Klæd-ud-kassen - ROCKPAPERDRESSES
Klæd-ud-kassen

Shoes ? Won Hundred // Stockings ? H&M // Skirt ? Zara // Sweater ? H&M // Belt ? Kirsten Schjønning // Necklace ? eBay

Åhr, at have et skørt på, der foldes ud, når jeg snurrer! Jeg føler mig som en lille pige, der har stået på hovedet i klæd-ud-kassen og fundet mit yndlinds klædestykke frem. Jeg kommer til at blive ret så glad for plisseringer denne sæson, tror jeg.

UAKS! Jeg blev spurgt i dag på arbejde, om jeg ikke liiiige kunne agere vært på Eftermiddagsshowet på DR MAMA på torsdag sammen med Thomas Skov. Det er altså live radio. Og jeg skal styre teknikken. Double trouble. Når jeg sender Populær på radioen, så optager jeg udsendelsen 1-2 dage i forvejen. Jeg kan altså i fred og ro sidde og planlægge, snakke, styre teknik osv.

Når det er liveradio, så er der ligesom kun én chance. Heldigvis ved jeg hvor “spil-et-stykke-musik”-knappen sidder, så hvis alt kikser, så er det på med den.

Én ting er min lillebitte frygt for at sende live, en anden ting er Thomas. Han er virkelig noget af det mest underspillede morsomme i min verden, og det er jeg lidt bange for. Kender I det? Jeg bliver altid lidt paf og kan ikke rigtig følge med, når folk er sjove. Ej det lyder måske tosset, men jeg ved ikke altid lige, hvordan jeg skal reagere, når folk er skidesjove. Andet end at grine. Højlydt. Lettere panisk. Han er en stjerne. Må lige puste mig op. Og ikke tage prinsesse-tøse-nederdel på. Og så må I lige støtte op og lytte med på torsdag, det er kl. 14-17.00 på MAMAradio…

Jeg er sindssygt glad for jeres kommentarer på mine indlæg, jeg elsker at høre jeres tanker. Venter i øvrigt på at A kommer hjem fra arbejde for at kunne få taget et billede af den første giveaway til jer. Den skal nemlig ses på! Har giveawayen klar i morgen tidlig, stay tuned!

Follow my blog with Bloglovin

10 kommentarer
  1. Stik lige Thomas Skov mit nummer når du ser ham…Han er jo simpelthen den dejligste (og sjoveste) mand i Danmark 🙂
    Fin blog i øvrigt 🙂

Læg en kommentar