Konkurrence: Roskilde and I found ourselves a winner - ROCKPAPERDRESSES
Konkurrence: Roskilde and I found ourselves a winner

Det har været den mest umulige opgave i bloggens historie! Jeg startede ud med at printe samtlige kommentarer ud. Jeg har læst hver og en af jeres fantastiske, fortryllende, fede koncertoplevelser igennem – og indtil flere gange. Jeg har sat krydser og streget og fået hjælp fra A. Jeg har grint og spillet en masse af den musik, I har skrevet om. Og så har jeg skulle træffe et sindssygt valg – I brænder alle sammen så meget for denne her sag, for min sag!

Men jeg nåede ned på fire som virkelig rørte mig. Men jeg må kun sende én af sted, og denne ene bliver:

MONA

A og jeg var sad begge i sofaen og følte næsten, vi sad og knipsede med til Kings of Convenience-koncerten. Så Mona jeg sender dig en mail, og så får jeg ringet til dig i morgen!

Jeg er ked af, at indlægget kommer uden billeder eller noget andet skæg – det ligner ikke mig. Men jeg har verdens største migræne, de af jer der følger mig Instagram har allerede set, hvordan dagen startede uheldigt ud med en knækket tand! Jeg er helt udmattet, så jeg har allerede børstet tænder og lagt mig i seng. Lovede bare lige at give en status på Rosseren!

7 kommentarer
  1. Knækket tand = AV! Det lyder virkelig ikke rart:-( føler med dig, håber der går bedre imorgen efter lidt søvn?!
    Og tillykke til Mona – det bliver spændende at se hvad hun finder frem til af brillemode på roskilde.

  2. Sikke noget øv at jeg først ser det i dag 🙁 Kunne ellers have været fedt at være med i konkurrencen om at blive din stedfortræder 😉 Og især at skulle spotte briller, elsker nemlig festivaler, og det at gå og kigge på folk og deres til tider ret fjollede og skøre outfits 😉

  3. Søvn er jo det bedste middel mod alt! Tak for den søde omsorg! Det var så dejligt at gå tidligt i seng – jeg sov som en sten til klokken 05.30! Den knækkede tand er repareret, heldigvis! Jeg frygtede simpelthen at skulle til brylluppet på lørdag og ligne en pirat/Madonna.. Men phewha, er hel igen 🙂 KH

Læg en kommentar