Min stue - ROCKPAPERDRESSES
Min stue

I tog så vældig godt imod billederne fra mit køkken for nogle uger siden, og I ville gerne se flere billeder fra lejligheden. Nu har jeg kastet mig over stuen – dagligstuen, selv om det lyder vældig pensionistkedeligt at have sådan en. Men vi har også en spisestue. Endnu mere voksent. En stue fyldt med træsager lavet af min mors kæreste P, arvesager fra Mormor, billeder af vores yndlingsmusikere. Og farver.

Stuen er det rum, vi sidst har gjort noget ved. Da A og jeg flyttede sammen for 3 år siden, købte vi en teaktræsskænk som vores første fællesmøbel. Jeg malede og tapetserede den. Den var vældig fin. Men også noget af et skrummel med sine tre meter. En vinterdag sidste år lagde jeg den på Den Blå Avis og 3-2-1 var den væk. Det var med til at skubbe til hele projektet. Kender I det? Hvis man først rykker ét sted i rummet, så får det en dominoeffekt på resten af indretningen? Vores stil gik i hvert fald fra at være meget genbrugs-loppe-fund til at være en smule voksen, nok ikke så voksen som A gerne vil. For jeg skiller mig “freksempel” aldrig af med min Bambi-lampe. Den er mit hjertebarn. Og så er jeg jo også glad for farver. Så helt konservativt bliver det aldrig. Men væggene er malet hvide på nær den metallic-skinnende-grå væg, som jeg godt kan tage mig selv i at falde i staver foran. Den glimter bare så pænt.

Sofaen til gengæld er rigtig voksen. Det er sådan en, der skal følge os de næste MANGE år, fra lejlighed til hus engang. Vi købte den i vinter – I der har fulgt med længe kan måske godt huske, hvordan jeg ventede og ventede i seks uger på den. Den er så dejlig at flyde i. Dér har jeg set mange timers Gossip Girl mens A har knoklet på arbejde i de sene aftentimer. Vores gamle sofa var nu også fin – en arvet rødbrun 60’er-lædersofa – men første gang Frida skulle være alene tog en stor bid af den og gumlede løs på læderet. Æv. Men voksensofa er også bare så pæn. Og i smudsafvisende stof, der både kan tåle Fridavæsen og babyvæsen, når det engang kommer. Er det ikke langsigtet at tænke på sådan noget? Det synes jeg.

Det lille citrontræ er faktisk en af de fødselsdagsgaver, jeg fik i går. Fra min kære Søster M og hendes lille familie. Det er bare så fint, med masser af blomster og små citronskud. Jeg håber, jeg kan finde ud af passe det. Jeg har ikke haft stor succes med oliventræer; dødslisten tæller to stykker. Jeg har allerede en idé om at jeg skal lave masser af citronfromage og limonade.

20 kommentarer
  1. Er elefant og blomsteræske fra vores Goa eventyr? Mine forældre har samme elefant bare i blå stående i stuen 🙂

  2. Det er liiiige sådan et sofabord, jeg leder efter til vores stue! Det er et loppefund kan jeg tænke mig? Sig til hvis du er træt af det 😉 hehe
    Fine billeder ellers!

  3. Hej Ida
    Jeg faldt lige over din kommentar, håber det er ok, at jeg svarer dig her 🙂 Jeg har faktisk et tilsvarende bord til salg, dog uden klapper. Jeg ved ikke, om det kunne have din interesse, men du kan skrive til mig på idaemilie84@hotmail.com, hvis det har.
    Mvh Ida

  4. Som forventer ser der fantastisk ud. Jeg elsker alle farverne, og jeg ville ønske, at jeg havde købt den Bambi-lampen, inden jeg flyttede sammen med min kæreste – så havde jeg haft en undskyldning. Jeg er stadig forelsket i det smukke tæppe, og jeg synes at den hjemmelavede lampe er genial.

  5. flot, og kan godt se det lidt mere voksne over det:) fedt tæppe..har selv lidt elefant pynteting, den er rigtig fin. og ja sofabordet, cool, leder selv i genbrug efter bare noget mere nostalgi end mit kedelige ikea – står der for jeg er spare penge bord:) dejligt med planten, det var en god gave, langsigtet brug:)

  6. Jaaaah de er så 🙂 Nu har de fået æresplads midt i stuen, og hver gang jeg ser på dem, tænker jeg på det Indiens-eventyr vi havde, og på hvordan vi hakkede om prisen på de elefanter haha 😀

  7. Det er købt i Dannebrog på Istedgade, sådan en antikvitetsforhandler. Han har åndssvagt mange borde i den stil 🙂 Man skal dog prutte lidt om prisen, selv om indehaveren af butikken er hård. Han ved godt, hvad hans sager er værd på markedet. Du kan tro, jeg siger til hehe 🙂 Tak Ida!

  8. Tak Michelle-Marie, jeg håber, man kan se rummet for sig, selv om jeg ikke har billeder af det i sin helhed 🙂 Jeg er også tosset med sådan en inspiration som boligindlæg 🙂 KH

  9. Hehe, DET er jeg glad for, du synes Sara! Bambi-lampen er faktisk købt, mens vi har boet sammen, jeg luskede den lidt ind og fik forklaret at enten blev det Bambi-lampen eller et gevir på væggen. Det døde dyr skræmte A, så jeg gik med lampen haha! Jeg er også så glad for tæppet, alle de farver i det gør mig så glad 🙂 Jeg siger til mors kæreste P, at lampen er en vinder 😉

  10. Hehe, A havde også LACK-bordene fra IKEA før mit indtog – jeg havde en gammel palle med hjul under. De blev byttet til bordet. Ja jeg tror også jeg bliver så glad for planten 🙂 KH

  11. Sikke en flot stue. Jeg har sat min kæreste til at bygge et TV-møbel til os, der ligner det (Montana?) reolsystem I har 😉 Godt at have sin egen handyman.
    Hvilken maling har I brugt til at male væggen? Jeg har plaget og plaget kæresten om en væg, som ikke var hvid, og han kan lige præcis overtales til en grå/metal væg 🙂

  12. Hej Sarah! Nej det er faktisk ikke kobber men træ, den er lavet af. Min mors kæreste er sindssyg dygtig til at arbejde med træ, så det er hans værk 🙂 KH

Læg en kommentar