DIY: Forkæl neglene - ROCKPAPERDRESSES
DIY: Forkæl neglene

Jeg ææælsker at have neglelak på, og jeg skifter gerne flere gange om ugen! Resultatet bliver for mig hurtigt tørre, skøre negle, der flækker og masser af neglerødder. Not so pretty.

Derfor har jeg åbnet min egen lille neglesalon i sofaen, én gang om ugen giver jeg neglene en ordentlig omgang. Og der er egentlig ikke så meget hokus pokus i det – I kan sagtens gøre mig kunsten efter!

Min lille version af forkælelsen indeholder følgende:

1) Jeg fjerner først alle lakrester – min neglelakfjerner er fra Herôme og uden acetone.

2) Derefter renser jeg dem med en neglefil underneden og evt. filer dem lidt til.

3) Så fylder jeg en skål med lunken vand og en spiseskefuld mandelolie (den her gamle sag er fra Matas) og så dypper jeg ellers klør 5 – begge to – i badet. Hele hånden behøver ikke blive dækket, bare neglene er det. Her sidder jeg så i 5-10 minutter.

4) Herefter mens hænderne er blødgjorte, bruger jeg en lille træpind – som er beregnet til det købt i Sephora, Matas har sikkert også – til at skubbe neglebåndene på plads.

5) Jeg tørrer neglene af med en vatrondel og smører hænderne ind i creme!

– Vupti! Mine hænder er velplejede igen! Og jeg nyder virkelig forkælelsen Og så længe jeg ikke har råd til at gå til en rigtig negle-dame (okay “negl” er egentlig et lidt klamt ord sammensat med andre ord), så er kan jeg snildt køre hjemme-DIY-stilen og spare mange penge.

Jeg plejer at give neglene fri for aftenen, ellers kan en basecoat, der styrker neglene, også anbefales!

 

4 kommentarer
  1. Uh, lækkert med en lille guide. Vil lige supplere til jer (os), der døjer med skøre og ikke-rigtigt-ordentligt-voksende negle:

    Få fat i negleplejeprodukterne fra SALLY HANSEN. Det er utroligt, hvad det kan! Har især rigtig gode erfaringer med deres “Nail Growth Miracle”. Du kan finde produkterne billigt på ebay.co.uk.

    Med Cathrines guide og lidt hjælp fra Sally Hansen er jeg sikker på, at mine negle i hvert fald bliver helt i top.

  2. Det må jeg også prøve! Jeg bruger også meget neglelak og får altid grimme og flossende negle af det, så jeg de kunne godt trænge til forkælelse 🙂

  3. Ja jeg har aldrig rigtig kunne forstå, hvordan man kunne gå med neglelak hver dag hele ugen uden at tabe dem fuldstændig! Men mandelolien hjælper altså en del – og så en god håndcreme! God fornøjelse 🙂

Læg en kommentar