacks, sørge for vin på køl og vigtigst af alt – lægge makeup før gæsterne var kommet, haha! Det er typisk mig først at nå til den del, når gæsterne begynder at ankomme. Men jeg var bare så afslappet inden middagen. Endnu vigtigere med en baby på armen – vi kunne bruge dagen på at være sammen, lege og hygge, i stedet for at jeg nærmest ikke så ham hele dagen. Så tror jeg han kunne have reageret en del om aftenen. SMART.

Vi havde en tjener og en dygtig kok fra Restaurant BRACE på besøg til at kokkerere. Jeg havde bedt om vegetarisk menu, og lidt pudsigt inviterede vi min svigermor på Mors Dag netop dér, da de holdte vegetarisk uge sidste år. Det var virkelig god italiensk, mad – men det er næsten også en selvfølge, når man er i Michelin-guiden, ikke? Menuen tog sig således ud:

Snacks: Stegt østerschampignon med gammel knas og trøffel

Forret: Hvide asparges – A.O.P (sauce på hvidløg, olie og chili)

Hovedret: Porcheret æg med grønne ærter, quinoa og gule oxalis

Dessert: Pine shoot is

30 års fødselsdag, Chefmade, tagterrasse, rockpaperdresses, A table Story, Cathrine Widunok Wichmand

Processed with VSCO with g9 preset
30aars_4
30aars_6

BRACE kom ca. en time før, maden stod på bordet, og jeg var ret spændt på, om vores køkken kunne du. Det er ikke stort, og det er heller ikke super velfungerende (hej knap fra ovn, ligger du nu på gulvet igen?). Men de kan arbejde i det hele. Og da de var færdige med at servere mad, så tog de da også lige opvasken også. Og nogle af retterne havde han egne tallerkner med – så er man nørd.

30 års fødselsdag, Chefmade, tagterrasse, rockpaperdresses, A table Story, Cathrine Widunok Wichmand

Bordene havde A Table Story sørget for service til – jeg kan snart ikke holde en fest, uden de er med til bords. De har for længe siden udvidet, så de også kan stå for blomsterdekorationer – men nu også med økologiske, danske blomster (de køber dem hos FLOR). Det er altså et nyt tilvalg, man kan gøre, hvis man ønsker at være lidt grøn også til fest.

SÅ havde jeg købt cremant i lange baner, G&T’s, snacks og chokolader til kaffen. Når man fylder 30, så er vi også der, hvor man craver kaffe med avec, ikke sandt?

Og ved I hvad? Eddie sov det meste igennem. Han nåede at hilse på alle gæsterne, så puttede jeg ham klokken 19.00, mens Chris lavede musikquiz for gæsterne. Han sov på 15 minutter, og så sov han helt usædvanligt helt indtil klokken 23.00, hvor han skulle ammes igen. Lille (store), dygtige dreng.

På søndag får jeg min nærmeste familie til fødselsdag, og der har jeg faktisk overvejet at booke Chefmade igen – men jeg tror, det bliver noget så simpelt som rugbrødsmadder, vi skal nemlig direkte op og overtage sommerhus om eftermiddagen. Men det er altså virkelig, virkelig smart med Chefmade – og det behøver ikke være dyrt til trods for, at det er så hamrende godt.

30 års fødselsdag, Chefmade, tagterrasse, rockpaperdresses, A table Story, Cathrine Widunok Wichmand

16 (‘grønne’) festkjoler (og tips til bæredygtig shopping)

Glædelig miljø-pinse-mandag!

Har der ikke været usædvanligt mange helligdage i denne maj og juni? Eller har de bare ligget hensigtsmæssigt for alle lønmodtagere i hverdagene, derfor været nemme at bemærke?

I dag tager jeg ind til Nyboderne ved frokosttide, for Gyldendal har sat et stort loppecirkus/talk/event op alt sammen med rod i bæredygtighed – det er ganske gratis ( I kan finde information her) og jeg har en snak med @miljomullen’s PA, Emilie Lilja, omkring hverdagsbæredygtighed, hvordan vi er kommet igang, dårlig klimasamvittighed osv. osv. hvis I har lyst til at se med. Det bliver helt nede på jorden og meget mere end samtale end et stort forkromet set-up.

Og apropos. #miljømandag. Jeg bliver jævnligt spurgt, om jeg ikke vil lave en collage med sommerkjoler, badetøj, overgangsjakker osv. osv. Collager og det klikbaserede indhold har jeg langsomt bevæget mig lidt mere væk, bevidst eller måske ubevidst. Selv om der selvfølgelig kan være økonomi i det for mig med affiliatelinks, så synes jeg måske ikke, at en ugentlig lokke-fælde er helt rigtig længere, når jeg selv cirkulerer mere og mere omkring en somewhat bæredygtig tilværelse.

Men må man bare slet ikke shoppe så? Hvis man gerne vil begå sig på bæredygtighedens sti? Skal det være alt eller intet? Nej. Og jeg køber også stadig nyt tøj. Til gengæld gør jeg det i langt mindre grad end før. Før i tiden ville jeg sidde klar ved computeren en gang om ugen, når H&M lagde nyt tøj på webshoppen og synet af ‘New arrivals’ var den nemmeste måde at få pulsen til at stige let. Og så køber jeg bedre.

Og hvad betyder bedre? Bedre og (mere) bæredygtig shopping?

At handle bæredygtigt har for mig flere sider.

Er det genbrug?

  • Hvis det er nyt…

Er det så produceret under ordentlige forhold? – også rent socialt!

Er det lokalt produceret?

Er det produceret af bæredygtige materialer?

Er det produceret af ‘dead stock’? (Dvs. reststoffer)

For mig er det vigtigt at inkorporere mere og mere vintage i min garderobe – det har jeg faktisk dyrket i en del år. Både fordi det er det mest bæredygtige at købe noget, der allerede findes. Men for mit eget vedkommende også fordi, jeg ELSKER at finde noget, ingen andre har. Ved at købe vintage/genbrug sørger jeg for ikke at holde produktionen oppe (jeg har et sted læst noget med, at hvis vi stopper al tøproduktion nu og her, så har vi så meget materialeoverskud og tøj, at vi har nok til de næste 20-30 år uden behov for at skabe nye materialer – men husker ikke kilden).

Men køber vi nyt, så er der stadig bæredygtige valg at træffe. Fx ved at kigge på bæredygtige kvaliteter. Her har Grøn Forskel faktisk en ret fin lille guide at læse! Fx er tencel en af de rigtig gode og spændende kvaliteter. En regeneret træfiber fra FSC-mærkede skove, som produceres i et lukket forløb, som derfor ikke forurener. Det er det samme more or less som lyocel og begge dele minder om viskose. Dog kan man vist ikke genanvende Tencel lige nu – og det er jo en ret vigtig del, når vi taler ‘close the loop’ i modeverdenen. Det kommer velsagtens snart! En anden ting er købe lokalt produceret, som fx Sofie Sol Studio, der sidder inde ved Israels Plads og syer i en gammel cykelkælder.

Så vil jeg skal samle lidt inspiration til festkjoler, som I har bedt om, med de (lidt mere) bæredytige øjne, så kunne det så således ud. Jeg har inkluderet en del forskelligt, men alle kjoler herunder har et bæredygtigt islæt. Om det er lavet af dead stock, om det er vintage (den fine, lyseblå kimono fra Japan man kunne bruge den som sit ‘something blue’ som brud – eller få den lagt lidt op og brugt som kjole, som jeg gør med min! SÅ flot). Om det er lavet af genanvendt polyester eller Tencel.

Er der noget fint herunder? Eller bliver de for kedelige, sådan uden palietter? Nogen må gerne lave bionedbrydelige palietter please! Ligesom Bio-glitteret til øjnene

Jeg er ikke 100 % grøn i min shopping, den er der ikke hver gang for mig. Men jeg er blevet meget mere bevidst, og jeg er meget mere og bedre på vej end for et par år siden.

 

rockpaperdresses, kjole collage, kjoler til bryllup 2019

Enkelte af disse er reklamelinks:
  1. Gul kjole fra Month of May, syet af reststoffer
  2. Blå kjole i hør- og tencelblanding fra Mara Hoffman
  3. Pink kjole af lyocell fra H&M
  4. Vintage japansk kimono fra Ohayo
  5. Kjole i genanvendt polyester fra & Other Stories
  6. Rød vintage kjole fra Collect23
  7. Blomstret kjole af genvundet polyester fra H&M
  8. Grøn kjole i genanvendt polyester fra Weekday (også i denne her vidunderlige version)
  9. Dusty pink kjole fra Skall
  10. Mintgrøn kjole af lyocell fra H&M
  11. Lyserød kjole i viskose fra Designers Remix (fra deres bæredygtige kollektion men hvordan den er bæredygtig fremgår ikke)
  12. Mørkeblå kaftan i GOTS-certificeret økologisk bomuld fra Aiayu
  13. Blomstret kjole i hør- og tencelblanding fra Mara Hoffman
  14. Rød kjole i lyocell fra Mother of Pearl
  15. Hvid kjole i genanvendt polyester fra & Other Stories
  16. Blomstret vintage kjole fra Collect23
Vi har købt et sommerhus!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus, Tisvilde, Nordsjælland

…. Og vi overtager endda om en uge! Kort proces!

Det har processen bag ikke været, så derfor har vi også kunnet rykke rimelig hurtigt, da det endelig var der. Og det gjorde vi.

Vi har talt om sommerhus et hav af gange, altid som en fjern drøm som ikke kunne lade sig gøre eller kunne være for os. For tre år siden, lige før brylluppet var vi ude og se lidt men parkerede det igen. Og så har vi vendt tilbage til drømmen flere gange. Jeg har endda over tid tegnet et ret præcist billede i mit hoved af, hvordan et sommerhus skulle være, skulle jeg have et. Et gammelt sommerhusområde. En grusvej. Et sort og hvidt hus. Sprossede vinduer. Mest hjerterum men også soverum nok til at forældre kan besøge os. Tæt på København men langt nok til at føles som ferie. Tæt på vand. Langt fra alt vi kender. Ingen smarte caféer, butikker – det simple liv. Et sted vi kan kalde vores og Eddie sit (og Frida med!). Som han kan bygge sine barndomsminder fra i sin fortælling om “da jeg var barn…”. Et frirum vi kan trække vejret i og flere måneder ad gangen.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus, Tisvilde, Nordsjælland

Og det har vi fået. Og jeg kunne mærke det allerede, som vi drejede ind på vejen, hvor jeg med lidt rigeligt lys stemme bemærker, at her er en grusvej. Vi åbner lågen, jeg træder ind på græsset og “Ej, okay…” – og så endda i regnvejr. Der var kaffe på kanden og kanelsnegle og stearinlys tændt. Som en potentiel date der prøver lidt for meget, men lige den dag og med os, var vi villige og tog imod. Kør bare ind med det tunge skyts, vi er modtagelige.

Det solgte sig selv, som om det var det hus, min fantasi hele tiden havde vist lå forude. Som et sommer déja vu. Og efter at have kigget rundt med en kaffekop i hånden og allerede øjnet hvor Eddie skulle have værelset, mens han lå på sin dyne foran brændeovnen, var jeg allerede rykket ind. Ejerne har holdt af stedet, og det oser det af, så nænsomt holdt og passet på. Der er malet med kærlighed i alle hjørnerne, så selvfølgelig blev vi besnærede. Så kompromisløst drømmen – vores drøm.

Vi gik ud i regnen uden mægleren, gik en tur rundt om huset. “Hvad gør vi her?”. Adam kunne godt se, jeg var solgt. Men var han? Adam er stenbuk, og han er ikke til hurtige beslutninger. Men her kunne jeg mærke, vi skulle være hurtige. Enten slukke ilden med det samme og gå derfra, glemme det eller gå ind i det fuldt og helt. For mig tikkede det af i alle boksene, og det gjorde det også for Adam. Men for ham virkede det også enormt voksent. Et voksent sommerhus, sådan et med flere værelser og udekøkken – ikke som nogen af de knaldhytter vi også har set.

Og så slog vi til. Så fra vi så det første gang på nettet de sidste dage af vores ferie i Italien til at vi havde skrevet under, der gik ca. en uges tid. Og nu er det vores. Så godt som. Og det føles så rigtigt, helt nede i maven.

Jeg glæder mig helt vildt at komme derop. Til at skabe nye og flere minder i Eddies barndom. Til at vi får et lille helle som er vores uden diskussion med nogen. Til at komme på landet og leve lidt langsommere. Og til at sidde på terrassen når Eddie er puttet og holde Adam i hånden. Med Frida ved fødderne. I år og næste år og de næste mange år. Jeg glæder mig.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus, Tisvilde, NordsjællandRockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Sommerhus, Tisvilde, Nordsjælland

Glædelig weekend

Hvad har I af planer for de næste par dage? Er I så heldige, at I kan kalde det en forlænget weekend med 2. pinsedag på mandag med? Og i så fald, hvad skal I bruge guldet til?

Vi starter weekenden med en lægetid hertil formiddag til Eddie (ja ja, for de barslende og pseudobarslende starter weekenden fredag morgen). Forleden var vi også på akutklinikken eller lægevagten, eller hvad det hedder i dag, fordi han havde hostet længe og feberen var steget. Nu må vi forbi egen læge, fordi hosten fortsætter.

Vi har været lidt ramte den sidste uges tid. I fredags oven på Heartland var både Adam og jeg bræksyge et døgns tid. Det er ret rædselsfuldt at være syg og være forældre samtidig skal jeg fortælle jer, hehe… Jeg var et opkald fra at få min mor herind til at passe os, men i stedet gjorde jeg, som min mor ville have gjort. En spand ved siden af sengen med vand i bunden, revet æble, hvidt brød og Cola. Men så måtte jeg aflyse min 30-års med familien lørdag. Det var alligevel heftigt nok. Og hele denne her uge har Eddie så skrantet.

Men weekenden, søde milde weekend, hvad skal vi bruge den til? I dag kommer min far til formiddagskaffe og nusser baby – jeg antager, det er ham, han kommer for og ikke os, sådan er det fremover ikke?

Og i morgen, i morgen kommer tyve af mine nærmeste veninder og fejrer 30-års fødselsdag – det er også på tide nu to uger over, vil jeg påstå. Jeg håååber, at vejret er ordentligt, for vi skal sidde på tagterrassen. Ellers er der ikke plads til os, #smallliving eller bare besvær med begrænsningens kunst. Og søndag? Flade ud. Rydde op. Ligge på tagterrassen og lege. Spise is. Hvis vejret er med os.

Gode planer, og jeg glæder mig så meget til i morgen. Vi får mad udefra, jeg skal have købt bobler i dag, fundet tøj, rengjort. Den første fest i lange tider her på matriklen.

Så hvad er jeres planer?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

På tur: Refshaleøen, Banchina og Boulder & Build

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Det var den vildeste aften i går, hvor vi slet ikke kunne slippe skærmen, selv om klokken blev både 22 og 23 (og vi begyndte at tælle, “nu er der seks timer til, vi skal op igen”). Det var alt, alt for spændende. Er I tilfredse med udfaldet? Jeg er mindst ligeså spændt på de næste uger og måske måneder, før alt falder på plads, og vi ved, hvem og hvordan fremtiden skal tegnes. Who knows, lige nu…

Og da vi vågnede i morges, var vores øjne mikroskopiske, og vi kunne knapt ramme tænd-knappen på kaffemaskinen. Der skulle ske noget!

Det her med at tage på ferie og mere eller mindre blive tvunget til at gøre tingene anderledes, end man plejer, har simpelthen gjort os så godt. Vi har fået mod! Mod på lidt eventyr og ikke bare gøre det samme dag ud og dag ind – vi har virkelig en tendens til at gribe i vaner og komfort, og den nye energi vil vi holde fast i. Ferieenergien, den der “det kan vi da godt”, som man har på ferie, hvor man har al tid foran sig.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Derfor inviterede jeg Adam ud på en date i går aftes, godt nok det tidligste bord på aftenen, vi kunne få. Klokken 18. Men for en måned siden havde vi ikke gjort det. Så tog vi til Italien, og i fire uger jonglerede vi med aftensmad klokken 19 og sløve siesta-ramte tjenere, og at bede om “il conto, per favore”, mens kaster sin pasta i sig. Det gør ligesom en lidt mere smidig og fleksibel i sine putteritualer. Så længe det ikke er hver dag, og man i øvrigt kan gå hjem på fem minutter, så går det jo.

Og derfor tog vi på den lokale Italo Disco – Eddie med. Og det gik hamrende godt i halvanden time, og den sidste halve time var vi, der er under et år, lidt uinteresserede i at sidde ved bordet. Men vi fik fejret Adams første Fars dag.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Ferieenergien holdte ved i dag, måske også i forsøget på at udsætte muren, som man må forvente at ramme hen på eftermiddagen, når man har været valgkåd. Jeg fik den idé at pakke Eddie og badetøj og Adam og tage vores første familietur på ladcyklen. Den har stået stille lige siden denne her dag, mere eller mindre (der var vist en kort ti minutters cykeltur på vores 12-års dag), men i dag skulle den ud og rulle.

Så hvor kan man komme længst væk? Noget der lugter mest af eventyr?

Refshaleøen. Det er så markant anderledes end noget andet, vi kan kigge på på i vores (konservative og måske på den led lidt kedelige) del af byen og der sker så sindssygt meget derude. OG man kan bade. Så vi smurte os i faktor 50, greb hat og solbriller og pakkede det lille lad på cyklen og rullede af sted.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Adam havde hørt holdt om Broaden & Build, som mesterkokken fra Amass har lavet. Et ølbryggeri møder pub-agtig-mad på den lækre måde. Vi delte et glas kombucha (som jeg sjældent har fidus til, men denne her på vistnok blåbærblade var god!) og tre retter, bl.a. noget paneret kylling som var helt udsædvanlig godt. De skulle også servere retten på Amass, så det var selvfølgelig helt i top.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Bagefter cyklede vi først på Lille Bageri, som summede af studerende, der skulle have dagens frokostret. Vi skulle bare have en cookie og en berliner to go. Og så hoppede vi igen på cyklen og tog på La Banchina, som vi sent besøgte sidste år.

Første gang vi var der, var da Eddie var 14 dage, og det er altså bare en perle. Nok var der en del mennesker selv på en hverdag. Men der var fint plads til os i skyggen af et træ med søudsigt. Så delte vi et par kaffer og et par kager, men måtte sande at det på ingen måde var babyvenligt at bade. Det droppede vi. Og nød roen og udsigt til de andre (topløse) badende. Det synes jeg sgu er så dejligt dansk, er det bare mig? Det er så dejligt frigørende! Selv om jeg ikke føler mig helt så fri til at følge trop. Jeg beundrer på afstand, haha! Altså, modet – ikke varerne 😉

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Og da kaffen var kold, var Eddie det også, og vi måtte trille hjem igen.

Lige dér føltes helt rigtigt at være i byen – også med børn. At kunne tage på eventyr – også på asfalten. Nå at se hav og industri og smarte restauranter og høre fuglesang. Det skal vi gøre noget mere, de uplanlagte ture. Især de sidste par måneder af Adams barsel. Vi skal ud og opleve. Måske den næste tur kunne gå til Louisiana? Her fik jeg årskort til af Adam i julegave. Det kunne være fint.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Vores karriere: A Table Story

Det her skulle jeg selv have opfundet! Smukt service (har jeg da i skabet – omend i lidt vel små mængder til formålet, hehe!) til fest og farver. Trine og Mette har simpelthen opfundet den mest geniale – og simple – forretning: serviceudlejning. De har, også eget udsagn revolutioneret det felt – og det er ikke at tage munden for fuld.

Trine og Mette er to vidunderlige jyske forretningskvinder, som ligegyldigt hvor stor forretningen er blevet, stadig står klar og hopper og springer for deres kunder. Men i dag på en måde, hvor de også tør at sige nej og virkelig at stole på deres forretnings identitet.

Jeg lærte dem at kende da de stadig var rimelig nye – noget af det første jeg bookede til vores bryllup, udover kirken, det var de rigtige tallerkner. Det er fanme vigtigt. Og siden har jeg brugt A Table Story ved adskillige lejligheder og anbefalet dem til Gud og hvermand – og det er med fuldt overlæg. Glæd jer til at lære dem lidt bedre at kende i dagens interview.

…Pssst… I dag er jeg så heldig at dele kontor med dem – men jeg har stadig tilgode at sidde med dem, da jeg tilbød dem en plads, hjemme fra sofaen på barsel.

A Table Story, Rockpaperdresses, Interview, Serviceudlejning

Mette Brøndgaard Andersen 35 år. Bosat på Frederiksberg 

Trine Kjær Hansen 33 år. Bosat I Lyngby

Beskæftigelse: Stiftere og ejere af A Table Story

Først og fremmest, Trine og Mette, hvordan har I to businesskvinder fundet hinanden?

Trine: “Vi mødte hinanden på HF i Silkeborg i 2003, hvor vi blev veninder. Vi kedede os begge to, men var som de eneste vilde med de kreative fag! Allerede dengang fandt vi sammen om fællesinteressen: Design & arkitektur”.

Mette: “Efter HF flyttede Trine til Århus og jeg flyttede til Italien og I de år var der minimal kontakt. Den blev først genoptaget 10 år efter, da vi begge boede i København og sad I stillinger indenfor netop design”.

Hvis vi lige skal have rollerne lidt på plads, Trine, hvad er dine spidskompetencer? Hvad står du for? Og ligeledes med dig, Mette?

Trine: “Mine styrker er det kreative og visuelle”.

Mette: “Mine styrker er konceptudvikling samt strukturen I virksomheden. Det tog os 2 år at fordele opgaverne, så vi nu bruger vores kompetencer optimalt. Det kreative dur ikke uden det konceptuelle og omvendt og nu spiller det perfekt sammen, vi stoler 100% på hinanden og har i dag fundet vores pladser. Det har været svært og har krævet mange ‘omrokeringer’, men det er det der gør at vi har så godt et fundament I virksomheden i dag”.

I har på rekordtid – virker det til udefra set – stablet en reeet sej succes på benene, A Table Story. I er alle vegne! I alle blade, til alle festlige begivenheder – både private og til firmaarrangementer. Men serviceudlejning?! Udover mig så kender jeg ikke så mange, som er så ‘stelnørdede’ som jer – hvordan startede den idé mellem jer?

Trine: “I 2012 skulle jeg giftes med min mand, Martin. Vi lejer et fantastisk sted, hyrer en dygtig kok og får et chok, da vi ser stedets service! Så vi tager fat i den lokale service udlejer, Freddys teltudlejning og bliver endnu engang overraskede over, hvor nedslående sortimentet er: Klassiske bobleglas, slidt sølvbestik og nervøse velourduge”.

“Så jeg beslutter mig for at opkøbe og producere en del af servicen på egen hånd, og i den proces tænker jeg, at der må være andre end mig, som sidder I den situation”.

Mette:“Et par år efter skal jeg giftes med min mand, Rasmus og Trine tager fat I mig og fortæller om de udfordringer, hun stødte på. Vi bliver hurtigt enige om, at vi faktisk kan finde samme problemstilling i de jobs, vi sidder i; Trine hos Bang og Olufsen og jeg selv hos Vipp. Der skal ofte lanceres nye produkter, holdes events osv. Men intet godt kan lejes ind”.

“Her opstår tanken; Tænk hvis vi kunne skabe en virksomhed, som kunne tilbyde dette; Udlejning af service med et konstant øje for trends og tendenser. En virksomhed som kunne sende alt det ind i folks hjem, som vi selv drømte om at sidde til bords med. Tænk hvis man kunne REVOLUTIONERE servicebranchen”.

A Table Story, Rockpaperdresses, Interview, Serviceudlejning

Det lyder også umiddelbart en kende støvet og usexet, ‘serviceudlejning’. Hvordan pokker øjnede I et marked dér? 

Trine:“Vi tænkte, at hvis vi sad med det behov både i forbindelse med bryllup og arbejde, så måtte andre sidde med præcist samme udfordringer. Det gik op for os at branchen ikke havde fornyet sig siden 70érne”.

Mette: “Vi trækker bl.a. regnskabet på alle serviceudlejningsfirmaer og kan se, at der ikke mangler kunder, men derimod kvalitet..Ikke bare i de produkter, der tilbydes, men også, når det kommer til service: ‘Guidance’, levering, inspiration og styling af borde, rengøring og grundigt eftertjek af produkterne”.     

Man kan jo ikke uddanne sig specifikt til jeres niche, så hvad har i studeret for at få den vilde fornemmelse for æstetik og design?

Trine: “Jeg er uddannet møbelarkitekt fra Århus”.

Mette:“Jeg er uddannet retail- og konceptdesigner fra Milano”.

Hvad er det I kan, der gør, at I er så eftertragtet? (I må gerne blære jer 😉

Mette:“Vi lejer ikke bare dødlækkert luksusservice ud, vi hjælper vores kunder med at fortælle en historie, din Table Story. Service har hidtil bare dækket et behov, men vi gør os umage for at sætte de perfekte rammer for nogle af de største og vigtigste begivenheder i folks liv ved at være med til at skabe lige præcis den oplevelse og den stemning, de ønsker sig”.  

Trine: “Nogle af vores kunder har selvfølgelig nøje udvalgt vores produkter på forhånd, men vi får flere og flere, der køber ind i et samlet koncept, og det elsker vi! Et godt eksempel fra for nyligt er Nivea, der skal holde et event, hvor temaet er ‘solbrunch’, og så går vi ellers i gang med gule toner i servicen, citrusfrugter og blomsterkranse til gæsterne”.   A Table Story, Rockpaperdresses, Interview, Serviceudlejning

I startede med at køre A Table Story ved siden af jeres jobs, inden det tog fart og i gik fuldtid med det. Jeres mænd mente, det var helt skørt – altså, hvem kan leve af tallerkner og glas? Er der virkelig penge i det? Men det var der. Så hvordan var springet fra at være ansat andre steder til nu at være cheferne i sit eget?

Trine: “Det handlede også om, at vi gerne ville skabe et andet arbejdsliv for os selv. Vi har begge to små børn og værdsætter virkelig den fleksibilitet, der er i at være sin egen chef til forskel fra at være lønmodtager”.

Mette:”Vi har begge siddet I virkelig dygtige virksomheder før og fået en masse erfaring med. Vi har så taget det bedste herfra og i fællesskab lagt en plan for, hvordan vi ville udnytte det hul, vi fandt i markedet, samtidig med, at vi ønskede at skabe verdens bedste hverdag. Det er lykkedes.”

Hvordan gik I fra idéen til den første betalende kunde? Jeg tænker sådan rent markedsføringsmæssigt – hvordan var jeres stil? Tilbød I gratis borddækninger? Kørte I reklamer på facebook? How?

 Trine: “Vores grundige research på markedet betalte sig virkelig, for vi ramte rigtigt og behøvede faktisk ikke lave særligt meget markedsføring. Madbranchen har jo blomstret i især København de senere år, så kokke og eventfolk kom hurtigt til os og sagde, hvor meget de havde manglet os. Det tog simpelthen bare hurtigt fart via word of mouth.” 

Hvordan fik I den allerførste betalende kunde på krogen? Og hvilken begivenhed var det? (Var der mon noget, der var svært, noget der kiksede, fordi i ikke havde helt styr på det hele endnu, eller følte i jer meget godt rustet?)

 Trine: “Meyer var vores aller første kunde. Vi sendte vores website i luften og så bum, så lå ordren der. Vi ved stadig ikke, hvordan de fandt os.” 

Mette: ”Der var bestemt noget, der kiksede i den første ordre, men da Meyers fortsat er en stor kunde hos os, holder vi det for os selv. Nu spørger de os nok næste gang, vi drikker kaffe hos dem:) ”

Hvornår tænkte I, NU satser vi? NU tør vi?

Mette: “Der var ingen, som troede på det i starten. Hverken vores mænd eller familie, der først mente det da kunne være et hyggeligt lommepengeprojekt for os. Nu hvor vi er en succes, er de mere tilbøjelige til at kalde det en ‘familievirksomhed’, haha”.

Det kan jeg lide, haha! Det er bare om at hægte sig på, når succesen er der. Når man klikker rundt på klassiske serviceudlejningssites, så er de meget 1-2-3-hjemmeside.dk-agtige. Altså forældede! Og det samme er udvalget typisk. Hvordan har I fundet ud af, hvilke produkter I gerne vil repræsentere?  

Trine: “Vi bruger vores intuition og derefter tester vi altid produkterne enormt grundigt. En ting er æstetikken, en anden om det holder en høj kvalitet; ikke går let i stykker, kan holde til opvask osv. Vi kan sagtens bruge 10 mdr på at finde den rigtige tallerken, inden vi er tilfredse.” 

A Table Story, Rockpaperdresses, Interview, ServiceudlejningHvad har siden været den største begivenhed I har dækket?

Trine: “Det er svært at sige bare en. Selvfølgelig er der prestige i det, vi har lavet for Kongehuset for det skal jo bare være i top. Men vi har efterhånden mange brands, vi er stolte af at arbejde sammen med: Audi Danmark, Chanel, Louboutin, når Noma laver store ting ude af huset, så leverer vi indimellem servicen – for nu bare at nævne nogle stykker. Det er alle sammen brands som går op i æstetik, ligesom vi gør. Vi har skulle bevise os, men nu stoler de 100% på os og vi har gradvist fået mere og mere indflydelse og ansvar for helheden af det udtryk, vi samarbejder om.”

I er så stilsikre, det er ret imponerende. I har også efterhånden nærmest patent på at dekorere store livsbegivenheder med jeres borddesigns – da vi for nyligt færdiggjorde vores Bryllupsbog, kunne vi i hvert fald se, at I havde været en del af alles bryllupper. Jeg tænker, I skal ret hurtigt afkode, hvilken type fest og hvilket par, I arbejder med, når I taler med nye kunder – uden at skuffe. Det er trods alt en udgift at dække bordene smukt. Hvordan er processen for jer? Hvordan går I ind til de forskellige fester?

 Mette: “Vores kunders udgangspunkt er meget forskelligt. Nogle brudepar ved helt præcist, hvordan deres borde skal se ud, når de kommer til os. Andre har ønsker til en særlig stemning som vi så hjælper dem med at ramme. Vi gør os altid umage med at have den nødvendige dialog, finde ud af, hvem de er og sætte os ind i den begivenhed, der skal finde sted. For en ting er sikkert; Den er ALTID virkelig betydningsfuld for dem, der skal holde den, ligegyldigt hvad det så er for en fest.”

Trine: “Når vi så når til den mere praktiske håndtering – levering, og opdækning – så er vi efterhånden en velsmurt maskine. Vi arbejder ofte steder, hvor der er andre leverandører og kunder til stede, så vores lille team er opmærksomme på at være til så lidt gene som overhovedet muligt. Ingen støj og rod! Det får vi meget ros for.”

I fortalte mig engang, at en stor dansk virksomhed havde takket nej til at ville samarbejde med jer, da I startede op (mindes jeg, at I selv skulle punge ud i store mængder for at kunne repræsentere dem også i sortimentet?) – og for nyligt har de ringet og bedt med søde, bløde stemmer, om at få lov at være en del af jeres sortiment. Hvordan sørger I så nu for at få de rigtige ind, nu folk ligefrem byder sig til? I skal jo også levere dét kunderne vil have – og have fysisk plads? (det er noget med en hal et sted, ikke? Min DRØM at gå på opdagelse i, haha!)

Mette: “Som sagt er vi meget pertentlige med udvælgelsen og vi går selvfølgelig efter at præsentere kontraster i det samlede sortiment, så vi både har noget pænt og fint, råt og nordisk, minimalistisk, feminint, maskulint. En nøgleregel er, at vi aldrig køber noget ind, vi ikke selv kunne finde på at have i vores eget hjem.”

Trine: “Både Royal Copenhagen og Nomas keramiker Kasper Wurtz som er nogle af vores store leverandører var forståeligt nok lidt skeptiske i starten. De anede jo ikke, hvor seriøse vi var. Nu ved alle vores leverandører, at vi kan få deres produkter ud i tusindvis af hænder.”

Lad os slå det fast! I er to MEGA succesfulde iværksættere – hvilket råd ville I gerne give jer selv, knowing what you now?

Mette: “At vi skulle have sat os bedre ind i maskinrummet, alt der vedrører den praktiske håndtering fra opvaskemaskiner til lagerstyring. Der har godt nok været lige lovligt mange brandslukninger undervejs.”

Trine: “At vi ikke begge to skulle være inde over det hele. I begyndelsen var vi fx cc på alle mails… Men altså når vi ser tilbage, var det på den anden side det, der lærte os noget om hinandens styrker og svagheder, som hjælper os nu.”

Mette:“Og så ville jeg give os det råd, at vi gerne må sige NEJ. At vi gerne må stole på vores brand, og at vi er de bedste til det, vi gør og altså sige nej til ting, der ikke føltes rigtige for os.” 

Hvor ser I A Table Story om ti år? Eller måske bare fem år? Som I har fart på, hehe…

Mette: “Vi har sagt nej til investorer og det bliver vi ved med. Vi vil have fuld kontrol med vores virksomhed. Og så er det vel noget med, at vi ikke bare vil være førende på vores felt i DK som vi er nu, men i hele Norden.”

… Og så lige til de kommende brude, hvis I skal spå frem mod sommeren 2019, hvordan kommer brylluppernes borde til at se ud?

Trine: “Der er en tydelig tendens væk fra det pæne og traditionelle, væk fra guldbestikket som ellers var et af vores aller første indkøb og har været lidt af en Table Story-klassiker. Nu går folk efter mere afslappet stemning  og ‘tilfældige’ looks: Shared food på store fade, der bliver sendt rundt, småkrøllede hørservietter fremfor de afstivede hvide, grøftekantsblomster på bordene.”  A Table Story, Rockpaperdresses, Interview, Serviceudlejning

 

Otte måneder med Eddie

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

I går fyldte Eddie otte måneder. To tredjedele af ET HELT ÅR. På det her tidspunkt sidste år, var jeg stor og rund og klar på snarlig sommerferie, og nu er vi kommet hjem fra vores første ferie sammen. Det er for vildt.

Så hvordan er Eddie? I har spurgt og jeg vil svare (og har I flere spørgsmål, så stiller I dem). Han begynder jo at være mere barn end baby. Det er så vildt. En otte måneders afsindigt glad dreng. Nuttet som dagen er lang. Han griner på den herligste måde, sådan hvor han næsten ikke kan have det i sig, så han sluger det. Han griner på indersiden og så på ydersiden og er virkelig kilden. Jeg prøver ikke at kilde ham for meget, for det er jo egentlig ikke rart, vel? Men jeg kan så godt lide at høre ham. Grine fra det inderste af sin kerne.

Han er en rigtig ballademager, der elsker at danse. Så sidder han på sin lille numse og danser fra side til side og laver fjæs. Og så griner han. Alle, der møder ham, bemærker, hvor glad en baby, han er. Og det er han, virkelig. Lidt en kontrast til de første 3-4 måneder, ikke? “This too shall pass” – det gør det heldigvis. Siden har jeg tænkt meget på, om han mon havde kolik eller silens refluks, men det kan man jo ikke stille meget op over for nu.

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Men han er også helt enormt følsom, og jeg kan godt mærke, at det er min vigtigste opgave at passe på ham. Han har nemlig lidt svært ved selv at lukke ned, lukke af for indtryk. Derfor er jeg opmærksom på at skærme ham, når han skal sove, sørge for at han ikke oplever for meget på en dag osv. Han er god til at sige fra, og det er vores opgave at støtte ham.

Han er vist ret glad for kvinder – især på ferien lagde vi mærke til, hvordan han kunne blive så skræmt af mænd og deres begejstrede “CIAO!”, hvor han med kvinder tog det noget mere roligt og kvitterede med smil.

Jeg kan huske, at min zoneterapeut, som er meget åben for alternative energier sagde, at jeg havde en lille Adam i maven. Umiddelbart minder han mest om mig som person, men Adam af udseende. Men who knows, det er så spændende! Han er uden tvivl helt sin egen, med det bedste fra os begge.

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Maden

Det fylder en del, ikke? Mad til de små. Især i overgangen fra bryst til mad. Men den er vi ovre nu, og Eddie har sine klare favoritter. Han elsker ost! Især mozzarella. Og han elsker helt tyndt skåret mortadella og pizzaskorper og agurk og tomater. Man kan godt høre, vi har været i Italien, ikke? Grød var aldrig den store succes med Eddie – udover til morgenmad. Så vi gik hurtigt over til småmad som agurker og tomater, brød med smøreost. Men eftersom drengen har syv (!) tænder og er god til at bruge dem, så får han rigtig meget mad som os. Minus salt, selvfølgelig. Han har ikke motorikken endnu til kniv og gaffel, selvklart, så han får fx pastaskruer, så lidt tomater ved siden af, så lidt mozzarella og lidt asparges.

Jeg ammer stadig og nyder hvert et øjeblik, det må jeg sige. Jeg ved, der bliver mindre og mindre af den, og det hjælper især på nætterne og min søvn. Vi har ikke haft en eneste succes med at putte med sutteflaske, så det er Eddie og jeg hver aften. Og jeg nyder det – også selv om det gør mig helt enormt låst.

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Motorik

Vi har ikke rigtig neglet den der med at kravle fremad. Vi vil vildt gerne med de små renser, men vi møffer mest baglæns. Jeg har lidt en fornemmelse af, at han kommer til at springe kravleriet over og nærmest går direkte.

Jeg prøver ikke at stresse over det (og gør det heller ikke), for alle børn er forskellige og der er mange teorier – piger er hurtigere end drenge osv. Men han har uden tvivl været påvirket af at have ligget i UK (med numsen nedad og endda fast i bækkenet længe) og kommet ud med kom. To ret hårde sager for en lille krop. Vi har haft ham til kiropraktor, kranio-sakral-terapi og til ostepat – sidstnævnte går vi stadig til. Han har været enormt fastlåst, og det tror jeg helt sikkert ikke har hjulpet ham. Jeg tænker tit på sætningen “jeg kender ingen voksne der ikke kan…”  – holde deres hoveder, kravle og gå. Jeg mener, de skal nok lære det. Men det er klart, det kan jo have en effekt på indlæring osv.

Institution og barnesind

Jeg tænker meget over, hvordan vi påvirker ham. Hvad han opfanger som indtryk, hvad han tager med sig. Nu skændes vi yderst sjældent, men vi kan da godt tale passioneret, haha! Og det tænker jeg på, hvordan han opfatter.

Man siger, at de første tusinde dage af et barns liv er de vigtigste. For evnen til at skabe relationer, tilknytning, for følelsen af tryghed og ro, selvtillid osv. osv. Så I mon Debatten, hvor de diskuterede normeringer tilbage i april (ellers kan det ses her, og det er ret vigtigt)? Ole Henrik Hansen, som er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, fortæller, at det tidligst ligner noget at sende vores unger i institution omkring halvandet års alderen. Indtil da er de slet ikke klar.

Vores samfund er jo som udgangspunkt bare ikke gearet til, at vi går hjemme med dem så længe. Jeg ved, de fleste siger, det er en prioriteringssag, men det er også priviligeret at sige – for jo i sin grundessens, men hele livet skal jo hænge sammen og økonomien ligeså.

Vi er ikke nået til en konklusion men har i hvert fald ikke takket ja til den plads, vi fik til august. Vi må prøve at kaste alle brikkerne op og se, hvordan vi lander dem bedst muligt for os og for Eddie. Men som det ser ud nu, så er jeg hjemme med ham på ubestemt tid, når Adam skal tilbage i september. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik hjælp fra en bedsteforælder to halve dage om ugen – men begge mine forældre er stadig på arbejdsmarkedet, så det er altså ikke lige til. Det var noget andet, da jeg var barn. Der gik vores bedsteforældre på efterløn og folkepension tidligt og nærmest ventede på, mine forældre ringede. Hm…

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Tiden

Jeg har haft en længere periode, hvor jeg syntes, tiden gik alt, alt for hurtigt. Det har den aldrig gjort på samme måde før i mit liv – og det er selvfølgelig noget fis, jeg ved det godt – men alle voksne siger det, ikke? “Tiden går så hurtigt”. Og jeg har aldrig fattet det som barn og ung, hvorfor, hvorfor min farmor for eksempel siger det, for tiden er en konstant størrelse. Men nu forstår jeg. Med Eddie kan jeg pludselig se tiden gå for mine blotte øjne. Han vokser og kan mere for hver dag, der går. Han er på sit første halve år gået fra at være en lille klump, totalt afhængig af os, til at kunne sidde for sig selv, lege, snakke, spise selv. Det er så sindssygt, tiden så billedligt os vist.

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand