ROCKPAPERDRESSES
Hvornår starter man behandling igen?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fertilitetsbehandling

Vi går lidt og snakker om det… Hvornår starter man behandling? Fertilitetsbehandling altså. Og faktisk også lidt mere end snakker, jeg ringede til klinikken for at høre, om de havde nogle anbefalinger eller tanker. Ikke andet end at vi skulle ned på en amning i døgnet, før jeg måtte starte hormonbehandling.

Men hvornår starter man maskineriet op igen? Især når man godt ved, hvad det kræver, og derfor godt kunne udskyde det hele for bestandigt, men også godt ved at tid er en reel og pisse vigtig faktor i det overhovedet at blive gravid.

Jeg er stadig et sted, hvor jeg prøver at forstå, hvad pokker der egentlig skete det år i behandling. Med mig, mit hoved, mit livssyn. Fra fuld af farver til gråskala. Forstå hvordan jeg gik fra at sidde i Aftenshowet og sige det så fint: “Jeg får ikke flere børn af, at du ikke får, det er ikke mine børn, du tager. Der er også nogen til mig”. Til at få en knude i maven ved invitationen til endnu en babyshower.

De sidste par uger har jeg tænkt mere og mere over, hvad det egentlig var for en proces. Listen er LANG med, hvad der er hårdt. Håbet der svinder, lykkes det nogensinde? Alle relationerne som påvirkes – alt det folk i uvidenhed siger; “Skal I ikke snart have børn?” (JO, vi prøver faktisk ihærdigt) “Gør I det nu rigtigt?” (JA, vi kan godt finde ud af at have sex). Parforholdet for pokker! Osv. osv. Det er ikke forkert, når sundhedsfagligt personale sammenligner presset på ens psyke, krop og hverdag i fertilitetsbehandling, med dét pres man oplever i kræftbehandling.

Det er så grundlæggende i mange mennesker at kunne få børn, at det kan ryste og svække hele ens eksistensgrundlag, når det ikke bare lykkes (“men børn er ikke en menneskeret…” – nej men et menneskebehov (for nogen))

Men en faktor jeg aldrig har givet særlig meget vægt, det er de hormoner. De kunstige hormoner som man i perioder er mere eller mindre fyldt af. Jeg tror, mange kvinder kan nikke genkende til at opleve forandringer i sig selv, i sindet i løbet af en cyklus. Det har et navn; PMS. Men tag så en masse kunstige hormoner, som systemet fyldes af, SELVFØLGELIG påvirker det sindet. Det var faktisk først, da Emily og jeg i sin tid talte sammen, da de prøvede et enkelt IUI-forsøg (hvor ICSI er mikroinseminering, så er IUI inseminering), hvor hun fortalte mig, hvor ekstremt påvirket hun havde været mentalt (hun har skrevet lidt om det HER), at det slog mig – måske var en del at mit, til slut, tungsind også hormondrevet?

Hvor fanden sluttede jeg og startede hormonerne? Hvad var mig? Og hvad var hormoner? Var det en listende hostile takeover, jeg slet ikke så komme? Var jeg overhovedet mig?

Når man er i IUI, får man en mindre dosis hormoner, fordi man skal modne 1-2 æg (helst bare et, da man gerne vil undgå flerfoldsgraviditet), hvor i IVF OG ICSI skal man modne mange æg på en gang for at kunne høste en ordentlig omgang – så der får man en ordentlig røvfuld. Nogen mere end andre, men I kan næsten forestille jer, at der skal lidt til, når man måske pludselig modner 8-9-10 eller for mit vedkommende den ene gang 18 æg. Fremfor det ene (eller to) kroppen normalt modner.

Jeg er stadig ved at rydde lidt op i nogle af de ting, der gik galt. Nogle af de venskaber som led – enten fordi jeg ikke kunne rumme, eller fordi de ikke vidste hvordan de skulle rumme, så jeg blev skubbet væk. Og skal jeg så det hele igen?

Og hvis jeg skal, hvornår? Hvornår er man klar?

Jeg prøver at tænke mig til et rigtigt tidspunkt og en god timing, men jeg har også for længst erfaret, at det ikke findes. Børn kan ikke planlægges – ligegyldigt hvordan de lander i armene.

På den ene side tænker jeg, at det vi måske, eller jeg, har brug for at komme helt oven på, oven på behandling, oven på en graviditet, oven på et snarligt år som mor (hvor jeg har været mig minimalt). Måske skal jeg bare lige have lov til at trække vejret, komme igang med en god træningsrutine, få lov at gå ud med veninder igen, nyde vin og drinks og alt det jazz, jeg ikke rigtig har nydt i et par år?

På den anden side tænker jeg, lad os klø på! Lad os spare op (det koster, at være i behandling – vi endte på den kedelige side af 100.000) og komme igang. Før vi bliver desperate. Jeg vil gerne være et godt sted, hvor jeg ikke er babyhungrende og skruk, men kan tage det, som det kommer.

Men jeg prøver også at indstille mig på, at det måske var dét barn, vi skulle have. Den ene graviditet og den lykke i ham. At det er godt nok. Frem for at tage for givet, at der selvfølgelig kommer flere. For jeg vil ikke være grådig. Han er så vellykket. Og vi så fandens heldige. Men… Jeg føler, jeg har mere mor i mig end kun til ham, og jeg føler, han har mere kærlighed i sig end kun til os, også til en bror eller søster.

Så jer i behandling, hvornår startede I op igen?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Fertilitetsbehandling

Man må ikke miljøshame, men hvad må man så?

Go aften Danmark, Miljøpoliti, klimashaming, Signe Wenneberg, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Hertil aften var jeg inviteret ind i Go’Aften Danmark, som havde sin premiere efter et par måneders sommerferie. Emnet var #miljøpoliti – må vi blande os i hinandens (u)grønne vaner og hverdag?

En af journalisterne havde læst mit indlæg i tidernes morgen om Miljøpolitiet, og vi havde talt frem og tilbage i sidste uge for at tale os ind på, hvor interviewet skulle hen. Jeg foreslog også, at tage Signe med ind, da hun netop havde skrevet et lignende indlæg. Jeg havde faktisk også kontaktet et par af jer, der havde skrevet kritiske kommentarer herinde gennem tiden omkring miljø og min tilgang til det, for at vi kunne tage en god snak i fjerneren. Ingen interesse. En GO’-journalist havde også forsøgt at få fat i nogle ‘shamere’ på Jodel – uden held. Ingen tør tilsyneladende stå ved deres klimakritiske kommentarer, eller også har de bare ikke tid.

I gik ikke glip af noget i fjerneren, for vi kom ikke rigtig dybt ind i snakken, selv om jeg faktisk synes, den er vigtig. Jeg fik faktisk ikke sagt et eneste konstruktivt ord. Om hverken miljø, min tilgang eller noget andet. Det blev en underlig, rodet affære, hvor jeg mest af alt sad og smilede. Men jeg har jo faktisk en holdning og en tanke (I kan læse lidt af dem HER).

For på den ene side kan jeg godt forstå dem, der prikker til andre. Til den dårlige samvittighed. Som en af jer skrev på mit sidste indlæg, så er det på mange måder for vigtigt og tiden for knap til ikke at bruge alle kneb. Men… I mine øjne er det det forkerte sted at skubbe. Vi skal skubbe til de store virksomheder, politikere – og måske vores far og mor og bedsteforældre, for de elsker os på trods, hehe! Jeg tager gerne nogle diskussioner om mindre kød fx – også selv om jeg ikke nødvendigvis vinder noget eller nogen i familien. Men at være vores venner og ubekendte – det, synes jeg, demotiverende og destruktivt.

Go aften Danmark, Miljøpoliti, klimashaming, Signe Wenneberg, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Hele kulturen omkring at anmelde, prikke til og afsløre hinanden… At overvåge hinanden… Jeg bryder mig virkelig, virkelig ikke om det. Jeg har godt hørt om, at kolleger er blevet anmeldt til myndighederne af følgere. Og det dukker da også op i Mads & Monopolet i ny og næ – “… Kan vi tillade os?”. Med mindre vi skader andre mennesker med vores gøren og laden, så skal vi lade hinanden leve i fred og fordragelighed. For mig vidner det om mangel på tillid til hinanden. At vi i virkeligheden ikke har særligt høje tanker om vores medmennesker, at vi ikke tror, “de kan finde ud af det”.

Jeg har dagligt kontakt med omkring 100.000 mennesker, ville jeg tro – det kan de godt. I er fanme kloge, langt de fleste af os ved godt, hvilken retning vi skal i. Og jeg kan virkelig godt mærke en forskel bare på mit eget feed og facebook – jeg har nærmest ikke set et billede ‘fra luften’. Ingen fotos foran ‘The Journey is on”. Det er blevet faux pas sådan at reklamere med klimasynd. Jeg står selv i det dilemma, at vi er inviteret til bryllup i Budapest. En ting er at vi er i tvivl om, at vi økonomisk kan få det til at hænge sammen og praktisk, sådan med fleredagsbryllup og Eddie. En anden ting er dét at skulle flyve derned. For jeg har tjekket tog – over et døgn, mange stop – to af dem om natten med først 2 timers layover og så 6 timer. Med en dreng på 1 år? No can do.

Det er egentlig vildt, hvor meget der er sket på det sidste år. I hvert fald hos mig – sidste år fløj jeg til New York for at besøge Adam i en fem dages tid, mens han var på opgave. Uden at blinke med øjnene. I år sidder vi og rutter med Co2’en, om man vil, slog store krøller på os selv for at få sommerferie og mit arbejde i Cannes til at gå op, og har mavepine over at skulle til bryllup – eller jeg har. Måske også fordi jeg ikke rigtig orker at høre for det.

Det er ret vildt, oplever I det samme? At rejse-blærebilleder med skyer uden for et flyvindue og billeder fra lufthavnen er no go? Og hvis I gør, ændrer det jeres vaner eller bliver I bare mere diskrete?

Så hvad må man egentlig? Hvis man selv har set det grønne lys og har fundet en, for en selv, god retning?

Jeg bliver vildt inspireret af det gode eksempel. Dem der bare gør den grønne livsstil LÆKKER og også gerne nem. Og det er der efterhånden virkelig mange, der gør! Både hvad angår rejser og generel livsstil.

Jeg kan anbefale at følge med hos Copenhagen Wilderness, som tager på de vildeste grønne eventyr i Sverige og Norge. Måske jeg skal få lavet et interview med Juila og spørge hende til, hvordan pokker de finder på og planlægger?

Tanja Gotthardsen er virkelig skarp på tøjproduktion, så jeg spørger tit hende til råds. Fx for nyligt om Oeko-Tex-mærkningen, som altså efter en snak med hende har lært mig, at det IKKE er en økologisk mærkning. At best, er det en human økologisk (det er altså os, den tager hensyn til, ikke miljøet). Og så bor hun i øvrigt fint med masser af genbrug.

Leo Leo Journal (som har lavet Leo-legetøjet) rejser rundt i Europa i en bus fra 1963 og bor altså fire mennesker på ingen kvadratmeter og får SÅ mange oplevelser – uden at forurene med fly.

Og så er der selvfølgelig helten, spydspidsen: Greta Thunberg, den 16-årige unge kvinde fra Sverige som har startet en hel bevægelse af unge græsrødder med sine skolestrejker for klimaet. Pt. er hun på vej over Atlanten med båd, fordi hun skal tale til FN’s klimatopmøde. Der er flere (medlemmer af #miljøpolitiet), der påpeger det idiotiske i, at en håndfuld mennesker så flyver til NYC for at sejle den hjem igen – men for mig at se er det vigtige dét statement, hun laver. Hun er i øvrigt også bare passager – det er ikke hendes båd og hendes ansvar. Man skal ikke undervurdere det kæmpe symbol, der er i, at hun sejler derover – vi ser og lytter, og det vægter så tungt i denne her kamp for klimaet.

Hvem kan I anbefale at følge med hos?

Jeg arbejder i øvrigt på et indlæg med alle de små (grønnere) vaner, jeg har fået det sidste halve år, takket være #miljømandag. Det der dur, og måske også dét, jeg har skrottet igen, fordi det ikke hænger sammen med vores hverdag.

Jeg ser det som en lang, (selv-)udviklende rejse, hvor jeg ikke nødvendigvis er klar over destinationen, målet – måske også fordi det ikke findes. Jeg ser simpelthen ikke et “NU lever jeg grønt nok” derude. For hvad er facit? Og hvem definerer det? Andet end at leve i en skov uden el og anden forsyning, 100 % Co2 neutralt – det er ikke for mig.

Jeg tænker derimod, at jeg kan blive ved med at skrue på vores vaner, men langsomt nok til, at tiltagene flytter ind som en god vane frem for en fiks fidus. Det tager tid at få en grønnere hverdag, hvis det skal gøres på en holdbar måde, og for dem der siger “vi har ikke tid”, så vil jeg minde om, at det der VIRKELIG batter, det er, hvor vi sætter vores stemme politisk, hvor vi sætter vores penge i banker og pensioner (læs mere HER, et samarbejde med Matter) og hvordan vi forbruger – mere genbrug og mere upcycling.

Go aften Danmark, Miljøpoliti, klimashaming, Signe Wenneberg, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Hverdagsglimt

Vi begynder at nærme os en hverdag. Hvilket nogen også vil mene er på tide. Andre af os synes tiden fes forbi og er ingenlunde klar. Men ikke desto mindre skal Adam tilbage på arbejde snart, den 2. september. Alle er tilbage fra ferie, så jeg har også en del rend i byen med møder osv. så eksil i sommerhuset synger på sidste vers.

Hvor har det været magisk at fortrække sig til landet, og så glæder jeg mig allerede til fire ugers sommerferie næste år heroppe. Og så mange weekender vi kan snige os af sted til ind imellem. Jeg har en fornemmelse af, at man er nødt til at lægge det i kalenderen og respektere det, som skulle man på ferie udenlands i forhold til invitationer til weekends-tamtam, for man kan ret hurtigt ende med fem aftaler i byen og slet ikke komme herop. Mon folk forstår et “nej tak, vi er i sommerhus?”?

I dag besluttede vi os egentlig for at køre vi ind igen – jeg skal i Go’ Aften på TV2 i aften klokken 17.20. Men nu tror jeg faktisk, det bliver sådan, at jeg kører ind og tilbage. Og så skal Adam spise aftensmad med Eddie for første gang og køre putterutine – så kommer jeg til øllet. Eller amning om man vil. Vi prøver at regne den ud og kan ikke helt beslutte os for, hvordan vi er smartest. Men næste weekend skal vi til Sverige, så der kan godt gå små 14 dage, før vi er her igen…

Vi finder ud af det! Hvorom alting er – GLÆDELIG mandag!

rockpaperdresses, Streetstyle, CPHFW SS20

fotograf: MATTHEW SPERZEL

Jeg har simpelthen undret mig sådan over, hvordan pokker alle streetstyle-darlings’ne kan poste alle de billeder af dem selv fra modeugen… Hvordan finder de dem? Alle dem fotograferne har taget.

Jeg havde det her på den allerførste dag under modeugen, HELT druknet, eftersom skybruddet kom, lige som jeg holdt for rødt på cyklen. Jeg måtte grine af situationen, al den umage med makeup og hår, og at finde det rigtige outfit. Og så kommer regnen og vælter korthuset. Jeg kom frem til destinationen og blev mødt af en række fotografer, der stod klar med det tunge skyts, og maven slog en koldbøtte. “Okay, I vil have et billede, siger I? Kan man se mine trusser igennem? Fedt, så kører vi!”. Men hvor pokker blev alle de billeder af? Altså, nogen tog dem, og så kom de ikke videre… Eller hvad? Jeg husker glimrende, hvordan Facehunter vragede mig i Stockholm, hah! Hvordan holder de damer styr på det? Jeg måtte google. Og googlede og googlede og fandt det her ovre hos Refinery. Et enkelt lille billede, og det til trods blev jeg underligt høj af at se mine badetøfler (og mig) på nettet. Jeg var næsten klar til at ringe til min mor.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, sommerhus

Eddie går! Ikke helt uden hjælpemidler, men han går! Og han bliver så sindssygt stolt af sig selv, at han kæmpe griner imens, så meget han næsten får overbalance, haha! Åh lille ven! Du er edderbankemig dejlig.

Hvor er det i øvrigt en lettelse, at det passer det der med, at det ‘kun bliver sjovere…’. Jeg havde sådan et tungt hjerte de første måneder, fordi det bare gik så hurtigt, og jeg næsten ikke kunne følge med, og tre-to-en var de der ‘ligge på mors mave’-dage forbi. Jeg fik nærmest lidt hjertebanken og babystress. Nyder jeg det nu nok? De her dage kommer jo aldrig igen! Men… Han bliver vitterligt kun sjovere, festligere, mere umulig, mere stædig, nysgerrig, skæg og kærlig. Vi øver pt. på at kysse, så jeg kysser på munden, og Eddie åbner den på vid gab, haha. Det skal vi lige arbejde med! Alle perioder er dejlige, og det letter vitterligt min tidsangst…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, sommerhus

Vi lavede bryllupsdagsfejring på køkkengulvet, selv om vi egentlig havde drømt lidt om at gå ud. Der er ret længe imellem – andet end en kaffe ude. Men da klokken var hen ad 16, besluttede vi os for at blive hjemme. Det var alligevel lidt for stort et projekt at skulle på restaurant! Så skal man os’ have makeup på. Tøj uden pletter (så man kan lave nogle nye). Så middag på gulvet – hvilket viste sig at være lidt et kaos med en næsten-kravle-baby. Sushi i ørerne og soya i håret, men maden kunne han lide, og det er sikkert også godt for forbrændingen at få pulsen lidt op for os andre.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, sommerhus

Der er intet som et engangskamera, der kan få en til at ligne en 14-årig med lidt for meget pudder i ansigtet. Tak blitz!

Jeg var ude og til FEST uden nogen andre end mig selv – altså udover dem til festen, men ingen tag alongs hjemmefra. Og jeg tog en taxa! For første gang i et år! Hvor jeg kunne lægge læbedims i fred og ro og med præcision (så meget man nu kan i en brostensbelagt by) #struggle.

Jeg var lidt frisk i mine drinks i forhold til tiden – jeg vidste, den var knap, og jeg havde kun tre timer-agtigt mellem de to aften/natamninger. Et glas rosévin der smagte af saftevand og to drinks, venligst blandet af Emma på billedet (som i øvrigt er min projektkoordinator i Social Zoo og en af dem, jeg taler/sms’er mest med i løbet af dagen), skyllet ned til Shakiras ‘Hips don’t Lie’. Missede jeg lidt med øjnene, havde jeg troet, jeg var 14. Og så med lette tømmermænd dagen efter. Nårh nej, dem fik man ikke dengang..

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, sommerhus

Åhr, jeg får lyst til at høre Poul Krebs eller noget andet 80’er sommerlækkert! Eller C. V. Jørgensen! Det her særlige sommerlys, som jeg har lyst til at komme på dåse og gemme til de mørke dage i vente.

Jeg føler mig ikke klar til at sige farvel eller på gensyn til sommeren. Den var her så sporadisk, at jeg ikke nåede at blive mæt. Det føltes mest som små appetizers. Måske er jeg bare også skide nostalgisk de her dage, som Eddies første år slutter og Adams barsel med. Jeg har lyst til at være gravid igen, så vi kan få det hele igen. Selv om jeg godt ved, det vil være noget andet. Og jeg ved også godt, at vi har hygget gevaldigt, så meget at mit arbejde er kommet i 3./4. række, selv om jeg burde prioritere det, nu Adam var den, der havde den. Alt har sin tid.

Jeg husker den samme fornemmelse sidste år, som Italien sluttede og Adam skulle tilbage – og jeg ligeså. Jeg følte, det var den bedste sommer og var så ked af, at den aldrig kom igen. I år gentager jeg, det var den bedste sommer, og så smiler jeg allerede nu ved tanken om næste sommer og alt det, vi har i vente. Alt har sin tid, og der kommer også en ny.

 

De gode manerer: I offentlig transport

I tog så kæmpegodt imod mit indlæg om gode manerer i supermarkedet, at vi selvfølgelig tager en runde 2. I dag i en af de rigtig svære kategorier – nemlig i den offentlige transport. Svær fordi det ofte er her, vi er travlest og har os selv for øje – og dermed glipper øjet for de andre.

Men det er jo også her, vi mødes, og der skal være plads til alle. Dem der skal i lufthavnen med tusinde kufferter, dem med cykel og sved på panden og alle pendlerne, der gør det her hver dag.

Jeg kunne godt tænke mig at blive et lidt mere ordentligt menneske – ikke fordi jeg er en rod. Men fordi jeg kan mærke, hvor GLAD jeg bliver, når folk er høflige og hjælpsomme. Det giver mig så meget energi, når vi kommer hinanden ved. Og når vi alle er travle og oftest har skyklapper på, som vi skal fra A til B, så kan vi, eller jeg i hvert fald, godt lidt glemme, at der er andre til stede.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Takt og tone, Emma gad, de gode manerer

Emma Gad siger:

Vær ikke højrøstet i tale og latter i en jernbanekupé, selv om De befinder Dem i et animeret selskab. Vær forsigtig med under en jernbanetur at tale med andre passagerer om fælles bekendte – samtalen kan blive påhørt med interesse af tilsyneladende fuldkommen ligegyldige medrejsende og derefter blive gengivet til vedkommende. Hvis De derimod i en kupé kommer til at overhøre meningsytringer om Dem selv eller nogen af Deres nærmeste, bør de ikke sidde tavs og stille og høre på det. De har da den selskabelige pligt at give til kende, at De er nærværende, helst på en måde, der for alle parter glider let hen over det pinglige ved situationen.

Denne gang har jeg allieret med vores alle sammens Emma Gad. Jeg kan kun anbefale jer, at læse hendes Takt og Tone, sådan rigtigt – der er simpelthen så mange små, sjove skævheder, tanker og retningslinjer for kloge sig med. Jeg har denne version (ikke noget affiliatehalløj).

Emma Gad siger:

Det virker hensynsfuldt at hjælpe sine medrejsende med anbringelse af deres rejsetøj og pakker i nettet.

Ligesom sidst – byd ind med jeres små øjeblikke, hvor I har oplevet en ekstraordinær venlig sjæl eller flere situationer, hvor man lige kan liste de gode manerer ind.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Takt og tone, Emma gad, de gode manerer

I den offentlige transport (og klapvognen kan erstattes med cykel/tung baggage):

Du kommer tonsende i høj fart ned mod metroen, højgravid og med en klapvogn skubbende foran dig. Aaalt for sent ud af døren på vej til en aftale. Men så snart du når metroens elevator, ser du, at den er ude af drift. Surprise, surprise! Fordømt! Hvordan skal du kunne ase og mase tre mennesker nedad en stejlstentrappe? Tanken giver både åndenød og muskelkramper. Men ind fra højre flyver en frisk pige, “Skal du ikke have en hånd?”. Hun har spottet dig med klapvognen og tilbyder at give en hånd med og griber fat foran, hvor den er tungest. Din redning! Så kommer du ned på billetetagen – og dit dankort virker ikke i billetdimmeren. Men en ny helt træder til og tilbyder at betale med sit dankort – og så kan du bare mobilepaye ham. Thank God for hverdagshelte.

Emma Gad siger:

Det gør et behageligt indtryk, når man under en jernbanerejse, efter at have læst sine aviser og ugeblade, tilbyder dem til sine medrejsende. Selvfølgelig er det også velopdragent at lade en ældre dame eller herre få Deres surt erhvervede plads i en overfyldt jernbanevogn, men måske er det mere, end man kan forlange af menneskelig godhed.

Du får din billet og kommer endelig ned til toget, stadig lidt svedt men nu er I på vej! Metroen triller op, og alle der står sammen med dig trækker pænt til siderne, sådan rigtigt til siderne. Væk fra døråbningen. Og da alle er ude af metroen, får du med klapvogn lov at gå ombord først. Ingen stress – nu kører det. Du vender dig mod dit ‘designated area’ for dem med bagage, cykler og børnekøretøjer. Den unge mand, der indtager klapsædet, rejser sig med selvfølgelighed og giver dig en hånd med at få stabiliserer klapvognen, før det hele triller op i hælene på en anden metrogæst. 

Stationerne ruller forbi vinduerne og snart, er du fremme. “Sikke en smuk mave, du har!” siger en ældre dame, og du kvitterer med et hjerteligt tak. Næste stop: Den Blå Planet. Og du skal af – du ønsker den ældre dame en god dag og triller ud af metroen, hen mod elevatoren, hvis døre er ved at lukke i, så du sætter farten op. En venlig sjæl holder dørene for dig, så du når med – og snart er du oppe i den fri luft igen. Ahhh! You made it! Og sådan overlevede du den offentlige transport med god hjælp fra dine medmennesker.

Emma Gad siger:

Det virker på en rejse, særlig når den er kortvarig, ikke tiltrækkende at se medrejsende trække konfektposer og frugt frem og give sig til at spise. En dame, der i en jernbanekupé gnaver på en være og kaster kernehuset ud ad vinduet, vil ikke hos medpassagererne bibringe indtryk af at have nøjere kendskab til god tone.

SÅ! Hvordan kan vi ellers byde ind med en hjælpende hånd og lidt gode manerer?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Takt og tone, Emma gad, de gode manererEmma Gad siger:

Ved (…) småkonflikter må man altid råde til at være den eftergivende. En rejse får før eller senere en ende, og ved at skændes opnår man som oftest kun at trække det korteste strå efter tilmed at have gjort et ubehageligt indtryk.

 

3 års ægteskab: Læderbryllup

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

billeder af Camilla Jørvad

Det er ikke den yndigste bryllupsdag, sådan et læderbryllup. Det kunne det selvfølgelig blive, hvis man kom en dametaske eller et par lædersko på bordet, haha – er det ikke noget med, at man giver en bryllupsdagsgave i samme materiale som dagen? Pøj pøj med at finde elfenben og kronjuveler. Personligt glæder jeg mig mest til sukkerbryllup.

Tænk sig, at det er tre år siden, jeg vågnede fra en søvnløs nat på et mørkt hotelværelse. Mørkt fordi skyerne havde samlet sig tæt uden for vinduet for lige at signalere dagens alvor.

Pssst…. Læs om hele det turbulente år op mod Papirsbrylupsdagen og om freelance versus fastansættelse på Bomuldsbryllupsdagen og 

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Men det havde jo været alvor i årevis. Nærmest helt fra start. Det skulle være os. Også da jeg var 17 år. Ligegyldigt hvor meget panik jeg led under undervejs. Ungdomsangst. “Skal jeg så aldrig kysse på en anden igen?”. Skal jeg aldrig afklæde mig med det der sug i maven, man kan have, når man bliver set for allerførste gang? Skal jeg aldrig blive set igen for første gang? Uden bagage. Uden historie. Uden skænderier og søvnløse nætter i hukommelsen?

Det var alvor, og det vidste min krop og mit hjerte nok godt, mens min hjerne slog krøller på sig selv. Den prøvede at forhandle og teste hjertet af – for den havde nærmest ikke fantasi til, at man virkelig kunne møde sin makker så tidligt. Og det så ville holde. Den byggede alle sine erfaringer på breakups og skilsmisser. Man bliver det, man ser.

film lavet af vidunderlige Sergio for Storybook Studio

Alle mine bekymringer – indtil jeg fandt ud af, at det netop er dér, kærligheden er. Når man bliver set – igennem søvnløse nætter, tværs gennem skænderier og urimeligheder og ud i lyset. Set for den jeg er, med alt jeg kommer med. Også de grimme sider. De mindre flatterende. Når man bliver elsket på trods og på grund af – det er kærlighed.

Scener fra et ægteskab her til morgen:

“Hvordan synes du det går i vores ægteskab?”

“Hvad mener du?”

“Jamen, hvad er status?”

“Spørger du fordi jeg står og klipper negle?” (åbenbart en reference til Mads & Monopolet i lørdags)

“Nej?”

“Hvem spørger? – det går da glimrende… Hvad skal jeg sige…?”

“Jamen synes du bare, det går godt?”

“… Jaeh… Det går da meget fint! … Jeg har ikke de store tanker umiddelbart…”

Og sådan har vi det vist begge to efter ti måneders søvnløse nætter, more or less, hehe…

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Apropos lidet flatterende… Jeg kan huske, at jeg var noget bekymret for dét at skulle føde – set med parforholdsøjne. Hvordan kan man nogensinde elske med nogen igen, der har skidt foran en? Haha! “Sked jeg egentlig, mens jeg fødte?” (og hjertelig til lykke med bryllupsdagen i øvrigt, skat!) spurgte jeg Adam hertil morgen henover kanelsnurrerne. “Næ… “. Det gjorde jeg vidst ikke, men jeg talte enormt meget om lort dagene efter – eller manglen på samme. Ligesom jeg ikke rigtig kunne holde mig de første dage efter fødslen. Der blev nedbrudt nogle barrierer i det ægteskab, som ellers altid holder døren lukket, når der tisses.

Jeg synes faktisk, at vi er blevet mere intime i vores tredje ægteskabsår. Strippet for forfængelighed, som at stå nøgne overfor hinanden og rigtig se hinanden. På ny. Her er jeg. Og der er du. Som om vores sjæle rykkede en my tættere sammen efter fødslen. Det er nærmest også det tætteste på guddommelig indgriben, ikke? Når et barn krydser verdener og lander i denne. At være vidne til sådan et mirakel må skabe bånd. Og hvis ægteskabet var et bånd om to flyvske sjæle, så var det at blive forældre, det blylod, der bandt os til jorden. Vi hænger sammen – i ægteskabet og uden det. Og selv om det på alle måder kunne få min gidseltagne hjerne til at skrige, så har hjertet overvægt og bestemt retningen. Uden for meget forhandling

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Lige nu er vi måske ikke i en boblende fase, fulde af forelskelse. Lige nu projiceres forelskelsen måske mere over på Eddie, hvor vi selv derimod mere er der, hvor vi lagrer på fad. Samler energi til at boble igen. På den anden side er det faktisk også ret forelskende på en ny måde at mærke det kærlighedsrum, vi bygger op omkring Eddie. Når jeg mærker den kærlige energi, vi begge to sender ham. Det er svært at undgå at blive ramt. Jeg bliver simpelthen forelsket i Adam for at elske Eddie så meget. Kærligheden til ham er en ny måde at binde os sammen på, som vel egentlig er stærkere og mere evig end ringen på min finger?

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Kold kaffe med havudsigt, et stykke med sand + konkurrence

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

Det kan godt være sommeren ikke har været ligeså varmevild som sidste år, og det er vist egentlig også for det bedste, men det er alligevel lykkedes os med at komme på stranden de fleste dage. Jeg kan huske, at Sneglen engang skrev, at de bare lige skulle hilse på vandet hver dag, nu de boede i Hornbæk. Det har vi også forsøgt os med, lige ned og vinke (nu vi kan det med!). Ikke nødvendigvis for at hoppe i vandet (I rarely do!) men også for at sidde og stene, bare kigge på det, det er tryllebindende – og så er Eddie dybt fascineret, modsat os andre, af sand. Så når vi prøver at undgå at få det alle vegne og i skoene, så sidder han med grabberne dybt i det. Og helst også i munden med det.

indlægget er udgivet i samarbejde med Mofibo

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

En morgen i sommerhuset var Adam stået op med Eddie, og så var de listet ud af døren med Frida under armen – kort før jeg stod op. Så jeg, der slet ikke havde hørt dem, stod i bar røv i køkkenet helt forvirret. “Vi er gået på stranden”. Jeg ville med! Så jeg pakkede hurtigt tæppe, badebukser, håndklæde, og så lavede jeg kaffer. To krus, som var så store at mit forsøg på to cortadoer knapt dækkede bunden. Og så traskede jeg af sted. Ned ad grusvejen, ind gennem skoven – det er vores strandrute, helt vidunderligt.

Og ti minutter senere stod jeg på stranden. Der var lige nøjagtigt to ældre mennesker, der nøgenbadede – det gør man før 08.30, en dame med en hund og et sted til venstre sad Eddie, Adam og Frida og nød morgensolen. “Jeg har lavet kaffer!”. Og de var selvfølgelig pivkolde, men Adam der ellers spytter i de kolde kopper, syntes alligevel det kunne noget med morgenkaffe og sommersol og udsigten til glimmerhav – når solen spejler sig.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

Adam skulle i vandet, Eddie sad og dimsede med sand, og jeg kunne så benytte mit ene øje til at holde øje på og mængden af sandkage i hans mund, og det andet til at læse et par sider i min reader.

… I går gentog Eddie og jeg i øvrigt succesen, mens Adam malede køkkengulv hos os inde i byen. En frikadelle i tasken, lidt kaffe og kage og en masse sten til Eddie at kaste med og lidt bog til mig. jeg læser Argumenter imod kvinder pt. og den er sindssygt interessant, tager netop fat i den offentlige diskurs omkring, for og imod kvinder. FYLDT med vilde citater, en hel del af dem fra de sidste ti år og udtrykt af personer som Frank Jensen, Henning Larsen (arkitekt) og Joachim B. Olsen. Jeg måtte simpelthen læse højt fra Adam over morgenkaffe. Følte mig både indigneret og fyldt på med power til at stå imod og råbe op.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

For nogle år siden, jeg tror, det var, da vi var på Cuba, opdagede jeg en lille elektronikdims, som ikke var en iPad men en anden form for tavle (my gawd, jeg lyder gammel), som egentlig ikke så meget lignede et stykke elektronik men snarere den der tavle med to hjul på, kan I huske den fra barndommen? Den røde, lille tavle med to knapper man kunne dreje og tegne rimelig ringe tegninger på, og så ryste, ryste, så var den ren igen. WOW, jeg lyder syyygt gammel, haha! Men den lille tavle på Cuba var nemlig mat i skærmen, og jeg fandt ud af, at det var en reader, vist en af Amazons Kindle’r.

Jeg har i årevis læst mine bøger på min tablet og altid skruet op og ned for lys, så sort baggrund, hvid baggrund – og kun i skygge, i en særlig vinkel, for hvis lyset kommer på, så er det ikke til at se et eneste ord. Kæmpe first world problem, men når nu man er en læsehest af rang (på ferier især vel at mærke), og man også gerne vil arbejde lidt (forsvarligt, ja ja SPF) på sine tanlines, så kræver det et altså et godt stykke værktøj, når man er glad for e-bøger.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

Jeg har fået fornøjelsen af udlodde 3 stykker til jer – den nye reader fra Mofibo, som er guld værd, er man en glad e-bogslæser – især ude i sommervejret. Ingen genskin – og du kan også læse uhyggelige historier i mørket på den, hvis det er det du er til. Og hvad endnu smartere er – fordi den er skabt af Mofibo til Mofibo, så kan du lytte dine bøger på cykel, og når du så parkerer cyklen i strandkanten og sætter dig godt til rette, så kan du fortsætte med at læse, hvor dine ører slap på readeren. De spiller nemlig sammen. Den er i øvrigt så lille og diskret at den nem kan være i tasken til og fra arbejde. Simpelthen et smart læseværktøj.

Readerens værdi er 799,- og den er kun kompatibel med Mofibo, så denne her giveaway giver altså kun mening for Mofibo-bruger (men hey, jump on board, jeg kan anbefale det!). Du deltager herunder ved at tippe mig om dit bedste lytte- eller læseminde fra denne her sommer!

Hvilken bog tog dig med storm, under palmerne, eller hvilken lydbog fik dig til at køre omveje i sommerlandskabet for at få det næste kapitel med?

Konkurrencen starter i dag og slutter onsdag den 14. august klokken 18.00 – vinderne får direkte besked! I kan læse mere om readeren lige her.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

20 måder at undgå plastik i hverdagen

NØJ, hvor har jeg fået mange spørgsmål på den shampoobar, som jeg har delt på min story! Og jeg har haft i sinde at samle til et lille indlæg, for nu har #miljømandag kørt i et halvt års tid. En af de ting der har fyldt mest i jeres tips, I har delt med mig, det har været dét at undgå plastik på den ene eller anden måde.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hvordan undgår jeg plastik?, Shampoo bar

Men hvor skidt er plastik egentlig? Vi taler så enormt meget om det! Det er jo egentlig et ret fantastisk materiale, ikke? Se lige denne her vidunderlige video med Linse Kessler for Dansk Retursystem. Det beskytter mad, det kan holde styr på tænderne i en bøjle og hvad ville vores biler være uden dæk? Det pureste plastik. Det er på mange måder et vidunderligt materiale.

Men der er nogle udfordringer. Det ender i naturen, hvor det truer dyrearter og planteliv – og derfor også vender tilbage i os, når vi indtager den som mad (kilde). Plastik, som over tid nedbrydes til mikroplast. Eller mikroplast som findes i din bodyscrub, din tandpasta. Det er din fleecetrøje, din fuskpels. Når du vasker dem, og når du bærer dem. De fælder! De afgiver fibre, ligesom din uldtrøje gør det. Og når materialet er plastik (akryl, polyester, Spandex, nylon og polyamid), ja så er det svært for naturen at nedbryde. Der er også plastik i dit tyggegummi, dine cigaretter, selv dine sneakers afgiver mikroplast (tænk på dine løbesko, som du næsten har slidt op – alt det plast, der er gået af sålen – det er i naturen) ligesom dine bildæk, cykeldæk osv. Det er vitterligt over alt. Og noget af det indeholder også skadelige stoffer som fx Bisphenol A, som mistænkes for at være hormonforstyrrende – som så indtages af fisk og andre dyr, der måske kan få skader. Og så spises af os.

Faktisk genanvendes kun 15 % af plastikken i Danmark (kilde), selv om vi bliver bedre og bedre til at samle ind. Resten af det graves fx ned eller brændes. Der er simpelthen for meget af det!

SÅ – plastik, et vidunderligt materiale, som har gjort mange ting muligt, og det er også svært at undgå helt holdent, men der er faktisk RIGTIG mange steder, hvor der findes gode alternativer. Kom endelig flere på listen – steder I har fundet alternativer.

Psst… Se denne her liste over de største udledere af mikroplastik – bildækkene!! Og læs mere om kilder til mikroplastik HER.

Pppssst…. Der findes en vaskepose til dit polyestertøj (find Guppy Friend HER) – men tøjet vil stadig afgive fibre i løbet af dagen, og det ender i naturen.

Ppppssstt… Hent app’en Beat the microbead og scan alle dine skønhedsplejeprodukter og se om de indeholder mikroplast (hedder typisk noget med “poly-“, fx Polyethylene) – jeg har lige hentet og glæder mig til at teste.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hvordan undgår jeg plastik?, Shampoo bar

  1. Skift din almindelige tandbørste ud med en af bambus – selv dit lokale supermarked har dem efterhånden (og producenter, arbejd på en løsning til os med el-tandbørste på tandlægeordre), og vælg en tandpasta, der er svanemærket – den må nemlig ikke indholde mikroplast.
  2. Vælg bionedbrydelige poser i stedet for almindelige plastposer – fx bleposer (Coop-butikkerne har dem til 8-10 kroner pakken, men find også HER), hundeprutteposer (find dem HER) og affaldsposer (find dem HER).
  3. Køb emballagefri shampoo, balsam, håndsæbe og bodywash ved at vælge old school sæbebarer – der er altså sket noget her! Huden efterlades så blød og lækker (jeg har købt fra fx Lundegaarden, og deres shampoo/balsam-bar er genial! Find den HER)
  4. Undlad at købe vand på flaske men genopfyld din drikkedunk. Også til dine børn? Jeg har lige købt en sippy cup fra Klean Kanteen til Eddie (selve drikketuden er dog af plast for ikke at skade tænder). Tag dem også med på ferie til genopfyldning – der er mange byer rundt i verden med drikkefontæner, ligesom lufthavnene i dag også ofte har. Ligeledes din keepcup – fin til kaffen på ferien..
  5. Sig nej til sugerør på caféer, når du bestiller din kaffe eller juice – de kommer som standard i ALLE iskaffer, oplever jeg. Og alligevel glemmer jeg næsten altid at sige “… uden sugerør, tak!”!
  6. Undgå låget til din kaffe to-go, hvis du altså ikke også kommer med egen to-go kop!
  7. Prøv bee’s wrap næste gang du skal pakke osten ind eller komme ‘låg’ på din magreteskål – det fungerer upåklageligt i stedet for madfilm. Denne her er danskproduceret – lokalt i Aarhus. Især efter et par ganges brug er den rigtig godt blød og lækker og slutter tæt.
  8. Stop med at bruge tyggegummi – og er du afhængig, så overvej at købe sådan noget som True gum fx, som er vegansk og bionedbrydeligt.
  9. Hav altid et net foldet sammen i bunden af din taske, så du kan købe ind på vej hjem – uden køb af plastikposer (jeg ved, der er mange sider i den sag, læs her). Jeg ved godt, de siger, man skal bruge sit net RIGTIG mange gange, før det har tjent sig ind – men hvis man nøjes med at have et eller to og bruger dem til alt fra indkøb til sportstøj, så kommer det også i brug (min mor har stadig det, jeg syede på fritten i 3. klasse, med “mors pose” stående på).
  10. Undgå at bruge tamponer (som oftest er de wrappet i plast – med et plast-indføringshylster – med mindre man bruger Ginger Organic, hvis indpakning er bionedbrydelig) – måske det er tid til menstruationskoppen?
  11. Har du mere overskud i hverdagen, så køb en del af dine madvarer hos steder som LØS (emballagefrit supermarked) eller RAA Aarhus – og hvis du skal købe vaskemiddel, opvaskemiddel etc. så kan du overveje genopfyldning i din lokale helsebiks, hvis de tilbyder.
  12. Denne her er god: Vælg isvaflen fremfor bæger og ske! EASY JOB!
  13. Undgå juice i plastflasker men køb den på karton – ligesom mælk i karton også er bedre end den i plast. Og hvis du køber i plast – så husk at pante den her fra 1. november!
  14. Skal du købe fisk hos fiskemanden, eller noget lækkert hos slagteren eller bageren, så medbring din egen beholder eller dine egne stofposer. Køb gerne din ost hos ostemanden, hvor du kan få den skåret ud af et stort stykke og selv komme den i bee’s wrap fremfor pakket i plast (der kan være nogen, der siger nej tak til medbragt emballage af fødevaresikkerhedshensyn).
  15. Vælg de komposterbare små skrubbesvampe fremfor dem i plast (du ved, dem der har en blød og ru side i neonfarver), når du gør rent! Ligeledes bomuldskarklude fremfor “engangs”.
  16. Vælg glascontainere i stedet for at købe plastcontainere til madvarer, korn og mel (farvel gode, gamle Tupperware). IKEA har efterhånden et ret godt udvalg og med bambus eller glaslåg!
  17. Vælg sko af læder med lædersål (dem kan man også få forsålet, så de holder i mange år) – vores alle sammens sneakers udleder mikroplast ved friktionen, når vi går på jorden (ligesom vores bildæk, som nævnt!)
  18. Køb dit tøj af ordentlige materialer og undgå materialer som akryl, polyester, Spandex, nylon og polyamid – de udskiller nemlig hundrede tusinder mikrofibre ved hver eneste vask.
  19. Skal du lave festmakeup, så køb bioglitter til øjnene fremfor den gængse – som jo er det pure plast. Som fx denne HER – og så lidt glidecreme under for at sidde fast!
  20. Undlad at tage de der små tynde plastposer i grøntafdelingen til dine tomater og majs – brug stofposer eller netposer, fx fra HAPS eller de her netposer.

Og husk så lige – du behøver ikke gøre dem alle på én gang. Start hvor du kan, integrer den gode vane, og tag så endnu en fra listen, når du har overskud – jeg er heller ikke 100 % i mål, men er så småt ved at integrere flere og flere punkter fra listen. Rom blev ikke bygget på en dag!

… Tag lige og se Planet Plast fra norsk fjernsyn – både værten, seje Line Elvsåshagen, og jeg som seer fik et chok. For i sidste ende ender det i havene, og det er også set i honning og andre fødevarer for os (se National Geographics hurtige gennemgang af mikroplastik). Det ender altså på vores tallerkner, og det dræber livet i havene.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hvordan undgår jeg plastik?, Shampoo bar

Efter endt barsel – hvad så med institution?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Vi havde hørt SÅ mange ‘skrækhistorier’ fra forældre omkring institutionspladser. At man aldrig fik plads, slet ikke i de institutioner man ønskede sig – og slet ikke til den dato, man gik for. Og så skulle man jo sørge for at vælge de gode institutioner på anbefaling fra venner. Men de ‘gode’ har lang venteliste (jeg bor i en priviligeret kommune, hvor jeg tænker, de fleste er gode!), og man skal kende nogen for at komme på. MY GAWD! Et vugge-spil! Det virkede så stressfyldt, hele det der opskrivningsnoget! OG lidt som et skrækscenarium dengang, at vi ikke skulle kunne ‘komme af’ med Eddie igen, hehe…  Ikke at en institution er dét; et sted at opbevare sine unger, sådan må I ikke tage det. Men vi fornemmede allerede lidt en “shit hvad gør vi?” omkring institutionsplads, da det virkede nærmest umuligt at få sine børn af sted. Og det skal de jo, i institution! Det er det, ‘man’ gør. Om ikke af lyst, så fordi vores samfund er indrettet sådan, typisk.

Klip til at vi i påsken fik en plads med opstart i august – allerede et par måneder efter vi havde skrevet Eddie op. Og det var vi slet ikke klar til! Han var jo kun lige kommet ud. Og nu skrev kommunen, at de var klar til at ‘tage’ ham, haha! Over my dead body! Ej, vi havde jo selv sat behovsdato i august, fordi vi netop havde lært af andre at sætte den tidligere end nødvendigt, for så passede det nok med, at man fik en, når man virkelig havde behov for den. Men vores oplevelse på Frederiksberg er altså, at der hurtigt kom plads.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Vi takkede nej i april – det var heller ikke vores førsteprioritet. Vi krydsede fingre for, at den rigtige ville komme. Og det gjorde den så for et par uger siden! Vi fik igen plads til august – og i vores førsteprioritet. Heldige os! Og så skulle vi for alvor tale sammen. Hvad gør vi?

Eddie er ikke klar. Han kan ikke kravle helt, heller ikke gå. Han er kun begyndt at have lyst til at sidde lidt på arm hos venner og familie – og han er aldrig blevet passet i mere end en trilletur, hvor han har sovet. Af vores forældre i øvrigt. Apropos “når jeg engang får børn…” så var jeg overbevist om, at vi da skulle ud på date, et øjes blink efter vi havde fået Eddie, for parforholdet må ikke glemmes… Og på de her 10 måneder har vi været ude én gang, i halvanden time – efter jeg havde puttet Eddie. På vores årsdag.

Er vi blevet kedeligt forældreagtige? Og separationsangste imellem tiden? Nej. Jeg har bare erfaret, helt som Adam beskrev det, at det ikke er et spørgsmål om, at Eddie skal passe ind i mit liv og vaner. Men mig der skal passe ind i hans. I hvert fald, når han er så lille. Jeg skal se, hvad Eddie har brug for – og gøre derefter. Og han har altså bare grædt VIRKELIG meget. Han har decideret haft ondt, så alle tårerne giver god mening (derfor kiropraktor, kranie-sakral og osteopati). Han har ikke haft lyst til at hænge på nogen andre arme – end mine. Maks Adams. Og helst tilbage til mine igen. Selvfølgelig har hans humør og smertehukommelse mærket ham.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Det her lille væsen, han er bare ikke klar endnu. Det er som om han først nu er klar til at indtage verdenen så småt – og så virker det voldsomt at sende ham i institution med et helt hold fremmede børn og voksne. Og i det tillagt at han stadig har svært ved at lukke af for verdenen og for indtryk – vi hjælper ham stadig, selv om han bliver bedre og bedre.

Med alle de tanker traf vi et valg – og ja, da også lidt med al den forskningssnak der har været om at vente med at sende børn i institution til de er 1,5 år, tidligst. Jeg ringede endda i vildrede til den institution vi havde fået plads , for at blive lidt klogere på indkøring, og jeg fik fat i en af de daglige ledere – godt med sådan lidt professionel sparring. Hun sagde, “… hvis I kan, så vent til han er 2. Jeg har lavet det her i 30 år, det er min anbefaling – det er bare de færreste, der har muligheden”.

Det talte til vores mavefornemmelse, som allerede pegede mod et nej tak til institution her fra august. Også selv om vi var ude i at takke ja, og så bare betale 2-3 måneder uden at sende Eddie derhen. Men det er simpelthen for mange penge for os, uden brug.

Så… Vi er endt med at takke nej tak til den nye plads – vi har sat en ny behovsdato til vinter, og så må vi igen mærke efter til den tid. Der sker jo så sindssygt meget med Eddie – han blomstrer for vildt i øjeblikket, så måske føler vi til den tid, at han kan komme af sted. Det vil simpelthen sige, at jeg kommer til at gå hjemme med Eddie.

Hvordan gør vi? Det må guderne vide! Haha! Ej, vi er jo så dybt priviligerede, at jeg er fleksibel på min tid – omend ret travl. Jeg har rigtig mange samarbejder, og de er ret krævende, fordi jeg selv gør mig så umage. Vi er blevet enige om, at vi simpelthen må tage det, dag for dag, og ikke tage sorgerne på forskud, for der kommer helt sikkert også et ton af glæder.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Helt lavpraktisk er der en ordning på Adams arbejde, hvor man komme tilbage på tredive timer de første ti uger efter endt barsel (om det rent praktisk holder, det må vi finde ud af – det er lidt svært at styre sin tid, når man arbejder meget projektorienteret). Men fungerer det i praksis, så vil Adam komme tilbage i ti uger med 4 dages arbejde om ugen, og så har jeg én dag, hvor jeg kan gå på kontoret og virkelig arbejde igennem. Og så bliver det nok lidt tilbage til de tider, hvor jeg havde to “fuldtidsjobs” (og lidt ekstra dertil, dengang jeg kørte studie, butiksjob, blog og radiovært). Nu bare Eddie – og blog. Det vil sige, at Eddie kommer til at tage de fleste af mine dagstimer og så må jeg arbejde om aftenen og lidt i weekenderne, hvor Adam kan tage Eddie nogle timer. Det var jo sådan bloggen kørte i årevis – den var selvfølgelig bare heller ikke på det her niveau, dengang, så det var noget andet. Men det må blive sådan.

Og så har vi lokket vores forældre til at tage ham to halve dage hver, hver måned det næste halve år, hvor jeg så kan lægge møder, arbejde, osv. Det vil sige seks halve dage, der bliver skemalagt. Det glæder jeg mig faktisk også over på Eddies vegne, at han kan få et lidt tættere forhold til sine bedsteforældre. Og så må jeg have Eddie med mig i ny og næ til møder, hvis alt andet fejler.

Jeg tror, Eddie får en fest. Og det bliver helt sikkert lidt hårdt og stringent for mig og min tid. Seriøs time management. Men sådan er det jo også, når man går tilbage på arbejde efter endt barsel – ikke noget med at blive længere, for der er altså børn, der skal hentes. Det er jo bare noget nyt nu. Vi har talt om, at vi må køre nemme løsninger, hvor vi kan. Måltidskasser, dagligvarer på Nemlig, måske en rengøringshjælp, så fokus bliver først på Eddie, og så på at jeg kan arbejde, når jeg ikke har ham alene.

Vi finder ud af det! Og så må vi hele tiden vurdere Eddie, hvor han står, om han keder sig, om han har brug for mere end bare mig hjemme. Det er et kæmpe privilegium, at jeg trods alt somewhat bestemmer min egen tid (så længe mine samarbejdspartnere er tilfredse), og det må være til Eddies fordel i de her spæde måneder!

Hvordan har I indrettet jer? Især er jeg nysgerrig på jer, der er selvstændige?

Læserliv: “Nød lærer nøgen kvinde at youtube…” + vikle-ordliste

Vi skal runde viklesnakken af!

Nu har jeg delt en masse viden om viklen (for mit vedkommende en ongoing udvidelse!) og også mit eget viklestash og de sidste tips til at søge fine vikler! Det sidste indlæg her er med en kyndig vejleder og vikleekspert – på den måde at hun har flere år som vikler i bogen og både har viklet de nyfødte og toddlere, Nanna.

Nanna har i ny og næ skrevet til mig – især omkring mit viklere. Kommet med gode råd til at binde bedre, strammere, dybere sæde osv. Der er meget at holde øje på, når man vikler de første gange! Hun var en vikleven i nøden, og jeg mødte hende også på Bærefestivalen.

Én ting der kan være lidt svær, når man bevæger sig ind i vikleverdenen, det er alle forkortelserne. Der er seriøs VIKLE-SLANG! Det er også her, hvor man rigtig kan føle sig SEJ, når man kan smide om sig med bogstaver (set ude fra) sat sammen i vilkårlig rækkefølge. “Jeg bandt en FWCC med min nye FV, og det er simpelthen den lækreste HW, jeg har haft!”…  A’ hva’?

Ja venner, det skal I lære i dag. Jeg har simpelthen bedt Nanna om at lave en decideret ordliste, I kan tage med i hånden, når I skal bevæge jer ud i vikleverden. Så, Nanna, take it away!

Rockpaperdresses, Nanna Rosen, Vikle slang, ROCKPAPERDRESSES, Bærbushka
Fotos af: Karolina Grenda

Navn: Nanna Rosen Vium

Alder: 28

By: Valby

Beskæftigelse: Hjemmegående og under uddannelse til at blive slyngevejleder under navnet Bærbushka

Har 2 børn, fra marts ’16 og januar ’18

Hvordan kom du igang med viklen, Nanna?
Inden jeg blev mor skulle jeg ikke vikle. Mit barn skulle sove i barnevogn, og vikler gjorde desuden børn lidt mærkelige var jeg sikker på. Så kom Vilma. Vilma var – som hun siger hver dag nu – bare en Vilma. En Vilma med sin egen vilje, og efter at have kæmpet for at amningen op og køre og for at komme andre steder hen end sengen og sofaen, bestilte min mand en vikle på nettet. En je porte mon bebe-strækvikle. Je porte mon bebe-strækviklen kommer med en meget grundig brugervejledning på flere sider, og da jeg så den var jeg lige ved at give op, allerede inden jeg kom igang. Min udkørte hjerne og krop kunne slet ikke forstille sig, at jeg nogensinde skulle lære det.
Men nød lærer nøgen kvinde at youtube. Jeg fik proppet barnet i strækviklen, og hun fandt ro som aldrig før. Sammen indledte vi vores rejse væk fra den anlagte vej til adskillelseskulteren, og da endnu en test viste to streger, vidste jeg, at viklen ville blive et vigtigt redskab for os som familie – både for at give os frie hænder til storesøster, men også for at give far en nem måde at få kropskontakt med lillebror, for at hjælpe vores ammeforløb på vej, for stadig at give storesøster tæt kropskontakt, for nemt at kunne komme rundt osv osv. 
Vikler har hjulpet os så meget, og jeg har fundet en kæmpe fællesskabsfølelse med andre viklemødre, så meget at jeg elsker at hjælpe med at introducere andre til “vikle-verdenen”. Jeg håber at dette lille skriv måske kan hjælpe nogen af jer på vej.
Rockpaperdresses, Nanna Rosen, Vikle slang, ROCKPAPERDRESSES, Bærbushka

Får god vejledning i Bærebarn på Jægersborggade i København! 

Men hvad betyder viklen helt konkret for dig, i din hverdag men måske også for dit hjerte?
Den har givet mig mulighed for at give mine børn nærhed i rå mængder. Den der følelse af en barnekrop, der bare falder helt til ro, vejrtrækningen der ændrer sig, øjnene der stille lukker i er svær at sætte ord på. Samtidig giver bæreredskaber os mulighed for at opleve verden sammen. Når de har skulle opleve alt omkring dem for første gang, har de siddet trygt ved mig (eller min mand selvfølgelig), og jeg har kunnet opleve deres reaktioner. Når de har haft brug for det, har de muligheden for at putte lidt ind til en tryg og varm krop, og hvis de har haft brug for lidt mælk har der også været nem adgang til det.
Som mor har viklen også givet mig en del frihed – netop fordi der følger en portion tryghed og fleksibilitet med. Til vores bryllup kunne jeg nemt være endt med at sidde klistret til en stol, da lille blev træt, men jeg havde min vikler med, så han kunne bare komme op.
Selvom bæreredskaber jo er enormt praktiske, så er det bedste for mig nu nær- og trygheden.
…. Jeg er eks-moderator i slyngegalleriet og (snart) tidligere administrator på vikledk-instagram. Og så har jeg bare fundet et skønt fællesskab i viklenverdenen, og jeg har mødt nogle søde og enormt inspirerende forældre gennem viklen!

Rockpaperdresses, Nanna Rosen, Vikle slang, ROCKPAPERDRESSES, Bærbushka

Forkortelser og udtryk fra vikleverdenen – så er I godt klædt på!

Nummer 1 at lære: “Frie luftveje”! Det taler man meget om, og det er det allervigtigste, når du bærer en baby. At den fortsat kan trække vejret, selv om den er bundet på dig. Det sikrer du dig ved maks at dække babys hoved med stof til øreflippen, så ansigtet er helt frit og baby kan få den ilt der er nødvendig for dens overlevelse.

Typer af vikler:

SV: Strækvikle – en vikle i strikket stof, som ofte kun fåes i en størrelse. Den kan bindes på mange måder og bruges længe, men er især genial til nyfødte og nybegyndere, fordi den kan bindes, inden baby kommer i viklen og du kan således gå rundt med den på hele dagen. Hvis du gør det, vil jeg dog anbefale at have mere end en, så du kan vaske den indimellem. 
FV: Fastvikle – en vikle i vævet stof. Fåes i mange forskellige længder, materialer og vævninger. Kan bruges fra nyfødt til voksen og bindes på utallige måder. Strammes og bindes som regel færdig efter barnet er sat “i” i viklen. 
RS: Ringslynge – som regel lavet af vævet stof, hvori der er syet to vikleringe. Selv går jeg i en kæmpe stor bue uden om alt der har vatterede skuldre eller er lavet af lærred, men drages af lækre materialer og udseende. Kan bruges fra spædbarn til voksen.
Meh dai/bei dei og vikletai er et panel af vævet stof med fire stropper. De kan bruges fra nyfødt til voksen, men hvis de har polstrede skulderstropper kan det vist være lidt svært at få den til at støtte en nyfødt rigtigt. Jeg har aldrig selv prøvet. 
SSC: Soft structured carrier eller nok det de fleste på dansk vil kalde en bæresele: altså et polstret bæreredskab med mavebælte og skulderstropper. Kan som regel bruges fra nyfødt og har forskellige begrænsninger i forhold til, hvor store børn de passer. Hvis du er ude efter bæresele, så gå gerne efter en der kan støtte baby fra knæhase til knæhase (så den er ergonomisk korrekt – også når de bliver tumlinge!) og giver baby mulighed for at sidde i frøstilling. 
“Basestørrelse”: den størrelse vikle du skal bruge for at binde en fwcc. Anhænger af din kropsstørrelse (og om du bærer baby eller barn). Ofte bruger str XS-S:5 M-XL:6 XXL:7. Det er dog også afhængig af viklemærke størrelserne kan variere i længden.
STIH: Soft tape in hand. Længden på din vikle målt med et blødt målebånd i hånden. Nyttigt hvis nu du fx gerne vil købe en vikle, der er en halv meter kortere end den du har.
“Poppe sædet”: når barnet er i et levende humør og strækker benene (måske endda er decideret benstrækker?) kan det stykke vikle, der går fra knæhase til knæhase og sidder mellem dig og barnet smutte ud, så det ikke længere sidder mellem jer. Det kaldes et ‘poppet’ sæde. En meget glat vikle kan gøre det nemmere for barnet at poppe sædet, mens en grippy vikle kan gøre det sværere. Så skal man typisk binde igen!

Rockpaperdresses, Nanna Rosen, Vikle slang, ROCKPAPERDRESSES, Bærbushka

Beskrivelse af vikler:

WQ: Wrap qualities. Viklens bærekvaliteter beskrevet med ord.
Birthwrap” og “legacy wrap”: En vikle der er udgivet samme dag som dit barn er født, og en vikle der er udgivet på en dag der betyder noget specielt for jer.
Blend: Materiale sammensætningen af din vikle opgivet i procenter
Easycare: En vikle der er lavet i ikke-sarte materialer og kan vaskes med almindeligt vaskemiddel.
GSM: Gram per square meter – gram Per kvadratmeter. Kan give en ide om hvor tyk viklen er, men afhænger også af, om viklen er lavet af lette eller tunge materialer og om det er en tæt eller luftig vævning.
HE: High end. Som regel vikler der produceres i meget begrænset mængde i materialer af høj kvalitet.
HW: Hand woven – håndvævet vikler. Virkelig moderne for tiden.
Loomstate: En vikle der ikke er vasket endnu
Bloomstate: En vikle der er vasket og tørret (på tørrestativ selvfølgelig 😉 ). Nogle vikler vokser helt vildt efter en vask. Prøv at tage et billede, hvor du har foldet viklen på en bestemt måde og lagt viklen ved siden af fx et tårn af duploklodser inden du vasker. Gør så det samme efter vask, så kan du se om den er vokset meget. 
‘Natty’: En vikle af ufarvet garn. Det gør altså noget ved fibrene at blive farvet og natty vikler kan virkelig bare være mums. Til gengæld er farven lidt sart i forhold til at have det tæt på en baby.
Nubs: Ujævnheder i garnet som kommer fordi det er lavet af naturmaterialer som er ujævne. Ses ofte i hør, hamp og nogle typer silke (fx tussah og bourette). Nubs kan være ned til at give viklen grip.
Grip: Modstand i viklens overflade. Kan være med til at holde viklen på plads når der er bundet, men gør det samtidigt ofte sværere at stramme. 
Glide: Hvor nemt viklen glider. Hvis den har meget glide er den glat og kan være nemmere at stramme, til gengæld kan den blive så glat, at den ikke bliver siddende hvor du gerne vil have den.
Begyndervenlig vikle: En vikle der er nem at stramme og få til at sidde godt. Det er selvfølgelig lidt forskelligt hvad folk ser som begyndervenligt, men for mig vil det tit være en tynd vikle med let grip. Mit all-time favorit begyndervenlige budget mærke er didymos. De startede med at udvikle vikler til de europæiske marked i 70erne som de første. De bruger blød økologisk bomuld. Deres vikler er ikke meget brede. Deres priser er meget fair, og de kan tit findes brugt så du får nemt en vikle der er gået til.
OOAK, TOAK: One of a kind, two of a kind. Nogle vikler laves i så begrænset antal, at der kun findes en eller to af lige præcis den slags.
Unicorn: En vikle der er fantastisk og svær at få fat i.
Stash: din samling af vikler.
SSS: Saturday/sunday stash shot. Et billede af dine vikler lagt flot sammen og stylet smukt så alle kan beundre dine skatte – ofte delt på diverse fora
Rockpaperdresses, Nanna Rosen, Vikle slang, ROCKPAPERDRESSES, Bærbushka

Slang ved køb/salg, som du ofte vil se i viklebeskrivelsen eller i kommentarfeltet fx på Slyngegalleriets salgside:

Slyngegalleriet: stor facebook gruppe for folk der bærer deres børn.
‘Pull’/Knækket tråd: Fordi din fastvikle er vævet af mange mange meter garn, kan en tråd blive hevet ud af stoffet, som en løkke der stikker ud, og den kan så også knække. Det påvirker ikke viklens sikkerhed og kan med lidt snilde fikses evt med hjælp fra videoer på vikledk 😉 Der findes også professionelle, der kan udbedre eller andre viklere i de forskellige communities, som kan hjælpe!
‘Grams’: sammenkomster for folk der vikler hvor der hygges og gramses vikler. Find grams at deltage i fx ved at komme med i din lokale facebook-slyngegruppe. som du kan finde en liste over i slyngegalleriet.
EUC: excellent used condition. En vikle bliver sjældent ringere af at blive brugt og mister derfor sjældent meget i værdi ved at være brugte. Derfor er de tit beskrevet som at være i rigtig god stand, medmindre de selvfølgelig har pletter, der ikke kan komme af eller huller.
“Perma”: vikler du aldrig kommer til at sælge og som du vil bære dine børne- og oldebørn i.
Når en vikle er “gået til”: Ligesom en par cowboybukser kan nogle vikler være lidt stive, når de er nye og/eller nyvaskede. De bliver blødere og mere medgørlige af at blive brugt. Nogle materialer kræver mere end andre at få bløde, så hvis du vil være sikker på at have en medgørlig blød vikle som din første så køb brugt og spørg sælger hvordan den føles, eller køb et sted hvor du kan mærke viklen. 
BST: Buy, sell, trade
CISO: Casually in search of – du leder efter en vikle men kun nogen gange når du lige har penge
Dibs: Du kan løbe ind i at folk sælger vikler med dibs. Det betyder at de gerne vil tilbydes tilbagekøb inden videresalg
DISO: Desperately in search of – du ligger søvnløs over den vikle du leder efter og lige så snart den kommer til salg er du klar til at købe
ISO: In search of – du kan godt sove om natten når dine børn giver sig lov men hvis du ser et salgsopslag med den vikle du leder efter er du klar med pengene
Draw: Lodtrækning om retten til at købe. Ses oftest ved vikler der bliver udgivet i få eksemplarer. Draw afholdes på forskellige måder men beskrivelsen plejer som regel at kunne findes på mærkets facebookside.
EUC: Excellent used condition. Brugt men fin.
FF: Fastest fingers. En ny udgivelse af vikler bliver sat til salg i begrænset antal, og det er kun de hurtigste, der får lov til at købe.
FS: For sale – til salg
FSO: For sale only – kun til salg (dvs. ingen byttere)
FT: For trade – byttes
FTO: For trade only – byttes kun
FSOT: For sale or trade – sælges eller byttes
Invoice: Faktura som skal betales, før viklen er din. Nogle gange udløber den efter relativt kort tid så andre får mulighed for at købe viklen.
Kylling: Nogle gange er der ‘kylling’ på vikler, der kommer til salg. Det betyder ikke, at den er fyldt med fjer, men at sælger ikke kan love, at h*n ikke trækker viklen tilbage fra salg. Altså man er en kylling og “tør” ikke sælge alligevel.
MV: Marked value – den pris viklen er værd når den sælges på brugtmarkedet 
MMAO: Make me an offer – kom med et bud
DOND: Deal or no deal – skriv et bud og sælger svarer med enten deal eller no deal
Retail: Det viklen oprindeligt er solgt for fra firmaet
SFP: Stalk free pass – kan modtages fra firmaer og giver en retten til at købe en vikle uden om FF eller draw
SFS: sub for sale – du følger lige med for at se, om en vikle der er FTO bliver FS
Rockpaperdresses, Nanna Rosen, Vikle slang, ROCKPAPERDRESSES, Bærbushka
Rockpaperdresses, Nanna Rosen, Vikle slang, ROCKPAPERDRESSES, Bærbushka
Femten tv-serier til din sommerferie

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, serieanbefalinger, hvad skal jeg se på Netflix?, HVad skal jeg se på HBO?

Lige i tide til det ualmindeligt kedelige vejr, vi er blevet lovet (som indtil videre holder sig på afstand). En stor omgang serieanbefalinger, de fleste nye. Men enkelte har været med i anbefalinger før.

Hvad er jeres favorit pt.? Vi trænger til noget nyt (vi kom aldrig videre med GOT, I just knew it…) – vi er lige begyndt på The Loudest Voice på HBO om tilblivelsen af Fox News. Ret vild historie i virkeligheden, sindssygt skuespil af Russel Crowe – men også manglende fremdrift som jeg ser det. Men vi giver den lige et par afsnit til. Det er enormt meget portræt og meget lidt action og handling. Lad os nu se!

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, serieanbefalinger, hvad skal jeg se på Netflix?, HVad skal jeg se på HBO?

Working Mothers (Netflix)

Fire kvinder er på vej tilbage på arbejdsmarkedet efter at have født, og jeg kan så godt sætte mig ind i deres dilemmaer, hvor man strækker sig lidt længere, for bare lige at vise at man ikke har mistet ‘den’, bare fordi man er blevet mor. Om det er ude med veninder, blive længere på arbejde eller noget tredje.

Det er måske ikke den meste elegante og subtile humor i serien, men alle kvinder vil jeg nær sige, om man har fået børn eller så meget som tænkt på det, kan relatere til denne er serie, de forventninger omgangskredsen kan have til os på baggrund af køn, og dem vi kan have til os selv. Den er hyggelig og for mig en rigtig ‘lave mad’-serie, en af den slags jeg nyder, til lige at zone ud til.

When they see us (Netflix)

Fire unge mænd bliver i 90’erne anklaget for at have slået en kvindelig løber ned, tævet hende halvt ihjel og gruppevoldtaget og derefter efterladt hende til sin skæbne i Central Park, New York. Men de her unge mænd – de er børn på 14-15 år (og en enkelt på 16). Politiet tager alle metoder i brug for at komme til bunds i sagen. Hvad var drengenes motivation? Eller var det blot et spørgsmål om at være det forkerte sted, det forkerte tidspunkt? … Det plejer at hedde, at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Så hvor er beviserne?

Denne her skal man lige have overskud, for den river og flår i maven. Følelsen af uretfærdighed og skam sniger sig op ad ryggen på en og puster i nakken. Den er grum, gør ondt og den er vigtig. For at portrættere de udskældte forhørsteknikker i USA, hvordan man håndterer børn og unge i retssystemet og ‘white supremacy’ så sent som i 90’erne.

Rupaul’s Drag Race (Netflix)

Jeg kan næsten ikke komme på bedre regnvejrsfjerner end fuldvoksne mænd i fjer og glimmer. Reality-quiz-serien der for alvor har været med til at åbne en ny verden op for os seerne med glitz og glam men også historier om mobning, hate crimes, forskelsbehandling og hvad deltagerne ellers fortæller fra deres opvækst og hverdag.

Rupaul’s Drag Race har skabt historie, det er legendarisk! Et vidunderligt og varmt blik ind i verden, som lægger fjernt fra min, dragverdenen. Du bliver bidt! Og forbered dig på at udvide dit ordforråd gange 1000! Sashay away!

Versace (Netflix)

True crime-bølgen er ikke længere på sit højeste, men af de nyere skud på stammen (no pun intended). Historien om snigmordet på Gianni Versace i Miami. En vild, vild historie, der trækker tråde til et flamboyant og festligt homomiljø i 90’erne. En historie om en fantast og en forelskelse, en fascination, et miljø ramt af Aids-angst, en utilgivelig handling, en klapjagt anført af politiet og en ensom ulv. VANVITTIG HISTORIE!

Serien portrætterer på uhyggelig og præcis vis en gal mands verdensbillede, den SKAL ses.

Pose (HBO – nu også Netflix)

Mere drag-miljø! Endnu et smukt portræt af en verden, som virker så spændende for en så average white girl, som mig. I Pose kommer vi ind i 80’ernes og 90’ernes ball-miljø i New York. Gatherings og fester, hvor drag queens konkurrer om de bedste looks og udklædninger. Hvor ‘familier’ kæmper mod ‘familier’ og verdensordenen dikteres af selvudnævnte mødre der tager unge ind med potentiale og gør dem til en del af sit posse og til små krigere i sin deling. Men også historier om tilhør og at finde hjem på ny, om venskaber og sammenhold.

Se den for at blive klogere på minoriteterne og få udfoldet en verden præget af homofobi, fattigdom, håb, raceforskel, kærlighed, medmenneskelig – og GLIMMER!

Dark (Netflix)

Lidt a la Stranger Things, forestil dig en underverden – og en oververden – eller i virkeligheden parallelverdener, i tid. Og den der så finder nøglen til at rejse i dem – men hvis du først begynder, tager et skridt i en anden verden, kan du så holde fast i, hvad der er nu. Og leger vi med tiden, og der sker noget rigtig skidt, måske endda kriminelt, kan man så gå tilbage i tiden og forhindre det ske?

Man skal da lige vænne sig til at de taler tysk, nu vi æder britiske og amerikanske serier i et væk, men efter fem minutter er du helt med. Dark er som seriens navn antyder en mørk serie, så mystisk og svær at rundt i, at du ikke kan multitaske og instagramme imens men kun holde gluggerne på skærmen. Det er på mange måder umådeligt rart!

Tjernobyl (HBO)

Da jeg var barn og boede i Østrig, havde vi jodtabletter i skuffen – hvis der blev brug for det, og alarmen bimlede. Sådan har det været mange steder i nærheden af Ukraine i slut-80’erne og 90’erne efter atomreaktor 4 i Tjernobyl nedsmeltede og eksploderede. Man skulle være beredt ved atomudslip.

Men hvad skete der egentlig? Hvordan kunne det gå så galt, nu atomkraft skulle være så ren og god energi? Mennesker og deres dumhed. Og hvad de gjorde i timerne op til og måneder efter ulykken for at redde menneskers liv og naturen (eller mangel på samme), ser man i denne her fremragende tv-serie, som scorer højest på IMDB, højere end GOT sidst jeg tjekkede. Historien om tusindvis af mistede menneskeliv, kujoner og et tragisk kig ind bag jerntæppet.

(… Og hør så også podcasten, hvor instruktøren interviewes, afsnit for afsnit)

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, serieanbefalinger, hvad skal jeg se på Netflix?, HVad skal jeg se på HBO?

Our Planet (Netflix)

Måske en af de smukkest filmede naturserier lavet? Attenborough, naturfortælleren over de alle, tager også rundt i alle afkroge af verdenen og viser os, hvordan det står til. Forklarer menneskers konskvenser for dyrelivet, hvor vigtigt samspillet mellem natur og dyr er, og hvordan hele jordens fineste cyklus, fra ørkenvinde fra Afrika, der blæser over Europa

Big Little Lies (HBO)

I det nordlige Californien ligger Monterey (vi har været der, ret sjovt at genopleve den). En mindre, velhavende og velfungerende by, men under overfladen bobler det. Sladder, money trouble, kedelige ægteskaber, utroskab, vold. Nogen gange skal der ske noget stort og grusomt for at man finder sammen og finder støtte i hinanden.

Cremen af cremen af Hollywood. Reese Witherspoon, Shailene Woodley, Nicole Kidman, Zoë Kravitz og i den nye sæson; også Meryl Streep! Det er kæmpe hold. Der er ret gode femi-vibes over denne her serie med masser af stærke kvinder, også på produktionssiden! Den er så spændende og afsindigt smukt filmet og fortalt tilmed.

Killing Eve (HBO)

At Sandra Oh forlod Grey’s Anatomy var en skandale. Den serie er intet uden hende, min all time neurotiske favorit. Men så er det godt, at hun er dukket op som Eve i en endnu federe serie – og endnu stærkere rolle. Ved lidt af et tilfælde ender hun som britisk agent på en hemmelig mission, jagten på lejemorderen Villanelle. En barks og benhård og vanvittig smuk, russisk kvinde, der uden nåde men med masser af humor (skørt nok) rejser jorden rundt, for at slå ihjel.

Som Eve sætter sig længere og længere ind i Villanelles tankegang og liv for at forstå hendes bevægelser, bliver de to tættere og tættere knyttet trods afstand. Lige indtil den ikke er der længere, afstanden, og de står ansigt til ansigt. SÅÅ fed serie med masser af humor og action og blod – og stærke kvinder.

Dead to me (Netflix)

Her er vi ikke ude i en stor serie – det er ikke et fabelagtigt manus, MEN det er en rigtig god madlavningsserie, ja ja, igen. Adam ser foodshows – jeg ser halvgående serier på Netflix.

Jen mister sin mand på tragisk vis i en pludselig ulykke og får tilskikket en sorggruppe. Her møder hun Judy, og de finder hinanden big time og beslutter sig for at flytte sammen. Gode veninder støtter hinanden, gennem tykt og tyndt. Men de to har meget mere til fælles end de egentlig bryder sig om.

Det er en ganske udmærket ‘slå-hovedet-fra’-serie, selv om jeg måske ikke har solgt den helt vidunderligt flot!

Divorce (HBO)

Det er sgu lidt SATC, ti år længere fremme – i provinsen. Sarah Jessica Parker har nærmest ligeså god smag, som hausfrau i upstate New York, som Carrie i NYC. Eller dvs. tidligere hausfra, for hun er på vej ud i sin anden ungdom post skilsmisse. Men hvordan katten gør man det, når man ikke har været på markedet i to årtier? Og mente man det egentlig, da man kaldte skilsmisse? Og hvad nu med børnene? Og huset? Og fællesøkonomi? Og fællesvenner? Hvem er dine og mine? Og hvad gør vi med alt vores?

Det her er en ægte voksen-hyggelig serie, som har en lun humor og masser af relaterbare situationer. Perfekt til aftener med slumretæppe og en kop varm te. Nyd især ‘Robert’, som er en herlig firkantet karakter – og Francis’ eksmand.

Stranger Things (Netflix)

En af Netflix’ helt store flagskibe. Er du til 80’er nostalgi? Og teen-forviklinger med full on hormonræs – og en verden der er ved at gå (næsten) under on the side? Stranger Things. Fyldt med vidunderlige antihelte, nørder og nostalgitrips. Det er meget svært ikke at forelske sig i karaktererne (min favorit: Dustin) og heppe på dem hele vejen til verdens ende, og i øvrigt føle sig henført til tidernes morgen. Både i sine egne følelser og i tiden.

Har du et fjernsyn, så påhviler det dig at få set Stranger Things. Det er en af de bedste tv-serier af sin genre i nyere tid.

Insecure (HBO)

Voksne kan også være akavede. Og pinlige. Og usikre. Og hurra for at portrættere det med så fin humor, timing og indlevelse. Jeg ELSKER Issa! Også for at åbne mine øjne, som en temmelig priviligeret hvid pige, til – måske ikke en anden verden, vi er i den samme, men nogle andre forudsætninger.

Det her er ægte feel good fjerner – se den når du trænger til et løft.

Sex Education (Netflix)

Savner du dit SKAM-teen-følelses-fix? Så må og skal du se Sex Education! Heeelt vidunderlig britisk komedie om livet som 15-16-årig teenagedreng med en sexolog til mor, en far der aldrig har været der og en gigantisk seksuel frustration. Var det ikke sådan for de fleste? Tossede forældre eller ej. Du kommer til at møde de fineste karakterer, dit hjerte kommer til at smerte og din mave til at være øm af gode grin.

Kæmpe, kæmpe must-see (og faktisk også follow på instagram!).

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, serieanbefalinger, hvad skal jeg se på Netflix?, HVad skal jeg se på HBO?