Bekvemmelighedsmad vol. 3: Verdens bedste tomatsuppe - ROCKPAPERDRESSES
Bekvemmelighedsmad vol. 3: Verdens bedste tomatsuppe

Det er store ord, “verdens bedste tomatsuppe”, men jeg vil i hvert fald kandidere den til pladsen! Det er en ret billig suppe at lave, og den imponerer!

Her får I opskriften på en af de retter, jeg har lavet allerflest gange i mit liv! Hot suppe fra en af Karolines kogebøger:

Til to personer skal du bruge:

10 g smør

2 mindre hakkede løg

2 små knuste hvidløg

4 spsk koncentreret tomatpuré

0,5 liter grøntsagsbouillon

75 g røde linser

0,5 dl sød chilisauce (min er fra Blue Dragon – anyone will do )

1 dåse hakkede tomater

0,5 tsk groft salt

Tilbehør: Brød/Creme fraiche/feta

1) Brun smørret i en gryde ved kraftig varme – hæld løg og hvidløg og svits det i et halvt minut.

2) Tilsæt tomatpuréen og svits et halvt minut.

3) Tilsæt derefter bouillon, linser, hakkede tomater, chilisauce, salt.

4) Kog derefter suppen ved svag varme i 15 minutter under låg – indtil linserne er møre.

5) Server med hjemmelavede brødcroutoner (fx rugbrødstern vendt i lidt olie på panden), en klat creme fraiche, feta i – anything that sets you off 🙂

Retten tager ca. 20 minutter – den smager skønt og er billig!

7 kommentarer
  1. Nu har jeg lavet og den faldt skam i god smag, men jeg synes desværre den var lidt sød i det. Prøvede at justere lidt, men det lykkedes mig ikke at fjerne den lidt søde smag. Ved ikke om det er fra de hakkede tomater…? Du har ikke haft det “problem”?

  2. Hej Laura,
    jeg tror det er den søde chilisauce, der er synderen, tror du ikke? Måske en alm. chilisauce være en mulighed, hvis ikke du er til sødmen.
    Jeg synes ikke jeg har oplevet den som specielt sød, men det er måske smagsløgenes temperament 🙂

Læg en kommentar