Being a follower - ROCKPAPERDRESSES
Being a follower

Jeg er fan af blogging, hele konceptet, tankerne de bærer, alt hvad det kan rumme. Det er vel også derfor, jeg selv er blevet så bidt af det! Som lovet er her et lille indblik i nogle af de blogs, jeg selv følger trofast. De er alle ret forskellige, nogle er grønne i det, andre har gode år på bagen. Jeg har valgt nogle andre end dem, I sikkert hender; FierceogFattig, PassionsforFashion, EmilySalomon, selv om de står højt på min liste ligeså. Jeg tænkte, at I skulle have nogle små skatte I måske ikke kender på forhånd!

SMILEANDSAYFROMAGE – bare titlen! Åhr den er lækker! Den fylder mig med baguette, store runde franske brier, mit gamle kamera med rigtig film i fra min mor var ung og masser af glimt af solen. Bloggen fyldes med de lækreste billeder året rundt og små finurlige, hverdagstekster. Den er poetisk, æstetisk og lige til. Det eneste problem er, at hun skal poste endnu flere indlæg, hvis I spørger mig, så jeg kan blive endnu mere betaget, hehe ? luksusproblem!

COLORMEKATIE ? tjek den, bare for de mange mega lækre fotos. I ved jeg er åndssvagt glad for farver, klare, stærke, glade farver, og det er den her blog fyldt til randen med. Jeg har en ret god fornemmelse af, at Katie og jeg kunne blive glimerende veninder ? kender I det? Sådan kan jeg godt have det med nogle af de bloggere, jeg følger. Man føler man kender dem. Katie er et festfyrværkeri, jeg godt gad at danse på bordene med!

RICE-AND-POTATO ? hvis I er betaget af japansk kultur, så skulle I tage at slå et slag forbi denne blog. Mine to gode venner Mika og Karl er på rejse i Japan de næste 6 måneder. Hun er japansk, han er dansk. De er begge æstetikere til langt op over ørene; en studerer beklædningsdesign, den anden arkitektur. Bloggen er ny, og jeg glæder mig bare til at de fylder på med skæve billeder. Så er det næsten som om, jeg er der selv.

CUTECARBS – hvem sagde jeg var en sukkergris? Well, det kan jeg jo ikke løbe fra. Og Cutecarbs imponerer mig gang på gang med de fineste ? konditoriegnede ? sager, og min mund løber efterhånden snart tør for vand. Jeg giver min mund og mave max 5 minutter i selskab med bloggen, ellers tømmer jeg slikskuffen! Selv om I ikke er til sødesager, så skal I unde jer selv at klikke derind ? bare layoutet er lækkert! Billederne? Og alle kagerne? Og al konfekten? Og al krymlen? I?m in heaven?

AMARORAMA – jeg er tosset med skrivemåden, billederne – som oftest en blanding af flotte tegninger fra gemmerne eller graffiti fra gaderne. Jeg tænker virkelig hver gang; “hvor katten finder jeg så svedig graffiti”. På Amager vistnok. Langt væk fra “fine” Frederiksberg, hvor jeg slår mine folder. Hvis man klipper alle billederne ud, står teksten tilbage. De sjoveste ord. Finurligheder. Fundering over livet. Kærlighed som 5-årig, som 16-årig. I skulle tage at grine med, skulle I!

Har I nogle gode blogs, jeg skulle tage at kigge på? Giv mig endelig en masse inspiration, der er så meget lækkert derude!

12 kommentarer

Læg en kommentar