Hvad ville jeg redde, hvis der gik ild i min halskædesamling - ROCKPAPERDRESSES
Hvad ville jeg redde, hvis der gik ild i min halskædesamling

Jeg tænkte faktisk på, om jeg ikke skulle kalde det en plastiksamling – ret meget af det er skrammelmaterialer, men jeg blev enig med mig selv om at kalde en spade for en spade så forvirringen var minimal. Anyways er det ved at være mega lang tid siden, jeg har lavet et “Hvad-ville-jeg-redde”-indlæg, så nu får I lige et!

Jeg er ikke så god til at få købt armbånd eller sjove ringe, men åh hvor er jeg altså glad for markante halskæder. For mig kan de ramme et lidt kedeligt outfit fint ind eller sætte prikken over i’et på et lækkert outfit. Min samling er også vokset gevaldigt over det sidste års tid. Jeg startede med nummer 1, og så har jeg ellers konstant været på udkig efter en ny smuk sag. Og så er det altså blevet til et par stykker. De her syv er dem, jeg ville redde, hvis det utænkelig skete; at der gik ild i samling:

1) Den første i samlingen – min grafiske gunmetal-kæde fra H&M. Jeg købte den faktisk til nytår 2010 – jeg havde en gammel kjolesag på fra skabet og manglede noget til at pifte det op. Jeg købte den her men tænkte, at jeg nok ville gå tilbag med den. Men den blev og NØJ hvor er den blevet brugt, se HER og HER.

2) Den næste var jeg meget i tvivl om, den er MEGA plastik-agtig, men jeg spurgte JER, og I sagde “that’s a keeper”. Den er også blevet brugt – både som armbånd, mange gange rundt om håndledet og som halskæde. Den er fra H&M

3) Den tredje er hjemmelavet, og består af hesteelastikker. Fandt inspiration hos Shopaholic Sisters og tænkte, easy peasy! Det er den virkelig også, og jeg har fået ret mange komplimenter for den – se HER for DIY-guiden.

4) ÅH jeg elsker den her halskæde, og det er virkelig en af dem, jeg bruger allermest pt. Jeg elsker farven, og dét at den er ret rå! Se dagens HER og HER. Den er fra Asos og kostede 8 pund, sikke et fund!

5) Jeg er ret vild med Blond Accessories. De laver så mange fine smykker, og den her sag blev tilføjet kort tid efter nummer 1. Den har siden spredt sig i blogland, og den er altså også ret fin. Den ser virkelig ud af noget, selv om den egentlig ikke er det – den er lavet af plastik primært og kostede vist 2-300 kroner. Jeg har virkelig gået meget med den, faktisk så meget, at den er ved at være slidt, se HER og HER.

6) Den her sag er den nyeste i samlingen! Den har stået på min ønskeliste i et halv år, og den blev altså REVET væk i COS, da den kom i butikkerne før jul. Jeg fortrød lidt dengang, at jeg ikke havde slået til – jeg havde stået med den i hånden. Men nu er den i butikkerne igen, og NU har jeg hapset den.

7) Jeg har gået i et godt stykke tid og ledt efter en fed guld-fake-statement-halskæde (giver det ord mening). Jeg er klart en guldpige og alle mine ringe og øreringe stort set er af guld, så jeg ville gerne finde en, der matchede. Den her lille sag er fra Topshop, og  jeg synes egentlig, den er ret sommerlig – det turkisblå med guldet, god kombi!

… Og nu hvor jeg har lavet den her lille liste, så fortryder jeg, at jeg ikke fik DEN her med… Sådan er det vel altid, når der skal laves lister – det er svært at vælge. Har I egentlig fundet nogle fede halskæder, som er værd at tage et kig på?
Jeg har også snart en ny DIY-halskæde-guide klar til jer, måske i weekenden?

4 kommentarer
  1. For det første, så er det sgu lidt sjovt – netop nummer 1 købte jeg også, og havde på nytårsaften 2010. Og den gør det stadig godt! For det andet, så er den med de blå “tændstikker” helt fantastisk! Den kan spice det meste op. Thumbs up for dig og Topshop 🙂

  2. Ej er det rigtigt? Hvor er det skægt 🙂 Jeg synes også stadig, den er super fin. Jeg bliver vist aldrig træt af den.
    Hihi, blå tændstikker – du har ret, det er jo det det ligner 🙂 ++ til Topshop og Asos, de gør det sgu meget godt 🙂

Læg en kommentar