Frida my love - ROCKPAPERDRESSES
Frida my love

Frida er efterhånden blevet en stor del af bloggen – nogle får med tiden en babyblog, jeg har fået mig en semi-Frida-blog. Hun har faktisk været med fra starten. Og jeg får efterhånden flere og flere spørgsmål omkring den lille mops, så udover et Frida-galleri, vil jeg også fortælle jer lidt om hende, overvejelser og bekymringer.

Frida er født på kærlighedens dag den 14. februar 2011 – og mine evige drømme om at få hund, kan I læse om lige HER (vil lige pointere, at det sgu ikke er mig, der har foldet lorten – den klarede hun selv, dygtig vovkat).

VALG AF RACE

Men fra at vi besluttede, vi ville have hund og til vi faktisk fik en var der et stykke vej (omend ikke så lang som for nogen). A’s storebror har en mops, da jeg nu var den der havde presset mest på, at vi skulle have hund, så fik A lov til at primært at vælge race. Og han elsker Ming – storebrors hund. Men valget om racen bliver selvfølgelig ikke truffet ud fra, hvad man bedst kan lide – det er sørme vigtigt at se på hundens behov frem for sine egne først. Kan den leve vel i den livsstil man fører? Jeg har altid gerne villet have en collie – men om jeg nogensinde ville hive den med på løbetur (er ikke løbe-typen) eller tage til agility og gå timelange daglige tur? Nixen. Så vi ville gerne have en lille hund – som var mere bastant end fx chihuahua men mindre end en engelsk bulldog. Vi bor på fjerde sal, så vi skal kunne bære den op og ned (hunde har absolut ikke godt af trapper).

Jeg læste side op og ned om mopsen; det er en familiehund, den elsker sine ejere, den er glad og humørfyldt – en klovn. Og det passede lige til os. Men så begyndte jagten på en god kennel – og her skal man være meget, meget varsom! Mopsen har det sidste årti været en “modehund” – og det betyder, at der er en stor efterspørgsel og penge i import o avl – både i ind- og udland. Der importeres mange skravlede hunde fra Polen/Rumænien, som er dødssyge og ikke i god “stand”. Racen har ligesom de fleste andre racer efterhånden en del racetypiske sygdomme – fx forsnævret næseparti og hårsækkemider. For at forsøge at undgå disse, vil jeg synes, man skal købe en hund med stambog. Ikke fordi det er en garanti (det er vi bevis for), men så ved du, hvem forældrene er og kan undersøge dem.

VALG AF KENNEL

Vi fandt en kennel i Otterup på Fyn (som i dag er lukket – det var vist meget godt). De ventede kuld i februar – vi googlede kennelens navn for at grave lidt i snavset – umiddelbart var der ingen grimme historier. Med lidt tålmodighed nåede vi til februar, og vi kunne få lov til at komme og se de små bæster. Tre små smukke hun-mopser, hold nu kæft! De var ikke større end en hånd! De var så vapsede og lækre og helt ubeskriveligt søde. Vi var der et par timer og havde min søster med – hun har arbejdet hos en dyrlæge som assistent og ville tjekke ører, spørge til navlebrok og nogle af de mere sundhedsmæssige aspekter. Det vil altid være en god idé at se moren godt an – ser hun sund og rask ud? Tager hun sig af sine hvalpe? “Rengører” hun dem? Er ørerne rene? Er hun velholdt? Hvis man ikke liiige kender én, der ved lidt om hunde, så ring til en dyrlæge på forhånd og spørg, hvad man bør se efter på sådan et kuld hvalpe. Alt så fint ud på hvalpene i min søsters optik.

Men en lille fejl, vi måske gjorde, var, ikke at besøge flere kenneler før vi traf et valg. Vores kennel var retrospektivt set OVERFYLDT med hunde. Hun havde måske 30 hunde og to kuld hvalpe på to forskellige racer – det var en fabrik. Og det bekymrede os, men når du først har set hvalpene, er du solgt.

Vi tænkte over situationen og skrev frem og tilbage med kennelen. Vi sagde ja tak til en hvalp – ønskede os den med det lyserøde halsbånd, men kennelen valgte ejer til de forskellige hvalpe ud fra dens sind. Vi fik den lille tykke. Den med det lilla halsbånd – TÆNK hvis vi havde fået en anden (vi havde nok elsket den alligevel).

Efter otte uger fik vi hende med hjem – efter 13 års hundeskruk så forestil jer lige de forberedelser jeg havde gjort! – halsbånd, snor, treats, sygt meget legetøj, kæmpe kurv, fis og papir. Hun skulle have det BEDSTE. Og det fik hun.

SYGDOM

Hold KÆFT hvor var hun kær – verdens lækreste lille babyhund. Men så blev hun syg. En aften opdagede jeg en større byld-lignende tingest på hendes hage. Angst hundemor ringer akut til dyrlægen – vi fik en tid dagen efter. Frida blev lagt i narkose og fik lave hudskrab flere steder på kroppen. Hun havde hårsækkemider – jeg foreslår, I lader være med at google. Det er en typisk mopsesygdom, og den er eddersvær at komme af med. Og den kan være fatal. Hun kom straks i behandling og over et halvt år blev hun rask med intensiv medicinsk behandling – vi stod tilbage med regninger på godt 10.000,-. Heldigvis har man reklamationsret på en hund – ja det lyder sindssygt, men en hund er ligesom et køleskab i købeloven (eller hvad den hedder). Så vi har ret til at klage og gøre indsigelser, og det gjorde vi.

Vi kontaktede kennelen, så snart vi fik konstateringen – vi sendte billeder af det lille skravl, vi fik dyrlægen til at kontakte hende. I sidste ende efter længere tid indgik vi et forlig og fik en erstatning. Sygdommen er arvelig, og det betyder moren har haft den på et tidspunkt – det havde kennelen løjet om. Erstatningen hjalp på de meget dyre regninger, men i sidste ende ville vi bare have en sund og rask hund, der ikke havde en mulig dødsdom over hvalpehovedet. Det fik vi så også – Frida har ikke været syg siden da.

I dag har vi valgt selv at tage ansvar – Frida er steriliseret, som I kan se på et af billederne (hun sover på ryggen og har et helt pelsbart maveskind lige efter operationen. Vi vil ikke avle flere mopser og hjælpe til med at opretholde en lumsk sygdom. Men det ville nu have været vidunderligt med et lille kuld. Man skal opdrætte med omtanke og viden.

… Jeg vil dog tilføje, at rigtig mange racer har deres egne racetypiske sygdomme at slås med, så det er ikke altid til at komme uden om blot ved en anden race. Nogle har tendens til dårlig ryg, andre til dårlige led, nogle får allergi osv.

DERFOR en lille række overvejelser/tjekpoints til racen:

Har hvalpenes mor haft hårsækkemider? Tal evt. med kennelens dyrlæge for en ærlig mening!
Er moren/faren meget snævre omkring snude/næse? – altså hiver de meget efter vejret? (hos nogen er det et udtalt problem, og det kan få hunden til at besvime, hvis det er slemt pga. iltmangel. Frida er ikke så slem.)
Har moren haft navlebrok?
Har I overvejet de risici/udgifter der kan være forbundet med behandlinger?
Vil I have en hund, som har meget brug for jer og er kontaktsøgende?
Se ALTID minimum moren – også gerne faren!
Er forældrene slanke eller tykke? – bliver de behandlet ordentligt?
Har I fundet hvalpetræning i jeres eget område? Gerne kliktræning – belønningstræning, ALDRIG straf.
Har I venner/familie der kan passe til tider? – det er guld værd for os, at vi fx har en svigermor, der gerne træder til, så vi kan komme på rejser.
Besøg gerne kennelen flere gange – man kan altid ringe og spørge om man ikke må komme forbi – vi hentede hende ved tredje besøg.
Man må gerne være til besvær og stille mange spørgsmål – både til kennel, dyrlæg og mig 😉
Vælg ALTID stueopdræt – de er vant til mennesker, larm og rumsteren, de er socialiserede (så meget de kan nå det på 8 uger).
GOOGLE ALTID kennelen – evt. ring til Dansk Kennel Klub og forhør jer, det er ikke nødvendigvis dårligt, hvis kennelen ikke er medlem af DKK. Der kan være nogle “politiske” årsager til, at en kennel vælger at sige nej tak.
Har I tiden til en hund? – det kræver 3 gåture om dagen, at kunne udfordre sin hund (det gælder ikke kun racer som collie, labrador, schæfer – alle hunde har behov for stimulation), at være der for dem. Frida er aldrig mere alene end 7 – max 8 timer på en dag – og det er lige i overkanten, synes jeg.
Vil I have en hund, der vil elske jer resten af dens liv?

… Der kan sikkert tilføjes flere – men spørg endelig!

 

Frida er den gladeste lille hund! Hun er meget adræt af sin race  – de bliver ofte tykke, og det skader endnu mere en til tider i forvejen dårlig vejrtrækning, så de SKAL holdes slanke. Hun har heldigvis ikke et så snævert næseparti – det er dyremishandling (IMO), når de er meget snævre, og kun værre hvis de tilmed er tykke. Evt kan man vælge et mopsekryds (men vær forsigtig, gå efter de mere “semi-godkendte” kryds). Hun snorker lavt, når hun ligger rigtig rart og sover – eller når man nusser på mavsen. Hun elsker andre hunde og er meget kontaktsøgende også på gåtur. Hun elsker at kravle op på armene, når man sidder og arbejder på computeren, for at ligge sig tilrette. Hun ÆLSKER at slikke og kysse børn og voksne – gerne i hovedet. Hun er ALTID glad. Hun er nem at have med arbejde, på besøg hos venner. Og så vejer hun ca. 7 kg – perfekt til en lille cykeltur i kurv. Jeg sidder her i Århus og SAVNER hende, nu jeg ser på alle de små billeder. Hun er simpelthen verdens lækreste vaps og på mange måder en bedste ven. En gang mops, altid mops – det tror jeg 🙂

 

… Jeg håber, I kunne bruge indlægget! Husk jeg hverken er dyrlæge eller ekspert. Min viden kommer af meget internetlæsning, egne erfaringer og en rigtig god dyrlæge (som kunne gøre Frida rask).

76 kommentarer
  1. Åhhh-ha for et godt indlæg! Det er netop sådan nogle ting jeg sidder og roder med og jeg har ikke engang fået lov til at have hund endnu;)
    Lyder skrækkeligt med den kennel:/ Jeg bliver altid helt utilpas når jeg ser racerene hvalpe til salg på dba eller guloggratis som kun koster 2-3.000 når de i virkeligheden burde koste 10.000+. De sidder der med en sløjfe i håret og ser triste ud:( Jeg får bare lyst til at melde det på en eller anden måde men der skal helt sikkert flere beviser til. Puha.. at folk kan få sig selv til at sælge hvalpe som om de bare var kolonialvarer:(
    Men jeg er virkelig glad for at Frida er fri for sygdom nu, hun ser virkelig også ud til at have det godt:) De bliver jo en del af familien på lige fod med de andre medlemmer:) Nogle mennesker har bare ikke forståelse for hvordan et kæledyr kan betyde så meget, men så tænker jeg altid at det er fordi vi har mere empati for både dyr og mennesker;) Jeg græder faktisk mere over at dyr dør i film end mennesker.. De er bare altid så uskyldige:)
    Nå! Ikke mere hundevrøvl fra mig så sent en tirsdag aften;)
    Jeg glæder mig bare sådan til at få hund!

    Kh!

  2. PS. Jeg er åbenbart ikke helt færdig endnu;D Glemte at sige at mit hjerte smeltede fuldstændig da jeg så den dejlige Frida-kollage! Især billedet hvor hun har mel på snuden og munden… ÅÅÅÅH<3 Lille sød!

  3. Frida er, hånden på hjertet, en af de pæneste mops jeg længe har set. Hold kæft hun er kær altså 🙂 og hvor er det fedt at høre du har gjort så stort et arbejde ud af det, alt for mange køber bare en hund med hovedet under armen 🙂
    Vi har selv en fransk bulldog blanding. Han er 75% fransk og 25 % cairn terrier. Og han er fantastisk, af både sind og udseende. Hans bedste legekammerat er faktisk vores lille mopsedame-genbo 🙂 jeg har haft hund altid, men de 4,5 år fra jeg flyttede hjemmefra til jeg endelig fik min egen har godt nok været strenge. Dine 13 år må ha været helt forfærdelige 🙂

  4. Jeg sidder lige her og elsker hende lidt fra afstand 😉

    Dyrlægeforsikring synes jeg er en vigtig pointe at få med. Jeg tror vi giver 1400kr om året, og så skal vi ikke stå i den dumme situation og MÅSKE ikke kunne betale dyrlægeregningerne hvis noget akut opstår.. Så økonomien er klart værd at nævne. Ikke nok med der skal være penge til hundefoder og hundetræning, så skal der altså være et lille lager til akut dyrlæge (selvrisiko) og imo til en forsikring på det lille bæst 🙂

    Jeg er enig i “en gang mops, altid mops”. Skal Frida nogensinde være storesøster (til en mops mere)? For jeg synes der er en lige så stor tendens ved mopseejere, til at få en hund mere (og måske en mere).. Jeg vil herre gerne gøre Hector til storebror 🙂 Har styr på kennel og det hele – mangler bare lige pengene og tidspunktet til at have tid til en hvalp 🙂

  5. Dejligt indlæg, Frida er helt vildt charmerende!:-D jeg har længe gerne ville have en mops, men venter til næste år når jeg er færdiguddannet og kan give min lille baby ALT hvad den skal have! (Sammen tanker jeg gør mig i forhold til et rigtigt barn ;-b hehe..
    Nåmen derudover.. Jeg har skrevet det før – men jeg er vild med din blog! Du udstråler en livsglæde der er så inspirerende og “glædelig” at se på! Jeg kunne bliver ved, men når en ny blog overtager min 1. Plads er det altså det sidste indlæg jeg kigger på når bloglovin informerer om nye indlæg.. Og det gør jeg med dine indlæg for tiden! Hav en dejlig dag 🙂

  6. TAK for dette indlæg! Jeg har den største kærlighed til racen Mops, kan simpelthen ikke stå for de hunde. Når nogen går forbi mig med en smiler jeg over hele ansigtet – det bare SÅ søde.

    Jeg har for lang tid siden bestemt mig for at jeg skulle have en mops, men har pga. bolig og livssituation sagt til mig selv at jeg først skal have en når jeg har sat mig mere fast i livet. Men jeg er så glad for at læse din guide/historie, for har desværre hørt så mange dårlige historier om det at få mops, og synes det er dejligt at læse dine råd til når jeg selv engang skal have en.

    Du har den skønneste hund, og det var os den der først slog benene væk under mig da jeg så din blog – senere da jeg læste dine historie, har jeg været fast følger af din blog (fra start :D)

    Men synes det er dejligt at alt er godt med Frida, og synes det er rart at du lader hende være en del af din blog, for hun er så skøn 😀

    Forsat god dag, og håber du nyder dejlige Aarhus!

  7. Fedt indlæg. Det er bare så vigtigt at forberede sig grundigt inden hundekøb. Godt at lille Frida er helt frisk i dag. Hun er så sød og fin 🙂

  8. Noooooononono kan ikke bære det! MÅ have mopse-kærlighed! Men virkelig fedt med et indlæg med både op og neture for der er tilsyneladende virkelig meget man skal tage stilling til! Ih hvor jeg inderligt ønsker mig en bedste ven, som snorker lavt (ham jeg har pt snorker ret højt, men jeg håber han bliver selvom der kommer en mops 😉 ) Før var jeg skruk… nu er jeg jo nærmest klar til at føde den med min egen krop! ej… men næsten!

  9. Dejligt indlæg. Jeg har selv en hund (fransk bulldog ved navn Arthur) som jeg elsker over alt i verden. At have en hund gør sgu en lykkelig og man får lyst til at blive et bedre menneske 😉 for hundens skyld…

  10. Et rigtig godt indlæg :). Jeg har selv en mops på 1 år 5 måneder så jeg ved præcis hvad du mener. Det er bare den bedste/sødeste hund og jeg er kæmpe fan.
    Jeg har desværre også haft problemer med hårsækmider og det er godt nok svært at komme af med, men det behøver nødvendigvis ikke at være arveligt, men en typisk sydom mopsen kan få.

  11. Jeg har altid forsvoret, jeg skulle have en fransk bulldog, fordi jeg er vokset op med bulldogs, men må ærligt indrømme, at Frida virkelig har fået mig til at overveje, om jeg skal have en mops, når den tid kommer. For hold da helt op, hvor er det en skøn hund (også bedømt ud fra møder med flere af hendes slags ;-)).

  12. Frida er simpelthen så dejlig! Har selv en hund på 3 år som er halvt chihuahua halvt mini dværgpinscher og han er min lille højtelsket baby <3
    Men jeg elsker også mops. Hvis jeg engang skal have en ny hund når dagen kommer at jeg ikke længere har min Albert, så skal det nok være en mops. De er simpelthen så kærlige!

    Men som Malou nævner så er en dyreforsikring også en god idé at få med! Men man skal samtidig huske at der stadig er en selvrisiko på 60% så man skal alligevel betale en del, hvilket jeg selv erfarrede for nyligt da Albert skulle en tur på dyrehospitalet.

  13. Forstår godt at I ikke kunne stå for lille hvalpe Frida, hun er jo så kær 🙂 Min far har selv en kennel med Gordon Sættere, dog kun med et kuld ad gangen, men alle dyrebørn er jo så søde 🙂

  14. Frida er den sødeste hund i hele verden! Det kæreste ved hende er, at hun hedder Frida! Hvordan dælen har I fundet på det herlige navn?

  15. Åh et hyggeligt indlæg, og hvor gør fine Frida mig endnu mere hundeskruk. Du lavede for et stykke tid siden også et indlæg med kærlighedshunden, hvor jeg ytrede min store misundelse over hende, men at jeg kun fik det velkendte “Nej, nej og atter nej” af min kæreste, når snakken faldt på anskaffelse af kærlighedshund. Dog er han nu blevet en blød én, der godt kunne se det hyggelige i en bette firbenet ven! (indsæt ekstatisk smiley). Så nu mangler vi kun andelsforeningen…
    Hvorom alting er, har jeg i hvert fald siddet og kigget alle dine gamle Frida-indlæg igennem for at få lidt hunde-kærligheds-feeling indtil jeg får min egen 🙂

  16. Åååååååhhh jeg vil ooooooos’!!!

    Desværre passer mit liv og lejlighed ikke til en hund lige nu – men engang skal jeg altså! 🙂

  17. Mit hjerte banker altså for cocker spaniel. Forstår dig alt for godt.. Elsker min hund af hele mit hjerte! Og han er verdens bedste hund! Så glad og dejlig!

  18. De vokser på os sådan nogle små fine venner, de bliver mere og mere en del af familien. Btw Albert er VIRKELIG et sødt hundenavn. Mopser er hammerkærlige på grænsen til too much – hun ville byde en indbrudstyv velkommen 😉

    Dyreforsikring er helt klart en god idé. Det har vi også. Dog vil jeg tilføje, at de skriver sig uden om mange sygdomme. De dækkede ikke hårsækkemiderne, da de havde noteret netop denne sygdom som en “racesygdom” for mopsen. Så det tør de ikke dække. Men så hjælper de andre gange 🙂

    KH

  19. Ja lige præcis, der er så meget svindel og mange penge i hvalpeopdræt. Det er en skændsel – på den måde bliver det umuligt at sikre sig en sund hvalpeavl.
    Sådan en lille hund bliver fuldstændig som et lille menneske i familien. Jeg kan huske sidst hun skulle i fuld narkose, så tudbrølede jeg, da dyrlægen advarede mig om kombinationen af narkose og kortsnudede hunde. Der er en fatal risiko ved sådan noget. Gisp.
    Tænker også, at det kun er et godt tegn vi har så meget indlevelse i de små dyr 😉
    Meld lige tilbage når du hopper på hunden 😉
    KH

  20. Haha, så må du hægte dig på Frida her på bloggen indtil da 🙂 Og så vil jeg lige sige, at det heller ikke passede os 100 % i fht. til tid og sådan – men det har vi fundet ud af siden hen. Så længe man er der 90 % og blødende gerne ønsker sig en vaps 🙂
    KH

  21. Haha, jeg beklager hvis Frida har den effekt – når den så ikke kan indfries 🙂
    jeg arbejdede også længe med A før det lykkedes 😉 Men nu elsker vi Fridamåsen lige højt! Det er bare (næsten) ren lykke at få sig sådan en lille en pelsven! Jeg håber det lykkes jer!
    Og brug Frida så meget du overhovedet har lyst til 😀

    KH

  22. Haha, du er kær Mie! Jeg har altid godt kunnet lide navnet, og så foreslog jeg Bodil og Frida. A kunne ikke forestille sig at råbe “BODIL!” på gaden. Så det blev Frida, og nu kan hun slet ikke hedde noget andet 🙂
    KH

  23. Se han er også en fornuftig avler så 🙂 Det kan jeg lide! Alle dyrebørn er så kære, det er fuldstændig ligegyldigt hvilket – så længe de har pels eller fjer, så er de SÅ kære som børn 🙂
    KH

  24. Åh Fransk var også vores anden mulighed – de er også kære. De vejer en smule mere og så er de mere muskuløse – mopser er mere “ekstra hud og pels”-agtige 😉 Og så er der jo ørerne til forskel. Tror sindet er nogenlunde det samme. Mopser er en smule mere “tossede” vistnok. Åh vil have en hund til 🙂

    KH

  25. Tak L, åh så er de nærmest lige gamle! De er bare så kære. Og vanedannende, hæhæ, hvis man først har haft sådan et lille bæst, så vil man ikke have andre 🙂

    Åh det er noget lumsk noget med de mider. Jeg havde også hørt at det ikke nødvendigvis er arveligt. Men min dyrlæge er overbevist om, at der er det. Måske fordi miderne kan komme som bisygdom til allergi, som måske er arveligt?

    Hm… I hvert fald er det stærkt, at begge hunde er kommet sig 🙂

    KH

  26. Tak Maja, skønt, at du kan bruge det 🙂

    Ingen af krydsene er godkendte, men jeg har hørt at de er på vej til at blive det i udlandet. Fx Beagle – Pug blandinger, de hedder Puggle. Deres næse er mindre flad, hvilket klart er sundere. Og Pug+Boston = bugg. Prøv at søge på “pug mix” og find nogle eksempler. Man skal dog også være forsigtig med kryds – det er en videnskab at krydse racer 🙂

    KH

  27. Åh franske var også runner up til at blive vores pelsven her. De er så kære og har meget det samme sind som mopsen 🙂 En hund giver absolut lykke 🙂 – klart for hundens skyld haha!
    KH

  28. Hahaha, du må have en besøgs-hunde-ven! Jeg ved, at de gamle på plejehjemmene har sådan en deal – måske du kan få del i den? Der er SÅ mange ting at tage stilling til, men i sidste ende er det altså ren lykke og glæde at have en pelsven, der fiser ægget – altid én at beskylde. FÅ.EN.MOPS! Men inden da skal du møde Frida. Så kan du se hvad du går ind til!

    KH

  29. Ja helt klart – det er altså vigtigt! Det skal ikke forhastes 🙂 Frida er en kriger – stærk og god 🙂
    KH

  30. Åh hvor er det dejligt at møde en mopse-fan som mig 🙂 De er så søde og gode som dagen er lang!
    Det er absolut muligt at få sig en sund og god mops – A’s storebrors har vist ikke haft nogle sygdomme. Men skriv endelig hvis du har nogen spørgsmål til de små 🙂
    Hvor er det fedt, at du er glad for Frida-mængden på bloggen – jeg kan heller ikke helt holde hende ude, hun er et livsstykke 🙂

    – Århus var skøn!

    KH

  31. Haha, hun skulle bare vide, at hun har så mange fans på nettet 🙂

    Hvor er du sød at linke – det anede jeg slet ikke! Tak Nat!
    KH

  32. Åh det bliver en lille forkælet kærlighedshund, du får dig også. Man skal vente til man synes det passer helt rigtigt 🙂 Jeg er overbevist om, at du bliver hammerglad for racen – de er fanme skøre 🙂
    Øj Nana, hvor er det bare dejligt at læse, at du er så glad for bloggen. Det er så stort for mig at du kan lide min lille blog, den er så stor en del af mig, så det betyder alt! Hav en skøn lørdag aften!
    KH

  33. Haha, de er altså vidunderlige de små hunde.
    Vi har også hundeforsikring (hvilken har I egentlig?) hos Dyrekassen. Desværre havde de skrevet sig uden om netop “hudsygdomme hos racen mops”. Lidt for snedigt af dem. Men erstatningen fra kennelen gav jo lidt.

    Jeg vil SÅÅÅ gerne have en søster/bror til Frida. Men jeg må ikke for A hah! På et eller andet tidspunkt – nok når vi engang kommer i hus… Så lægger jeg det massive pres ind!

    KH

  34. Åh hvor er det dejligt at høre Anita – ja jeg har jo ingen indblanding haft i den henseende, men alligevel bliver jeg stolt, når hun får ros haha!
    Ja du har ret, der bliver gjort nogle dumme hundekøb som hurtigt fortrydes. Det skal være gennemtænkt.
    Åh det lyder absolut også som en dejlig vaps! Mopser og franske leger faktisk mega godt sammen, det er også vores oplevelse 🙂

    Åhh det er den største lykke at komme dertil, hvor man kan få sin egen lille hund.

    KH

  35. Haha, nice! Det tip vil jeg huske!;D Kunne også være fedt hvis du kunne skrive et indlæg om opdragelse osv:) Og så skræmmer du lige de sidste fashionista-læsere væk;D

  36. Jeg har læst mig frem til at moder-mopsen(hæh!), kan give denne defekt videre da hundes immunforsvar ellers normalt kan bekæmpe dem. Altså de skriver på æ’ net:

    “Hårsækmider er små cigarlignende snyltedyr, som lever i hårsækkene hos hunde. Normalt vil hundens immunforsvar hindre hårsækmider i at formere sig, men hos de hunde, der er arveligt prædisponerede for at få hårsækmider, kan miderne komme til at florere så kraftigt at hårsækkene ødelægges, og hårene falder ud af hårsækkene med bakteriebetændelse i huden til følge. Det er vigtigt at understrege, at hårsækmiderne ikke smitter fra hund til hund.”

    Jeg kom til at google dem alligevel:-o Når man får at vide at man ikke skal google, så googler man, haha! Nasty bæster!

  37. Ja, undskyld det er mig igen (den skøre hunde-dame uden hund), men jeg vil meget gerne skrives op til at være gammel dame som bliver besøgt af Frida:D:D:D Ej, spøg til side, men jeg har dog overvejet om det ikke kunne være sjovt at lave et lille hunde-event engang?:D Altså så kunne man mødes i en park og lege med alle de søde små hundevenner, og os som ikke har hund men elsker dem lige så højt, kunne også joine.. evt. med en masse kage:P Just a thought!

  38. Hahaha! Du er skøn! Det er så sjovt du siger det, for jeg har tænkt den tanke MANGE gange! Senest tidligere i eftermiddag! Jeg har godt tænkt på, hvordan jeg skulle få det arrangeret og hvor henne. Er endt med at Bernstorff Parken i Gentofte måske vil være et godt sted? Det tager 20-30 minutter fra København. Der er nemlig meget plads. Men måske Søndermarken er bedre i fht. transport? Ja du kan høre jeg er on board! 😀 KH

  39. Haha! Har du set billederne? FY! Jeg har også hørt at alle hunde har dem – men dem med en defekt i immunforsvaret kan få udbruddet. Det stemmer meget godt over ens ikke? Fy for den ledeste ti vær ti fælde!

  40. Ej gid jeg vidste mere om det! Det gør jeg faktisk ikke 🙂 Men jeg ved Emily Salomon er hundetræner og har skrevet ret mange gode indlæg omkring netop dette. Hundeopdragelse er faktisk lidt en sprængfarlig ting – der er religioner inden for den slags! Men altså – vi tror på ros og godbidder er vejen frem. Ligesom Emily 🙂

  41. Hov, mine svar til indlæggene er kommet herned, mærkeligt! Så ser det bare ud som om jeg svarer på random ting, wah!

    Ah, ja det er også min opfattelse af god opdragelse:) Har set ret mange hundeprogrammer (jeg er slet ikke besat af hunde, næ nej!), og alle programmerne handler altid om positiv opdragelse undtagen ham der Cesar Milan (sp). Han er en lidt funky-fætter, som gør hundene lidt bange men de adlyder altid! Det er mærkeligt.. Jeg tror bare ikke at det er sådan jeg vil gøre det:)

  42. Feeeeedt!!:D Ja, for der er så mange af dine læsere som er glade for hunde!:) Jeg ville i hvert fald være villig til at tage til Gentofte for de små pelsede venner:D
    (desuden laver jeg nogle seriøst gode chokolade cookies, hehe!).
    Søndermarken ligger ved Ryparken, ikke? Kæresten spiller tit fodbold derude mener jeg:) Det er i hvert fald nemt at komme dertil med S-toget:)
    Jaaaa, kunne være SÅ hyggeligt:D

  43. Ja, jeg så billederne….O.O Men jeg er også sådan en mærkelig person som finder sygdomme fascinerende og elsker programmet “Krop umulig”;D
    Og ja, jeg fik også samme opfattelse da der er to slags angreb. Altså lokal og generaliserende (sp).

  44. Nårh ja han er altså ret tosset! Madeleine, nu siger jeg det til det straight up, håber du kan tåle det: Du skal have en hund 😀 Du har sat dig ind i det hele! Øj det bliver en god lille en!

  45. Det ligger faktisk ved Gentofte station mener jeg – stationen efter den der hedder Bernstorffsvej (hvis jeg altså husker rigtigt). Det er det VILDESTE hundested. I øvrigt et glimrende sted at få afløb for alle hundehvalpe-drømmene 😉 Hvis ikke det bliver en efterårsdag, så bliver det til foråret. Jeg tror jeg vil spørge Emily om hun ville være med mig om at sætte det i stand. Det kunne være ret så fint 🙂

  46. Øh har du lagt til min obsession af Krop Umulig inde på Facebook-siden? Jeg ELSKER det program! Nu du søger klamme sygdomme, ikke også, så prøv lige at google “træmand indonesien” – ikke for at battle. Men det er det vildeste, klammeste og mest fascinerende! jeg har hørt der bor dyr som fx edderkopper inde i mellem lagene. OMG. Det er så stygt.
    … Frida havde generaliseret og så skal der medicinsk behandling til – det lille pus!

  47. I knoooow! Jeg er SÅ klar!:D Man kan ikke blive ved med at være tosset hunde-dame uden hund, det spiller bare ikke;D
    Jeg tror bare at jeg skal have et par tips til hvordan man klarer hvalpen og renlighedstræning når man bor på 5.sal:-o
    Men ellers har jeg læst et par hundebøger også, haha! Omg, jeg udstiller min desperation på fuld skrue her:P

  48. Haha, ja jeg mente nok at det var dig der også godt kunne lide det program:D Det er jo for syyygt (hæh!)! Det er til tider så klamt at man får en smule kvalme, men man kigger stadig med næste gang, WTF:D
    Men når de skærer i ting og sager (bryster f.eks, ydrk!! så kigger jeg alligevel væk;D)

    Ja!! Den dokumentar har jeg set!! Stakkels mand og vild sygdom!! Aaaaarh!! Bor der dyr imellem lagene?? Kæft hvor stygt!

    Hvad med ham turtle-boy, har du set ham? Kroppen kan være så vild nogle gange!

  49. Vi bor på en høj 4. sal og man klarer det 😉 Frida havde ikke brug for natlige ture efter et par uger. Så snart de ligger an til at tisse eller snuse rundt for at finde det gode tissested, så skal man bare tage dem i nakken med det samme og tage dem ud. Frida var renlig på 5-6 måneder. Det er vist ganske normalt. Og så en godbid hver gang de tisser ude. Så går det rimelig hurtigt 🙂 Ahmen hvis du føler dig klar og har tiden, så kan jeg kun sige, at det er så stor lykke at have sådan en ven!

  50. Aaaah, okay!
    Ja, det er en god idé at gøre det inden det bliver for koldt eller når det er begyndt at blive varmt igen:) God idé at tage fat i hende:) Der er egentlig ret mange bloggere efterhånden som har hund:) Og det er heldigvis (undskyld til alle dem der ejer en chihuahua) alle sammen chihuahua-ejere:P De er kære de små, men også ret nervøse:/ Aaaanyways, jeg glæder mig til at få en officiel invitation!:D

  51. OMG! Ham skal jeg finde.. google google.. SHIIIT hvor er han sød! Altså hvis man tænker bort fra at han har en kæmpe skøndhedsplet (som jeg kan se lægerne betegner det som), så ser det jo for vildt ud! MANNER! Kroppen er for vild, det er så fascinerende! For min skyld kan de skære, klippe, brænde, jeg ser det hele. Sluger det råt (klam sætning at bruge i denne sammenhæng, but you know).

    Jep.. edderkopperne kravler ind mellem lagene og gemmer sig… Ydrk!

  52. Sejt! Så kan jeg sgu også klare det!:)
    Jeg blev bare så forskrækket over Trine fra Presentings instagram-fortælling om hendes Bodil der havde pøllet i deres nye lysegrå sofa OG trådt rundt i det.. Gyyyyys! Regner med at få hund i en sommerferie så jeg kan holde øje hele tiden;D

    Ja, jeg tror virkelig at det giver livsglæde! Jeg skal også have en pelsven lige så snart vi får lov af ejerforeningen:) Der er generalforsamling i maj, og inden da skal jeg lave et forslag til at man kan have kæledyr:) Folk må nemlig ikke have dyr her hvor jeg bor, men jeg har godt nok set mange katte i vinduerne alligevel, tsk.
    Så jeg skal virkelig have gang i kæledyrspropegandaen så jeg får lov:D Er nogenlunde sikker på racen allerede:) Det skal være et mix mellem en shih tzu og en malteser eller minipuddel:) Det man kalder en Shihpoo eller Boomer:)

  53. Min søster har en shih tzu/malteser-blanding, faktisk. Det er sådan en nem hund, ikke lige så meget en humørbombe som Frida, men nem at have med at gøre og meget hengiven. Elsker nus!

    Jeg har også fulgt Trines oplevelser – GOSH! Så uheldig har vi ikke været – de første 8 måneder var lidt træge. Der blev tygget i hjørnet af gulvtæppet. Faktisk hapsede Frida en hel luns læder af vores gamle vintage lædersofa, første gang hun skulle være alene hjemme. Det er genialt at få hund op til ferie. Det gjorde vi også. Det kræver en del i starten. Men på sigt – what a joy!

  54. Ja, han var så nuttet! Jeg havde så ondt af ham, men det endte meget godt:)

    Haha, damn du er hardcore! Kan du se på det hele?? Tånegle der bliver hevet af, nåle der bliver stukket ind i kroppen, smadrede knæskaller?? Ødelagte øjne??
    Hehe, det var lige det klammeste jeg kunne komme i tanke om på stående fod:D

    Btw, så kommer der et program om anoreksi på kanal 4 kl.21;) Det skal jeg se!:D

  55. Haha, kommentarfeltet bliver smallere og smallere:D Jeg kunne ikke rigtig læse hvad du havde skrevet helt ude i højre hjørne, men havde heldigvis også fået tilsendt kommentaren på gmail:D

    Åh, jeg vil helst have en skør og sjov men meget puttende hyggetrold af en hund. Men det er måske for meget forlangt?:/
    Den skal helst heller ikke fælde for meget.. Damn, jeg har mange krav:/ Håber bare at jeg kan få en der matcher min personlighed.

    Haha, yikes! Det er jeg også rigtig bange for! Vi har så meget elektronik rundt omkring i lejligheden osv.. Puh. Men man skal bare holde godt øje og træne alene-hjemme træning, så kan man vel undgå de fleste uheld… håber jeg!!

  56. Jeg har en udfordring med negle, funny you should mention it. Jeg hader når folk filer negle, piller ved deres negle, klipper dem. Det er min akilleshæl! Nålene er jeg blevet bedre til (er blevet hyposensibiliseret aka. vaccineret mod adskillige allergier) – med mindre de tager blod med sig ud! DÅNE!
    Uf mere sygdoms-tv! Thumbs up!

  57. Min søsters fælder næsten ikke! Bonus! En mops fælder ad H til!
    Vi har ingen el-uheld (hæh, rim!) haft! Men ud af et helt hundeliv er 6-8 måneders fjol ok 🙂

  58. Vi har den ved Tryg. Vi var heldige med sød opdrætter som fortalte hvad vi skulle kigge efter i de forskellige policer – hvad de dækker og ikke dækker. Vi “faldt” for Tryg. Så vidt jeg husker er der ikke meget akut de ikke dækker, til gengæld er selvrisikoen på 1040 (dog kan et sygdomsforløb op til 60 dage lægges sammen).

  59. Har læst med på alle kommentarene nu, og så at du er blevet vaccineret for en masse allergier? Har selv en masse allergi, så det ville jeg da gerne høre mere om 🙂 Hvad var det for nogle allergier?

  60. Jeg har en del, man kan max vælge tre at blive vaccineret mod – og der er ingen garanti for, at det ender med at virke. Jeg valgte husstøv, græs og birk. Det er en langvarig (ca. 3-5 år) proces og det er bekosteligt. Ellers er det svært at fortælle om noget medicinsk – det er alt for individuelt til jeg vil fortælle om det 🙂 Men behandlingen hedder “hyposensibilisering” hvis du skal tale med din læge omkring det.
    KH

  61. Hej, jeg tænkte på om du kan svare på hvor meget en mops kan være alene hjemme? Vi arbejder nemlig ret meget, jeg er væk 9 timer om dagen, og min kæreste endnu længere (dog helt fri om vinteren) Vi kan sagtens gå en masse, og lange ture med den men vi har jo ret meget arbejde hvor den ville skulle være alene.
    På forhånd tak.

  62. Hej Helle,
    jeg er ikke hundeekspert, så jeg vil råde dig til at ringe til en dyrlæge og tale med dem. Man må gerne ringe og stille spørgsmål, hvis man går med hundeovervejelser.
    Dog vil jeg personligt sige, at 9 timer er for lang tid at være alene. Og så må der ingen slinger være i valsen – ingen forsinkelser eller pludselige indskydelser Vi siger MAX 8 timer og helst 6-8 timer alene. Det er lang tid med 9-10 timer mellem tissetårene. Som du selv skriver “Vi arbejder nemlig ret meget… Vi har jo ret meget arbejde arbejde, hvor den skulle være alene” – nogle gange er det også et spørgsmål at stille sig selv; får vi hund for vores egen skyld kun eller vil hunden også have det rart?
    Jeg ville ringe til dyrlægen i nærheden og tale med ham/hende om situationen 🙂
    KH

  63. Hej Cathrine,
    Faldt helt tilfældigt over din fine blog, og tænkte hov hende kender jeg ! 🙂 ved ikke om du kan huske mig fra NGG?

    Synes simpelthen lille Frida er helt vidunderlig, og hvor er du heldig, at du endelig har fået en fin lille vuf (endda en mops, som jo er nogle af de sødste hunde) , og endnu bedre at hun nu er helt rask og sund! 🙂 Er selv så håbløs hundeskruk at det gør helt ondt, men alle de overvejelser om hvornår tidspunktet er rigtigt etc. Nå men det skal nok komme en dag!

    Jeg vil prøve at følge lidt med i din blog, det er jo lidt hyggeligt!
    Rigtig god påske til dig og Frida!

Læg en kommentar