It's like an addiction - ROCKPAPERDRESSES
It’s like an addiction


Et plastikkort kommer sjældent alene. Ikke i min nærhed i hvert fald.

Jeg har, siden jeg var helt lille, været meget fokuseret på plastikkort. Primært mængden af dem. Jo flere jo bedre. For som vi alle ved; jo flere plastikkort jo bedre. Engang gemte jeg de der papirkort, der altid ligger i en nyindkøbt pung – “kan jeg betale med American Express?”. Sgu nok ikke i papirsform. Jeg tror, at jeg har følt mig en smule mere vigtig i kraft af de små plastikskiver.
Men på et eller andet tidspunkt tager det overhånd. Det starter med et Fætter BR-klubkort. År efter dette overtager H&M-klubkortet pladsen som primærkort (sammen med dankort obviously). Og hvis jeg så melder mig ind i Club Change, får jeg 50 % rabat på mit køb. Hvem siger nej til halv pris? Bog&Idé lokker med en tilbudsmail “den kommer kun to gange om måneden og du kan altid melde dig ud” – og hvis jeg melder mig ind i dag, får jeg også den ene bog med 50 % rabat.”Så kan jeg jo bare melde mig ud i morgen”. Mit vigtigste sølvkort er klart det til Matas – her kan jeg jo få en klækkelig rabat i form af point, som jeg selvklart kan bruge i deres butik – jeg har pt. 697 points, og de svarer altså til ca. 300 kroner (dem har jeg gået og sparet op på i 1,5 år!) – hvis jeg sparer ca. det dobbelte op, kan jeg snart hapse en Swarowski-halskæde med de pureste sten (bum bum!).
Og så var der dengang jeg stod som promoter i IKEA og skulle få kunder til at melde sig ind i IKEA Family – 5 % rabat på ALT i en uge! OG gratis kaffe i automaten ved HVERT besøg! Biozonen GULD-kort (så I der stod GULD??) har jeg kæmpet en brav kamp for at få – noget med 10 biografbesøg på 12 måneder – et kort som jeg pt. står til at miste (damn you Apple-TV), men som er et af de eneste kort i pungen, hvor jeg faktisk føler mig 2 % eksklusiv. Så har jeg i øvrigt også for nyligt anskaffet mig et EU-sygesikringskort – hey et plastikkort til – helt gratis (for mig i hvert fald). Ja tak. Og så er der kopikortet til KU’s kopimaskiner (måske det mest nyttige). Og Tivolikortet. Og SAS-kortet (som jo ikke dur til en fis, når jeg er på nederste trin. Og så har jeg faktisk tre studiekort. Til den samme uddannelse. Jeg kunne smide ét ud? Men de har alle tre vokset sig ind i familien og er blevet en fast del af min egen kort-medlemsklub.

Vi lever i en tilbudstid – vi vil faktisk helst ikke købe noget, hvis ikke der er givet lidt rabat. Men de her medlemskort er vel lidt fjollede, hvis de fleste alligevel har dem? Så kan man vel ligeså godt give alle rabat ligesom på de der tilbudssites som DealHunter og Downtown?
Jeg har skiftet pung for et halvt år siden. Fra en med 14 små kortlommer til en møntpung. Et farvel til al min eksklusivitet – min butiksmedlemsstatus, min “jeg-er-en-del-af-det-her-foretagende”. All gone. Nu må jeg prioritere, og et dankort, sygesikring og kørekort skal jo ligesom være der. Det bliver H&M-klubben, you know me. Og en sjælden gang i mellem tænker jeg, gid jeg havde husket det lille kort. Men for det meste; it’s all good!
Er jeres punge ligeså fyldt til bristepunktet?

26 kommentarer
  1. Åh, hvor jeg kender det der alt for godt!
    Jeg har prøvet mig med en lille møntpung, den kærlighed varede ikke længe og jeg er nu tilbage til en, hvor der er plads til (næsten) alle mine kort..

    Altså, hvem vil ikke være en del af klubben? 😉

  2. Haha, hvor er du sød! Skønt indlæg 😀

    Jeg kender det også godt. Min smukke pung er også helt ødelagt efter, at jeg har proppet den mere og mere. Øv! Selv ligegyldige sygesikringskort, som ikke bruges mere ligger der stadig 😀

  3. Hahahahaha jeg er også med på den bølge… Måske endnu værre!

    Min pung (som faktisk er en clutch) rummer både:
    Dankort, kørekort, sygesikring (både gult og blåt), H&M-kort, Matas-kort, Stadium-kort, Blockbuster-kort, Illum-kort (jeg bor i Århus???), Bilka-kort, Coop-kort, lånerkort til biblioteket, diverse “gratis entre”-kort til byens diskoteker, kopikort, en masse værdikuponer + drinksbilletter og en helvedes masse rabat/stempel-kort til bla. Jensens Bøfhus, Gina Tricot, lokal burgerbar og Baresso. 😀

    Så min pung er vist også ret tung – men det er det hele værd! 😀

  4. Min pung har også været fyldt til bristepunktet, med en god blanding af danske klubkort samt engelske. De engelske smed jeg lidt vemodigt ned i min skrivebordsskuffe for en månedstid siden (eller vemodigt var det i hvert fald, at sige farvel til mit kort til Starbucks).
    Så, I know that feeling a little too well 😛

  5. Haha, kæft, det er badass at have et Fætter BR-kort! 😀 Hvor må du i øvrigt spendere en del tid og penge i Matas. Jeg synes efterhånden, jeg har købt den halve butik, og jeg har kun knap 400 point… Vræl!

  6. Haha, skønt indlæg.
    Jeg må indrømme jeg faktisk slet ikke har det ligesom dig, jeg har selvfølgelig de obligatoriske klub kort: club matas og h&m, for dem kan man jo næsten ikke indgå 😉 Men ellers så er jeg typen der næsten bliver fornærmet hvis nogle spørg om jeg vil være medlem. 😀 Det hænger nok også sammen med, at man næsten bliver spurgt hver gang man er inde i en ny butik, og jeg magter ikke alle de mails.

  7. 🙂
    Sad med et smil hele tiden mens jeg læste. Du kan bare dit kram!

    Kan ikke sige at jeg har alle de kort, men til gengæld er pungen fyldt til bristepunktet med div. kvitteringer. Tror måske jeg bilder mig selv ind, at jeg ser på bonen med brød og smør igen og kan holde styr på hvad pengene bliver brugt til. Burde bare indse at det aldrig sker 😉

  8. Haha. Kender det alt for godt. En lille pung som få fantastisk vis har plads til minimum 100 kort ville klart være at foretrække – er nok bare ikke muligt 😉

  9. Jeg vil virkelig ikke give op på den lille fine diskrete “simple life” møntpung, men jeg bliver nok snart nødt til det! Vi vil jo så gerne være med i klubben, ikke? 😉 KH

  10. Tak kære Lene 🙂 Det er jeg glad, glad for du synes 🙂
    Det er jo det der sker, når man propper for meget i de små bæster. De bliver helt skæve og skøre – det koster at være med i klubben 😉 Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste samler!
    KH

  11. Haha, jeg vil også have en clutch-e-pung 😀 Herligt du har et Illumkort! Vældig brugbar! Jeg har også åndssvagt mange stempelkort (kører fx med fire til Baresso pt). Vi må overveje at skifte til en pung med hjul på! Godt jeg ikke er den eneste samler 😉 KH

  12. Hehe – jeg er overrasket over, at jeg ikke er den eneste samler! Og læg lige et hav af gamle kvitteringer til alle kortene tsk tsk 😉
    KH

  13. Ja og jeg beder tilmed om mærker til bogen, selv om jeg ikke har set skyggen af min samlebog i to år! tsk! Jeg bruger egentlig ikke åndssvagt mange penge i Matas – men der er jo sparet op over 1,5-2 år af både A og mig, det giver da lidt 🙂 Du må få flere til at bruge dit kort på dine vegne – så kan du bare sidde og skrabe pointene til dig, ligesom mig haha! KH

  14. Tak kære Sofie 🙂 Jeg tror jeg vil tage ved lære af dig! Jeg får altid sagt ja til de dumme kort. Især med kommentaren “du får kun ÉN mail om måneden/året/livet/whatever”. Så har de mig i deres hule hånd. Æv. Jeg tager lige lidt “Sofie” med mig fremover 🙂 KH

  15. Sikke en dejlig kommentar Paulina – den er jeg hammerglad for at læse, tak for de søde ord!
    Gamle kvitteringer er roden til alle buler i pungen – for hvert kort jeg har, har jeg mindst to kvitteringer. Hæhæ, jeg smiler lige lidt ved din linke om at gemme kvitteringerne – jeg tænker præcis det samme åhhh! Vi burde blive klogere 😉
    KH

  16. Jaaa sådan en krydser jeg også fingre for bliver opfundet 😀 Sig til hvis du støder på sådan en sag, ikke? KH

  17. Ja fyldt til briste punktet! Jeg har aldrig fattet dem der kan bruge sådan en kortholder som pung, hvor gør de af resten??
    I min pung er der ikke engang plads til mønter, for der ligger også kort!
    /Camilla

  18. Bum bum…

    Melder mig i klubben af kvinder med mange kort, meeen.. det er nu ikke dem der fylder, men det er de s*tans bonner, evt brugte klippekort (but why?)

    Jeg har prøvet med en mindre pung, men så kan telefonen ikke være der (og det var før jeg fik en iPhone..)

  19. Haha, bonner er bare det absolut værste! DEM har jeg også mange af! Jeg tænker tit, at jeg lige skal hjem og stemme af med netbanken – men det sker jo ikke. Så får de lov til at blive… Og de der brugte klippekort klistrer også til mig, æij! KH

  20. Jeg er også en af dem med mange kort og irritere mig grænseløst at der skal prioriteres hvilke kort der skal være i pungen. Kun fordi den ikke kan rumme alle kortene, til trods for at den allerede er overfyldt. Så mange af kortene ligger faktisk der hvor der burde ligge sedler (som jeg iøvrigt sjældent går med) men det ser bare rodet ud at have dem liggende der og overblikket mangler.
    Men så er der det med prioriteringen at de gange jeg skal bruge kortet f.ek.s i Matas, så er det bare ikke i pungen….damn! Eller når lillemanden skal have noget i fætter BR så kunne det være ret praktisk at have det i. Ligeså vel som i IKEA family kortet hvor man kan få rabat, så ligger det i bilen. Men heldigvis er manden ret god til at minde mig om at tage det ud af bilen når vi ankommer til stedet, så det bliver i det mindste husket når han er med altså.

    Tilgengæld er H&M kortet og Illum kortet en fast inventar i nævnte rækkefølge. H&M kortet har jeg vist fået fornyet 4 gange fordi det bliver slidt op…ha ha…

    Jeg har lige opdaget din blog og den er herlig. Tillykke med Louis Nielsen konkurrencen. Super godt gået!

    Så du var med til Kildemoes eventet som jeg selv var med. Men der vidste jeg vist ikke hvem du er/var 🙂 men det var ellers så hyggeligt med cykeltur i kbh. Det var iøvrigt på min føs dag, så jeg havde taget en fridag alligevel på dagen, så det passede fint at det lige blev den dag.

    /CHAU

Læg en kommentar