Nedsmeltning - ROCKPAPERDRESSES
Nedsmeltning

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=xAybKvbc7Jg?wmode=opaque&w=640&h=390]

Jeg ville lige vente med at udgive denne her video til tårerne var tørre, for så snart jeg sluttede videoen, ringede jeg til min kæreste og så stod himmel og hav i et og jeg tudbrølede. Jeg vil ikke udgive noget, der er for meget, for tæt på, for farvet, for alt-muligt. Men jeg kan fornemme på jer, at I også er nogle der knokler, derude for at få det hele til at hænge sammen. Og måske I kan bruge de ord, der kom frem: “Jeg kan ikke give alt alle vegne, for så er der ikke mere til mig selv”. Så her får et lille stykke virkelighed, jeg ville bare ønske, jeg kunne lade være med at holde facaden oppe og smile hele videoen igennem. Men må gerne være ked af det uden på, hvis man er det inden i.

58 kommentarer
  1. Åh, hvor kender jeg det ALT for godt – det der, med at ville alting på én gang. Og det er drønhamrende hårdt, selvom det også er sjovt og fedt undervejs. Hold fri fra bloggen i morgen og pas på dig selv – det er velfortjent! 🙂

  2. Åh, søde søde Cathrine.
    Det er ikke muligt for et menneske, at lave så mange ting på én gang. Du gør mig helt nervøs, og jeg har tænkt meget på, om du holder til alt det. Jeg er nervøs fordi, jeg har stress meget tæt ind på livet, måde min svigermor og mor, som endte med at få posttraumatisk stress. Og så mig selv.
    Husk husk husk at lytte til dig selv! <3

  3. No stress, træk vejret, slow down men carpe diem og alle de andre kiksede klichéer – sommetider er de alligevel vigtige at huske på. Især at trække vejret.

    Du er meget kønnere end mig, når jeg får meltdowns.

  4. Thumbs up for en dejlig og ærlig video. Jeg har helt ærligt også gået og tænkt lidt over, hvordan filan du kunne overkomme alle dine projekter…

    Som bonus kan jeg nævne, at jeg for et par år siden fik totalt meltdown, fordi jeg brugte flere hundrede kroner og ca. lige så mange timer på at lave marmor-chokolade (mørk og hvid chokolade blandet sammen i et fint marmor-mønster), og HVER ENESTE GANG skilte chokoladen. Til sidst blev jeg så hysterisk rasende, at jeg satte mig ned og stortudede, fordi jeg følte mig som verdens største fiasko…

    …Til sammenligning er din meltdown-grund altså HELT legit. 😉

  5. Det kan godt være du er heldig, men når du har så travlt, når du jo slet ikke at nyde hvor heldig du er! Husk at stoppe op og trække vejret engang imellem. Jeg oplevede selv i dag, hvordan det er at glemme basale ting. Skulle handle ind, men måtte ringe til min kæreste og spørge ham op til flere gange, hvad det var jeg skulle handle, for jeg kunne ikke huske de fire ting jeg skulle have med. Og jeg har ikke engang så travlt som dig! Når kl. er 20.30 her, så er det nærmest sengetid, og din dag er jo ikke engang slut.
    Husk dig selv! Og tak for et ærligt indlæg! Du ligner en rockstar anyway 😉
    /Laura G.

  6. Kære Cathrine. Jeg har læst med på din blog et godt stykke tid. Jeg faldt over den helt tilfældigt, og hov! – så var jeg sørme nødt til at komme igen (og igen og igen..). Plejer ikke at kommentere på indlæg nogen steder, og ved egentlig heller ikke helt, hvad det er, jeg vil hér; andet end at jeg bare har behov for at sige, at du er supersej, og at det, du laver er rigtig godt (eller, i hvert fald blog og radio, som jeg kender til). Hvad der også er sejt er, at du er så ærlig, og når du ikke kan være det 100% med din udstråling (der bare vil være positiv, æhj! kender det godt), er det respektindgydende, at du alligevel har behov for at melde ud, at det altså er hårdt. Det kan jeg godt forstå, det er! Hvorfor ikke tage en weekendpause fra bloggen og komme stærkt igen? Du fortjener lidt fritid 🙂

  7. Hej Cathrine 🙂

    Jeg har egentlig aldrig kommenteret på din blog, selvom jeg følger den fast og det blandt andet altid er dine indlæg jeg tjekker først.
    Men ville bare lige sigem at da jeg så videoen, fik jeg lyst til at give dig et kæmpe knus!!! For er du er sku’ så sej. Du laver alt det du godt kan lide og altid har drømt om, også selvom du ved det tager alt din tid. Så jeg håber din kæreste havde nogle opmuntrende ord til dig, så du kan holde hovedet højt indtil weekenden.

    Som sagt, et kæmpe virtuelt knus fra en trofast læser!

  8. ååårh Cat, for fanden!
    Du skal jo passe på dig selv, ellers er det jo ikke værd at lave alle de ting på én gang. Kroppen skal kunne følge med. Håber at lidt søvn hjælper på det hele, og at dit sind føler sig mere ovenpå imorgen.

    Stort knus.

  9. Hvor er du dog, og min første sætning efter videoen var, “åh det lille pus”! Op med humøret, vi læsere kan sagtens vente indlæg til, du har mere tid igen. Positive tanker herfra!

  10. Hvor er det stærkt med sådan et ærligt, følelsesmæssigt, menneskeligt indlæg – og så kan det godt være, at du ikke kan vise dine følelser når “kameraet ruller”, men til gengæld fanger du dine læsere ved allerførste ord og det er i sandhed noget du mestrer 🙂

    Lige noget helt andet, men hvor er det vildt så mange fælles træk du har med min læge… ak ja, jeg måtte ud med det 🙂

  11. Synes at det er fedt af dig at du siger hvordan du har det. Livet er da også bare hårdt engang imellem. 🙁
    Håber at du snart er oppe på dupperne igen!

  12. Cathrine. Du bliver NØDT til at vælge et projekt fra. Du kan ikke blive ved med at fortælle dig selv at du er heldig, for det du har gang i nu er simpelthen for meget. Lige nu er du simpelthen udstrakt over for meget, og det forringer kvaliteten af alt du har gang i. Måske ikke lige nu, men efter en uge, 2 uger, 4 uger?

    Jeg har selv været gået ned med stress. Jeg var ude af stand til at skrive mit eget navn, finde ud af hvad jeg skulle spise hvornår, jeg havde mit livs største tudetur da jeg skulle lægge 20 ens hvide sokker sammen og jeg ikke kunne hitte ud af hvilke sokker der var et par.

    STOP inden du når der ud. Du har mentalt advaret dig selv, jeg er sikker på du også snart får fysiske symptomer hvis du ikke allerede har det.

    Pas på dig selv, vi vil så gerne have du holder lidt længere <3

  13. Puh det lyder som en hård omgang. Er sikker på du nok skal klare den, men pas på dig selv. Du kommer i første række. Jeg vil også takke dig for at være så ærlig med det. Det er fanme modigt, og jeg tror det er noget mange kan genkende sig selv i. Jeg kunne ihvertfald.

  14. Søde Cathrine, jeg ville egentlig have skrevet, da du først skrev om alle de jobtilbud, du måtte sige ja til. For det var lige præcis det her, jeg lidt havde set komme. Lyt til din krop, når den siger stop. Det er SÅ vigtigt. For nej, man kan virkelig ikke det hele (hvorend man gerne ville) og være tusind steder på én gang.
    Jeg håber, du på en eller anden måde kan skrue lidt ned.
    De varmeste hilsner fra Maria

  15. Godmorgen søde Cathrine..
    Ja, jeg blev virkelig rørt af din video, fordi jeg ved lige, hvad du mener. Forsøger kombineret med min Bacheloropgave at balancere to jobs, de andre fag på uni, mine foreningsarrangementer og så alt det der lige er ved siden af; kæreste, veninder og familie,,
    Det er jo så hammer fedt at få lov til at lave de ting man brænder for hele tiden, men som du selv siger så præcist; hvis man giver af sig selv hele tiden alle steder, så er der ikke noget tilbage til en selv til sidst.
    Giv dig selv det pusterum du har brug for – jeg håber virkelig du får en dejlig aften i aften.. Det er dejligt at vide at selv power-kvinder som dig, også kan få meget af alle de pligter; også selvom det er nogle hammer gode og sjove pligter.
    Er sikker på du kommer rigtig godt ovenpå igen, meget kærlighed fra Fyn <3

  16. Lille pus! <3
    Stop op og træk vejret og giv dig selv lov til at slappe af imellem alle de ting du laver! Og så tag et par dages pause fra bloggen, dine læsere forsvinder ikke af den grund 😉
    Stort kram og tanker herfra

  17. Du er kun et menneske. Selvfølgelig ender du med at bryde sammen, når du er så presset som du er for tiden. Det ville ske for mig bare jeg havde halvt så meget som dig at se til.
    Nu ved du til en anden gang, at det måske er lidt for meget at sige ja til på een gang.

    Pas på dig selv!

  18. Sø-de-ste skattepige! Jeg tænker også, at du godtnok har mange jern i ilden.. Livet ER hårdt nogle gange, og man må godt være ked af det, selvom alting kører og man laver sjove ting hele tiden. For hvis man hele tiden skal noget, så er der slet ikke tid til det impulsive, og det er jo også lidt det vi lever for ik? Husk, at det er “bare” jobs, og dit liv er vigtigere end noget andet. Jeg stresser selv rundt, og har nogle gange herre svært ved at finde en balance, hvor jeg lever et liv, hvor jeg også husker at trække vejret. Der har yogaen heldigvis virkelig hjulpet mig til at finde ud af, at vi jo bare går og øver os i at være lykkelige. Livet er en leg, som nogle gange går over stregen, men så må man lære af det, og forsøge en ny. Håber du vil lege med, huske frugtpauserne og middagsluren og fridage med hundeluftning og kærestekysseri. Ren kærlighed fra mig!

  19. Årh lille pus! Tak for et ærligt indlæg. Du må huske dig selv i al virvaret <3 Dit meltdown er et wake-up call fra kroppen, så husk at sove, spise og slappe af hurtigst muligt…
    De største og styrkende krammere herfra 🙂

  20. Først og fremmest – pisse flot for en ærlig og sej video! Du rammer virkelig noget i os alle sammen og når man selv sidder i en tid, hvor man har det på præcis samme måde er det rart at se at andre kan have det på samme måde som en selv og ikke kan jonglere alting.
    Du er yderst heldig at kunne lave alle de ting du elsker og synes er sjovt, men husk at nyde det mens du er i det, for hvad sjov er der i at kigge tilbage om nogle år og bare tænke på hvor hårdt det var og have glemt alt det sjove.
    Tak for en skøn blog med et godt råd i ærmet hver gang man har brug for det. Men i morgen skal du lægge det fra dig, in fact, vi vil ikke se noget indlæg i morgen, vi forventer du lægger dig på sofaen når du endelig er hjemme og bruger din tid på kæreste og Frida 😉

  21. Sødeste dig. Prøv at lev i Nuet! Prøv fuldstændig at lade være med at tænke på, hvad du skal imorgen eller næste uge, eller i aften. Vær der, hvor du er. Vær nærværende og husk at Nuet er det eneste, der nogensinde findes. Træk vejret ned i maven mindst 3 gange om dagen, det flytter opmærksomheden fra tankerne ned i kroppen, hvilket er helt vildt sundt. Husk, at du er god nok, PRÆCIS som du er. Du behøves ikke at blogge hver dag for at vi elsker dig, og du behøves ikke at smile konstant for at folk kan lide dig. En ting ad gangen. Husk at sig stop, hvis du kan mærke, at det bliver for meget – ellers gør din krop det. Jeg synes din blog er den bedste og min yndlings og du er bare så smuk og sød, men noglegange tror jeg, at du tænker for meget over andres mening om dig…. Håber du forstår.. 🙂

  22. Kære Cathrine.
    Jeg har gennem det sidste års tid fulgt din blog og har dyb respekt for din ærlighed og oprigtighed herinde. Jeg kommenterer almindeligvis ikke, men den ovenstående video bragte mig omgående til tastaturet for at sende dig nogle støttende tanker.

    Din situation er for mange genkendelig, inklusivt mig selv. Derfor håber jeg, at du lytter kroppens signaler og afsætter tid til egen-omsorg. Til trods for, at dine arbejdsopgaver er utrolig spændende og med sikkerhed bringer dig videre med karrieren, så husk at passe godt på dig selv – du er immervæk drivkraften.

    Du er en super sej kvinde, der trænger til en velfortjent weekend!

  23. Åh søde C, du skal huske at passe på dig selv – også selvom det er rigtig sjovt alt det du laver. Har lyst til at komme med kage og tv-serier til dig, så du kan slappe lidt af 🙂

  24. Åh søde Cathrine. Du er bare menneske som alle os andre, og vi kan ikke alt det som vi gerne vil, fordi der ikke er nok timer i døgnet. Jeg synes du har klaret det så flot indtil videre, og det er utroligt at du forsætter med at klø på – stor respekt til dig.
    Husk nu endelig at passe på dig selv på lørdag når du har fri – hold for guds skyld HELT fri og nyd livet lidt, der skal også være plads til fritid.
    Knus og kram herfra!

  25. Søde Cathrine
    Først får du et kæmpe kram og et skulderklap fordi du er så fantastisk ærlig og arbejdsom!
    Og så får du også lige en løftet pegefinger, for du skal prioritere dig selv først!
    Vælg de ting der giver dig energi og drop det der dræner dig!
    Kan du ikke udskyde studiet et semester og så give den gas, hvis dit vikariat ikke ender i en fast stilling hos DR.
    Tag en laaaang weekend fra bloggen, selvom jeg nu tror det er et af de steder du får energi….
    Man er ikke en fiasko hvis man ikke kan klare det hele, derimod er der større sandsynlighed for de store successer hvis du giver dig tid til fordybelse i de ting, du drømmer om!
    Tænker fx også at butikken måske kunne komme på drop-listen… Men nu er jeg ikke helt 100% sikker på om jeg helt har forstået, hvad dit job er der…. Om du blot er “bag kassen” eller om du laver andet som du kan bruge i din karriere/liv….
    Men prioriter! Det er sindsygt vigtigt at du har det godt og du havde jo anslag til stress allerede i sidste uge da du fortalte om dit skema….
    Jeg tror på dig og tror ikke du behøver ødelægge dig selv før du får succes! I mine øjne er du i forvejen en stor succes, “just the way you are”:-).
    Kæmpe kram
    Camilla

  26. Selvom du tit har skrevet, at du har det bedst når du er under pres så har jeg alligevel tit tænkt en tanke eller to, om du nu i bund og grund havde det godt med at lave så mange ting på én gang. Jeg tror det er rigtigt vigtigt, at du giver dig selv et pusterum og bliver nødt til at træffe en hård beslutning på at cutte ned på dit arbejde og projekter – det kan jo endre rigtigt galt med stress og at du så bliver nødt til at slutte det hele på én gang.

    Pas på dig selv og tag det med ro 🙂

  27. Årh sødeste! Føler virkelig med dig! Har selv været dér. Måtte gå tudende hjem fra arbejde en dag, fordi jeg havde gang i alt for meget ved siden af studiet. Menmen det er jo snart lørdag, og du er pisse sej, så det skal nok gå. Tak fordi du er så ærlig <3 Det inspirerer.

  28. Øv, for en nedtur, søde Cathrine! Jeg kan knap nok følge med i dit tempo, og at du selv har kunnet indtil nu, er mig virkelig en gåde. Du kommer helskindet ovenpå igen, det er jeg ikke i tvivl om! Jeg sender en masse varme krammere og tanker i din retning for at hjælpe lidt på vej. Knus og kærlighed!

  29. Årh sødeste Cathrine, havde ikke håbet at dette ville ske, på trods af at jeg har været meget undrende over hvordan du kunne få det hele til at hænge sammen! Sender en kæmpe krammer!
    Jeg har selv været i en lignende situation, og din video sendte mig tilbage til dengang – træk vejret og pas på dig selv!
    Og ja, gu’ fanden er du priviligeret med dine ønskejobs og en blog der kører – men det er jo ikke fordi du har været heldig og det er kommet dumpende til dig, du har jo kæmpet for det – og så er du pisse dygtig!
    Det er okay at sige nej til noget af det, for du skal nok komme derhen du gerne vil, hvis du husker at passe på dig selv i mellemtiden!
    Knus og tanker til dig!

  30. Åh du skal passe på dig selv! Jeg har også haft det som dig .. En masse bolde i luften, der skulle holdes OPPE. Det er en svær opgave, og det endte for mit vedkommende med at jeg knækkede fuldstændig sammen. Jeg fik stress. Og jeg havde det af helvedes til. Jeg magtede ikke uni, magtede ikke venner, selvom jeg gerne ville se dem alle sammen, var det hele tiden lidt for uoverskueligt. Jeg orkede ikke at lave noget som helst husligt. Jeg var nødt til at arbejde, for huslejen skulle jo betales .. Jeg var bare rigtig ked af det, i dårligt humør, og følte at jeg var en fiasko fordi jeg ikke kunne klare det hele.

    Jeg forstår udmærket godt at du vil det hele, for det er de ting du går og drømmer om. Du skal ikke undskylde og sige “ej nu brokker jeg mig også, det er jo min drøm der er gået i opfyldelse”. Du skal anerkende at det er hårdt, og så skal du -sorry to say – nok overveje om du kan skære noget fra. Det er virkelig svært at være studerende/radiovært/medarbejder i butik/kæreste/veninde osv på én gang. Jeg skriver ikke det her for at være belærende eller noget som helst, men jeg fik helt ondt i maven da jeg så dit skema over alle de ting du skulle nå. I længden kan man ikke leve efter et skema, ihvertfald ikke så tætpakket som dit. Jeg forstår dig ud over alle grænser, når du siger at det jo er det her du vil. Men pas på dig selv, virkelig. For (og det håber jeg altså ikke!) det bider dig måske i halen i sidste ende, og så orker man bare ingenting overhovedet. Jeg har lært, at jeg skal sige nej. Nej nej nej. Uanset hvor gerne jeg vil det hele, må jeg begrænse mig. For pludselig sniger det sig ind på mig igen, og jeg synes at det hele virker lidt uoverskueligt, og så ender jeg alligevel med at aflyse aftaler, hvilket jo heller ikke er særlig sjovt.

    Den her kommentar virker måske ikke ligefrem som en opmuntring eller noget, men jeg har været der selv, og ønsker det ikke for dig.
    Husk at mærke efter, hele tiden. Jeg ønsker dig alt godt, og håber det hele går op i en højere enhed 🙂

  31. Jeg har altid været den der smilede, og som alle troede var glad og havde styr på det hele. Jeg gik ned med stress og har virkelig skullet kæmpe med at vise folk, hvordan jeg har det. Jeg er bange for at vise min sårbarhed. Bange for at blive svigtet hvis jeg gør det. Det arbejder jeg meget med. Jeg tror bare det jeg vil sige er, at du skal passe på dig selv. Det er i orden at have en skod dag og at du ikke kan gå og ligne en glad julegris hele vejen igennem. Pas på dig selv – og husk at lytte til din krop. Husk det! Knus fra mig 🙂

  32. Vi kender det desværre nok alle sammen. Hold ud. Det er ok at være ked af det og pleje sig selv. Blog-fri lyder som en god start:)
    God bedring og rigtig god weekend!

  33. Musse, Musse, Musse – ja, vi er på “musse-stadiet” nu, for jeg har lyst til at krølle dig sammen til en fin lille rullepølse og tage dig helt tæt ind til mig i et kæmpe bamse-kram!

    Jeg er enig i alle ovenstående kommentarer: Du er sej! Du har gang i ALT for meget!

    Det er ikke sjovt at have gang i så mange mange spændende ting, hvis der ikke er tid til at nyde det – så kan man snakke om at være nok så heldig, men det virker ikke heldigt på mig, når det krakelerer! Selvom alle tingene er skide spændende, så tror jeg, at du må lære at sige fra. Det er ikke kun de grimme ting i livet, vi må lære at sige fra til. Tænk sig, at være så heldig, at have så mange fine og fede tilbud som du har, ja det er en gave. Men satme ikke hvis alle “gaverne” skal sluges på en gang.. Jeg tænker også, når du har så meget om ørerne, så kan du vel heller ikke give dig selv 100% til alle tingene, og hvad godt gør det? Hellere give sig selv fuldt ud til få fede og dejlige ting – med tid til de bedsteste ting: kæreste, familie, venner og naturligvis putning med Frida end at give sig selv halvt til mange, men fantastiske, ting. Deter blot min mening! <3

    Jeg tænker på dig, hepper på dig og sender nus på kinden, klap på ryggen og smil. OG et ønske om en god weekend på sofaen i klamt tøj og med masser af kager, A og Frida..

  34. Åhh… Det skærer i mit hjerte at se dig sådan.. dine øjne er helt væk og ikke det samme liv, som du “plejer at give”. Pas på dig selv søde C. Jeg håber virkelig, at når du så har fri og weekend, at du kobler helt af sammen med Frida og kæreste, at der ikke kommer noget og forstyre dig, og dit momentum.
    Igen, pas på dig selv og så skal du nok komme igennem det. Og som du siger, du er pisse heldig og du er pisse god, men lad det nu ikke være en kæphest for at gå ned med stress.
    Mange hilsner og kram fra Emma

  35. Tak Cathrine! Det er rart at høre at du “bare” er menneskelig ligesom os andre. Håber du får en fantastisk afslappende weekend, hvor du kan nå at sætte pris på alt det som gør dig lykkelig. Du er fantastisk, om du så både er i radioen, klummen, bloggen, studiet eller ingen af delene 🙂

  36. Det er helt fair at tage en pause en gang i mellem – men damn en dag fra 8-22 lyder hård! Håber du klarer det hele fint (:

  37. Først og fremmest: Hvor er du altså bare kæmpe sej!

    Og så kan jeg fortælle at Jeg havde samme tur for nogle uger siden, midt i den vildeste og bedste uge i mit liv, kom jeg hjem sent om aftenen, køleskabet var tomt som effekt af at jeg ikke havde været hjemme i nogle dagtimer i næsten to uger. Mit hjem var ren rod og alt var så uoverskueligt, på trods af at det hele var fedt. Man kan komme til at kører sig selv lidt for hårdt nogle gange, og så er sådan en tudetur helt berettiget og det plejer også at hjælpe lidt!
    Jeg håber du er oppe på hesten igen! 🙂

    Kh Lise Emilia
    http://www.liseemilia.com/

  38. DU er en modig kvinde, ja du er! Tak fordi du er ærlig og fordi du turde dele det. Sender masser af forår og solskin din vej!

  39. Mit meltdown skete for 14 dage siden og sidder stadig i kroppen … Jeg er klar til at græde overfor kæresten, min mor og verdens bedste kollega, så snart at jeg føler mig presset. Jeg har også fået nok – og det er noget pis! For der er jo 1.000 ting som er fede at være en del af, 1.000 projekter hvor man kan komme med et værdifuldt bidrag og 1.000 bidrag som tilsammen bliver for meget.
    De sidste 14 dage har jeg sagt så mange sætninger forkert, byttet rundt på folks navne alt for mange gange, tabt, skørt mange ting – så der er ikke andet at gøre end at sige fra. Jeg bliver nødt til at fokusere på mit speciale og så kommer arbejde, workshops, møder, frivilligtarbejde mm. i anden række.
    Det er noget lort at sige nej, men det er værre ikke at have det godt.

    Håber at du overlever weekenden med skindet på næsen.

  40. Det meste er vist allerede blevet sagt i de foregående kommentarer men vil bare sende dig en masse tanker og kærlighed og god karma!!!

  41. Åhh altså 🙁 Hvor ubehageligt at læse/høre 🙁 Synes det er så fint at du lægger det på bloggen, for tror der er mange, der kan relatere så godt til det – og så fortjener man masser af god karma i kommentarer – også fra mig! 🙂 Jeg har også haft rygende travlt de sidste par uger, og glæder mig til endelig bare have en dejligt afslappende weekend, og i dag er det så bare væltet ind med fantastisk gode nyheder, der har gjort det hele værd! 😀

    Træk vejret og nyd de små øjeblikke ind i mellem – hvor du kan tillade dig at slappe af 🙂

  42. Hej Cathrine
    For det første vil jeg skrive, at jeg nyder at læse din blog, selvom jeg aldrig kommenterer.. Du skriver virkelig godt, din personlighed skinner igennem, og det er altid dine blogindlæg, jeg læser først 🙂
    Og så vil jeg som de andre sige, at du skal passe på dig selv og gøre det, der føles bedst for dig.. Og du skal ihvertfald ikke føle dig forpligtiget til at skrive indlæg her i weekenden, for du fortjener helt sikkert en pause, hvis det er det, der føles bedst 🙂
    Jeg så dig i & other stories idag, hvor du var fantastisk smilende og ydede en rigtig god service.. Jeg synes dog, det ville være lidt akavet at hilse på dig, så det må blive næste gang.
    Endte med at købe den grønne nederdel, som jeg faldt over er på din blog.. Og skulle selvfølgelig også bruge en størrelse større, som du anbefalede mig i butikken 😉
    Nå.. Nu vil jeg slutte.. Hav en rigtig dejlig og afslappende weekend!

  43. Kære Cathrine

    Jeg har haft fornøjelsen af at høre på din dejlige stemme i radioen i dag fra 17-18, og jeg vil lige have lov at rose dig helt vildt og voldsomt meget. Jeg sad og glædede mig til, at (de ellers rigtig gode!) numre var færdige, så din stemme var på i stedet for! Og det er altså ikke tit, at jeg ligefrem nyder small-talk fra radioværter, men når det er dig, så gør jeg sgu!

    Apropos denne video, så synes jeg, at det var sådan en fin måde, at du fik præsenteret en Pink sang på. Det der med, at man nogle gange skal sige “fuck hvad andre siger, jeg gør hvad, der er bedst for MIG”, det er vigtigt at huske på engang imellem!

    Op med humøret, og pøj pøj med alle dine spirende projekter, du er så sej og sød og fin, og jeg kan glæder mig til at høre din charmerende og veltalende radiostemme snart igen! 🙂

    God weekend fra Amalie

  44. Du er det sejeste menneske jeg kender Cathrine.. Jeg er sgu imponeret og inspireret af dig – fordi du bare er et menneske..

    God weekend! <3

  45. Ååhhh, Cathrine.. Jeg tuder lidt med dig! Du er simpelthen det mest inspirerende og imponerende mennesker jeg “kender”.. Fordi du bare er et menneske!!

    Pas på dig selv <3

  46. Sender kæmpe, kæmpe krammer og positiv energi i din retning. Og de ord er spot on, jeg håber at du får luft i morgen. Der er ikke noget værre end at være så topstresset, at man ikke engang kan finde den rigtige nøgle (for har vi ikke alle prøvet at være der?)

  47. Gør det du er bedst til. Intet andet. Du ved godt selv hvad det er. Fokusér.

    …og husk så; det er altid mørkest før daggry.

  48. Kommenterer ellers aldrig, men bliver nød til det nu..
    Det er skide hamrende fantastisk at få lov at følge dig, & ja du laver alle de fede! ting, men bedste er, at du hele vejen igennem, lader os alle vide, at du ikke er superwoman (lidt måske! 😉 ) men faktisk er lige så skrøbelig som alle os andre!
    Tak fordi vi får lov at følge med..
    /L

  49. Kære Cathrine.
    Ååh hvor jeg føler med dig. Det er en forfærdelig følelse at være så træt og udkørt, at det hele er ved at vælte ned om ørerne på en. Men det er godt, at du får sagt det højt og får sat ord på det – og er bevidst om det, i stedet for at køre videre indtil du ender med at gå helt omkuld. Flot at du har fået sagt fra, så du kan passe på dig selv og forhåbentlig få lidt mere ro på. Sender dig mange godt tanker og et stort klem.
    Kh

Læg en kommentar