Frida føller - ROCKPAPERDRESSES
Frida føller


Jeg havde den bedste dag i går! Det startede med at jeg slog alle min mors likes på Instagram. 144! Det har min mors morgenmad eller sko-på-rulletrappe saftsusemig aldrig fået. Det krævede også, at jeg lige måtte gå i seng igen og hvile mig lidt. Jeg fik lov til at ligge i sengen, jeg elsker følelsen af gåsedun mod min pels!
Da jeg ikke gad sove mere, møssede jeg min mor til, hun også vågnede igen, mmm smagen af natcreme… Normalt plejer mor at skubbe mig væk efter et par minutter, når jeg sådan virkelig går i gang med at kysse – hun kan åbenbart kun klare so much loving. Jeg er ligeglad. Det er Valentins Dag OG min fødselsdag!


Jeg elsker bobleplast! Det er så nice at kradse i, sidde på, ligge på, sove på… Ahhh! Vi skulle lige pakke al porcelænet ud af flyttekasserne efter de der optagelser. Synes sgu det er lidt frækt, at jeg ikke var inviteret med. Ved hun slet ikke, at jeg er en stor grund til at folk følger hende? Ja jeg vil nødigt være højhalet, men der er jo ingen, der kan stå for mine mandelformede øjne. De ville klæde nat-tv.


Så så vi da lige lidt Glee! Jeg er vild med det. Jeg stemmer for Britney S. Pierce. Og så legede vi lidt med Oliver.


Jeg fik lagkage til aftensmad! Min favorit! Rugbrød, tun, flødeskum og godbidder and what have we! Det er saftsusemig lækkert, og en klar opgradering af mit hollistiske-øko-fodder. Serveret på porcelæn, fint skal det være.


Jeg åd den… Hurtigt! Flødeskum er fedt, også når det sætter sig i skægget… Og så legede Oliver og jeg lidt mere.

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=QK8mJJJvaes?wmode=opaque&w=640&h=390]

Så fik jeg lov til at høre min yndlingssang! Normalt skruer min mor ned, når den er radioen. Måske fordi jeg altid synger højt med. Men det er så befriende at skråle med! Og i dag fik jeg altså lov til at høre den hele. Awesome!


Så legede jeg lige lidt mere, eller, jeg er egentlig der, hvor jeg nu ikke rigtig leger længere. Nu er jeg jo to år. Jeg pulstræner bare. Mig og Oliver.


Så spadserede vi en lang tur i kulden. Jeg tissede to gange, ja det føles som en sejr. Ellers ingen nye dufte under horisonten. Jeg mødte en hysterisk dansk/svensk gårdhund, i lyserødt dækken, fnis… Den gik direkte efter mit velduftende bagparti – magen til frækhed for så at råbe af mig bagefter. Så stod jeg bare der, “hvad?!”

Og så sov jeg … Tre gode gåture. Lagkage. Glee. Asap Rocky. Livet er skønt! Nu kan jeg glæde mig et helt år til!

 

 

35 kommentarer
  1. Synes den sang OG video er så fed! SÅ meget usselt tøj! 😀
    Kan lige forestille mig Frida give fuld gas til den 😛

  2. Hahaha, hvor er det genialt! Tillykke med fødselsdagen, Frida. (Er det nu jeg skal sige, at jeg læste helt ned til delen med bobleplast før jeg opdagede, at det var fra Frida’s point of view, der blev skrevet? Jeg undrede mig også lidt over, at du, Cathrine, puttede med din mor og havde instagram-konkurrencer kørende mod hende? Flot! ;)).

  3. Sødeste Frida-fisen, jeg synes at have lagt mærke til, at der på reolerne, i studiet, med alt din mors fine porcelæn i, stod et billede af en fawnfarvet hund med mørke mandelformede øjne 🙂 Du må jo også tænke på, at du kan ikke være al kilde til din mors succes 😛 Sagt mellem os to, så ville du sikkert bare outshine din mor i det studie, og det går altså ikke altid 😉

    Godt du havde en dejlig to års fødselsdag. Lærerinden her siger, at man bliver aldrig for gammel til at lege. Du må også tænke på, at det er synd for Oliver, hvis han lige pludselig kun bliver vasket og kysset og ikke får en ordentlig rusketur og løbetur gennem hele lejligheden 😉

    Hector fejrede Fridas-Fødselsdags-dagen med et tørret kaninøre og halvanden times gåtur i skoven, så han takker for dagen eksisterer 😉

  4. Tillykke med fødselsdagen Frida!
    Godt din mor kan forkæle dig med god musik, Glee og lagkage, sikke en fødselsdag 🙂

  5. Ej, et godt indlæg! 😀 jeg smilede af det og er glad for at se hvilket skøn hundeliv Frida har!

    Jeg har selv en sød kat, som snart har fødselsdag. Må vist hellere fejre ham også! Selvom min kæreste ikke er så meget for det, haha 😉

  6. Haha! Jeg nåede også at tænke “Har din mor en Instagram? Og hvorfor er den så populær?” inden jeg fangede Frida-vinklen. Men super hyggeligt indlæg!:D

    //Caroline

  7. Åltså den lille vidunderlige Frida 😮
    Tak for alle de skønne billeder , hvor er den dygtig til at skrive.
    Godt nyt år til en heldig hund

  8. Line, jeg måtte læse de første 5 linjer igennem 3 gange, før jeg fattet det.. 🙂 Så du var heldigvis ikke den eneste..

    Hvem der bare var hund hjemme ved Cathrine..

  9. Hej Frida! STORT tillykke med fødselsdagen igår. Håber du havde en dejlig dag :-)! Dejligt at se at din mor forkæler dig. Det fortjener ALLE dyr (specielt hunde)
    Jeg er selv en fransk bulldog og har det som blommen i et æg :)! Det er nu dejligt at blive forkælet.
    Ha det skønt Frida – hils din mor og sig at min mor eeeelsker din blog :-)!
    Vuf og møøøøøs Bella

  10. Jeg vil bare lige sige at jeg er svært glad for dette indlæg. Det er da bare så hyggeligt! Også fordi Frida er så sød 😉
    Men for min skyld, må du gerne lave denne slags indlæg noget oftere. Det er kun til at komme i godt humør af 🙂

  11. Sjovt indlæg – hahaha. Der gik et stykke tid før jeg fandt ud af at det var Frida som “skrev”. :-))

  12. Det tog mig hele første afsnit før jeg opdagede, at det ikke var dig der talte om dine oplevelser med din mor, men derimod Frida 😀 haha

    P.s. elskede Fridas (din? 😉 ) fortolkning af den hysteriske dansk/svensk gårdhund xD

  13. Åh gud hvor er hun bare sød!!! giv mig, giv mig, giv mig please 😉

    ps: elsker virkelig din blog, fordi den er tilpas gagget nok til, at du lader din hund “skrive” et indlæg, dejligt befriende! 🙂

  14. Haha, det tog mig for evigt at opdage, det var Frida, der stod bag indlægget, hvilket fik mig til at undre mig gevaldigt over, at din mor var på instagram. 😀

  15. Hihihihihi, sikke et skønt indlæg. Fnisede mig gennem det hele og fik min kæreste til at læse sit livs første blogindlæg.. Hæhæ 🙂
    Tillykke med fødselsdagen til Frida!
    – og tak for alle dine dejlige skriverier 🙂

  16. Tillykke med hende!.
    Dejligt at jeg ikke er den eneste crazy dog lady, der holder hundens fødselsdag. Jeg inviterede endda gæster til boller, lagkage og brunsviger – men hundedyret blev altså også 10 år!

Læg en kommentar