Tip: Skån din frakke - ROCKPAPERDRESSES
Tip: Skån din frakke

Nu skrev min far forleden på mit cykelindlæg, at jeg da manglede frakkeskånere! Og det fik mig til at google! Frem dukkede alle mulige forskellige slags; nogle i plastik, nogle i læder og også de her skøre hæklede! Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg synes, de er fantastisk sjove eller fantastisk forfærdelige – hvad siger I? Jeg tænker, at de måske er meget sjove? Den sorte og guldfarvede kunne da være meget seje på Batavus’en… Eller… Ej jeg har ikke helt besluttet mig, men mit pyntegen fortæller mig at de er FABULOUS! Jeg er ikke sikker på, at genet kan overbevise resten af mig.

I kan finde flere forskellige lige HER – men jeg ville lige undersøge kvaliteten. Hvis det er bomuld, bliver de jo super tilsmudsede, måske vil de fungere mere afvisende i nylon/polyester fx?

24 kommentarer
  1. Oplagt til DIY – måske man kunne finde noget plastiksnor (sådan noget tyndt, flavre noget – making sense?!), og så lige selv sætte sig ned og lave en frakkeskåner!
    Og mens man er i gang, så hækler man jo lige en cykel kurv, som man kan afstive på en eller anden mærkelig måde.
    Jamen altså… Okay, det rabler lidt for hækle-woman her, men lidt af det er vel en god ide, ikke?
    Ps. Sorry, jeg har eksamenshjerne!

  2. Jeg er sikker på, at du på ravelry.com kan finde en opskrift på sådan en hæklet fætter.. Så kan du lave den selv 🙂

    Jeg synes ALT med garn er sejt – så GO for it 😉

  3. Hej, ikke lige relateret til dette indlæg, men husker du har en plakat fra zoo, og vil høre hvor du fandt en ramme, der passer til den? 🙂

  4. Jeg tænkte præcis det samme Laura, altså at man måske kunne lave (eller lokke mor til at lave) den! Og jo minsandten om man ikke lige kunne hækle en kurv, når nu man er i gang – jeg skal bare lære at hækle først, er du en ørn til det?
    Det er da en herre god idé 😀
    KH

  5. Det er da bare helt i orden, GODT husket 🙂 Jeg tog begge plakater med ned i Art Frame på Åboulevarden i Kbh, de skar en smule af, så de passe i standardrammer, så var det ikke sååå dyrt 🙂 Men synes jeg hørte dem fortælle, at der var rammer på vej, som passede lige netop til disse plakater, det er bare at smutte forbi og høre ad 🙂 KH

  6. Jeg er pt. i gang med at hækle et tæppe – et meget stort tæppe – et tidskrævende tæppe. Jeg har været i gang i næsten et år nu, tror jeg, og det er indtil videre stadig et meget lille tæppe. Men det er nu oss mest hyggeligt at hækle om vinteren 🙂
    Og og og, så har jeg hæklet små bolde, suttesnorer og barnevognstæppe til min kærestes niece 😉 Jeg er nok ikke en ørn til at hækle, så i hvert fald kun en lille ørn 😛

Læg en kommentar