About: Makeup på 5 minutter - ROCKPAPERDRESSES
About: Makeup på 5 minutter

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=zTXuKu3orjU?wmode=opaque&w=640&h=390]

NU er jeg snart hele vejen rundt i mit skønhedshjørne! Makeup’en mangler jeg dog! Jeg har aldrig brugt noget særligt makeup – mascara og evt. lidt rouge. Jeg har endda haft en lang makeup-fri-periode; vi var på skitur i 1. g – og efter alle havde set mig uden noget make-up i en uge, så synes jeg ligesom humlen med makeup var ligegyldig. Efter et halvt års tid begyndte jeg lidt igen, og i dag går jeg ikke på arbejde uden mascara. Jeg ser lige en smule mere klar-i-hovedet ud med lidt på vipperne. Er I flittige brugere? Jeg plejer jeg at tage en enkelt makeup-fri dag om ugen, klassisk søndag hvor jeg i en perfekt uge kan fede den indenfor!

Så jeg har lavet en lille video med mine egne få hverdagsfavoritter!

CONCEALER! Min nye bedste ven! Det første, jeg lægger, er en concealer omkring øjnene – det er et forholdsvis nyt tiltag at have en concealer liggende, men jeg ser en muillard mere vågen ud, når jeg bruger den! Så på med den – min er fra M.A.C og hedder Mineralize Concealer i farven NW20. Jeg påfører den med en lille skumapplikator – jeg har købt en stor pose i M.A.C
MASCARA! Det er det mest uundværlige i min makeuppung! Jeg har længe brugt MaxFactors Xperience Mascara. Men jeg synes den tørrer lidt hurtigt ud. Nu prøver jeg en ny sag fra M.A.C. Den hedder Extended Play Lash (sort) – den er G.E.N.I.A.L, hvis man vil have adskilte, lange vipper! Noget så fin! Det er i øvrigt sådan en slags, der kan fjernes med lunkent vand.
ROUGE! Jeg har i mange år brugt M.A.C’s i forskellige nuancer. Lige nu er det en ved navn Minelarize Blush i farven Warm Soul – den er nem at påføre og er ret naturlig. Jeg har også en anden fra M.A.C men den er meget kraftig. Penslen er en travelsize rougebørste (nummeret er slidt af) – også fra M.A.C
Så er der læbestiften! Uh jeg er sådan en læbestift-kind-of-girl! Jeg elsker det lille kick og farvesprøjt. Jeg har en del fra M.A.C (nu-gider-jeg-snart-ikke-skrive-det-mere) fx Rebel, Morange, Nicki og altså Girl About Town. Så har jeg også et par fra MaxFactor – som også holder super fint! Og en enkelt fra Rimmel – billige er de, men de holder heller ikke heeelt godt.
HIGHLIGHTER! Det er altså ret nyt i min samling at have en highlighter! Da jeg fik lagt en makeup hos M.A.C for nogle måneder siden præsenterede hun mig for deres Strobe Cream. Ud af alle de produkter hun viste mig, var strobe creamen den mest uundværlig i følge damen, så den tog jeg med hjem. Jeg bruger den næsten kun til festlige lejligheder – lige lidt på næseryggens side ved øjenkrogen, lidt under øjenbrynet. That’s it. Har I egentlig et godt fif til, hvor jeg skal lægge den?

Og så spurgte K til mit bedste beauty tip. Det har jeg tænkt meget over – kan jeg komme med noget nyt, som I ikke har læst tusinde gange? Jeg tror det ikke, men jeg prøver at skrive et par ord.

Hvis jeg bruger foundation, bruger jeg en i cremeform! For så blander jeg den med min dagcreme på håndryggen for et mere let udtryk.

Jeg vasker mine makeup-pensler et par gange om året i almindelig hårshampoo. Så får de lov til at lufttørre.

Hvis jeg bruger lipliner i kombi med min læbestift, så bruger jeg den også nogle gange over hele læben – det giver selve læbestiften et mere intenst look, når den kommer på. Og så kan man lege lidt med nuancerne!

I stedet for altid at sprøjte parfume på halsen, så sprøjter jeg lidt  i håret i stedet for i ny og næ – det gør duften lidt lettere.

6 kommentarer
  1. Lige et helt andet spørgsmål end til indlægget: Kan man ikke hente Benhård Børneradio som podcast? Nu har jeg læst så meget om det på bloggen, så vil gerne høre det 😀

  2. Jeg beundrer virkelig din evne til at være så jordnær, og hvad skal man sige….. ydmyg. Du virker rigit gmeget som en der hviler i sig selv, og selvfølgelig skal jeg ikke tro jeg kender dig pga. jeg læser din blog, for man kan jo fremstå som man vil på internettet – men når jeg læser din blog har jeg en fornemmelse af at det er bare DIG og der er sgu ikke noget der er “sminket” (høhø).

  3. Hæhæ, du er kær! Man kan endnu ikke podcaste, men det kommer! Denne uge er udsendelserne optaget, så de er lidt skøre. Men ellers må du lytte med torsdag/fredag i næste uge! KH

  4. Det er da en helt fantastisk kommentar at læse Mette, DET er jeg glad for du tænker! Jeg synes der sker meget over tid – jeg hviler mere og mere i mig selv med alderen. Det er en skøn følelse. Ingen “sminke” her hæhæ 😀 KH

  5. Åh, jeg sad og så videoen her med min veninde, og vi var enige om, at du bare er så sød og nuttet og hyggelig og at du gerne måtte være veninder med os! 😀
    Fortsæt endelig med videoerne, det er så hyggeligt og giver så meget liv! 🙂

Læg en kommentar