I frygt for at blive gammel og rynket... - ROCKPAPERDRESSES
I frygt for at blive gammel og rynket…

? Har jeg udvidet min aftenrutine. Jep. Jeg frygter rynker. Og i stedet for at plastre fjæset til i makeup og prøve at dække det løbende, så har jeg slået mig op på ansigtsrens og cremer. Jeg har altid renset ansigt morgen og aften ? Matas naturserie er perfekt for mig. Og så lige en natcreme på. Klask, klask.

Men mine guruer har for nyligt skrevet om sådan en kemisk peeler, som skal i krydderen hver aften efter afrens og inden creme. Og den har jeg nu købt et lille lager af ? den var billig i England. Den er fra Avène og hedder Cleanance K gel. Den kan godt svie lidt på min hud, nu den er så sart. Men til gengæld synes jeg huden stråler, den er slet ikke vintergrå.

Og så er der den der serum ? Advanced Night Repair. En ret pæn og stram-i-huden-dame i Boots sagde, at den der serum var the shizzle. Måske ikke lige med de ord? Men hun sagde, det var den bedste og lækreste serum i verden. En masse fugt, som silke på huden. I kan læse hvilken en anden ret sej dame, der også er fan lige HER.

Natcremen High Potency Night-A-Mins fra Origins har jeg brugt i et par år. Det irriterer mig temmelig meget, at jeg skal stikke min pølsefinger ned i krukken ? bakterierne florerer i den grad i sådan en creme. Men den er bare så god. Den er virkelig fugtgivende og tyk, dufter friskt af appelsin. Min kæreste siger tit, at jeg lugter af Fanta eller appelsinjuice. Mums, haha!

Nu er jeg dækket så godt ind som muligt for at undgå rosinlignende tilstande.

11 kommentarer
  1. Tak for anbefaling :-). Hvor købte du Avene i England, og hvad gav du for det?? Har nemlig en veninde i London, som kan få lov til at shoppe lidt for mig ;-).

  2. Tak for rådet om Avéne, jeg vil prøve Cleanance K gelen, jeg bruger selv hudrens og ansigtscreme, og nårh ja den lækreste bodycreme fra Avéne.
    På apotekerne i Frankrig findes stortset alt Avéne til det halve af herhjemme. Jeg betaler selv 200 for en 400 ml bodycreme i Frankrig og herhjemme 250 for 200 ml – bare lige et fif hvis nogen skulle til Frankrig.
    Jeg skal selv derned på fredag, og lageret skal bestemt fyldes op 🙂

  3. Ved godt, det ikke har noget med dette indlæg at gøre, men får man nogen form for løn, når man er på talentholdet? Jeg regner ikke med, at man får su.

  4. Er nået til et punkt hvor alderstegn i ansigtet også er begyndt at skræmme mig.. Hvordan anvender man det serum der, nu når det er med pipette ?

  5. Åh ja man kan jo ikke helt undgå det! Men indtil du er cirka 25 år, så skal huden mest af alt have fugt. Og så er det i gang med milde anti-age, hvis man tror på det 🙂 Jeg har arbejdet i beauty-afdelingen i lufthavnen, og der var 25 år virkelig en skillelinje. Men dengang for mig var der jo MAAAANGE år til – nu, not so much 😉 Du tager pipetten og trykker ca. to dråber ud på håndryggen, og så fordeler du den med fingrene (rene fingre selvfølgelig) i ansigtet. Den er supernem at arbejde med! KH

  6. Hey Cathrine! Den der Clerance K er syyyygt skrap mod huden. Jeg har den selv, og bruger den KUN når jeg har en bums – på selve bumden. Jeg købte den fordi jeg havde havde meget grim hud i panden, fordi jeg fik for meget make-up på da jeg lavede film. Jeg brugte den kun i panden, hvor huden efter en uges tid skallede af i flager, og blev total udtørret. Den virkede, bumserne forsvandt. Men som rynkefjerner, vil jeg påstå, at den får modsatte effekt. Rynker skal forbygges med fugt, fugt og atter fugt! Så brug din fine serum under din dagscreme, og drik et glad vand. Du har jo den smukkeste hud!:)

  7. Uhh jeg tror jeg gav ca. 10 pund? Mod 140 kroner herhjemme. Der ligger sådan et apotek med franske sager, mener det hedder Bliss, lige ved Gloucester Rd Station 🙂 KH

  8. Ahmen Avène er virkelig sagen. Det synes jeg også! Jeg glæder mig også til at skulle til Frankrig engang igen. Så skal jeg også hapse Klorane. RIgtig god tur, S! KH

  9. Hej sveske! I know den er skrap. Men den får med serum og natcreme bagefter! Måske jeg bare skal nøjes med en gang om ugen så? Vil nemlig gerne have en kemisk peeler – kan ikke lide at køre skrubbetjams rundt i hovedet, der ridser i overfladen 🙂
    Du er den bedste! KRam

Læg en kommentar