Som en tissemyre i en myreture - ROCKPAPERDRESSES
Som en tissemyre i en myreture

I, der har fulgt med længe, ved, at jeg har drømt om New York siden jeg var en lille pige. En 8 timers flyvetur og sådan en drøm kan gå i opfyldelse. Onsdag eftermidag landede vi i Newark, og efter stempler og fingeraftryk i lufthavnen, en lang togtur til Manhattan ankom vi til perronen på Penn Station. Den allermest trafikerede station på Manhattan. Vi havde tre kufferter, to stykker håndbaggage. Pakkede ind i sweatre og jeans. To små tissemyrer i en kæmpe tue nede under jorden. I myldretid….

I New York tager man altid en taxa, Carrie kører i taxa, så vi skulle med en taxa. Så vi vandrede en etage op neden under jorden. Én til,og så en rulletrappe, op til jordoverfladen. Ahh luft. Og larm. Og trafik. Og folk der dytter. Og bilos. Og skyskrabere der vælter ind over én. Jeg smilede helt op til ørerne. “Jeg er i New York”. Lige ved siden af Madison Square Garden (det gik først op for os dage efter, at vi havde stået lige ved siden af Time’s Square). Alt var som jeg havde set i filmene; gule taxaer, højhuse, folk over alt, hot dog carts, dytten, råb. Men nu var jeg der bare også.

A forsøgte at få fat i en taxa, der ville køre os til Brooklyn. 1 taxamand. 2 taxamænd. 3 taxamænd. 6 taxamænd nåede vi igennem – “I don’t go to Brooklyn”. What? SATC-Miranda har ret; “I don’t go to Brooklyn! – Neither do I”. Umuligt. Så vi kravlede ned under jorden igen – stadig med tre kufferter og så videre. Og da vi stod dernede, kunne vi ikke se subway’en. Overhovedet. Skiltene pegede i alle retninger. Og cirka her omkring blev det for meget af det gode. Kender I det, når overtrætheden rammer, og tårerne presser sig på? Og man sveder? Og man aner ikke hvor man er, eller hvordan man kommer hjem? Det skete. Og så stod jeg der i mylderet med tasker og sved på overlæben (lucky me at have sådan en tendens). Og et kort i hånden jeg ikke kunne tyde. A overtog at finde vej, han spurgte to-tre damer (utroligt som INGEN ved NOGET om Brooklyn), jeg købte en Snickers og en vand. Og på den måde endte vi med at finde vej ned i subwayen med alle lemmer i behold. 45 minutter senere. Og vi ankom til Nassau Street i Brooklyn. Og så stod det ned i stænger. Det er klart. Vi fandt vores lejlighed, vores værtspar var ikke hjemme, så vi kunne stille liste op, stille kufferterne og skifte til tørre sokker. Velkommen til New York. Tak skal du have.

14 kommentarer
  1. Ih hvor lyder det fantastisk! Du har lige fået mig til at savne New York endnu mere 🙁

    Håber du får en fantastisk tur, og får set alt det du har drømt om 🙂

  2. Elsker New York – men sidst jeg skulle derover på studietur, ankom vi sent om aftenen, masser af trætte piger og så viste det sig at vores lejlighed ikke eksisterede:( Vi var blevet snydt, men efter en nat på mcd og en morgen på starbucks og tårer og træthed, fandt vi en lejlighed ved hjælp af nogle søde mennesker og så endte det med at blive en rigtig god tur alligevel! ( Jeg så til og med Miranda og Carrie i levende live under filmindspillingen af deres andre film 🙂

  3. Uhh, det lyder som mig – udover jeg ville være blevet vild af raseri og ville have nevet den første og bedste amerikaner der kom forbi.

    Godt I nåede sikkert frem (:

  4. Haha ååh hvor er du sød 🙂
    Kan levende se for mig, hvordan du har været helt spændt – og så pludselig lige lidt overvældet. Men dejligt at få opfyldt New York’er drømmen

  5. Hold da op det var da noget af en kaotisk velkomst!! Jeg troede altså at det der med Brooklyn, var lidt noget pjat og gammeldaws! Men pokker da!! Godt i fandt frem og ikke mistede modet helt.
    Rigtig gode billeder – de skriger bare New York stemning ud til mig 😀
    /Camilla

  6. Tdhr – der havde jo ikke været noget at fortælle om, hvis alt bare havde kørt på skinner!;o)
    (Og så tror jeg i øvrigt at det er en uskreven regel, at det der med at komme til og fra lufthavnen skal være lidt af en udfordring. Jeg synes jeg har oplevet det meget på det seneste…!)

  7. Nej, hvor jeg elsker denne beskrivelse. På trods af at det lyder meget hektisk og til dels forfærdeligt, så lyder det samtidig så New York-ish og fantastisk..

  8. He-he, så vidt jeg husker, skal man ikke have taxa, men “Limo Service” eller Subway Brooklyn-Manhattan, men det er jo ikke til at vide, når man står der med sine kufferter, og sveden haglende af kroppen. Godt I nåede vel frem 🙂

  9. æv søde, men forhåbentligt bliver de andre dage meget mere rare.
    Det undrer mig egentlig lidt – jeg troede amerikanere var så hjælpsomme? – Men åbenbart ikke.

    Kender godt situationen med tårerne der presser, og man bare tænker opgivende “jeg vil hjeeeeeem”… men det plejer heldigvis i sidste ende at lysne det hele.
    Fortsat god tur (:

  10. Æv æv æv, hvor er jeg ked af at høre, at du har haft sådan et dårligt førstehåndsindtryk af “min” by. Jeg elsker virkelig også New York – har været der 2 gange inden for 2 år, og skal et smut forbi byen igen i december som mellemlandingsstation.
    Uha, Brooklyn!?! Jeg er meget spændt på at høre hvordan det er, at bo i “provinsen”. Indtil videre har jeg kun erfaringer med hostels på Manhattan 🙂

Læg en kommentar