Et godt tilbud: Nye bryster - ROCKPAPERDRESSES
Et godt tilbud: Nye bryster

Normalt når jeg får tilbudmails fra diverse sites, er ordlyden oftere “Inviter gode venner på sushi”/”Få lækkert klip samt hårkur”/blablabla. Men mens jeg var af sted, tikkede det her tilbud ind i min inbox; halv pris på silikonebryster hos Sweetdeal. Det er altså lidt mærkeligt. Et slagtilbud på nye bryster. En ny kropsdel eller måske nærmere en optimering af en eksisterende.

Jeg får associationer til min Fætter BR-bog fyldt med BR-klistermærker, alle de klubkort jeg har i pungen, Baressostempelkort osv. osv. Vi lever i en tilbudstid. Dynelarsen har bygget et helt imperium op om sætningen “Jeg har et godt tilbud til dig”. Hverdagen er fyldt med tilbud, det er næsten blevet kotyme, kun at købe på tilbud. Alt er til forhandling – også bryster apparently.

Min første reaktion, da jeg læste tilbudet, var en temmelig stor forargelse; “Hvordan kan man have tilbud på kropsdele? Det må da være topmålet af usmagelighed”. Men nu er jeg lidt i tvivl – for om nogen elsker jeg knaldgode tilbud, og hvis man alligevel har planlagt at skulle ligge pengene for et par nye bryster, så er det da fint at spare?

Jeg havde en bekendt, der efter gymnasietiden solgte den bil, hun havde fået af sine forældre i 18-års fødselsdagsgave for at få råd til et par nye bryster. Hun ville da have nydt godt af tilbudet.

Hm… Jeg tror, det for mig er sådan en principsag – jeg kan ikke forklare det bedre, end at det af princip er forkert. Man kan ikke have tilbud på nye kropsdele – det er jo et medicinsk indgreb. Hvad er det næste; to nyrer  for en nyres pris? Det er altså ret twistet, og jeg kan mærke, når jeg læser tilbuddet igen, så bliver jeg lidt forarget. Men i virkeligheden er der jo bare tale om et tilbud. Hvad tænker I? Er det forkasteligt eller bare et godt tilbud? Jeg er virkelig frem og tilbage.

… I øvrigt synes jeg kommentaren “Fuld returret” er lidt sjov. Hvordan gør man lige det?

6 kommentarer
  1. Haha, det første jeg studsede over var altså også “fuld returret”. How the hell?
    Nå, men udover det synes jeg da egentlig det er fint nok. Dog ville jeg ikke selv gå på kompromis pga prisen. Ville til hver en tid undersøge kirugens rygte osv. og vælge udfra det. (HVIS det var jeg gik og overvejede sådanne)
    Jeg tænker at det måske kan få nogle til at kaste sig ud i det uovervejet. Men ellers kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle kunne lave tilbud på det? (:

  2. Vil give dig ret i at det lyder lidt mærkeligt at skulle sige at man har købt sine bryster på tilbud! Oftest forbinder man jo tilbud, med en vare der har været tilovers, men som man skal have solgt… Og det er et par bryster jo ikke. Og ja fuld retur ret? Og hvad er fuld retur ret egentlig? Er det når man efter et halvt år, har fundet ud af at det egentlig ikke var et par nye bryster der skulle til, for at gøre en gladere?

  3. “to nyrer for en nyres pris” hahaha jeg dør af grin!

    I princippet er jeg helt vildt imod unge piger, der tror at de bliver lykkelige af store bryster. Jeg tror tit, at det er et spørgsmål om usikkerhed og det er kun i få tilfælde, at det reelt virker, og ændre deres liv, som mange sikkert håber. Hvis man derimod har fået fjernet et bryst eller der er stor(!) forskel på størrelsen af dem, kan jeg godt forstå at man vil spare lidt penge på at få dem lavet, men ja jeg er også meget splittet…
    Alt kommer ikke an på bryststørrelser og jeg bliver lidt rødstrømpe-irriterende, når der er så meget fokus på størrelse, og på at de skal sidde oppe i halsen pga push-up!
    Dog er jeg lidt dobbeltmoralsk og forstår på den anden side godt, at folk får fjernet overskydende hud over øjnene, så man ikke ser så træt ud med hængeøjne, når man er +45 – men det er jo også i ansigtet? Right in your face som man siger…

    Det er et dilemma… Jeg tror dog ikke, at jeg ville købe noget så betydningsfuldt på tilbud – hvis et hus blev solgt for halv pris ville jeg nok også studse lidt over, hvad der mon var galt med tilstandsrapporten 😉

  4. Kan godt se det mystiske i det… Men tror kun lige vi har set starten på mystiske deals, og den med hus og bil bliver det næste tror jeg… Det er allerede set med ejendomsmæglere til halv pris..

  5. Jeg synes, at det er et tydeligt eksempel på, at der er noget galt. Jeg synes det er uhyggeligt, at normale bryster skal gemmes væk imens plastikbryster er det eneste man ser i medierne samt ja.. virkeligeheden. Kvindekroppen er så seksualiseret, at det eneste der dur er bryster der er pillet ved, så de ligner en piges på 14.

    Lige ved første øjekast lignede det en reklame på bloggen, så jeg skulle lige til at blive vred. 😀

Læg en kommentar