Dagens: Rehearsal dinner - ROCKPAPERDRESSES
Dagens: Rehearsal dinner

Heels – Pavement // Dress – COS

Der er flere New York-indlæg på vej til jer – jeg tror endda, A arbejder på et til bloggen bum bum! Men lige nu hopper vi lige lidt i tiden – vi spoler frem til nutid. For lige nu kører alle de her bryllupsforberedelser på HØJTRYK! Amerikanerne mener det ikke for sjov, når de holder bryllupper. De har en rehearsal dinner, en vielse, en reception, en middag OG en picnik dagen efter (det gælder sikkert ikke for ALLE amerikanere).

En ting ad gangen dog! I dag har vi været til rehearsal dinner. Rehearsal dinneren er til for at øve vielsesceremonien igennem. Et brudepar har et “wedding party” bestående af måske 20 persoenr – grooms’ men og brides’ maids. De mødes i kirken sent på eftermiddagen dagen før – her øver de hele scenariet igennem. Hvad skal der ske? Hvem skal stå hvor? Jeg har spurgt, om den er super kompleks selve vielsen. “Not really” – så hvorfor det er nødvendigt at øve, I don’t know.

Men efter kirke-øvelserne mødes de ca. 50 tætteste familiemedlemmer og venner med  wedding party’et til en middag – et bryllup herovre er typisk på mellem 200-300 gæster. Og middagen er virkelig bare et spørgsmål om at hygge sig og hilse på alle inden bryllupsdagen – man øver ikke taler eller prøvesmager middagen som A troede hæhæ…

Så i dag kørte vi til rehearsal dinner ca. 25 minutter fra Cheektowaga, hvor vi bor lige nu. Det var MEGA overvældende. Selv om vi har hilst på alle de tætteste venner de sidste dage og drukket virkelig mange øl med dem (hvad sker der for mængden af alkohol indtaget på disse breddegrader??), så skulle vi (mest mig, A kender dem jo) præsenteres for resten af familierne og vennerne. “OH you have GOT to meet our Danish friends, they flew all the way from Denmark, like 6000 miles they flew. They’re like our best Danish friends. They are so tall. And slim. And do you know they pay 11 dollars for a pint of Ben & Jerry’s?! And New Balance sneakers are cool there, you know!”. Det er mig og A i en nøddeskal herovre.

Middagen var fuldstændig afslappet – bbq wings, Buffalo wings (sådan nogle i hotsauce), pizza, salat, garlic buns, pasta. Og så øl i lange baner. Folk var ligeså forskellige. Klipklappere (dem er de glade for, bruden danser i sådan nogle i morgen aften), shorts, fine kjoler, prom-satin-agtige-kjoler, skjorter, poloer. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle have på, så jeg tog min Louis Nielsen-kjole, som vi nu kalder den, på. Den er tilpas loose og afslappet men med glimmersko er den festlig.

Om snart skal vi op igen – brylluppet er klokken 13.00 US tid, så er der chill time efter det. Og klokken 18.00 er der middag. Bryllupper varer dog ikke længere end til midnat, men de går til den endda. Med shots, øl, vin og vodka. Mikset med rootbeer.

Nu vil jeg lægge mig, vi skal stadig nå nogle småting i morgen inden vielsen. Vi skrives senere! – jeg prøver at tage så mange billeder af det her love madness til jer!

36 kommentarer
  1. Det lyder virkelig som en oplevelse! Og hvor ser du glad og lykkelig ud på de billeder. Du skinner helt 😀 Og dit hår… Amen altså, det ser virkelig ud som om I nyder det!

  2. Those shoes…. savle, savle, savle! Arh, du ser jo altid så fantastisk bragende godt ud!
    .. Og den der med priserne på Ben and Jerrys? .. kender jeg alt for godt fra da jeg var i USA, der gik snakken bare på Moutain Dew – at vi betalte mere for en halvliters, end for 6 (!!) 70 cl. flasker i The States.
    Haha, ha et fantastisk bryllup!
    Møs kys!

  3. Haha sikke en præsentation af jer – jeg kan lige se scenen for mig, dig og A står bare og smiler mens I bliver præsenteret…haha 🙂
    Ben & Jerry is er alt for dyrt herhjemme – derfor SKAL man spise ekstra meget når man er i USA 😉 Rigtig godt bryllup, jeg glæder mig til at se rigtig mange billeder.
    KH Camilla

  4. De sko er de smukkeste sko jeg nogensinde har set! Må-ha! Er de til at gå i? Du ser smuk ud, i øvrigt! 🙂

  5. I could die for your shoes, sådan helt seriøst. Jeg elsker glimmer!!

    Det lyder lidt skørt, men det skyldes jo nok at vi er vant til noget helt andet, vil jeg tro 😀 Det er mærkeligt at tingene kan være så forskellige, alt efter hvor du befinder dig.

  6. Wow, altså! Smukke sko, smuk kjole, meget smukke dig. Elsker det og glæder mig til at høre meget mere om hele jeres tur 🙂

  7. Ok – falder også lige en kommentar her – du er så smuk på de billeder, har en helt særlig glow – Måske det de flotte glimmersko der gør det? 😉

  8. Det er også sådan nogle dejlige billeder for mig at se på nu tilbage i det grå efterårs-DK. For de her billeder viser virkelig hvor dejligt, vi har haft det 🙂 Tusinde tak for de varme ord, Laura! KH

  9. Haha, de sko er så smukke og festlige og sjove 🙂 Det er sjovt som vi VIRKELIG bliver snydt på prisen – dumme europæere. Både sneakers, slik, sodavand. Men måske er de lave priser en af grundene til den lidt større livvidde de kæmper med over there end her i DK. Det var det BEDSTE bryllup 🙂
    KH

  10. De er faktisk rigtig fornuftige! Hælen er så god og bred og de virker ikke så høje på 🙂 – og tak Marie 🙂 KH

  11. Haha, tak Camilla – skoene og kjolen er også begge på min favorit-liste lige nu 🙂 Tusinde tak, jeg blev helt overvældet af alle de søde og varme ord, der kom på indlægget! KH

Læg en kommentar