Jeg lytter til: Fodboldsange-giv-dem-lige-en-chance - ROCKPAPERDRESSES
Jeg lytter til: Fodboldsange-giv-dem-lige-en-chance

Jeg har før blogget om min hang til 90’er-00’er-musik, mit blødende hjerte for klistrede kærlighedssange, og inden jeg afslører min næste musikfetich (I kan næsten fornemme musikstilen i det her indlæg), så har jeg en lillebitte niche-musik-fetich, I skal præsenteres for. Fodboldsange. Til trods for at jeg ALDRIG ser fodbold med mindre vi taler landskamp/EM-/VM-semifinaler/finaler. Jeg kender ikke offsideregler (indtil for nyligt troede jeg, at der også var noget der hed onside, men det er åbenbart et tv-program), jeg kan ikke navnene på alle spillerne (kun dem med de pæneste ben). Men det vidunderlige ved fodbold-EM/VM er, at det samler folk. Alle slags. For to år siden var A og jeg i Malaysia på rundrejse netop som VM løb af stablen, selv derude var vi alle sammen i én båd, folk spurgte hvor vi var fra, og derefter “Oh Bendtner and Michael Laudrup”. Vi så finalen Holland mod Spanien med en flok orangeklædte gæster på et hotel nær vores strandhytte. Der er ikke særlig meget tv, der kan samle folk på den måde. Det er vidunderligt. Og hvad der er endnu mere vidunderligt (næsten i hvert fald) er de tracks, der bliver årenes VM-sange.

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=pRpeEdMmmQ0?wmode=opaque&w=640&h=390]

Tænk engang at over 465 millioner mennesker har klikket sig ind på denne sang! Det er fuldstændig vildt! Dén sang er så sommerlig, så positiv, glad. Den minder mig om den dejligste kæresteferie med A, om eventyr, om at kunne overstige alt. Og så er den sunget af en mine yndlings-skabs-artister, Shakira. Hende får jeg aldrig nok af. I don’t know why.

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=EiBNdQtJdDE?wmode=opaque&w=640&h=390]

Endnu en latino. Det går åbenbart hånd i hånd med fodbold. Denne her gamle sag er fra 1998 og igen, altså, sandet nærmest vælter ud af højtalerne, så sommerlig er den! Ale ale ale! Ricky Martins storhedstid, hvor blev han af? Udover han fik tvillinger som singlefar…

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=Q91hydQRGyM?wmode=opaque&w=640&h=390]

En sang der blev brugt til VM i kvindefodbold omkring årtusindeskiftet, men den er ligeså lækker latino, som jeg synes, de skal være. Det var tider dengang med Jennifer Lopez. Det var før Bennifer og Lopez blev J. Lo blev Lopez igen.

Godt nok er den fra 1986, men den er SÅ god. Jo den er. Den er i mit hoved på linje med Danmarks Nationalsang. Det var dengang fodboldspillerne faktisk sang med på sangen og ikke blev forvist til en eller anden ligegyldig backing vocal. Jeg tror de fleste fyre tager sig til hjertet, når de hører denne her gamle sag. Med god grund.

… Har I flere gode fodboldsange, der skal med på listen?

8 kommentarer
  1. Var det ikke Rollo og King + Sofie Lassen-Kahlke der lavede den der “Danmarks drenge” for det par år siden? Den har jeg (alt for tit) på hjernen 😀

  2. Haha! Den kendte jeg slet ikke, nu har jeg lyttet den igennem! Den er jo så street! “I’m an office cleaner” haha, så fint! Hvor er det vildt din kæreste datede en fra gruppen! Begejstringen er fuld forståelig 🙂

  3. åha, love på den her liste!
    Min yndlings danske fodboldsang, det er faktisk Landsholdet ft. Big Fat Snake med Big boys in red and white – jeg kan huske at jeg altid skrålede med på nummeret, dengang jeg var yngre.

    Desuden har bandet Papkasse Show lavet sangen “Los mig hårdt i bollerne”, som handler om hvor trælse mænd kan være, når de ser fodbold – den er ret underholdende, trods den har en del år på bagen efterhånden 😀

  4. Haha, masser af love på fodboldsange” DEN med Big Fat Snake kan jeg også godt huske! Det er sjovt som de for mig i hvert fald emmer af barndom de sange – jeg kan også huske Lex og Klatten – noget med at bolden skal ind imellem stængerne! Musik på højt plan hehe!

  5. Årh nogle fantastiske sange 🙂 Har godt nok danset meget til Waka Waka, og Rollo og King gør jo så man næsten får lyst til at blive fodboldfan 🙂 Ville helt klart blive det, vis der var sådan en fest, som disse sange danner rammer for 😉

Læg en kommentar